Fra industrialisering til globalisering Et undervisningsmateriale til DieselHouse DIESELHOUSE SKOLETJENESTEN BYMUSEET
Til læreren DieselHouse er et teknologi- og kulturhistorisk udstillingscenter, der viser dieselteknologiens betydning for vores hverdag. Undervisningsmaterialet lægger på den baggrund op til at arbejde med aktuelle problemstillinger omkring industrialisering, internationalisering, globalisering, energiforsyning, ressourcemangel og miljø. Hvert af hæftets fire temaer følges af tre arbejdsspørgsmål, der kan fungere som oplæg til diskussion og til at arbejde videre med temaernes problemstillinger. I udstillingen B&W en arbejdsplads gennem to århundreder får eleverne et indblik i den danske industrialisering gennem B&W s historie fra baggårdsværksted til international industrikoncern. Diesel driver verden er en udstilling, der handler om dieselteknologi i et samfundsmæssigt perspektiv: Hvad har dieselmotoren betydet for vores samfund, og hvad betyder den for os i dag? Efter en rundvisning kan eleverne selv gå på opdagelse i udstillingerne, hvor de bl.a. kan fordybe sig i de mange historiske filmklip. INDHOLD H.C. Ørsted Værket og DieselHouse 3 Fra damp til diesel 4 Lys over land 5 Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp 6 Farvel til industrisamfundet? 8 Sort guld 10 Sorte skyer 11 B&W blev tidligt Danmarks største industrivirksomhed. Den var toneangivende for arbejderbevægelsens udvikling og hele tiden på forkant med den industrielle udvikling. Derfor er B&W brugt som gennemgående eksempel her i hæftet. Målgruppen er elever i folkeskolens ældste klasser samt gymnasium, HTX og HF/VUC. Hæftet egner sig til undervisning i fagene historie, samfundsfag, naturfag, teknikfag, fysik/kemi, teknologi, arbejdskendskab og almen studieforberedelse. I 1933 kørte den kæmpestore dieselmotor for første gang. Den arbejdede for sidste gang, da den startede systemet op igen efter en stor strømafbrydelse i 2003. foto: erik lund, man b&w diesel
H.C. Ørsted Værket og DieselHouse Skorstenene på H.C. Ørsted Værket rejser sig over industriområdet i Københavns Sydhavn. Ved indvielsen i 1920 lå kraftværket på en åben, mark, som fiskerne brugte ved tørring og reparation af deres net. Snart blev området indtaget af mindre industrivirksomheder. Den tidlige industri lå inde i byen, men efterhånden flyttede de svinende og larmende fabrikker væk fra boligområderne til byens yderområder. Området omkring H.C. Ørsted Værket er et af de få tilbageværende områder i København, hvor du stadig kan opleve den rå og funktionelle atmosfære fra industrisamfundets guldalder. Du kan f.eks. stadig se jernbanesporene, hvor tusindvis af togvogne fragtede kul til at fyre op under elværkets store dampkedler. Ved siden af værket blev der 1932-33 opført den bygning, som i dag rummer DieselHouse. Bygningen blev opført for at rumme verdens dengang største dieselmotor, som skulle sikre strøm til København i spidsbelastningsperioder. Værket blev sat i drift i 1920 for at dække københavnernes stigende strømforbrug, og ved udvidelsen i 1933 var det Skandinaviens største elværk. det kongelige bibliotek 1937 1917 Området, hvor H.C. Ørsted Værket ligger i dag, er fremkommet ved jordopfyldning af havnen i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor hedder gaden langs den gamle havn ved kulpladsen også Landvindingsgade. Landvinding er en måde at udvide de attraktive byområder ved vandet, hvor skibe let kan hente og bringe varer samt råmaterialer. københavns bymuseum H.C. Ørsted Værket og DieselHouse 3
ARBEJDSSPØRGSMÅL Diskuter i klassen, hvordan industrialiseringen har sat sit præg på vores samfund. Hvordan påvirker elektrificeringen dig i din hverdag? Dampmaskinen og dieselmotoren er vigtige opfindelser i industrialiseringen. Kan du nævne andre vigtige opfindelser? Hvorfor er de vigtige? Fra damp til diesel I løbet af 1800-tallet bliver der bygget fabrikker drevet ved dampkraft overalt i verden. Dampmaskinen bliver videreudviklet af skotten James Watt (1736-1819) i slutningen af 1700-tallet, så den kan bruges i industrien. Dampmaskinens kraft gør det muligt at masseproducere en lang række varer i en ensartet kvalitet og til en lav pris. Mange håndværk bliver efterhånden erstattet af industrier med ny teknologi. Det sætter yderligere skub i udviklingen, da dampmaskinen bliver drivkraft i kraftværker, skibe og tog. Gennembruddet kaldes Den industrielle revolution, og den finder først sted i England. Her har befolkningen i slutningen af 1700-tallet tilstrækkelig købekraft til, at der kan opstå et marked for billige masseproducerede varer. I løbet af 1900-tallet kan vi tale om egentlige industrisamfund, hvor hovedparten af produktionen sker indenfor industrien. I denne fase af industrialiseringen har den mere økonomiske dieselmotor overtaget dampmaskinens rolle som drivkraft på f.eks. fabrikker og i skibe, men også til at producere elektricitet. Industrien bliver først Danmarks største eksporterhverv i 1950 erne. Indtil da har eksporten været domineret af landbruget. 4 2 3 Her ses indmaden af en dieselmotor. Stemplet (1) presser luften sammen i cylinderen (2). Temperaturen stiger, så der sker en forbrænding, når brændstoffet blæses ind. Derved overføres der kraft til krumtapakslen (3), der ændrer stemplets lodrette bevægelse til en roterende bevægelse, der kan udnyttes til at drive diverse apparater. Svinghjulet (4) udligner stemplets huggende bevægelser, så motoren ikke kører i ryk. man b&w diesel 1 Hvad er en dieselmotor? En dampmaskine drives af damp. Dampen dannes i en kedel med vand, der varmes op. Forbrændingen sker uden for maskinen, og der sker et stort energitab mellem kedel og maskine. Derfor ønsker den tyske ingeniør Rudolf Diesel (1858-1913) at konstruere en mere energieffektiv maskine. Det sker i 1894, hvor dieselmotoren kører for første gang. Til forskel fra dampmaskinen sker forbrændingen inden i motorens cylinder, og derved udnytter den energien bedre. Endnu en fordel ved Diesels opfindelse er, at diesel motoren kan køre på grove og dermed billige brændselsolier. Det er fordi, dieselmotoren ikke bruger et tændrør eller et glødehoved. I stedet skabes forbrændingen ved, at luften udvikler meget varme, når den bliver presset sammen i motorens cylinder. Rudolf Diesel (1858-1913), tysk ingeniør og opfinder. 4 Fra damp til diesel
Lys over land København får sine første store dampdrevne elværker i løbet af 1890 erne. I 1904 opretter en mejerist det første dieseldrevne elværk på landet. Det ligger i Hurup i Nordjylland. De følgende år oprettes der mange små lokale elværker, hvor dieselmotorer sørger for at bringe elektricitet ud i alle landets afkroge. I 1915 er der godt 250 lokale elværker i Danmark; heraf drives de 150 af dieselmotorer. Dieselmotoren spiller også en rolle for elektrificeringen af industrien, hvor mange fabrikker bygger sine egne elværker. I 1920 erne forandres elproduktionen. Fra at være lokalt produceret på små elværker bliver elektriciteten nu produceret centralt på store højspændingsværker og transporteret gennem landet ved hjælp af højspændingsledninger, der med store master sætter deres markante aftryk på landskabet. Elektricitet med høj spænding kan nemlig transporteres over store afstande uden nævneværdigt energitab. Højspændingsværkerne ligger tæt ved havne, hvor skibe bringer de enorme mængder kul, der skal til for at holde de store dampturbiner i gang. B&W en dansk industriarbejdsplads Fra 1843 til 1900 udvikler virksomheden Burmeister & Wain (B&W) sig fra et lille maskinværksted til en stor industrikoncern med maskinfabrik, støberi og skibsværft. Antallet af ansatte stiger fra 30 til 2.000. I begyndelsen producerer B&W mange forskellige produkter, men frem mod år 1900 bliver produktionen specialiseret på dampmaskiner, skibe og centrifuger. Industrien benytter bl.a. elektricitet til at drive transportbånd, der effektiviserer produktionen og letter en del af det fysiske arbejde. handels- og søfartsmuseet Centrifuger er komplicerede apparater, der bl.a. er blevet brugt på landets mange andelsmejerier til at adskille skummetmælk og fløde. Det kræver stor nøjagtighed at få de enkelte dele til at fungere sammen. Erfaringerne fra centrifugeproduktionen giver B&W gode forudsætninger for at tage produktionen af dieselmotorer op, som også kræver stor nøjagtighed, da man køber rettighederne af Rudolf Diesel i 1898. foto: erik lund, man b&w diesel At der er strøm i kontakten betyder store forandringer i folks hverdag. Husmoderen får en række elektriske hjælpemidler som f.eks. støvsugeren og strygejernet til rådighed, hvilket letter hendes arbejde i hjemmet. Radioen er også en populær nyskabelse, der slår igennem i slutningen af 1920 erne. I begyndelsen skal den skeptiske befolkning først overbevises om elektricitetens nyttige anvendelse. Det kan ske ved at leje apparater af elselskabet. foto: elmuseet Lys over land 5
Masseproduktion, effektiviseringer og lønkam I den tidlige industrialiseringsperiode er det udbredt med taknemmelighedstilkendegivelser fra arbejderne til den alfaderlige fabriksherre. Denne pokal er givet af en kreds af ansatte på B&W til fabrikant C.C. Burmeister ved hans 25-års jubilæum i 1871 med tak for de goder, de har nydt på fabrikken i denne periode. foto: erik lund, man b&w diesel Den effektive industrielle fabriksproduktion udkonkurrerer i løbet af 1900-tallet den håndværksbaserede produktion. Den ændrede produktion ændrer også livsformerne. Hvor det før var almindeligt at blive håndværksmester med svende og lærlinge i eget hushold, bliver det med industrialiseringen almindeligt at være lønarbejder på en fabrik. Lønarbejderne bliver en ny stor gruppe i samfundet. Forholdet til arbejdsgiverne er både præget af interessekonflikter om løn og arbejdsvilkår og af gensidig afhængighed. Det får vidtrækkende konsekvenser for samfundets udvikling i 1900-tallet. I begyndelsen leder fabriksherrerne deres virksomheder som patriarker for en stor husholdning, hvor de egenhændigt dikterer løn og arbejdsvilkår. Efterhånden tilspidses interessekonflikten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, da gruppen af arbejdere vokser stærkt og står samlet med krav om indflydelse på løn- og arbejdsforhold. Det fører i 1871 til arbejderoptøjer i Paris og til en frygt for, at optøjerne vil sprede sig til andre europæiske storbyer. De første socialistiske fagforeninger etableres i Danmark samme år. Trods heftig modstand fra arbejdsgiverside bliver der i de følgende tiår oprettet fagforeninger inden for de fleste fag. Ved Septemberforliget i 1899 fastsættes arbejdernes ret til at strejke og arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Disse aftaler er stadig grundlaget for vore dages overenskomstforhandlinger og arbejdsmarked. Fremstillingen af varer i industrien er underlagt en omfattende arbejdsdeling, hvor processen splittes op i afgrænsede opgaver. Hver arbejder er specialiseret og udfører rutinemæssigt den samme opgave igen og igen næsten som en menneskelig maskine. Denne tankegang kal- ARBEJDSSPØRGSMÅL Kan du nævne nogle forskelle i livsformen for håndværkere og lønarbejdere? Detaljeret arbejdsdeling øger effektiviteten. Kan du se nogle ulemper ved denne produktionsmåde? Hvad kan man gøre for at afhjælpe disse ulemper? Diskuter på hvilken måde forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er præget af både interessekonflikter og gensidig afhængighed. Er det også tilfældet i dag? I begyndelsen af 1900-tallet kommer kvinderne ind på arbejdsmarkedet for alvor som billig arbejdskraft for industrien, hvilket giver anledning til konflikt mellem mandlige og kvindelige arbejdere. københavns bymuseum 6 Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp
p des for taylorisme, efter den amerikanske ingeniør F.W. Taylor (1856-1915), hvis idéer bl.a. bliver gennemført på Henry Fords bilfabrikker i 1905. Her etableres den første samlebåndsproduktion, hvor hver arbejder har deres specifikke opgave: Montere benzintanken, montere et hjul eller montere rattet på den endeløse række af karosserier. Det er ensformigt og nedslidende arbejde, men det forbedrer effektiviteten. Før tog det en mand over tolv timer at samle en bil. Nu kan det gøres på 90 minutter. Den industrielle masseproduktion har et stort behov for arbejdskraft. Samtidig er der et overskud af arbejdskraft på landet, så der sker en folkevandring fra landet til byerne. Her bor folk tæt under trange vilkår for at arbejde på fabrikkerne. Denne proces kalder vi urbanisering. Demonstration af B&W-arbejdere på vej over Knippelsbro til Christiansborg Slotsplads for at kræve højere løn i 1970. arbejdermuseet & aba Hvad siger de på B&W? På B&W bryder danmarkshistoriens første store industristrejke ud i efteråret 1871, da 300 arbejdere nedlægger arbejdet. De følgende årtier forsøger ledelsen at forhindre arbejderne i at organisere sig. Det hjælper ikke på de mange arbejdsnedlæggelser. Derfor ændrer B&W s ledelse strategi, og i 1898 opfordrer de arbejderne til at lade sig organisere, så man kan få ordnede arbejdsforhold. Arbejderne på B&W bliver frontløbere i mange arbejdskampe i 1900-tallet. Efter 2. Verdenskrig, hvor B&W er kendt som en kommunistisk præget arbejdsplads, bliver talemåden Hvad siger de på B&W? udbredt underforstået at det er B&Warbejderne, der sætter kursen i arbejdskampen. I DieselHouse kan du bl.a. høre erindringer fra den første strejke, B&W-arbejdere der beretter om livet på værkstederne og om de politiske spændinger på arbejdspladsen i 1950 erne og 1960 erne. Fra begyndelsen i 1871 er Socialdemokratiet arbejdernes parti. Valgplakat fra 1946. arbejdermuseet & aba Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp 7
Farvel til industrisamfundet? Det er ikke kun udenlandske varer, der kommer til os. Danmark eksporterer også mange varer til udlandet, som det kan ses på denne reklame fra ca. 1910. handels- og søfartsmuseet I dag er den industrielle sektor ikke længere i stærk vækst, og i den vestlige verden er den ikke længere den dominerende økonomiske sektor. Betyder det, at industrisamfundet er ved at ændre sig til noget andet? Verden er bundet sammen af et stadig tættere net af økonomiske og sociale aktiviteter. Fjerne egne handler indbyrdes via multinationale selskaber, mens internet og tv bringer omverdenen tættere på end nogensinde før. Dette kaldes globalisering. Containerfart har gjort transport af varer så billig, at et fjernt land som f.eks. Kina kan være hele verdens værksted med fremstilling af alt fra elektronik til designertøj. Det er ikke containeren i sig selv, men snarere de store investeringer i havneanlæg, kraner og andet materiel til at håndtere containerne hurtigt og bekvemt, der giver de store omkostningsbesparelser. Der er sket en international arbejdsdeling, hvor de arbejdskraftkrævende produktioner er flyttet fra Vesten til lande med billig arbejdskraft, f.eks. i Fjernøsten. Det betyder, at industriarbejderen i bl.a. Danmark er en uddøende race. Samtidig har fagbevægelsen faldende medlemstal og langt mindre indflydelse i samfundet i dag end tidligere. Virksomhederne stiller krav om, at arbejdskraften er fleksibel, og nu kæmper fagforeningerne både for bedre løn- og arbejdsvilkår og for omskoling og uddannelsesmuligheder for sine medlemmer. Videns- og informationsvirksomheder trives i de vestlige lande, hvor kravene til uddannelsesniveau og beherskelse af informationsteknologi stiger. De producerer ofte ikke håndgribelige varer, men viden, information, oplevelser eller kreativitet. En konsekvens af denne udvikling er, at hovedparten af disse landes økonomi ikke udgøres af industrisektoren, men af servicesektoren. Derfor er industrisamfundet efterhånden blevet et servicesamfund eller et informationssamfund. ARBEJDSSPØRGSMÅL Kan du give nogle eksempler på international arbejdsdeling? Tror du, at de nye industrisamfund i Fjernøsten vil gennemgå den samme udvikling som vores samfund? Og hvor flytter den arbejdskraftkrævende produktion så hen? Diskuter om vores samfund har udviklet sig til et informationssamfund, eller om det snarere er et servicesamfund. Er det to sider af samme sag? 8 Farvel til industrisamfundet?
Det kræver mange arbejdere at bygge de store skibsdieselmotorer. Derfor bliver de i dag bygget i Fjernøsten, hvor arbejdskraft er billigere end i Europa. foto: erik lund, man b&w diesel Enden på B&W skibsværft: Salg, lukning og outsourcing B&W bygger skibe og er hovedleverandør af skibsdieselmotorer til den internationale handelsflåde. Derfor kommer B&W i økonomiske problemer, da dette marked svinder ind som følge af oliekrisen i 1973. Staten yder flere gange lånestøtte for at drive værftet videre og sikre de mange arbejdspladser. Men i 1979 er B&W alligevel nødsaget til at sælge lige under halvdelen af aktierne i sine dieselmotoraktiviteter til den tyske industrikoncern M.A.N. (Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg). B&Wmotorerne har en markedsandel på over 50 %; denne produktion er kronjuvelen i dansk industri, og derfor er der stor utilfredshed med salget i offentligheden. I 1987 må B&W s motorfabrik på Christianshavn lukke. Det er blevet for dyrt at bygge de store dieselmotorer i Danmark. De bliver i stedet bygget på fabrikker i Fjernøsten, der har købt licens af B&W til at benytte det danske motordesign. Når produktionen flyttes til områder, hvor det bedre kan betale sig på grund af bl.a. billigere arbejdskraft, kalder vi det outsourcing. I 1996 lukker B&W skibsværft. I dag er aktiviteten i Danmark koncentreret om udviklingsarbejde og administration, samt en mindre produktion af nøglekomponenter og mindre dieselmotorer. De aktiviteter er 100 % ejet af den tyske MAN-koncern. I et traditionelt fragtskib kræver det 200 mand at ekspedere 5.000 tons gods på 24 timer. I et moderne containerskib kan få mand med fjernstyrede kraner på den samme tid flytte 8.400 containere svarende til mere end 100.000 tons gods. handels- og søfartsmuseet Farvel til industrisamfundet? 9
Sort guld Omsætningen af oliens kemiske energi til varmeenergi eller via en motor til mekanisk energi er en af de helt centrale teknologier i vores samfund. Olie er en forudsætning for vores livsstil, hvor vi f.eks. lever i opvarmede huse og tager et varmt bad om morgenen, inden vi tager bilen på arbejde. Denne afhængighed af olie har store politiske konsekvenser. De fleste af de kendte oliereserver er koncentreret på et afgrænset geografisk område i Mellemøsten. Kontrollen med dette område er samlet hos få lande, der effektivt kan påvirke verdenssamfundet ved at begrænse adgangen til olien. Det så vi ved oliekrisen i 1973, som var en konsekvens af krigen mellem Israel og Syrien/Ægypten. OPEC (Organisation of Petroleum Exporting Countries) besluttede at sætte produktionen af olie ned og samtidig hæve prisen. Det førte på kort tid til en tredobling af olieprisen. Studiet af sådanne politiske og strategiske sammenhænge i forbindelse med geografi og ressourcer hedder geopolitik. Da olieprisen har store konsekvenser for verdensøkonomien, er kontrollen med Mellemøstens oliereserver omstridt. Derfor angreb USA Irak med FN-mandat, da landet forsøgte at bemægtige sig nabolandet Kuwaits oliekilder i 1991. Nogle mener, at kontrollen med oliereserver også er hovedargumentet for USA's invasion af Irak igen i 2003. foto: scanpix Adgangen til olie handler ikke kun om politik. Det tager naturen millioner af år at omdanne rester af døde dyr og planter til fossilt brændstof som olie, kul og naturgas. Vi bruger langt mere brændstof, end der dannes. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før de fossile brændstoffer slipper op. De stigende oliepriser gør, at det kan betale sig at udvinde andre svært tilgængelige oliereserver. Det er bl.a. sket ved olieboringer i Nordsøen siden 1972, og Danmark håber også på at finde store olieforekomster i og omkring Grønland. Alternativ olieudvinding. Gigantiske gravemaskiner udvinder tjæresand i bl.a. Canada, men det er en omkostningsfuld proces både økonomisk og for miljøet, da det kræver 2 tons tjæresand at lave en tønde råolie. man b&w diesel 10 Sort guld
Sorte skyer Den megen brug af olie og andre fossile brændstoffer har konsekvenser for miljøet. Når vi forbrænder olie og kul, udleder vi skadelige stoffer som kuldioxid og kvælstofilter i luften. Derfor er det nødvendigt at begrænse denne udledning. Det kan ske ved en begrænset brug af forurenende teknologier, enten gennem lovgivning for udledning af stoffer eller ved en ændret levevis, hvor vi f.eks. kun bruger bilen, når det er strengt nødvendigt. Det sker også gennem fornyelse og opfindelser, hvor teknologien forbedres, så der ikke udledes helt så mange skadelige stoffer. Eller der udvikles nye og mindre forurenende teknologier. Eksisterende alternative energiressourcer som f.eks. solenergi og vindkraft udnyttes stadig mere for at gøre vores samfund mere uafhængigt af olie. I nogle storbyer er luftforureningen så slem, at fodgængere må bruge ansigtsmasker. Her er det Kuala Lumpur i Malaysia. foto: scanpix De store mængder olie, vi transporterer over havene for at forsyne vores samfund, giver store skader på miljøet, når uheldet er ude. foto: exxon valdel oil spill trustee council Fremtidens dieselmotor Udviklingen af fremtidens dieselmotor forsøger at opfylde samfundets krav: Motorerne skal være stadig mere brændstofbesparende, da olie er en begrænset ressource og derfor kun vil blive dyrere i fremtiden. Motorerne skal også være mere miljøvenlige, da internationale standarder sætter grænser for udledningen af skadelige stoffer. Denne proces sker både uden for motoren, hvor stadig mere effektive katalysatorer begrænser udledningen af skadelige stoffer, og inden i motoren, hvor man forsøger at forbedre forbrændingen, så den bliver mere ren, og der er færre reststoffer tilbage. ARBEJDSSPØRGSMÅL Vi udnytter i stigende grad oliereserver, der ikke ligger i Mellemøsten. Diskuter hvilke økonomiske, politiske og miljømæssige konsekvenser, det kan have. Beregninger tyder på, at olieproduktionen topper i disse år. Diskuter hvilke konsekvenser, det vil få, når oliereserverne slipper op. Hvilke forandringer får det for vores hverdag og arbejdspladser? Diskuter hvad kan vi gøre for at få de begrænsede olieressourcer til at vare længere. Sorte skyer 11
DieselHouse ligger i Københavns Sydhavn. Udstillingen B&W en arbejdsplads gennem to århundreder viser hele industrialiseringens historie fortalt gennem B&W s udvikling. Udstillingen Diesel driver verden viser dieselteknologiens betydning for vores samfund før og nu. Et multimedieshow fortæller bygningens og motorens historie. Du kan bestille undervisning på DieselHouse og skriftlige undervisningsmaterialer hos: Københavns Bymuseum på tlf. 33 21 07 72 eller på e-mail sekr@kbhbymuseum.dk Du kan finde flere oplysninger her: DieselHouse: www.dieselhouse.dk Københavns Bymuseum: www.bymuseum.dk Skoletjenesten: www.skoletjenesten.dk Skoletjenesten Bymuseet og DieselHouse, 2006. Tekst: Christian Hviid Mortensen. Redaktion: Sidsel Risted Staun og Niels Jul Nielsen. Forsidefoto: Københavns Bymuseum. Bagsidefoto: Erik Lund, MAN B&W Diesel. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: DieselHouse MAN B&W D I E S E L H O U S E S K O L E T J E N E S T E N B Y M U S E E T