SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

Transkript

1 SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

2 SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev Symbolet for hele vor Tids Skibsfart. At tænke sig det foruden, vilde være det samme som at skrue Tiden tilbage, at gøre Vold paa den menneskelige Tankes Dristighed og Mod. Der sparedes ikke på de rosende ord om verdens første oceangående motorskib SELANDIA, der løb af stablen i I næsten 15 år op til SELANDIAs bygning havde skibsværftet og maskinfabrikken Burmeister & Wain i København eksperimenteret med den nyopfundne dieselmotor, først på land til elektricitetsværker og på fabrikker, og senere også på skibe. Et af de stærkeste symboler på det forgangne 19. århundrede og dets industrialisering var dampmaskinen, der havde undergået en kraftig udvikling igennem århundredet, og nu var udviklet til næsten maksimal ydeevne. I skibe, tog, biler og industri benyttedes dampmaskiner som drivkraft, men den havde to alvorlige ulemper: vægt og pladsforbrug. En dampmaskine med tilhørende kedel var meget tung og store lagre af kul og vand var nødvendige for at kunne drive den i længere tid. Den nye forbrændingsmotor var derimod symbol på det nye århundrede. Få år inden SELANDIAs søsætning i 1912 havde forbrændingsmotoren vist sit værd ved at bringe de første flyvemaskiner i USA og Europa i luften. Den nye dieselmotor blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede af Rudolf Diesel og var oprindeligt tiltænkt at køre på kulstøv, men eksperimenter viste at olie var mere effektivt. Diesel fremhævede selv, at den nye motor også kunne køre på vegetabilsk olie, som han spåede ville have en stor 2

3 SELANDIA bugseres i den isfyldte Københavns Havn. fremtid, især i landbrugslande uden olieforekomster. Samtidig udnyttede motoren energien i brændstoffet langt mere effektivt end de gamle dampmaskiner. I formgivningen af SELANDIA havde dets rederi, ØK, lagt vægt på at skibet skulle adskille sig fra tidligere tiders dampskibe. Et tydeligt kendetegn ved dampskibene var deres store skorsten, der var nødvendig for at skaffe træk til at få røgen ud. Derfor blev det besluttet, at SELANDIA, der med sin dieselmotor kun havde en begrænset udstødning, slet ikke skulle have nogen skorsten. Udstødningen blev istedet ført i et lille rør langs den bagerste af de tre master. Der blev også gjort meget ud af indretningen, og især salonerne havde fået en 3

4 utraditionel og moderne formgivning. I stedet for koøjer var der store vinduer, der bedre gav passagererne mulighed for at nyde udsigten og samtidig gav fornemmelsen af at være i et hus og ikke ombord på et skib. Samtidig var der i modsætning til andre skibe højt til loftet og installeret elektrisk lys. Samtidig med SELANDIA blomstrede den modernistiske kunstretning futurisme, der især var udbredt i Italien før 1. verdenskrig. I futurismen dyrkedes hastighed, teknologi og krig som det ypperste af menneskets frembringelser, og som menneskets triumf over naturen. Futurismen havde dog en kort levetid, blandt andet fordi mange af dens udøvere med stor iver deltog i den blodige verdenskrig og blev SELANDIAs salon. Bemærk de mange elektriske pærer og vifter, der fremhæver skibets moderne indretning. 4

5 slået ihjel, men futurismen kom alligevel til at trække spor op op igennem årtierne. Dens idéer blev opsummeret i Futurismens Manifest, skrevet af Filippo Marinetti i 1909, og dets niende bud lyder: Vi vil synge om manden ved rattet, der kaster sin ånds lanse tværs over jorden, langs med dens kredsløb. Det er et udsagn må siges at passe til det højteknologiske SELANDIA og dets jordomrejse. Skibets officielle prøvetur foregik i Øresund, og til stor glæde for rederiet og B&W levede det op til forventningerne, og kunne endda sejle hurtigere end planlagt. SELANDIAs jomfrurejse skulle gå til Singapore og Bangkok med en last af cement, men da skibet var så stor en teknologisk nyhed, var der lagt et besøg i London ind i ruten. Formålet var at vise skibet frem til verdensoffentligheden, og det blev en stor succes. Mange briter strømmende ombord for at se nærmere på det nye skib og dets fantastiske motor. Den britiske marineminster og senere premierminister Winston Churchill besøgte skibet ledsaget af flådeofficerer, og han roste skibets konstruktion i høje toner. Herefter sejlede SELANDIA videre til Antwerpen med et hold britiske ingeniører ombord for at indsamle viden om motorens virkemåde. Efter et stop i Genoa for at tage den sidste del af lasten ombord, gik skibet til Østen. Mange steder på dets rejse vakte skibet opsigt på grund af SELANDIA i østen 5

6 manglen på den normalt så iøjnefaldende skorsten. Efter fire måneders afsluttede skibet sin jomfrurejse i København og blev modtaget af en større menneskemængde, der ville se det nye teknologiske vidunder. Kort efter fik SELANDIA selskab af to søsterskibe, FIONIA og JUTLANDIA, der var næsten magen til. Det nye skib SELANDIA udtrykte på mange måder flere af modernismens idealer. I modsætning til dampskibenes store, varme og nærmest levende dampmaskine, der konstant krævede opmærksomhed af mange fyrbødere for at fodre den med kul, var SELANDIAs dieselmotor mere ren og klinisk. I en damper på SELANDIAs størrelse ville maskinpersonalet have været på 25 mand, men nu kunne man nøjes med 8, og ingen behøvede at stå dag og nat og lempe kul ind i maskinen. Dieselmotoren svinede ikke på samme måde i maskinrummet, og påfyldningen af olie foregik automatisk. Hvor røgen fra dampskibenes store skorsten kunne ses kilometer væk, havde SELANDIA på funktionel vis kun et lille udstødningsrør monteret, hvorfra der kun kom lidt dieselos, der hurtigt blæste væk i vinden. Ironisk nok kom skorstene til igen at sidde store og prominente på de senere motorskibe, da rederne manglede et sted at sætte deres rederimærke, og mange mente at et skib æstetisk var ude af balance, hvis der ikke var en stor skorsten. SELANDIAs historie sluttede i 1942, hvor det sank efter en grundstødning nær Japan, men navnet kom senere til at pryde flere skibe hos ØK. Benjamin Asmussen Denne artikel er en del af hæftet Modernismens skibe udgivet af Handels- og Søfartsmuseet i Hæftet kan bestilles på 6