skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. I kan for eksempel besøge og undersøge en af skovene, der omkranser Krogerup.
Undersøgelse PÅ BESØG I SKOVEN Skovene omkring Krogerup er statsskove. Det betyder, at I må: Ride hvis man overholder en række betingelser, spørg skovdistriktet. Være i skovene døgnet rundt. Cykle på veje og grusstier, men aldrig i skovbunden. Gå overalt, undtagen hvor der er sat hegn. Skære eller klippe kviste af løvtræer hvis de er over ti meter høje. Gå med en hund, hvis den er i snor. Kun i de særlige hundeskove må den løbe frit. Samle svampe, nødder, bær, frø, kogler fra skovbunden, mos, lav, grene og kviste (undtagen grangrene til juledekorationer og lignende), blomster og urter til eget brug. I må ikke grave planter op.
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Om efteråret og sent på sommeren, når de fleste planter sætter frø, kan I undersøge, hvordan planterne spreder sig i naturen.
Undersøgelse PÅ BESØG I SKOVEN TRÆERNE I skovene kan I finde mange forskellige slags træer. Jorden er bedst til løvtræer, og de største og mest markante træer er egetræer og bøgetræer. Nogle af egetræerne omkring søen med mindestenen er over 300 år gamle, og de høje bøgetræer i Hejreskoven er næsten 200 år. Andre løvtræer i skoven og skovkanten er ahorn, spidsløn, ask, kastanje, hæg, elm, mirabelle, rødeg, lind og mange flere. Enkelte steder findes også nåletræer som for eksempel rødgran, douglasgran, lærk, fyr og sitkagran. SKOVENE I DANMARK De ældste spor af træer i Danmark er fundet på Bornholm, og de er 150 til 180 millioner år gamle. Efter den sidste istid for cirka 12.000 år siden blev landet ret hurtigt dækket af skov. Forskellige træer har været dominerende i de danske skove siden. Først birk, asp og skovfyr, så hassel, derefter lind og elm. Senere var der flest aske- og egetræer og for cirka 800 år siden overtog bøgen tronen, som det mest dominerende træ i skovene. I dag er rødgranen det mest almindelige træ, og næsten en tredjedel af skovene er plantet til med rødgran. NATURSKOV I vil kunne se, at en del af skovene drives som naturskov. Det betyder, at skovene ikke må ryddes på en gang, men at der kun må fældes enkelte træer. Det kalder man for plukhugst. En naturskov fornys ved selvsåning fra de træer, der er i skoven. I vil derfor finde træer af flere forskellige arter og aldre mellem hinanden. Der er mægtige gamle træer, og i mellem dem vil høje slanke træer strække sig op imod lyset. Nogle steder falder træer sammen og skaber lys til skovbunden, så nye træer kan skyde op. De gamle hule træer og det døde træ på skovbunden skaber gode levesteder for insekter, svampe, fugle og andre dyr. Vi mennesker begyndte for alvor at bruge træ, da vi begyndte at dyrke jorden. Vi ryddede skoven, så der var plads til landbruget, og vi brugte masser af træ til opvarmning, madlavning, huse, skibe, smedjer, saltudvinding, broer, møbler og meget mere. For et par hundrede år siden var der næsten ingen skov tilbage i Danmark. I 1805 vedtog man nogle love, der beskyttede skovene og man genplantede også ny skov mange steder. Den vigtigste lov kaldes fredskovsforordningen. Loven beskyttede skovene med hegn og diger, og hver gang man fældede et træ i skoven skulle man plante et nyt. Skovene blev større, og der blev skarpere skel mellem landbrugsjord og skov. Allerede i 1763 havde man hentet hjælp fra en tysk ekspert, der hed Von Langen. Han indførte mange nye træarter og plantede på 12 år fem millioner træer, før han rejste hjem igen. Det var blandt andet ham, der indførte nåletræerne rødgran, ædelgran, lærk og skovfyr. Han indførte også ahorn, der også kaldes ær. Ahorn spreder sig hurtigt med de sjove helikopterfrø, og regnes mange steder for skovens ukrudt. Ahorn har i øvrigt tilnavnet Von Langens fodspor. Siden er der kommet mere skov i Danmark og nu er over en tiendedel af landet dækket af skov. I Folketinget har man besluttet, at vi i løbet af 100 år skal have dobbelt så meget skov i Danmark, og mere og mere skov bliver dyrket efter naturvenlige metoder og omdannet til naturskov eller uberørt skov, hvor der slet ikke fældes træer. Det giver os større oplevelser med planter og dyr i skoven.
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. I kan for eksempel besøge og undersøge en af skovene, der omkranser Krogerup.
Undersøgelse SAML TING FRA SKOVBUNDEN HVOR MANGE TRÆER KENDER I? Gå en lang tur gennem skovene. Gå gerne ind mellem træerne og saml op, hvad I finder af spændende og interessante natur-ting i skovbunden. Det er ikke så svært at lære de mest almindelige træer at kende. Gå en tur i skoven og saml et blad og måske en frugt med fra hver art. Saml det hele, når I kommer tilbage og find ud af, hvor tingene kommer fra. Stammer det fra planter, dyr eller måske svampe? Kan man se på nogen af tingene, at de har været i kløerne på skovens dyr? Hvor mange kender I i forvejen? Når I samles efter turen bestemmes de mange træer, og der laves en samlet liste. I kan lave et træbibliotek ved at laminere et par af bladene på et stykke karton i A4 størrelse sammen med en kort beskrivelse af træet og måske en tegning af frugten. I kan måske slutte af med at lave et skovvæsen udelukkende af naturmaterialer. Når I alligevel går en tur, kan I hjælpe naturen og alle, der gerne vil gå tur i en smuk og ren skov. Tag en pose med til det affald, vi mennesker har smidt i skovbunden. Poserne kan afleveres i skraldespanden på Krogerup. Tal om, hvad der er smidt, og hvordan det påvirker naturen og jeres naturoplevelse. Hvis I om efteråret samler frø fra træerne, kan I så jeres egen skov. De fleste af frøene vil komme op det følgende forår. Nogle frø skal have frost for at kunne spire, så det er bedst at så dem udendørs på et afgrænset stykke jord. Frøene lægges fem til ti centimeter under jordoverfladen. I må gerne lægge lidt blade eller halm på jorden, så de små spirer beskyttes, når de kommer op til foråret. Frøene fra nåletræerne er små, og sidder beskyttet under koglernes skæl. Saml nogle kogler, inden de åbner sig, og sæt dem et tørt sted. Snart vil koglerne åbne sig, og I kan drysse de små vingede frø ud.
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. I kan for eksempel besøge og undersøge en af skovene, der omkranser Krogerup.
Undersøgelse SNIT JERES EGET BESTIK Når I dyrker jeres haver og laver mad, har I naturligvis også brug for bestik. I kan snitte jeres eget bestik af træ. Det letteste er en smørekniv, så den kan I starte med. Dernæst en gaffel og hvis I er rigtig skrappe en ske. Skeen er svær, da den skal snittes hul, så den kan holde på suppen. Når I snitter, er det bedst at bruge friskt træ. Hvis I gerne vil snitte på et besøg på Krogerup, skal I huske at ringe en uge før og bestille noget frisk snitte-træ. I får udleveret nogle træstykker på cirka 25 centimeter. Først skal træet flækkes, så I får nogle passende skærestykker. Det gøres først med øksen og til sidst med en kniv og en træhammer. Kniven stilles ovenpå træstykket med den skarpe æg ned mod træet. Stil den, så træet flækkes i nogle flade lange stykker. Slå forsigtigt på ryggen af kniven med træhammeren til træet flækker. Når I snitter er det bedst, at I sidder ned. Så har I bedre kontrol over kniven. Det er en god ide at sidde i en rundkreds. Så kan I se hinanden og er samtidig i sikkerhed for hinandens knive. Snit væk fra jer selv, og hold den hånd I holder træstykket med bag ved den hånd I snitter med. Vend bladet mod jer selv, når I rækker kniven til en anden. Når I er færdige med bestikket smøres det ind i linolie. Vær opmærksom på, at klude med linolie kan være selvantændende. Brænd dem efter brug eller put dem i en tætsluttende metal- eller glasbeholder. I kan selvfølgelig også snitte i tørt træ, men det er lidt sværere, da træet er hårdere. Find nogle passende grene i skovbunden. Grenene kan have sjove former. Nogen er måske allerede er formet som en gaffel. ANDRE SNITTEFORSLAG I må gerne samle små grene og pinde i skoven. Find et par spændende stykker og tag dem med tilbage til bålpladsen. Snit små menneskelignende figurer, som Emil fra Lønneberg. Eller måske en skovtrold. I kan naturligvis også få brug for en pind til snobrød, en bue, en fløjte, et sværd, nisser, propper, knapper, en vandrestav eller nogle perler.