AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, oktober 2017 OKTOBER 2017
Aktuel Ældrepolitik, oktober 2017 Side 2 af 5 Fejø-sagen Kommunerne må ikke begrænse adgangen til hjemmehjælp til mennesker, der bor i udkanten af kommunen eller på en ø, har Ankestyrelsen nu slået fast. Ældre Sagen glæder sig over Ankestyrelsens afgørelse, fordi den sætter en stopper for, at kommuner begrænser hjemmehjælpen til mennesker, der bor i udkanten af en kommune. Udtalelsen slår klart fast, at kommuner ikke må diskriminere i hjemmehjælpen ud fra, hvor vi vælger at bo. En sådan praksis er ikke i overensstemmelse med serviceloven. Udtalelsen fra Ankestyrelsen sker i forbindelse med en sag fra Fejø i Lolland Kommune, hvor Ankestyrelsen har konkluderet, at Lolland kommunes kvalitetsstandarder ikke lever op til serviceloven, fordi beboerne på kommunens øer uden broforbindelse ikke kunne få hjemmehjælp efter kl. 13. Ældre Sagen gik tidligere på året ind i sagen, fordi den var et eksempel på et generelt problem med geografisk forskelsbehandling i adgangen til hjemmehjælp. Derfor ønskede vi at få slået fast, at vi har et princip om geografisk lighed i Danmark, så uanset hvor man bor, skal man inden for rimelighedens grænser tilbydes den samme pleje, når man får brug for den. Ældre Sagen hæfter sig særligt ved, at Ankestyrelsen i sin udtalelse understreger, at en kommune aldrig må forskelsbehandle i hjemmehjælpen ved at sige, at der ikke er økonomi til det. Vi vil naturligvis kunne bruge udtalelsen, såfremt lignende sager dukker op andre steder i landet. Kommunen skal altid tilbyde hjemmehjælp ud fra den enkeltes behov. Byrådet i Lolland Kommune har to måneder til at oplyse, hvad udtalelsen fra Ankestyrelsen vil give byrådet anledning til at gøre. Det er Ældre Sagens forventning, at byrådet vil følge Ankestyrelsens udtalelse, så kommunens borgere kan få den hjælp, som serviceloven berettiger dem til. Nedsparingslån Erhvervsministeren udsendte i september måned et såkaldt styresignal til den finansielle sektor, der fra 1. oktober skulle begrænse lån med variabel rente og/eller afdragsfrihed i udvalgte geografiske områder i København og Aarhus, hvis låntagers gæld er mere end 4 gange større end den løbende indkomst. Formålet var at forhindre en ny boligboble. Men som disse regler var udformet, ville de for en gruppe af pensionister medføre en betydelig og uhensigtsmæssig begrænsning af adgangen til at
Aktuel Ældrepolitik, oktober 2017 Side 3 af 5 frigøre friværdi i deres ejerbolig (nedsparing) på trods af at de samlet set kan have en særdeles solid økonomi. Dette indgreb var ved at glide igennem uden større politisk opmærksomhed. Ældre Sagen fik en række bekymrede medlemshenvendelser, og vi henvendte os straks til erhvervsministeren og Folketingets erhvervsudvalg og påpegede disse problemer. Vi opfordrede til at friholde afdragsfri nedsparingslån til pensionister fra reglerne, således at pensionister også fremover får adgang til at disponere over deres friværdi på hensigtsmæssig måde. I sidste øjeblik blev reglerne udskudt, og der forhandles p.t. om, hvordan de alternativt skal udformes. Vi kender i skrivende stund ikke udfaldet, men Ældre Sagen håber og forventer, at en kommende regulering vil tage højde for de argumenter, vi fremførte, og friholde nedsparingslån. Klippekort på plejehjem og til hjemmehjælpsmodtagere Klippekortordningen til plejehjem blev indført med finansloven for 2017, hvor kommunerne får tilført 280 mio. kr. årligt til ekstra ydelser til beboerne på plejehjem. Der har hen over sommeren været debat om, hvorvidt klippekortordningen på plejehjem i nogle kommuner ikke er blevet anvendt efter hensigten, men i stedet er gået til allerede eksisterende aktiviteter. Ældreministeren har været indkaldt til samråd i Folketinget for at gøre rede for dette. Samrådet gav ikke klarhed over, i hvilket omfang der sker utilsigtet anvendelse af klippekort i kommunerne. Men ældreministeren vil nu understrege over for kommunerne, at klippekortet skal gå til ekstra ydelser og ikke til aktiviteter, der allerede findes i forvejen. Ministeren vil også tydeliggøre reglerne for klippekortet med henblik på, at kommunerne ikke overadministrerer reglerne og skaber unødigt bureaukrati. Klippekortet til plejehjemsbeboere udmøntes som en pulje i 2017 og 2018, hvorefter beløbet overgår til bloktilskuddet. På samrådet var der også spørgsmål til ældreministeren om klippekortet til hjemmehjælpsmodtagere. Dette blev i 2015 og 2016 givet som en pulje, men overgik til bloktilskuddet i 2017. Ministeren blev bedt om at redegøre for, hvor mange af landets kommuner der har fastholdt klippekortet for hjemmehjælpsmodtager, efter det målrettede tilskud til ordningen blev omlagt til bloktilskuddet. Ministeren oplyste om
Aktuel Ældrepolitik, oktober 2017 Side 4 af 5 en rundringning herom fra KL til 14 kommuner, men på samrådet var der ikke tilfredshed med denne meget lille stikprøve. Ministeren vil derfor igangsætte en undersøgelse, der skal omfatte alle kommuner, for at få overblik over, hvor mange kommuner der opretholder klippekortet til hjemmehjælpsmodtagere. KV 2017 Mange lokalafdelinger afholder valgmøder op til kommunalvalg 2017 med henblik på at få indflydelse på ældrepolitikken i kommunerne i den kommende valgperiode. Det giver stor lokal og regional pressedækning. På landsdækkende plan offentliggør Ældre Sagen i den kommende tid i perioden op til valget flere forskellige undersøgelser, bl.a. om udviklingen i hjemmehjælp og om normeringerne på plejehjem. Finanslov 2018 og skatteudspil I den nærmest kommende tid går forhandlingerne om finansloven for 2018 samt om regeringens skatteudspil for alvor i gang. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige, hvad resultaterne bliver. Ældre Sagen følger forhandlingsforløbet så tæt som muligt. Momskompensation Som en del af regeringens finanslovsforslag for 2018, som regeringen fremlagde i august, blev det foreslået at afskaffe den såkaldte momskompensationsordning for almennyttige foreninger fra og med 2018. Det ville betyde, at de almennyttige foreninger (herunder Ældre Sagen) ville miste 150 mio. kr. Det var penge, som foreningerne havde budgetteret med, idet kompensationsbeløbet, som skulle komme til udbetaling i 2018, baserer sig på udgifter, der er afholdt i 2017. En del af pengene ca. 60 mio. kr. - ville alternativt blive udbetalt fra en pulje, hvor Skatteministeriet skulle afgøre, hvilke organisationer der var berettigede til at få tilskud. Spareforslaget kom bag på alle almennyttige foreninger, men meget hurtigt igangsattes et politisk indflydelsesarbejde med henblik på at påpege de alvorlige konsekvenser, som forslaget ville få for hele civilsamfundets indsats i Danmark. Ældre Sagen arbejdede både selvstændigt og især via brancheorganisationen ISOBRO på at få forslaget taget af bordet.
Aktuel Ældrepolitik, oktober 2017 Side 5 af 5 Ældre Sagen udarbejdede bl.a. en pjece, der beskriver den meget store indsats, som Ældre Sagens næsten 19.000 frivillige yder på en lang række områder. Formand, direktør og vicedirektør overbragte pjecen til skatteministeren på et møde om sagen et møde Ældre Sagen, som én af ganske få organisationer, havde fået i stand. Modstanden mod forslaget og dets konsekvenser bredte sig efterhånden, også internt i regeringen. Den 4. oktober meddelte skatteministeren så, at regeringen tog forslaget af bordet, så momskompensationsordningen består fremover. Regeringen vil dog se på, om ordningen kan indrettes anderledes fra 2019 og frem. Ny civilsamfundsstrategi fra regeringen Regeringen har fremlagt en ny civilsamfundsstrategi, som man har afsat 112 mio. kr. til at gennemføre over de næste fire år. Strategien rummer 12 nye initiativer, og en stor del af pengene går til at skabe innovation og kompetenceudvikling af de lokale frivillige foreninger. Ældre Sagen ser positivt på regeringens udspil. Bl.a. er det rigtig godt, at der er fastholdt en kursuspulje med forankring i Center for Frivilligt Socialt Arbejde, samt at der er afsat midler til at forske i området. Ældre Sagen havde gerne set, at bloktilskuddet til 18-midler var blevet forhøjet, men dette er ikke sket.