Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Faglige tilgange, metoder og resultater
Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale, sociale tilbud efter 67, 107 og 108 i serviceloven er omfattet af kvalitetsmodellen. I et samarbejde mellem regionerne er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Standarderne indebærer, at der udarbejdes en række retningsgivende dokumenter med retningslinjer for, hvordan arbejdet med standarderne finder sted i praksis på sociale tilbud. I Region Nordjylland udarbejdes dokumenterne på to niveauer: Et fælles niveau med regionale retningslinjer, der er gældende for alle tilbud i Specialsektoren. Et lokalt niveau med lokale retningslinjer, der er specifikt tilpasset målgruppen og indsatsen på det enkelte tilbud. Dette dokument udgør Specialsektorens regionale retningslinjer for arbejdet med kvalitetsmodellens standard for faglige tilgange, metoder og resultater efter 67, 107 og 108 i serviceloven. På baggrund af dokumentet skal det enkelte tilbud formulere en lokal retningslinje. Denne retningslinje gælder også for Specialsektorens tilbud efter 104 og 110.
Side 3 Dokumentoverblik GÆLDENDE FOR OPHAV REVISION Anvendelsesområde: Bostedet Hadsund. Udarbejdet af: Dokumentet er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejdere fra Specialsektorens tilbud og konsulenter i administrationen Sidst revideret: Oktober 2018 Målgruppe: Alle medarbejdere og ledelsen på Bostedet Hadsund. Godkendt af: Dokumentet er godkendt af sektorledelsen i Specialsektoren i Region Nordjylland, samt ledelsen på Bostedet Hadsund. Næste revisionsdato: Oktober 2019 Særlige ressourcepersoner: Udviklingsteamet i Regionshuset kan kontaktes om dokumentets indhold, samt ressourcepersoner fra kvalitetsmodellen på Bostedet Hadsund. Gældende fra: 1.januar 2015 Revisionsansvarlig: Tilbudsleder på Bostedet Hadsund. Indledning I Specialsektoren arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for, at den enkelte borger kan mestre sin egen tilværelse. Vi arbejder med at tilrettelægge den rette støtte og indsats, da målet er at skabe og dokumentere positive resultater af indsatsen. Vejen til positive resultater kalder på mange kvalifikationer hos ledelse og medarbejdere eksempelvis høj faglighed, etisk refleksion og personligt ansvar i opgaveløsningen. Men det kalder også på bevidstheden om valget og brugen af faglige tilgange og metoder med det mål at blive så dygtig som overhovedet muligt i forhold til at yde den rette støtte og indsats. Derfor er det afgørende, i arbejdet med standarden, at det enkelte tilbud kan argumentere for sammenhængen og relevansen af faglige tilgange og metoder i relation til målsætningen og målgruppe(r). Bevidsthed om sammenhængen medvirker i højere grad til, at vi kan leve op til kommunernes bestilling af ydelse og Socialstyrelsens krav til effekt af resultater. Arbejdet med standarden foregår på 2 niveauer dels i forhold til den enkelte borger og dels i forhold til den samlede målgruppe. Det er med udgangspunkt i arbejdet med mål og delmål på borgerniveau, at det enkelte tilbud på sigt kan dokumentere positive resultater for den samlede målgruppe. Formålet Formålet med standarden er at sikre, at tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, som er relevante og begrundede i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe(r). I Specialsektoren har vi fokus på at tilegne os ny viden om målgruppernes udvikling, så vi til stadighed udvikler indsatsen og derved fastholder høj faglighed og professionalisme i løsningen af opgaverne. Fremgangsmåden Det enkelte tilbuds opgave er at udarbejde en lokal retningslinje, som beskriver arbejdet med faglige tilgange, metoder og resultater på baggrund af den regionale retningslinje. Den lokale retningslinje skal beskrive: Formålet med arbejdet?
Side 4 Hvordan arbejdet udføres? Hvem der er ansvarlige for arbejdets udførelse? Hvor og hvornår arbejdet finder sted? En beskrivelse af sammenhænge mellem tilbuddets målsætning, målgrupper samt faglige tilgange og metoder. Der inddrages aktuel viden i valget af faglige tilgange og metoder Målsætning Bostedet Hadsund er et socialpsykiatrisk døgntilbud, der drives efter servicelovens 107 og 108, og er et af de fem socialpsykiatriske tilbud i Specialsektoren i Region Nordjylland. Formålet i de specialiserede tilbud er, at hvert enkelt menneske får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse. Den regionale socialpsykiatri kendetegnes ved: At tilbuddet er en individuelt tilrettelagt ydelse, der tager udgangspunkt i beboerens individuelle behov og kommunens ønsker for indsatsen, som er beskrevet i den kommunale handleplan/bestilling At der er mulighed for etablering af fleksible ydelser ved komplekse behov At der er en høj grad af rummelighed og ingen ekskluderende kriterier Der lægges vægt på i samarbejde med beboeren at skabe betingelserne for, at den enkelte kan opbygge et tilfredsstillende og sammenhængende hverdagsliv. Det betyder at der er: Fokus på at opbygge en hverdag med at meningsfuldt livsindhold og en struktur, der binder tilværelsen sammen på en hensigtsmæssig måde Hjælp og støtte til at indgå i sociale sammenhænge og til at indgå i relationer til familie og venner Fokus på at støtte det enkelte menneskes sociale inklusion gennem styrkelsen af nære sociale fællesskaber og via tilknytning til bredere samfundsmæssige sammenhænge. Skabe sammenhæng, på det personlige og psykologiske plan mellem fortid, nutid og fremtid, mellem forudsætninger, håb og drømme. Målgruppe: Målgruppen omfatter voksne mennesker med en svær sindslidelse. Målgruppen har en øget forekomst af somatiske lidelser i forhold til den øvrige del af befolkningen, der kræver særlig bevågenhed for. Udover den psykiatriske grundlidelse, kan der være tilstedeværelse af personlighedsforstyrrelser, PTSD, angsttilstande mm. For nogle beboeres vedkommende er der også tale om et samtidigt misbrug af rusmidler. Målgruppen har udfordringer, der giver den enkelte så alvorlige problemer på det personlige og sociale område, at de har behov for betydelig hjælp, støtte og omsorg hele døgnet, for at opretholde en struktur hvor der er størst mulig indflydelse på eget liv. Beboernes behov er komplekse og der kræves en specialiseret viden, der ofte kræver involvering af forskellige sektorer og en særlig individuelt tilrettelagt indsats.
Side 5 Faglige tilgange og metoder På Bostedet Hadsund arbejdes der ud fra faglige tilgange og metoder, der understøtter den regionale socialpsykiatriske opgave. Indsatsen er baseret på et specialiseret teoretisk grundlag og tværfaglige kompetencer, der tilsammen udgør det fundament, som gør, at der kan ydes kompetent støtte til beboere med komplekse problemstillinger. Udgangspunktet er, at alle mennesker har et positivt potentiale for at udvikle sig, såfremt de mødes med de rette betingelser og støttes i at tage ansvar for egen tilværelse. Derfor arbejdes der overordnet bevidst ud fra en rehabiliterende og recovery-understøttende platform og en formuleret rehabiliteringsstrategi for Bostedet Hadsund. Den rehabiliterende arbejdsform: Når vi arbejder rehabiliterende, arbejder vi målrettet og tidsbestemt, og det er en samarbejdsproces mellem beboer, pårørende og fagfolk. Formålet er, at beboeren, som har eller er i risiko for betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Rehabilitering baseres på beboerens livssituation. Indsatsen består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Den rehabiliterende arbejdsform skal altid samtænkes og inddrages som værktøj i beboerens recoveryproces. Følgende metoder anvendes i det daglige samarbejde med beboerne, idet de alle er målrettet mennesker med sindslidelser. Målgruppen har, for en stor dels vedkommende, udfordringer med at mestre hverdagslivet, herunder at træffe valg, at skabe struktur/få skabt overblik, at færdes i samfundslivet mm. Metoderne bidrager til at træne/vedligeholde og udvikle beboernes sociale færdigheder, træne/vedligeholde og udvikle kognitive færdigheder, mindske angsttilstande og undgå udadreagerende adfærd mm. Kognitiv miljøterapi: Kognitiv miljøterapi er en aktiv, struktureret og dynamisk metode, der giver beboeren mulighed for at finde alternativer til uhensigtsmæssige reaktionsmønstre og udvikle nye færdigheder. I det daglige samarbejde med beboeren arbejdes der med kognitiv omstrukturering og ændring af negative tankeprocesser. Der sker træning i forbindelse med såvel emotionelle som praktiske relationer. Der sigtes mod udvikling af en så bred vifte af psykosociale færdigheder, så beboeren får størst mulig indflydelse på eget liv. I metoden er indeholdt både psykoedukation og social færdighedstræning. Psykoedukation sigter mod uddannelse i at mestre den eksisterende tilstand, forebygge tilbagefald og fremme recoveryprocessen. Beboerne styrkes i, at indtage en aktiv og ansvarlig rolle i egen tilværelse Social færdighedstræning sigter mod at udvikle og fastholde sociale færdigheder. Metoden er effektiv til at reintegrere mennesker med psykiske vanskeligheder i samfundslivet, og øger den enkeltes kognitive evne og sociale handlemuligheder.
Side 6 Jeg-styrkende principper: Jeg-styrkende principper tager afsæt i en psykodynamisk referenceramme. Arbejdet med jegstyrkende principper sigter mod at bibringe beboeren en klarere selvopfattelse, oplevelse af cpersonlig integritet, forbedret relation til andre og en større evne til at magte hverdagens opgaver og til at kunne orientere sig i verden. Mestringsskema: Mestringsskemaet er et udtryk for en faglig metode, der har fokus på at forebygge vold, overgreb og selvskade samt at øge beboernes mestring. Som udgangspunkt anvendes mestringsskemaet i forhold til beboere med udadreagerende eller selvskadende adfærd. NADA: NADA har effekt på psykomotorisk uro og søvnløshed, kan dæmpe abstinenser, angst og hallucinationer. Anvendelse af metoden mindsker brugen af p.n. medicin. Metoden er en komplementær strategi og skal ses i sammenhæng med øvrige indsatser. Kombinationen af komplementære strategier og medicinsk behandling skal bidrage til at give beboeren mulighed for at arbejde kognitivt og terapeutisk med mestring af hverdagslivet. Sundhedsfaglig dokumentation: På alle beboere oprettes der en sundhedsfaglig udredningsplan, der hele tiden er opdateret. Hos de beboere hvor der er iværksat behandling af en konkret diagnose/lidelse eller sundhedsfagligt problem, oprettes der behandlingsplaner. Ergoterapeutiske tilgange og metoder: På Bostedet Hadsund arbejder ergoterapeuterne ud fra en klientcentreret arbejdsprocesmodel, der hedder The Occupational Therapy Intervention Proccess Model - OTIPM. Der anvendes primært to undersøgelsesredskaber til at klarlægge beboernes funktionsniveau, Canadian Occupation Performance Model (COPM) og Assesment of Motor and Process Skills (AMPS). Når funktionsniveau og borgerens aktivitetsproblemer er identificeret, arbejdes der i samarbejde med beboeren på at vedligeholde, forbedre eller udvikle borgernes funktionsniveau med udgangspunkt i beboerens ønsker og behov. Pædagogiske tilgange og metoder: Der arbejdes med at udvikle pædagogiske tilgange og metoder for at understøtte og udvikle den rehabiliterende arbejdsform ud fra en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Via en positiv og anerkendende tilgang skabes der fokus på individets ressourcer uden at benægte der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov. Den pædagogiske tilgang baseres på Low Arousal, der er en ikke-konfronterende og konfliktnedtrappende tilgang, der har til formål at nedtone konflikter og undgå magtanvendelse. På Bostedet Hadsund afholdes der hver anden måned monofaglige møder, der har til hensigt at udvikle den enkelte faggruppe og derved styrke tværfagligheden på hele bostedet. Det er hensigten, at de faglige og pædagogiske tilgange, der anvendes kommer til at ligge inde på Bosted Hadsunds personalenet.
Side 7 Retningslinjer for, hvordan det understøttes, at medarbejderne anvender relevante faglige tilgange og metoder Der er fortløbende fokus på, hvad der skal til, og hvornår der er behov for opkvalificeringer og kompetenceudvikling for at fastholde et højt fagligt niveau i den støtte, der ydes den enkelte beboer. Dette effektueres ved, at ledelsen hvert år i januar måned udarbejder et forslag til det kommende års uddannelses og udviklingsaktiviteter på baggrund af en beskrivelse af den forventede målgruppes behov og kompleksitet. Ved MED-mødet i februar måned fastlægger ledelsen og MED-udvalget de overordnede linjer for kompetenceudvikling for det kommende år, ud fra en faglig og økonomisk prioritering. MED-udvalget og ledelsen har løbende fokus på kompetenceudvikling, såvel kontinuerligt i form af fx supervision som efter- og videreuddannelse. Indsatsen vedrørende kompetenceudvikling, skal evalueres og revurderes en gang om året. Der er et kontinuerligt fokus på vægtningen af den tværfaglige sammensætning i medarbejdergruppen mhp at kunne løse de komplekse opgaver regionen får stillet. Et tæt fokus på dokumentation og effektmåling mhp løbende at tilpasse og justere de anvendte metoder og graden heraf. Et tæt samarbejde med Socialtilsyn Nord og tilbagemeldingen herfra til medarbejdergruppen På teamdage, daglige refleksionsfora, supervision, MU-samtaler og daglig sparring understøttes og udvikles anvendelsen af de valgte tilgange og metoder. I beboernes individuelle planer og status, tilstræbes det, at det beskrives konkret, hvordan de faglige metoder udøves i praksis i forhold til den enkelte beboer. Retningslinjer for, hvordan tilbuddet anvender resultater for borgernes målopfyldelse til løbende at udvikle og forbedre indsatsen Arbejdet med retningslinjen indebærer, at tilbuddet både har fokus på resultater og målopfyldelse for såvel den enkelte borger som for målgruppen samlet set. Resultater og målopfyldelse på borgerniveau Resultaterne for den enkelte borger dokumenteres med afsæt i den individuelle plan. Tilbuddet fastlægger mål og delmål i samarbejde med den enkelte borger ud fra modellen om SMORTe mål. Tilbuddet følger op på målopfyldelsen, evaluerer og fastsætter nye mål og delmål. Det arbejde foregår allerede - (jf. standarden om individuelle planer). Resultater og målopfyldelse på målgruppeniveau I forhold til resultater på målgruppeniveau har sektoren sat et udviklingsarbejde i gang med det formål at generere data om resultater og målopfyldelse på målgruppeniveau. Dokumentationen på borgerniveau, dvs. arbejdet med SMORTe mål og den løbende dokumentation på målopfyldelsen, er en vigtig forudsætning for dette udviklingsarbejde (jf. Specialsektorens dokumentationsgrundlag) Retningslinjer for, hvordan tilbuddets målsætning samt faglige tilgange og metoder evalueres og eventuelt revideres Retningslinjen fører tilbage til den overordnede og sammenhængende beskrivelse mellem tilbuddets målgruppe(r), målsætning og faglige tilgange og metoder.
Side 8 Evaluering Tilbuddet evaluerer tilbuddets målsætning, faglige tilgange og metoder minimum én gang årligt. Formålet er, at tilbuddets faglige tilgange og metoder stemmer overens med tilbuddets målsætning og målgruppe(r), og at det enkelte tilbud til stadighed kan begrunde faglige tilgange og metoder med afsæt i aktuel viden. Revidering Tilbuddet reviderer evt. sin beskrivelse af sammenhængen mellem målgruppe(r), målsætning og faglige tilgange samt metoder. Hvis den sammenhængende beskrivelse tager afsæt i informationerne på tilbudsportalen, reviderer tilbuddet også sine informationer på portalen i et samarbejde med Specialsektorens administration. I den lokale retningslinje beskriver tilbuddet, hvem der er ansvarlige for at evaluere og revidere den sammenhængende beskrivelse samt hvor, hvornår og hvordan tilbuddet gør i praksis. På Bostedet Hadsund evalueres målsætningen årligt og faglige tilgange og metoder ligeså en gang årligt, på såvel ledelsesniveau som på MED niveau (jf. retningslinje for kompetenceudvikling). Med udspring i udarbejdelsen af rehabiliteringsstrategi for Bostedet Hadsund, blev der i efteråret 2016, nedsat et fagligt udvalg, der kontinuerligt har til opgave at afdække egnede evidensbaserede metoder. Ud fra ovennævnte evaluering, tages der stilling til: Implementering, herunder kompetenceudvikling ved anvendelse af nye metoder og tilgange. Ledergruppen og MED er ansvarlig herfor Revidering af lokal retningslinje. Tilbudsleder er ansvarlig herfor Revidering af tilbudsportal. Tilbudsleder er ansvarlig herfor. Ansvarlig Tilbudsleder har det overordnede ansvar for, at tilbuddet arbejder med relevante faglige tilgange og metoder, og at tilbuddet dokumenterer brugen af faglige tilgange og metoder i den individuelle plan (jf. standard om individuelle planer). Formålet er at understøtte kontinuitet og systematik i tilbuddets praksis. Det er desuden tilbudslederens ansvar, at tilbuddet anvender resultater til at udvikle indsatsen, får formuleret en lokal retningslinje og i øvrigt følger kvalitetsmodellens trin. Tilbudslederen inddrager og aftaler ansvarsfordeling med den øvrige ledelse og medarbejdere. Fordelingen af ansvar beskriver tilbuddet i den lokale retningslinje.
Side 9 Dokumentation Det er tilbudslederens ansvar at sikre, at tilbuddet kan dokumentere arbejdet med kravene i standarden det vil sige den regionale retningslinje for faglige tilgange, metoder og resultater. Referencer Socialtilsyn, kvalitetsmodel for socialtilsyn temaer, kriterier og indikatorer for tilbud. Socialstyrelsen Vidensnotater for forskellige målgrupper Socialstyrelsens forløbsbeskrivelser www.tilbudsportalen.dk Specialsektorens idégrundlag Specialsektorens dokumentationsgrundlag Specialsektorens dokumentationshåndbog Regionale retningslinjer individuelle planer Regionale retningslinjer kompetenceudvikling
Side 10 Definition af begreber Faglig tilgang En faglig tilgang skal forstås som en ramme, indenfor hvilken tilbuddets indsatser leveres. Den faglige tilgang har indflydelse på, hvordan de enkelte indsatser leveres på tilbuddet og på de metoder, indsatsen leveres efter. Metode En metode er en måde at arbejde på, der er så systematisk, at den kan reproduceres. Mål Et mål er en tilstand, der tilstræbes som et resultat. SMORTe mål Specifikke (et mål skal være specifikt og konkret) Målbare (det skal være muligt at måle/konstatere, hvornår målet er nået) Opnåelige (det skal være realistisk at opnå målet, og der skal være tale om noget, man ønsker at opnå, ikke noget man vil undgå) Relevante (målet skal være relevant for borgeren og det overordnede formål i den kommunale handleplan) Tidsbestemte (det skal altid være muligt at sætte en tydelig tidsramme med en slutdato) Målopfyldelse Målopfyldelse er en tilstand, der beskriver i hvor høj grad resultatet lever op til det fastsatte mål for indsatsen. Resultat Et resultat er en umiddelbar forandring/konsekvens, der følger direkte eller indirekte af en indsats. Målgruppebeskrivelse Målgruppebeskrivelse skal forstås som en beskrivelse af den målgruppe som pågældende tilbud henvender sig til evt. med en redegørelse for, hvad der karakteriserer målgruppen samt hvilke Retningsgivende dokumenter udfordringer, Kvalitetsmodellens der gælder standarder for målgruppen. stiller krav om, at der udarbejdes retningsgivende dokumenter. Dette er en samlet betegnelse for de forskellige typer af beskrivelser af arbejdsgange med videre, der giver retning for det daglige arbejde på tilbuddene. Retningsgivende dokumenter kan således bestå af vejledninger, procedurer og retningslinjer, der er udarbejdet på regionalt eller lokalt niveau. Regionale retningslinjer: En retningslinje beskriver formål, omfang og ansvar samt fremgangsmåder for løsning af konkrete omgaver. I Specialsektoren i Region Nordjylland er der udarbejdet regionale retningslinjer for alle standarder. Disse retningslinjer er gældende på tværs af tilbud og skal i forhold til det enkelte tilbud danne baggrund for udarbejdelse af lokale retningslinjer, der er specifikt tilpasset målgruppen og indsatsen på det pågældende sted. Lokale retningslinjer: En lokal retningslinje beskriver arbejdet med en standard på tilbudsniveau; herunder formålet med arbejdet, hvordan arbejdet udføres, hvem der er ansvarlig for arbejdets udførelse samt hvor og hvornår arbejdet finder sted. Den lokale retningslinje skal være i overensstemmelse med de regionale retningslinjer på området. Standarder En standard er et mål for kvalitet med krav og anvisninger, som lægges til grund for løbende evaluering. Der er i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område blevet udarbejdet en række fælles nationale standarder. Standarderne er generiske, hvilket betyder, at de gælder for alle regionale tilbud, der er omfattet af kvalitetsmodellen, uanset målgruppe. De generiske standarder skal sikre høj faglig kvalitet i indsatsen på tværs af målgrupper og ydelser.
Side 11 Yderligere oplysninger Fakta om kvalitetsmodellen på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er udviklet i et samarbejde mellem de 5 regioner og Danske Regioner. Modellen er et resultat af de senere års øgede fokus på dokumentation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Et sådant fokus stiller større krav til de sociale tilbud om at kunne begrunde, beskrive og dokumentere den sociale indsats og dens virkninger. Og det stiller krav om løbende forbedring af indsatsen. På det enkelte tilbud er kvalitetsmodellen et redskab, der muliggør faglig udvikling og læring blandt medarbejdere. For borgeren medfører modellen et øget fokus på en række centrale områder i indsatsen. Som konsekvens af modellens indførelse vil pårørende og offentligheden desuden kunne opnå større gennemsigtighed i tilbuddets indsats. Med henblik på en succesfuld implementering af kvalitetsmodellen på det sociale område uddannes der ressourcepersoner på alle tilbud. Ressourcepersonerne fungerer som tovholdere og bistår implementering af modellen i et tæt samarbejde med ledelsen. Du kan få mere viden om kvalitetsmodellen på det sociale område På Region Nordjyllands hjemmeside om kvalitetsmodellen På kvalitetsmodellens nationale hjemmeside Du kan også få mere viden om modellen ved at kontakte Specialsektoren i Region Nordjylland på telefonnummer: 97 64 80 60. DANSK KVALITETSMODEL PÅ DET SOCIALE OMRÅDE SPECIALSEKTOREN REGION NORDJYLLAND