Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende processer inddrages. Det er en god idé at orientere sig lidt i forskellig litteratur, som omhandler kystmorfologiske processer, herunder sedimenttransport, tangeudvikling, gennembrud, deltadannelse og tidevand. Kystdirektoratets rapport Thyborøn - 5 års eftersyn giver et godt overblik over forholdende omkring Limfjordstangerne, og kan rekvireres i elektronisk form fra Kystcentret (enten hele rapporten eller uddrag) Havspejlstigninger Efter den seneste istid for ca.1.000 år siden har havspejlsniveauet ændret sig meget som følge af to processer: 1) Isostasi ) Eustasi Isostasi betegner landhævning og -sænkning som følge af, at jordskorpen belastes af eller aflastes for gletscheres vægt. Under istiden tyngede ismassen landet ned, og da isen smeltede, hævede landet sig igen. Eustasi er betegnelsen for selve havets stigning eller fald. Under istiden var store mængder vand bundet som is, og havspejlsniveauet var derfor meget lavere end i dag. Da isen smeltede fyldtes havet, og havspejlet steg igen. Stigningen forstærkedes af, at varmt vand har et større rumfang end koldt vand, og at havvandet derfor udvidede sig i takt med, at klimaet bedredes. Summen af isostasi og eustasi giver den relative havspejlsændring. Dette skal forstås på den måde, at havspejlet et givet sted på jorden godt kan falde selvom der (eustatisk) bliver mere vand i havene, hvis blot landet på dette sted hæver sig hurtigere (isostatisk) end vandet stiger. Umiddelbart efter istiden steg vandet forholdsvis kraftigt, da isen smeltede hurtigere end landet hævede sig. For ca. 6.000 år siden var store dele af det nordlige Jylland dækket af havvand fra Littorinahavet (Se Kort 1: Landskabskort - Nordjylland). Klinterne ved Bovbjerg og Lodbjerg markerede kystlinierne i syd og nord. Det vil sige, at landet dengang lå relativt lavere end i dag. Langsomt har landhævningen fundet sted og dannet så lavvandede forhold, at tangerne ved Limfjorden blev dannet af det materiale, som bølger og strøm transporterede fra klinternes nedbrydning. Omkring 10-tallet sandede åbningen til Limfjorden helt til. For at løse de følgende opgaver skal du bruge forskellige kort: Kortmateriale: Landskabskort - Nordjylland Limfjordstangerne. Kystlinier fra henholdsvis 190, 188 og 1988 er påtegnet. 1:5.000 Fjordpejling 1:.000 Nissum bredning 1:00.000 Kortene finder du på side 6 bagerst i opgave sættet 1
Opgave: Limfjordstangernes udvikling I de følgende to opgaver er det en god ide, hvis du har mulighed for at orientere dig i animationen af Limfjordstangernes udvikling, som findes på Kystcentret. 1. Redegør for, hvilke processer der kan forekomme, når havspejlet bliver lavere på grund af, at landet hæver sig. Hvilke kystmorfologiske former vil dannes?. Forklar dannelsen af Rønland. Hvilken kystmorfologisk form kunne have dannet grundlaget for det landområde der hedder Rønland? For at løse den følgende opgave skal du inddrage kortene over Limfjordstangerne. Der ud over skal du slå op i teksten om Limfjordstangerne og finde vindroser fra Thyborøn (se f.eks. KDIs rapport: Thyborøn - 5 års eftersyn). Det skal du bruge, når du skal vurdere, i hvilken retning bølgerne flytter sandet. På kortene, hvor de forskellige kystlinier er indtegnede, ses en lige kystlinie fra 190. Det smalle landområde har hovedsageligt bestået af klitter og dele af området har været dækket af forskellige græsser. 3. Ved at betragte kortene redegør da for, hvordan tangen har set ud med hensyn til plantedække. Her er det en god hjælp at være opmærksom på, hvor forskellig den østlige kystlinie er fra den vestlige.. Forsøg også at forklare, hvor det er sandsynligt, at høje eller lave klitter vil udvikles. 5. Redegør for, hvor det kan forventes, at der vil ske et gennembrud af klitrækken. Ved at betragte kystlinien fra 188 ses det, at kystliniens position har ændret sig, og tangen er blevet gennembrudt. 6. Betragt nu kortene og vurder, om det er et svagt sted, det vil sige et smalt sted, hvor tangen er blevet gennembrudt?. Forklar hvilke processer der er skyld i gennembruddet, og hvilke kystmorfologiske former der kan dannes som en følge heraf. 8. Beregn hvor mange meter den vestlige kystlinie har rykket sig mod øst i forhold til kystlinien på kortet fra 190. Mål afstanden udfor begge tangespidser udfor gennembruddet. Kystlinien fra 1988 viser en kystlinie, der er sikret ved hjælp af høfdebygning. 9. Beregn hvor meget kystlinien har rykket sig i forhold til 188.. Redegør for hvorfor der er forskel i tilbagerykningsraten fra 190 til 188 i forhold til tilbagerykningsraten fra 188 til 1988. 11. Forklar, hvorfor det er vigtigt at sikre, at der er fri passage gennem Thyborøn kanal.
Opgave: Vandføring og tidevand I det følgende skal du forsøge at redegøre for vandføring og tidevand ved Thyborøn. I opgaverne skal du inddrage vandstandsdata og strømhastighedsdata fra d.1. marts 1998. Samtidig introduceres begrebet en tidevandsperiode, som er den tid, der går fra højvande til højvande. Normalt 1 timer og 5 minutter. 1. Redegør for variationen i strømhastigheder og -retninger i løbet af en tidevandsperiode. 13. Vurder, om den vandmængde der løber ind i fjorden, svarer til den, der løber ud. 1. Tværsnitsarealet findes ved hjælp af fjordpejlingen. Udvælg en lige linie på tværs af kanalen og skriv de forskellige vanddybder ned. Profilet tegnes og arealet under kurven beregnes i m. 15. Vandføringen i kanalen for hele tidevandsperioden beregnes ved at multiplicere tværsnitsarealet med den aktuelle strømhastighed i løbet af en tidevandsperiode. I løbet af en tidevandsperiode skal der løbe en stor vandmængde ind og ud gennem Thyborøn kanal til Limfjorden. Den vandmængde der løber frem og tilbage hver tidevandsperiode kaldes for tidevandsprismet. 16. Beregn tidevandsprismet for Nissum bredning ved hjælp af følgende metode. Arealet af Nissum bredning, som findes ud fra kortet over Nissum bredning, multipliceres med tidevandsforskellen i fjorden. Tidevandsforskellen findes ved hjælp af vandstandsmålinger fra Thyborøn Havn. 1. Prøv at forhold resultatet til virkeligheden ved at dividere det med.000 m3, som svarer til voluminet af Kystcentret. 18. Ofte ses der en tydelig udvikling af et delta udfor Thyborøn kanal i fjorden. Nævn nogle andre fysiske faktorer end tidevandet, som er med til at transportere vand ind i Limfjorden og dermed udvikle deltaet. 3
Opgave: Vandføring og tidevand Billederne herunder et taget på den nordlige tange på præcis det samme sted på to forskellige tidspunkter i 1999. Du skal forsøge at lægge mærke til forskelligheder og ligheder mellem de to billeder. 19. Identificer hvilket af de to billeder der er taget om vinteren, og hvilket der er taget om sommeren. 0. Redegør for hvilke karakteristika en sommerstrand har i forhold til en vinterstrand. Foto 1: Strand og klitter ved Agger Tange Foto : Strand og klitter ved Agger Tange
5 00:00 00:15 00:30 00:5 01:00 01:15 01:30 01:5 0:00 0:15 0:30 0:5 03:00 03:15 03:30 03:5 0:00 0:15 0:30 0:5 05:00 05:15 05:30 05:5 06:00 06:15 06:30 06:5 0:00 0:15 0:30 0:5 08:00 08:15 08:30 08:5 09:00 09:15 09:30 09:5 :00 :15 :30 :5 11:00 11:15 11:30 11:5 1:00 1:15 1:30 1:5 13:00 13:15 13:30 13:5 1:00 1:15 1:30 1:5 15:00 15:15 15:30 15:5 16:00 16:15 16:30 16:5 1:00 1:15 1:30 1:5 18:00 18:15 18:30 18:5 19:00 13 16 1 5 9 35 38 38 3 1 39 3 3 3 36 33 8 6 8 6 3 1 18 16 1 11 - - -3-8 - -8 - -6-6 - - - - -8 - -1-3 1 5 9 11 11 - - -11-11 -15-19 68 8 9 11 96 93 3 5 9 8 3 1 5 1 15 168 16 168 168 11 15 18 36 30 3 351 33 301 15 180 15 19:15 19:30 19:5 0:00 0:15 0:30 0:5 1:00 1:15 1:30 1:5 :00 :15 :30 :5 3:00 3:15 3:30 3:5 00:00 00:15 00:30 00:5 01:00 01:15 01:30 01:5 0:00 0:15 0:30 0:5 03:00 03:15 03:30 03:5 0:00 0:15 0:30 0:5 05:00 05:15 05:30 05:5 06:00 06:15 06:30 06:5 0:00 0:15 0:30 0:5 08:00 08:15 08:30 08:5 09:00 09:15 09:30 09:5 :00 :15 :30 :5 11:00 11:15 11:30 11:5 1:00-1 -0 - - - -31-3 -3-0 -38-0 -35-3 -33-35 -30-9 -30-9 -8 - -31-9 - -5 - -16-1 -8 - -6 - - 1 8 9 0 1-3 -11-11 -1-1 -19-19 -3 - -3-31 -5-6 - - - -6-1 -1-1 91 5 1 116 89 8 1 15 1 5 55 5 61 3 8 6 38 350 351 36 33 335 39 99 56 16 11 33 33 3 3 31 95 Dato Kl. Vandstand (cm) Hast. (cm/s) Retn. (grd) Dato Kl. Vandstand (cm) Hast. (cm/s) Retn. (grd) Data for strøm og vandstand i Thyborøn Kanal
Kort 1: Landskabskort - Nordjylland 6
Kort : Limfjordtangernes udvikling
Kort 3: Fjordpejlinger 8
Kort : Nissum Bredning 9