Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen
Kontrol af kroppens funktioner
Blærens dobbelt funktion
Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld tømning Vandladningstrang kan ikke hæmmes Smerter ved vandladning Må presse for at tisse Efterdryp Løber ofte på toilettet Ufrivillig vandladning ved pres/tryk Skal tisse om natten Ufrivillig vandladning i øvrigt
Akut polio og vandladning 20 % af de, der har polio har vandladning problemer ofte i form af at de ikke kunne tisse
PTU s undersøgelse af vandladnings symptomer Vandladnings symptomer opleves af dobbelt så mange personer med polio sammenlignet med personer, der ikke har haft polio Personer med polio oplever deres vandladnings symptomer dobbelt så generende som personer, der ikke har haft polio LIVTAG nr 3 2012
Kontrol af vandladning
Faktorer der påvirker vandladningen Nerve og muskel funktion Urin mængde Væske indtag Kost Medicin Hævelser Psykologiske faktorer Opdragelse Vaner Kultur Toilet adgang
Årsag til vandladningsproblemer hos polio ramte
En case: Hen over de sidste år har jeg fået sværere og sværere ved at holde tæt med urin. Det sker mest ved host og når jeg rejser mig. Men nogle gange når jeg heller ikke toilettet. Ofte er det ikke så meget, men jeg er begyndt at bruge bind. Det begynder at begrænse min lyst til at tage væk hjemmefra. Jeg kender alle toiletter i byen 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 1
Væskevandladningsskema. Tre døgn i træk måles væskeindtag, mængden af urin og uheld noteres. 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 2
Typiske fund i væske-vandladnings-skema: Mange natlige toiletbesøg. Det kan ofte hjælpe ikke at drikke 2-3 timer før sengetid. Obs hævede ben. Mange små vandladninger. Blæren tæmmes måske ikke helt ved toiletbesøg. Der står urin i blæren hele tiden. 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 3
Vandladningsskema fortsat Man kan ikke holde sig lige inden. Måske overhører man vandladningstrang. Uheld ved aktiviteter ex hoste, rejse sig. Bevidstgørelse og træning af bækkenbunden kan hjælpe. 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 4
DAN Pss-1 Valideret skema til vurdering af graden af 12 oplistede problemer og i hvor høj grad dette er til gene for personen. Betydning af problemet. Kvantitativt mål for effekt. 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 5
Toiletforhold og toiletvaner. Indret toilet og omgivelser praktisk, ex toiletforhøjer, armstøtter, håndtag, polstret toiletsæde, praktisk tøj etc. Brug den nødvendige tid og planlæg. Lad gerne vandet flere gange efter hinanden. Nogle gange går vi med for at observere arbejdsgangen. 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 6
Anatomi 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 7
Anatomi 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 8
Knækket - uvist hvor stærk man skal være. For at holde tæt med urin skal man kunne lave knækket af urinrøret. Det sker oftest automatisk, men det er en god ide at træne det. Koordination. Især hvis for eksempel man har lammelser, ofte hoster, det tager lang tid at komme på toilettet etc. 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 9
Den fysiske fysioterapeutiske undersøgelse Iagttagelse af bækkenbunden i hvile, knib, host og knib lige inden du hoster. 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 10
Den fysiske undersøgelse - fortsat Mærker med en finger i de nederste par centimeter af skeden (eller endetarmen). Mærker muskulær fylde, spændstighed i hvile og på graden af knib. Hvad sker der ved host? Hvor mange små knib kan man lave på 15 sekunder? Hvor lang tid kan et knib holdes? 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 11
Behandling/rådgivning/træning planlægges på baggrund af alle undersøgelser Kontakt læge eks ved positiv urin-stick, residual-urin, urin, sivende urin. Ændre drikke vaner. Ændre toiletvaner, hyppighed, dobbelt voiding, tøj, toilettets indretning. 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 12
Bækkenbundstræning Træn bækkenbunden med individuelt program, ex små knib à 4-5 sekunder, pause 10 sekunder, gentag tre gange i alt. Gerne i de situationer, hvor du har almindeligvis svært ved at holde dig, eks hoste, når du rejser dig eller lige inden toilettet. 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 13
Afsluttende bemærkning Det vigtigste er en forståelse for, hvad man selv kan gøre. Få fokus på knækket af urinrøret. Søg hjælp. Det er ofte kombinationen af tiltag, der gør forskellen. 13-01-2014 Poliocafe Anne Marie Eriksen, ame@ptu.dk 14
U undersøgelse// LIVTAG #3 2012 18 Du kan se foredrag, resuméer og postere om vandladningsproblemer fra poliokonferencen på www.polioconference.com POLIO OG VANDLADNINGS- PROBLEMER I foråret 2011 gennemførte PTU en spørgeskemaundersøgelse om vandladningsproblemer blandt poliopatienter. Skemaet blev sendt til 453 poliopatienter i alderen 40-89 år. Svarprocenten var 60%. Af Lise Kay, overlæge PTU og Merete Bertelsen, fysioterapeut Resultaterne fra undersøgelsen om vandladningsproblemer blev fremlagt på poliokonferencen Post Polio a Challenge of Today. Nedenstående er en kort gennemgang af, hvad undersøgelsen viste, og hvad man kan gøre ved problemerne. Akut polio kunne ramme andet end arme og ben De fleste forbinder polio med lammelser af arme eller ben, men den akutte polio kunne også ramme andre funktioner. Læser man de gamle lærebøger, vil man se, at cirka 20% fik vandladningsbesvær under det akutte polioangreb. Dermed er der teoretisk set også en mulighed for, at vandladningsproblemerne som så mange andre symptomer vender tilbage, når poliopatienter bliver ældre. PTU satte sig derfor for at undersøge, om personer, der har haft polio, også senere i livet har flere vandladningsproblemer end danskerne generelt har. Vandladningsproblemer er hyppigere blandt de, som har haft polio De indsendte spørgeskemaer viser, at vandladningsproblemer generelt forekommer dobbelt så hyppigt blandt personer, der har haft polio, sammenlignet med den danske normalbefolkning. Det symptom, der forekommer mest hyppigt, er pludselig bydende stærk vandladningstrang, som forekommer hos 76,5 % af mændene og 75,6 % af kvinderne. Måske ikke overraskende oplever mænd symptomer som igangsætningsbesvær, slap stråle, efterdryp og behov for at presse hyppigere end kvinder, mens kvinder oftere end mændene oplever ufrivillig vandladning i forbindelse med fysisk aktivitet. 41 % af mændene og 73 % af kvinderne har ufrivillig vandladning. Langt de fleste, der har vandladningssymptomer, finder deres symptomer generende. Se mere om forekomsten af de enkelte symptomer i figuren på side 21. I en undersøgelse af den danske normalbefolkning fandt man ikke overraskende, at der var flere vandladningsproblemer ved stigende alder. Dette er ikke gældende blandt poliopatienterne i denne undersøgelse, da forekomsten af vandladningsproblemer fordeler sig jævnt mellem aldersgrupperne. Årsagen til dette kan være, at polioen har medvirket til vandladningsproblemerne.
LIVTAG #3 2012 vandladningssymptomer hos mænd og kvinder med polio sammenlignet med mænd og kvinder uden polio 19 Vente på vandladning Mænd med polio Mænd uden polio Slap stråle Kvinder med polio Kvinder uden polio Dårlig tømning af blære Skal presse for lade vandet Hyppig vandladning Natlig vandladning Bydende stærk vandladningstrang Inkontinens ved stærk vandladningstrang Smerte eller svie ved vand ladning Efterdryp Inkontinens ved fysisk anstrengelse Anden inkontinens 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Procentdel der oplever symptomer % Mulige årsager til at poliopatienter har flere vandladningssymptomer Vandladningsprocessen bliver påvirket af mange forskellige forhold. Udover, at nerver og blæremuskulatur skal fungere, så har en lang række andre faktorer også indflydelse på, hvornår og hvordan man er i stand til at lade vandet. Det drejer sig for eksempel om væskeindtag, opdragelse, kultur, vaner og psykologiske faktorer samt om, hvor nemt man har ved at komme på toilettet. Udover en mulig påvirkning af nerverne til blæren, kan nogle af disse årsager også bidrage til poliopatienters vandladningsproblemer. For eksempel lærte en del poliobørn under hospitalsophold at undertrykke deres vandladningstrang indtil næste runde, hvor potterne blev delt rundt. Det medførte, at blæren blev overstrakt, og
U undersøgelse// LIVTAG #3 2012 20 Gode Råd I FORBindelse Med VANDLADNING Af : Lise Kay, overlæge PTU Drikkevaner: 1) Drik 2-3 liter i løbet af en dag 2) Drik ikke 2-3 timer før du skal ud, hvor det kan være svært at komme til et toilet 3) Drik ikke 3-4 timer før du går i seng Toiletvaner: 1) Undertryk ikke vandladningstrangen, men gå på toilettet, når du føler behov 2) Gå på toilettet så ofte, at du lader 2-300 ml pr gang. 3) Giv dig fred og ro og god tid, når du er på toilettet 4) Gå på toilettet inden, du skal ud, hvor det kan være svært at komme til et toilet 5) Gå på toilettet inden, du går i seng Praktiske forhold: 1) Gør din toilet adgang så nem som mulig 2) Har du problemer med at få tøjet af, så overvej om du kan bruge noget andet tøj, der er lettere at få af (f eks elastikker i taljen i stedet for knapper) Hævede ben: Hævede ben kan medføre, at man skal lade vandet om natten. Hvis du har hævede ben, kan det afhjælpes ved at: 1) Lave venepumpeøvelser efter din fysioterapeuts anbefalinger 2) Sidde mest muligt med benene højt, specielt om aftenen 3) Bruge støttestrømper Hævede ben kan skyldes andet end svage muskler og bør derfor altid være drøftet med din læge. Kontakt din læge hvis: 1) Symptomerne er opstået indenfor 1-2 år 2) Ovenstående råd ikke hjælper INGEN BØR ACCEPTERE VANDLADNINGS- PROBLEMER FØR DE ER UDREDT AF EN LÆGE/SPECIALLÆGE at den fik sværere ved at trække sig sammen og dermed tømme sig helt. Poliopatienter kan også have tendens til at udsætte deres toiletbesøg på grund af fysisk besvær med at komme på toilettet. Det kan også give en overstrakt blære og tømningsbesvær. Behandling af vandladningsproblemerne Selvom vi nu har vist, at vandladningsproblemer forekommer særligt hyppigt blandt personer, der har haft polio, så har andre danskere også mange vandladningsproblemer, og behandling af poliopatienters vandladningsproblemer adskiller sig overordnet ikke fra behandlingen af vandladningsproblemer hos andre. Hovedhjørnestenen i behandlingen er at finde ud af, om problemerne skyldes andre sygdomme i nyre/ blære (f eks betændelse eller polyp), som skal behandles specifikt. Hvis det ikke er tilfældet, så rettes fokus primært mod at få opbygget gode vandladningsvaner, eventuelt suppleret med bækkenbundstræning, og i særlige tilfælde kan der være god effekt af medicinsk behandling. Læs om gode råd ved vandladningsproblemer i boksen herover. STOR TAK til jer, som besvarede spørgeskemaerne! Uden jeres indsats havde vi aldrig fået viden om vandladningsproblemerne hos personer, der har haft polio.