Beretning landsbrancheklubben for 3F s kommunale specialarbejdere

Relaterede dokumenter
Repræsentantskabsformandens mundtlige beretning til årsmødet på LO-skolen november 2009.

Landsbranceklubben for kommunale specialarbejdere.

NYHEDSBREV NR. 4 af december F-medlemmer i regioner

Reguleringsordningen i det offentlige

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne det kommunale område

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Sammen igennem krisen nye veje

Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005

CFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003.

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område

NYHEDSBREV NR. 3 af september F-medlemmer i kommuner

Vedr.: Lønudviklingen i den kommunale og regionale sektor

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

URAFSTEMNING OK15. Et balanceret resultat

Side 1 af 5. ANBEFALET Regionernes Lønnings- og takstnævn Dampfærgevej København Ø

Det indstilles, at kongressen anbefaler resultaterne af OK18- forhandlingerne med henblik på at disse sendes til urafstemning blandt medlemmerne.

Landsbrancheklubben for 3F kommunale specialarbejdere Skriftlig beretning til landsmødet november 2009.

NYHEDSBREV NR. 2 af juni F-medlemmer i regioner

Skriftlig beretning 2010

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Djøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Regioner. Tænk længere

HK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18

Den økonomiske ramme 1

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse.

Landsklubben S For by og rutebuschauffør

OK18 - Afstemning. Ny urafstemning. Anbefaling. Test Modtager Testvejen Testby Danmark

I

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

Urafstemning Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: eksemplarer

DANSK TOLD & SKATTEFORBUND AFTALE OG OVERENSKOMSTRESULTATET

Din overenskomst dit valg

NYHEDSBREV NR. 1 af marts F-medlemmer i Staten

Oversigt over resultater ved OK18 - stat, regioner og kommuner. Resultatet af forhandlingerne på KL-området

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne det regionale område

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts april marts 2011

HK HANDELs målprogram

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2018 på KL s område

OK-18 Forlig - RLTN. Forhandlingsfællesskabet

Referat af møde i Regionsudvalg Nord/Den kommunale Landsbrancheklub, afholdt den 14. August 2008 i SÆBY hos 3F Nordøstvendsyssel.

Referat bestyrelsesmøde den kl F Kampmannsgade

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

OK18 Samlet resultat for DS

Urafstemning OK18 Stat

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige:

OK 18 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION OG CFU

Urafstemning Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed ISBN Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011

I 2018 skal de offentlige overenskomster forhandles. Kravene som allerede er kommet ind omhandler løn, uddannelse og bedre tryghed.

Hermed fremsendes generelle krav til OK18 på det kommunale og regionale område fra Sundhedskartellet.

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

Djøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Kommuner. Tænk længere

Seniordage For ansatte i kommuner træder retten til seniordage eller seniorbonus i kraft 2009.

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter

Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter

Vejledning om lokalaftaler i overenskomstperioden Omlægning af diverse tillæg m.m.

Hovedelementerne i forliget på RLTN s område. Den 28. april 2018 er der opnået enighed mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Tiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor

OK18. Det forhandler vi om

Gennemgang af OK11-resultatet

Bemærkninger til perioderegnskab for regnskabet Bilag til bemærkninger til perioderegnskab for

OK18 Det gode arbejdsliv

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

Overenskomsten - herunder protokollater og bilag - mellem KL og Lager Post & Servicearbejderens Forbund.

Årsmøde Dirigenterne kunne konstatere at årsmødet var lovligt indvarslet efter 4, cirkulære udsendt den

Vedtægter for Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF)

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 27. april 2018 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Tlf.

Ensartet lønudvikling for alle sektorer

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Lederforeningen Lokalafdelingen

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET

Visionen for LO Hovedstaden

Indkaldelse. Hovedbestyrelsesmøde d. 19. marts Dagsorden. 1. Referat fra HBM februar 2014 til godkendelse. 2. Sager til diskussion/beslutning

LPnyt nr. 2018:01 Forlig med Forhandlingsfællesskabet 2018

Delforliget svarer til delforliget fra den 25. januar 2008 på KL s område for så vidt angår kompetenceudvikling og fravær af familiemæssige årsager.

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011

Resultat af forhandlingerne vedrørende Overenskomst for PF-ansatte i KL

OK 08 Et lønforlig med mulighed for organisationsforbedringer

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN

Regionale TR-møder februar/marts Præsentation af forhandlingsresultat

HK HANDELS MÅLPROGRAM

FOAs krav til OK15, vedtaget den

Hovedelementerne i. KTO-forliget 2013 på KL s område

FORSLAG 6A MEDLEMSDEMOKRATI OG REPRÆSENTANTSKAB I FSL

*************************************************************

OK18. Det forhandler vi om

Vedr.: OK-08 placering af KTO-aftaler ved henholdsvis KTO-forhandlingerne og organisationernes forhandlinger

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning om udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling

KTO-forlig / KL-området - 1. marts april marts 2011

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2015 på RLTN s område

Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013.

Der er råd til ordentlige forhold

Transkript:

Beretning 2008 landsbrancheklubben for 3F s kommunale specialarbejdere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Program for årsmødet... 3 Workshop...4 Årsregnskab...5 Skriftlig beretning til landsmødet...6 Bilag 1...16 Forslag til udtalelse...18 2

PROGRAM FOR ÅRSMØDET 10.-11. oktober 2008 på LO-Skolen i Esbjerg Fredag den 10. oktober 2008: 11.30: Velkomst og praktiske oplysninger, herunder valg af dirigenter Godkendelse af forretningsordenen 12.00: Beretning fra bestyrelse og repræsentantskab 13.30: Frokost 14.45: Beretninger fortsat 15.00: Kaffe 15.30-16.30: Plenum. Henrik Herløv Andersen, som er kendt for at gå imod strømmen om privatisering af vores velfærd, stat og udlicitering, fortæller om velfærdsstatens nedsmeltning og angrebet på det kommunale selvstyre, og giver samtidigt sit syn på mulige alternativer til de herskende borgerlige liberale tanker 16.45-18.00: Workshop, hvor hver enkelt deltager selv kan melde sig på Landsbrancheklubben Webside www.3f-kommunale.dk/ 18.00: Afslutning på dagens program 19.00: Middag og kammeratligt samvær Lørdag den 11. oktober 2008: 9.00: Replicering på beretningen 9.30: Tilbagemelding fra de respektive Workshops 10.00: Kaffe 10.15: Øvrig dagsorden 12.00: Forventet afslutning og hjemrejse 3

WORKSHOP Den 10. og 11. oktober 2008 på LO-Skolen i Esbjerg 1: Konfliksløsning v/ forhandlingssekretær Hanne Gram Konflikter kommer i alle mulige størrelser og former. De opstår kolleger imellem, ledelse og medarbejdere imellem og kan have afsæt i personlig, principiel eller kollektiv uenighed. 2: Rekruttering bl.a. uorganiseret og løn v/ forhandlingssekretær Lone Hoffmann Lone fortæller om et projekt der kører inden for den offentlige rengøringssektor. Kan erfaringer herfra overføres til specialarbejderområdet? Hvordan kan vi sikre at tillidsrepræsentanter udvikler det gode samarbejde med afdeling og forbund om det vigtige arbejde? 3: Den gode selskabsdannelse v/ forhandlingssektær David Gibson og faglig sekretær Steen Johansen Et er at man sikrer at man får indflydelse undervejs ved en offentlig selskabsdannelse, men hvordan udvikler vi en strategi, der giver de bedst mulige betingelser for os og medlemmerne. 4

Årsregnskab 2007/08 Den kommunale Landsbrancheklub Indtægter: Kontingent 107.875,00 Renter mm. 3.160,38 Årsmøde 0,00 Indtægter ialt 111.035,38 Udgifter: Best.møder 104.887,00 Årsmøde 31.472,00 Administration 53.914,00 Udvalgsarbejde 40.329,00 Kontingent 0,00 Diverse 37.773,00 Udgifter ialt 268.375,00 Underskud -157.339,62 Status for LBK2007/2008 01-08-07 31-07-08 Beholdning kasse -8.195,00-11.268,06 Beholdning Bank 113.504,94 87.990,93 Beholdning giro 238.426,58 109.674,03 Årets resultat -157.339,62 Balance: 186.396,90 186.396,90 5

Landsbrancheklubben for 3F kommunale specialarbejdere Skriftlig beretning til landsmødet 10.-11. oktober 2008 Vel mødt til årsmøde Hermed fremlægges den tredje beretning for Landsbrancheklubben for 3F kommunale specialarbejdere. Beretningen aflægges i den velkendte form med en kort samlet skriftlig beretning om arbejdet i det forløbne år, fulgt op af mundtlige beretninger på årsmødet. Den skriftlige del falder i tre hovedafsnit: 1. 2. 3. Beretning for arbejdet i bestyrelsen Beretning for arbejdet i repræsentantskabet Beretning om udvalgte mere generelle forhold på det offentlige område Repræsentantskabets sammensætning Repræsentantskabet har nu i et år fungeret under 3F s regionale struktur og medlemmerne har været helt stabile og de samme gennem to perioder. Medlemmerne har i det forløbne år været: Peter Jonassen formand Hans Sig Nielsen næstformand Peter Olsen kasserer Poul Andersen Hovedstaden Michael Lau Hovedstaden Torben Bekke Sjælland Bo Holmquist Jonsson Sjælland Carsten Olesen Sjælland Claus Pedersen Nordjylland Kim Nymand Olsen Nordjylland Ole Ranum Nordjylland Ole Andersen Midtjylland Per Rask Midtjylland Hans P. Eriksen Syddanmark Werner Straadt Syddanmark 6

Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf formand og næstformand udpeges af forbundet, 3 af medlemmerne er de til Repræsentantskabet valgte formand, næstformand og kasserer. Der udover vælges to medlemmer efter indstilling fra de regioner, som ikke er repræsenteret ved de førstnævnte medlemmer. Bestyrelsen har i det forløbne år haft følgende sammensætning: David Gibson formand Gerry Sheridan næstformand Peter Joanssen Hans Sig Nielsen Peter Olsen Torben Bekke Claus Pedersen Beretning om bestyrelsens arbejde v/ formand for bestyrelsen, David Gibson I beretningsperioden er der afholdt 3 repræsentantskabs- og bestyrelses møder (11/11/07-19/5/08-11/08/08) samt en overenskomstkonference under det seneste overenskomstforløb. Mødet den 11/11/07 blev holdt under kyndige vejledning af min forgænger Kaj Lynge. Her blev der udarbejdet flere redskaber til klubbens fremtidige virke, ikke mindst har man berørt den arbejdsdeling som finder sted mellem bestyrelsen, forbundet og repræsentantskabet og der fremkom gode ideer til det regionale samarbejde.. Fokus på udlicitering I perioden har vi beskæftiget os med overenskomstens resultater og hvordan vi kan aktiverer overenskomsten samt overvåge regeringen Foghs forskellige tiltag i forhold til øget privatisering, udlicitering og selskabsdannelse i den offentlige sektor. Vi nøjes ikke blot med at overvåge. Vi har søsat et helt nyt initiativ sammen med forbundet og de fem regionsformænd. Under konstatering af at partiet Venstre og dermed også en store dele af regeringen har adopteret CEPOS s politik om at alt skal udliciteres, blev de regionale formænd indkaldt til et møde i forbundet d.26. juni 2008, hvor undertegnede og Kai Vangskjær deltog fra forbundet. Følgende blev besluttet: Klubbens regioner skal sikre at vi opsamler informationer om forstående udliciteringer / privatiseringer i forbindelse med budgetlægning for 2009. klubbens regioner opsamler information om de dårlige udliciteringer, som enten måtte gå om eller kommer tilbage til kommunen, eller har et resultat langt under de oprindeligt forventede besparelse. klubbens regionale samarbejde skal sikre at tillidsrepræsentanter stiller ensartede krav til den årlig PLI opgørelse. Regionerne skal være opmærksomme på regeringens aftale om øget konkurrenceudsættelse 2007-2010 i økonomiaftalen med KL. regionerne skal gøre sig fortrolig med at KL har designet et værktøj til beregning af Privat- Leverandør Indikatoren (PLI) for kommuner opdelt på hovedkontoniveau, og det findes på udbudsportalen www.udbudsportalen.dk/518236. regionerne sikrer den nødvendige lokale kontakt til medierne og borgerorganisationer vedr. serviceforringelse m.m. 7

Forbundet vil sikre at information opsamles analysearbejdet gennemføres lobbyarbejde overfor Christiansborg kontakt til landsdækkende presse og medier fokus på projektet. Foruden dette arbejde vil regionsformændene være med til at fastholde fokus på dannelse af et netværk omkring øst arbejdere i kommunalt regi akkorder og resultatløn kompetenceudvikling helårsbeskæftigelse. Fokus på OK 08 Overenskomstfornyelsen har fyldt meget i perioden og vil også være et stort emne i den mundtlige beretning. Jeg vil dog nøjes her med at henvise til nedenstående afsnit Forhandlings- og aftaleforhold nogle erfaringer og resultater, hvor processen forsøges nøgternt gennemgået, samt bilaget (Bilag 1), hvor krav og resultater er stillet op side om side. I bestyrelsen og repræsentantskabet den 19. maj 2008 besluttede vi os for at glemme evt. uenigheder omkring overenskomstens indgåelse og resultater og koncentrere os 100 % om at sikre det størst mulig udbytte af overenskomstens muligheder for vore medlemmer. I dette arbejde skal klubben lægge sig meget op ad det opfølgningsarbejde, der er iværksat omkring vores overenskomst i gruppen. Gruppen vil i øvrigt forsøg sig med et nyhedsbrev til afdelingerne, hvor vigtige nyheder og prioriteringer kan synliggøres overfor tillidsrepræsentanter og medlemmer, når nyheds brevet mangfoldiggøres. Selskabsdannelse i forsyningssektoren. Forbundet udsendte et cirkulære om ovennævnte den 17. oktober 2007. Landsbrancheklubben har efterfølgende løbende fulgt med i udviklingen. Problemstillingerne er mange. Men det kan nu slås fast med syvtommersøm, at 100 % kommunalt ejede aktieselskaber kan fastholde den kommunale overenskomst og forblive i KL, der så varetager opgaven for arbejdsgiverorganisation. Der er således ingen automatik i at selskaberne skal over til Dansk Industri. Vi kan konstatere at vandforliget indgået i folketinget aldrig er blevert udmøntet i praksis og den endelig lovgivning endnu mangler. Ved indgåelse af forliget var teksten klar, idet følgende var planen; Lovgivning fremsættes i Folketinget 2007/8 Forsyningssekretariatet etableres i 2008 Teknologiudviklingsfond etableres i 2008 Kommunale selskaber seneste fra 1.januar 2009 Prisloft regulering fra 1.januar 2009. Benchmarking fra 1. januar 2009. Årsregnskabsloven gælder 2009. Evaluering 2012 Vi kan ved selvsyn konstatere at det ikke er sket. Vi kan samtidigt konstatere at kommunerne bruger det lovgivningsmæssige Klondyke til at lave meget kreative selskabsløsninger og klækkelige takstforhøjelser for vand- og kloakforsyning rundt omkring. Ikke mindst er antallet af medlemmer, vi har beskæftiget på kommunalt drevne energiselskaber, 8

faldet drastisk i beretningsperioden. Vi har oplevet at mange er overgået til industrioverenskomster. Den offentlige gruppe har haft et godt samarbejde med Industrigruppen i perioden, og overgangen til industrioverenskomsten har haft begge gruppers bevågenhed. Vi har forsøgt at lave den bedst tænkelige grobund for tilpasningsforhandlinger. Dog kan det være svært, når tidligere kommunale ledere tror de under industriens overenskomster har ret til selv at fastlægge lønforholdene på individuel basis den enkelte ansatte og uden tillidsrepræsentantens medvirken. Loven om virksomhedsoverdragelse forsøges også omgået visse steder. Internationalt arbejde Naturligvis har nedgangen i antallet af kommunalt beskæftigede i energisektoren præget udviklingen i det internationale arbejde. Kaj Lynge havde i mange år en kæmpe indflydelse i det nordiske netværksarbejde og i EPSU, hvor man samler alle de offentlig ansatte i Europa. Problemet for os i 3F er, at det forgik fra den platform 3F havde i forhold til el-sektoren. Når denne platform så indskrænkes som tilfældet nu er, er vi nødt til at revidere hvor vi skal lægge vores indsats. Specialarbejdere og landsbrancheklubben nyder godt af de informationer og det sammenhold, vi oplever igennem det internationale samarbejde. Vi har stadig en del medlemmer beskæftiget med affaldsbehandling (både renovation og genbrug/ forbrændingsanlæg) og i vandsektoren. Både klubbens bestyrelse og den offentlige gruppe må overveje hvordan vi vægter dette internationale arbejde fremover. Kursus og uddannelse Der vil udkomme et kursuskatalog for brancherelaterede kurser i 2009. Ikke mindst vores brancheuge har gennemgået en positiv proces og forandring. Denne har med rette kunnet beskrives som meget præget af landsbrancheklubbens tillidsrepræsentanter. Det har absolut ikke været dårligt. Men der er sket en udvikling. Brancheugen omfatter nu mange andre end tillidsrepræsentanter end ikke alene kommunale specialarbejdere, hvilken generelt er både anerkendt og hilst velkommen af alle. Det har dog medført som noget nyt, at der i 2009 bliver oprettet et overenskomstkursus for specialarbejdere i lighed med andre overenskomst områder. Det vil fremgå af det brancherelaterede kursuskatalog. Den kommende periode Klubbens bestyrelse vil fastholde og udvikle det fokus vi har på de opnåede overenskomstresultater. Ikke mindst den regionalt samarbejde vil være afgørende her. Opfølgning på den bølge af privatiseringer og udliciteringer og offentlige selskabsdannelser iværksat af regeringen Fogh vil fortsat have høj prioritet. Disse to emne vil sikkert klart dominere i 2009. Klubben er en vigtig del af det faglige arbejde for specialarbejdere i den offentlige gruppe. Derfor deltager repræsentantskabets formand Peter Jonassen i et af den offentlige gruppes netværksmøder om året. Peter er i øvrigt den nyvalgte formand for Faglige Fælles Lands(branche)klubber, hvilket stille krav til den øvrige del af vores klub om at yde en ekstra indsats til støtte for Peter i dette arbejde. Men derudover har vi styrket klubben organisatorisk ved at forbundet og gruppen har udpeget HB medlem Gary Sheridan fra Odense GOPS som næstformanden i klubbens bestyrelse. Jeg vil gerne afslutte den skriftlige del af beretningen med en stor tak til bestyrelsen og repræsentantskabet for samarbejdet i perioden. Og en særlig tak til Kaj Lynge for hans store arbejdsindsats op til og med vagtskiftet ved bestyrelsesformandssposten. 9

Beretning om repræsentantskabets arbejde v/ formand for repræsentantskabet, Peter Jonassen Vi kan endnu engang se tilbage på en landsmødeperiode, der ikke har gjort det lettere at være offentligt ansat. Afviklingen af den offentlige sektor stiller stadig større krav til arbejdspladsrepræsentanterne, afdelinger og forbundet. Arbejdet med Strukturreformens konsekvenser fylder stadig meget i mange kommuner, og landets diverse konsulentfirmaer har kronede dage med at lave analyser, forslag til effektiviseringer, omstillingsprocesser og selskabsdannelser. Overenskomstfornyelsen har fyldt meget i landsmødeperioden. Og overenskomstprocessen kan vi dele op i 3 faser. 1. Optakten med velfærdsdemonstrationerne og udtagning af krav. Klubben opstillede kravene på specialarbejderområdet, deltog i de landsdækkende velfærdsmanifestationer og var aktiv i lands- og lokaldebatten. Det lykkedes endda at komme i debat med Cepos i Politikken om betydningen af høje lønstigninger i sammenhæng med fremtidens velfærd. 2. Forhandlingsforløbet, hvor Klubben var godt repræsenteret i forhandlingsudvalget. Vi fik afvist skævdelingspulje og udviste solidaritet med andre 3F OK-områder. Det er min opfattelse, at der mangler et kommissorium for forhandlingsudvalgene, der bl.a. klarlægger forhandlingssekretærernes rolle i udvalget og udvalgenes muligheder til at forholde sig til det samlede KTO-forlig. KTO afviste i første omgang de 12.8 %. Men det lykkedes desværre ikke at holde KTO samlet i det videre OK-forløb. 3. Formidling og stillingtagen: Klubben afholdt et fælles regionsudvalgsmøde hos BJMF med flot deltagelse fra alle regionerne i hele landet. Klubben var delt i opfattelsen af afstemningsresultatet og valgte ikke at komme med nogen anbefaling. Klubben udgav 4 nyhedsbreve i overenskomstforløbet og 3f-kommunale.dk var løbende opdateret med aktuelt fra overenskomsten og fremførte argumenter fra både Ja og Nej holdninger i et jævnbyrdigt forhold. Det lykkedes også klubben at få udgivet en OK-avis, som medvirkede til at synliggøre 3F og sætte fokus på den kommunale specialarbejders interesser i overenskomsten. Klubbens har efter overenskomstens godkendelse medvirket til oplysning om den ny overenskomst og arbejdet for, at den kommunale specialarbejder får størst muligt udbytte af de forbedringerne, som OK 08 indeholder. Klubbens informationsarbejde. Det lykkedes os at udgive 2 aviser i landsmødeperioden. Den føromtalte overenskomstavis, og hvis alt er gået som det skal, er den anden avis færdig til landsmødet. Der er ingen tvivl om, at en avis/ blad, der kommer helt ud på arbejdspladserne, i kantiner og opholdsrum, har stor betydning for 3F. Når den kommunale specialarbejder kan se sin egen identitet og kultur i en avis/blad medvirker det også at fremme fællesskab og sammenhold. Jeg tror det er vigtigt, at vores forbund i endnu større udstrækning støtter lands- og landsbrancheklubbernes kommunikationsmuligheder til deres målgruppe. Vores hjemmeside er ved at finde sin placering i vores arbejde. Den videre udvikling af hjemmesiden bliver vores ide med en videnbank, hvor forskellige lokalaftaler kan findes og hentes. Hjemmesiden opfylder en vigtig rolle i dag som informations- og erfaringsbank om, hvad der sker rundt i kommunerne på specialarbejderområdet, især i kraft af vores velfungerende regionsudvalg med de grundige referater fra møderne, som alle kan læses på 3f-kommunale.dk. 10

Vores nyhedsbrev har fundet sin form med små lette informationer med henvisning til mere uddybende emner, der kan have interesse i det faglige arbejde. Der er pt. tilmeldt 220 til nyhedsbrevet og der er plads til mange flere, så hvis du ikke er tilmeldt nyhedsbrevet, så se at få det gjort. www.tillid.dk er under stadig udvikling og et vigtigt værktøj hvor tillidsrepræsentanten kan hente sine informationer fra forbundet direkte og kan følge med i og selv komme til orde i erfaringsudveksling og vigtige debatter der har betydning for vores forbunds fremtid. Der kan oprettes møderum om relevante emner, netværkssamarbejder osv. Det kan derfor kun anbefales at tillidsrepræsentanter, som endnu ikke er tilmeldt tillid.dk, bliver det. Landsbrancheklubben og arbejdsmiljøet. Det er lykkedes os i denne landsmødeperiode, at få sat lidt fokus på arbejdsmiljøet igennem en undersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Resultatet af undersøgelsen er vedlagt som bilag. Vi ser frem til, at vores undersøgelse kommer til at indgå forbundets samlede arbejdsmiljøarbejde. Samtidig skal der lyde en opfordring til at huske samarbejdet med sikkerhedsrepræsentanterne i det daglige på arbejdspladserne. Landsbrancheklubbens regionsudvalg. Regionsudvalgene har en stor betydning for udveksling af erfaringer tillidsrepræsentanter imellem og opbygningen af et fællesskab med ligesindede. Udvalgene er et vigtigt forum, hvor der udveksles erfaringer, problemstillinger og resultater i arbejdet. Samtidig giver deltagelse i udvalget fornemmelsen af at være med til at løfte landsbrancheklubbens som fagbevægelsens profil og renommé. Det er vigtigt for regionsudvalgene at have et tæt og godt samarbejde med afdelingerne og regionssekretæren. De er vigtige samarbejdspartere i udviklingen af velfungerende regionsudvalg. Fællesskabet af 3F lands- og landsbrancheklubber. Deltagelse i dette fællesskab er vigtigt for erfaringsudvekslingen og for muligheden for at fremme fælles faglige spørgsmål af betydning for lands- og landsbrancheklubberne (FFL). FFL sætter fokus på mange vigtige spørgsmål, der understøtter og inspirerer klubberne arbejde. Der bliver arrangeret kurser for klubledelserne og på FFL årsmøde til februar vil der blive sat fokus på lønmodtagerrettighederne ved virksomhedsoverdragelse. Kommunevalg 2009 Som bekendt er der kommunevalg til næste år. Landsbrancheklubben har i sin avis forsøgt at give inspiration til at tage fat i lokalpolitikkerne og klæde dem på til at ville udvikle vores arbejdspladser og klæde dem af, hvis de står for afvikling og udlicitering. I Århus har fagbevægelsen bundet arbejderpartierne op på et forpligtende samarbejde. Vi ser frem til, at kommunevalget vil være en forsmag på et kommende arbejderstyre ved det kommende folketingsvalg. Til sidst Med disse ord en tak til alle, der har bidraget til arbejdet: Arbejdspladsrepræsentanter, afdelinger, regionssekretærer, den offentlige gruppes repræsentanter, og ikke mindst en tak for et godt samarbejde i bestyrelse og repræsentantskab. 11

Generelle forhold på det kommunale område Antallet af kommunalt ansatte arbejdsmænd og specialarbejdere (ufaglærte) i udvalgte år. År ARF/RLTN KL Kbh Frb I alt Fald i pct. 2008 242 9.685 9.927 19,1 % (4 år) 2007 268 10.132 10.400 2006 1.168 9.673 --- 95 11.679 2005 1.210 9.859 --- 128 11.895 2004 1.234 9.760 1.113 164 12.271 16,4 % (4 år) 2000 1.480 11.703 1.328 171 14.682 18,8 % (5 år) 1995 1.696 14.114 2.076 200 18.086 22,8 % (5 år) 1990 2.185 18.434 2.582 219 23.420 Kilde: Det fælleskommunale Løndatakontor (FLD)s Statistikken opererer fortsat med de to arbejdsgiverområder: Kommunerne (KL) og regionerne (Regionale Takst og Lønningsnævn, RLTN). Tallene fra København er fortsat med igen. Tendensen fremtræder imidlertid tydeligt nok: fortsat nedgang i antallet af kommunalt ansatte specialarbejdere. Forhandlings- og aftaleforhold nogle erfaringer og resultater. Efter at Den omvendte model havde virket i en overenskomstperiode og de forskellige lønmodeller har været prøvet af, herunder ikke mindst Fællesaftalen om Ny Løn, var konklusionen op til OK 08, at erfaringerne havde givet grundlag for krav til revision af aftalen samtidigt med at der ikke er nogen vej uden om en form for lokal løndannelse. Tidspunktet for opgørelsen af grundlaget for udmøntningsgarantien for nye midler havde vist sig uhensigtsmæssig, idet der er færre ansat i januar måned end bare et kvartal senere. Vi vandt gehør for problemet, først blandt vore koalitionsfæller, som støttede os i kravet om et andet opgørelsestidspunkt, siden også hos KL, som måtte erkende den utilsigtede bivirkning. Opgørelsesmåneden blev aftalt til maj måned 2009, idet der kun er afsat nye midler i OK-året 2010. Efterfølgende har konflikten på det regionale område ødelagt statistikken, hvorfor der p.t. drøftes en løsning på dette konkrete problem. Et andet problem var den udbredte brug af engangstillæg med efterfølgende vanskeligheder med at på disse midler i spil igen oven i de yderligere nye midler. Her lykkedes det i forhandlinger at få udeladt såvel engangstillæg som resultatløn af udmøntningsgarantien. Der er fortsat ikke krav på opgørelser over de såkaldte tilbageløbsmidler, så her skal udøves godt gammeldags fagligt arbejde fra afdelingernes og tillidsrepræsentanternes side. Det er der igangsat en kampagne for her i efteråret fra Den offentlige Gruppes side. Overenskomstforhandlingerne var overordnet set præget af kravet om løn. Der var som vanligt opstillet en langrække krav på alle områder, der vedrører arbejdslivet i den offentlige sektor (se fx beretningen fra sidste år), men debatten og det politiske slagsmål var helt domineret af lønkravene 12

og efterhånden i et ligestillingsperspektiv, som for store gruppers vedkommende første til forhandlingssammenbrud og konflikt. Ikke desto mindre lykkedes det at opnå resultater på så godt som alle de områder, vi i 3F havde rejst krav på (se bilag 1) og på enkelte områder er der opnået reelle gennembrud. Reguleringsordningen er ikke alene bevaret. Den er forbedret på flere måder: der er (delvist) kompenseret for fryns i den private sektor og dette er holdt uden for reguleringsordningen. Der er sket en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse på 0,45 pct. Point. En sådan udmøntning regnes heller ikke med i reguleringsordningen. På området for kompetenceudvikling skal udviklingsplanerne være individuelle og skriftlige. Det er en større sikkerhed for opfølgning. Det største gennembrud er imidlertid sket på seniorområdet. I trepartsforhandlingerne blev afsat midler til seniorpolitiske initiativer med sigte på fastholdelse. Oplægget fra arbejdsgiverne var økonomisk præmiering af visse ældre medarbejdere især så meget ældre, at de flere af vore medlemmer ikke længere var på arbejdsmarkedet. Resultatet af forhandlingerne blev egentlige rettigheder for alle, som har opnået en vis bestemt alder og for grupper med særlig tidlig tilbagetrækning er aldersgrænsen lavere. På KL området blev oven i trepartsmidlerne anvendt OK-midler for at få midlerne til at strække til noget ordentligt og på nogle fagområder er der så brugt overenskomstmidler til at øge antallet af seniordage. Regionerne var vanskeligere at bide sker med. Her er udgangspunktet en bonus, men med ret til at veksle til frihed. Det bliver interessant at se, hvorledes dette nybrud kan holdes ved lige og udvikles ved de kommende overenskomstforhandlinger. På det regionale og det statslige område er der i fællesskabet kun anvendt trepartsmidler, som er tidsbegrænsede i tre år, mens der på KL området tillige er anvendt overenskomstmidler og der satses på en varig ordning. Det samme gælder på de enkeltområder, der har tilkøbt sig yderligere dage eller tidligere adgang. Struktur- og opgavereformen. Den såkaldte kommunalreform, der medførte omfattende ændringer i kommunernes struktur og opgaver og flytning af opgaver fra amterne til kommunerne hhv. til staten trådte for alvor i kraft den 1. januar 2007. Men det er først med denne overenskomstforhandling de nye opgaver skulle omsættes i krav og udvikling af arbejdsområderne. Tiden indtil da var præget af garantier og overgangsordninger, som udløb pr. 1. april 2008. Det mest markante var vel, at Kommunernes landsforening (KL) og Danske Regioner og dermed Det regionale lønnings- og takstnævn (RLTN) ikke ville samforhandle sådan som KL og ARF tidligere gjorde. Da RLTN i sin beslutningsstruktur er underlagt m uligheden for et veto fra Finansministeren, ville KL ikke risikere i et forhandlingsfællesskab at blive bundet op på Staten. På mange måder blev forhandlingerne med KL mere smidige, da de først kom i gang. KL ville stå inde for egne løsninger. Men på RLTN s område havde man meget svært ved at finde sine ben. I kølvandet af strukturreformen har Staten strammet grebet om kommunerne og deres økonomiske råderum. Der er snævre grænser for det kommunale selvstyre under skattestoppet, ligesom kravet om konkurrenceudsættelse har ført til voldsomt pres på udlicitering af de opgaver, som altid bliver udsat herfor: rengøring og vedligeholdelse mm. 13

Den offentlige gruppe. Dette er den fjerde beretning efter dannelsen af 3F og dermed en offentlig gruppe med egen bestyrelse og den anden efter den første ordinære kongres i 3F. Gruppen er nu velkonsolideret i forbundet og har fundet sin arbejdsform. Gruppen omsætter det fagligt politiske grundlag til operationelle politikker og tager initiativer til kampagner til støtte for afdelingernes arbejde. Senest vedr. udlicitering og medlemshvervning. Forhandlingsfællesskaberne. Offentligt Ansattes Organisation (OAO) I løbet af sommeren 2007 gennemførtes fusionen mellem Det kommunale Kartel (DKK) og Statsansattes Kartel (StK) til Offentligt Ansattes Organisation (OAO). Strukturen i OAO er bygget op om et fælles forretningsudvalg, som varetager fælles anliggender, og forhandlingsudvalg på hvert af forhandlingsområderne stat hhv. kommuner og regioner. Disse optræder som valggruppe i forhold til andre samarbejdspartnere, såsom KTO og CFU. Forventningerne til den nye organisations synergieffekt var store, men det har taget længere tid at fusionere de to organisationer end først antaget. Der tegner sig imidlertid nu til at den sekretariatsmæssige side er udviklet og parat til samlede opgaver. Kommunalt og regionalt internationalt samarbejde(kris) På det internationale område fortsætter det samarbejde, som blev etableret af organisationerne uden om FOA under navnet KRIS året ud, men konstruktionen med den særlige finansiering ophører med udløbet af Bengt Rastens kontrakt. Der er for tiden drøftelser i gang om at forankre det internationale arbejde direkte i OAO sammen med etableringen af et internationalt udvalg. Endnu er det kun i støbeskeen, men tankerne er et resultat af synergieffekten ved samlingen af det gamle StK og DKK. Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO) KTO arbejdet har naturligt nok været domineret af overenskomstarbejdet, hvor der efter opfølgningsarbejde på strukturreformen straks var gang i forberedelsen af OK 08. Efter afslutning af forhandlingerne, som endnu engang forløb anderledes end tidligere år, med udbrud og partielle konflikter på dele af det offentlige arbejdsmarked, forestår nu skrivning af aftaler og vejledninger. Det sekretariatsmæssige arbejde har som hidtil været helt centralt og her har samarbejdet fortsat været forbilledligt uanset politiske kontroverser. 14

Det internationale arbejde. På det offentlige område foregår det internationale arbejde gennem ISKA, som er paraplyorganisation for alle landes offentligt ansatte. Her drøftes alle de globale følger af de beslutninger der tages rundt omkring i hele verden. Den europæiske del af ISKA er EPSU, som forestår organisationernes samarbejde om EU-direktiver og den sociale dialog med mere. Den nordiske valgkreds koordinerer arbejdet med indstillinger til EPSU og ISKA omkring emner og valg af personer. Samtidig koordinerer man her meget af det nødvendige arbejde i hele Norden. Det seneste år har været relativt stille. Det er året efter kongressen og valget af ny generalsekretær, så arbejdet er præget af drift og daglige forretninger. 15

BILAG 1 Den Offentlige Gruppe TVÆRGÅENDE KRAV OK 08 Vedtaget på repræsentantskabsmødet 23. august 2007 Løn: Forbedret realløn Fastholdelse af reguleringsordningerne Flere midler til lokal løndannelse Forbedring/etablering af udmøntningsgaranti og sikring af tilbageløbsmidler. Regulering af satser for arbejds- og arbejdstidsbestemte tillæg. Forbedrede vilkår for elever Pension: Forhøjelse af pensionsprocent Forbedrede karensbestemmelser Flere løndele pensionsgivende Ferie: Forhøjelse af feriegodtgørelse Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse RESULTAT VED OK 08 Resumé af opnåede resultater for kommunale specialarbejdere - fælles og egne forhandlinger Løn: Reallønnen forbedret på aftaletidspunktet Reguleringsordningerne forbedret, idet nye lønelementer holdes ude Nye midler i 10 Udmøntningsgarantien forbedret men tilbageløb ikke sikret Regulering af satserne som for andre løndele. Forbedrede vilkår for elever Pension: Pensionsprocenten er ikke forhøjet Forbedrede karensbestemmelser vedr. tidligere ansættelse og for elever Resultatløn er pensionsgivende Ferie: Feriegodtgørelse ikke ændret Særlig feriegodtgørelse på 1,95% Ret til at vælge feriegodtgørelse frem for særlig feriegodtgørelse Uddannelse: Ret til uddannelse til alle Fuld løn under uddannelse Uddannelse: Skriftlig udviklingsplan for alle Flere midler til kompetenceudvikling Seniorordninger: Forbedrede muligheder for at indgå seniorordninger Der skal tilbydes seniorordninger Seniorordninger: Ret til seniordage/seniorbonus fra 58 år 16

Barsel: Indbetaling af pension i hele orlovsperioden Forbedring af mænds orlovsrettighede Barsel: Pension i dagpengeperioden 6 uger reserveret fædre (6 uger til mødre og 6 uger til deling efter barnets 14. uge) Omsorgsdage og barns sygdom: Flere børneomsorgsdage Forbedrede vilkår ved barns sygdom Omsorgsdage og barns sygdom: Børneomsorgsdage uændret Fravær ved barns sygdom udvidet fra 1 til 2 dage Fritvalgsordning: Frit valg mellem løn, pension og frihed i begrænset form Fritvalgsordning: Kun frit valg i forbindelse med seniordage/seniorbonus Tillidsrepræsentanter og SU/MED: Vederlag til tillidsrepræsentanter Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter Forbedrede vilkår for medbestemmelse og tvistløsning Tillidsrepræsentanter og SU/MED: Skal-tillæg til TR TR s opsigelsesvarsel øges med 3 mdr. oven i individuelt varsel Ret til valg af fælles-tr Udlicitering: Forbedrede tryghedsaftaler Udlicitering: Ingen ændringer 17

Forslag til ny tekst: Forslag til en udtalelse! LBKS udtaler fra landsmødet 10/11 oktober 2009 (?) hold på Esbjerg højskole. Landsklubben håber, at vælgerne ved det kommende kommunevalg vil vise, at de godt ved, at der er en central årsag til, at den kommunale og regionale service er slidt ned. Vi håber, at vælgerne vil straffe de regerings-partier, som stiller op til kommunevalget. Regeringens bestræbelser på at ligne socialdemokrater har nu lidt endeligt skibbrud. Det er sket med Venstres tilslutning til borgerlige tænketank CEPOS s dagsorden en tilslutning til rendyrket liberalistisk politik. Desuden er det en tilnærmelse til den ulige samfundsmodel som Anders Foghs gode ven og allierede, George Bush, er fortaler for. En model som har slået fejl i New Zealand, i England og nu også i USA. Den er desuden godt i gang med at slå fejl i Danmark, hvor det kommunale selvstyre og den offentlige sektor udsultes med nedskæringer, øget udbud og udliciteringer. En række reformer er blevet gennemført bl.a. den strukturreform, som medførte, at amterne blev nedlagt. Regionerne, som derpå blev oprettet, har mistet en selvstændig ret til at opkæve skatter. Kommunerne har oplevet stor travlhed på grund af denne reform. Nu skal budgetterne lægges Nu kommer effekten af den og af underbetalingen. Regeringen har tvunget kommunerne ud i ideologisk udbud. Det er en del af aftalen, at mængden af kommunale opgaver i udbud skal øges fra 20 til 25 % frem til 2010. Private hospitaler tjener fedt på Foghs frie valg som til gengæld har sendt den danske sundhedssektor ud i et kollektivt frit fald, et fald som dansk Folkeparti gerne lægger stemmer til. På vores eget arbejdsområde ser vi, at offentlig service er blevet til fabriksarbejde. Mantraet er selskabsdannelse. Det gælder endog på så vitale områder som vandforsyning og affaldsbehandling. Man har fjernet den velkendte borgerindflydelse, og lagt både ansvar og beslutninger over til lukkede direktionslokaler. Et bredt folketingsforlig omkring vandsektoren er ikke blevet fulgt op af lovgivning. Dermed er der skabt et sandt eldorado for kreativ selskabsdannelse, skattetænkning og takstforhøjelser hos kommunerne. Takstforhøjelser, der rammer pensionister, og alle andre på overførselsindkomst. Det nærmere sig det helt groteske, når finansspekulanter og grådige bankdirektører bliver reddet ud af deres egne fadæser for skatteydernes penge. Gerne skatteydere med lave indkomster. En meget large holdning, som regeringen også har til fælles med cowboyhelten i Det Hvide Hus: De, som ikke var med til festen skal nu betale regningen. Også om disse sager har der været larmende tavshed fra liberalisterne - i både CEPOS og i partiet Venstre. 18

Landsklubben håber, at vælgerne ved det kommende kommunevalg vil vise, at de godt ved, at der er en central årsag til, at den kommunale og regionale service er slidt ned. Vi håber, at vælgerne vil straffe de regerings-partier, som stiller op til kommunevalget. Dansk Folkeparti vil nok være ligeglad med dette valg. De har aldrig haft stor indflydelse på kommunal politik. Men her fra landsmødet skal lyde en opfordring til at regningen denne gang bliver sendt til de rigtige! Stem på liste A, liste F eller Ø! 19

20