Studieordning for den teknisk-videnskabelige kandidatuddannelse i KONSTRUKTIONSTEKNIK ved Syddansk Universitet Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Uddannelsens mål og struktur Uddannelsens faglige sammensætning Beståelseskrav, tidsfrister, betingelser Generelle eksamensbestemmelser Andre bestemmelser Hjemmel og overgangsbestemmelser Modulbeskrivelser
Kapitel 1 Uddannelsens mål og struktur 1 Den teknisk-videnskabelige kandidatuddannelse inden for konstruktionsteknik er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, hvilket svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i 2 år. Uddannelsen opbygges af et antal moduler, som omfatter centrale fag valgfag speciale 2 Formålet med kandidatuddannelsen er, at a) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, b) give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og c) kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, 3 Kandidatuddannelsen i konstruktionsteknik sigter mod jobfunktioner, hvor en stor faglig viden om konstruktioners udformning, sikkerhed og opførsel er af stor betydning for succes. Efter endt civilingeniøruddannelse i konstruktionsteknik er kandidaten kvalificeret til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse konstruktioner, der indgår i maskinkonstruktioner og bygværkkonstruktioner. Kandidaten vil ud fra en polyteknisk helhedsopfattelse være i stand til at gennemskue komplekse tekniske problemstillinger og vælge løsninger ud fra tekniske, erhvervs- og samfundsmæssige interesser. Kandidaten vil ligeledes være i stand til at designe og implementere komplekse konstruktioner under anvendelse af kreativitet og den nyeste viden herunder også forskningsbaseret viden, samt til at medvirke til videreudvikling af faget praktisk såvel som teoretisk inden for det valgte speciale. 4 Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i teknisk videnskab i hhv. bygningsteknik eller maskinteknik, eller en diplomingeniøruddannelse i hhv. bygningsteknik eller maskinteknik. stk. 2 Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. stk. 3 Universitetet kan kræve, at ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal dokumentere kundskaber i dansk og engelsk på et niveau fastsat af universitetet.
5 Dimittender, der har gennemført kandidatuddannelsen efter reglerne i denne studieordning, er berettigede til at anvende titlen civilingeniør - cand.polyt. i konstruktionsteknik. Den engelske titel er Master of Science (MSc) in Structural Engineering. Kapitel 2 Uddannelsens faglige sammensætning 1 Kandidatuddannelsen i konstruktionsteknik er opbygget på følgende måde: IME1/IBE1 Introduktion 1. semester efterår CEE5 Stabilitet og svingninger IMF2/IBF2 Introduktion 2. semester forår CEF4 Optimering og anvendt FEM 3. semester efterår 4. semester forår Speciale projekt CEF3 Grundlæggende INE3 Kontinuummekanik FEM CEE2 Fourier analyse og CEF1 Lineær algebra og partielle differentiallig. vektorfeltteori Figur 1: Start september Specialisering IMF2/IBF2 Introduktion 1. semester forår CEF4 Optimering og anvendt FEM IME1/IBE1 Introduktion 2. semester efterår CEE5 Stabilitet og svingninger 3. semester forår 4. semester efterår Speciale projekt CEF3 Grundlæggende FEM CEF1 Lineær algebra og vektorfeltteori Figur 2: Start februar INE3 Kontinuummekanik CEE2 Fourier analyse og partielle differentiallig. Specialisering
Introduktionsmoduler: IME1: Svingningslære og eksperimentelle metoder IMF2: Dynamik IBE1: Skivebygninger IBF2: Plasticitetsteori og betonkonstruktioner INE3: Kontinuummekanik Centrale fag: CEF1: Lineær algebra og vektorfeltteori CEE2: Fourier analyse og partielle differentialligninger CEF3: Grundlæggende finite element CEF4: Optimering og anvendt finite element CEE5: Stabilitet og svingninger Valgfrie fag: VAE1: Vindlast og personlast (efterår) VAE2: Videregående betonstatik (efterår) VAE3: Avanceret materialelære (efterår) VAF4: Fiberarmerede polymerkompositter (forår) (i 2006 dog efterår) VAE9: Videregående stålstatik (efterår) VAE5: Ikke-lineære finite element metode (efterår) (dog ikke i 2006, i 2007 forår og efterår) VAF6: Last- og sikkerhedsteori (forår) VAF7: Brudmekanik og udmattelse (forår) VAF8: Anvendt strømningsmekanik (forår) Individuelle valgfag: VAI1: Individuelt valgfag (for-/efterår) 2 Uddannelsen tilrettelægges, så den faglige sammenhæng og progression er sikret. Uddannelsens faglige sammensætning beskrives ved moduler. Modulbeskrivelserne er en del af studieordningen og opdateres to gange årligt. stk. 2 De gældende beskrivelser kan ses i kapitel 7 stk. 3 Beskrivelserne indeholder oplysning om: Modulets titel Omfang i ECTS-point Indgangskrav Målsætning og kompetencer Emneoversigt Evaluering, herunder prøveformer Undervisningsform og sprog Tidsmæssig placering Status/bemærkninger Formalia 3 Studiet er opbygget med 5 introduktionsmoduler, hvoraf de 2 henvender sig til
studerende med maskinteknisk baggrund og 2 andre til studerende med byggeteknisk baggrund. For studerende med henholdsvis maskinteknisk og byggeteknisk baggrund er de introduktionsmoduler, der henvender sig til dem, obligatoriske. Det sidste modul er et fælles obligatorisk introduktionsmodul i kontinuummekanik. Der kan kun opnås ECTS-points for 3 introduktionsmoduler. Studiet indeholder desuden 5 obligatoriske centrale fag og endelig en række valgfrie fag. Ønskes andre fag end de valgfag, der udbydes til studiet, skal studienævnets tilladelse indhentes. 4 Der udbydes hvert semester et antal valgfag. Udbudet af valgfag (emner og indhold) godkendes af studienævnet for et semester ad gangen, og fagene gennemføres kun ved tilstrækkelig stor tilslutning. stk. 2 Moduler, hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med konstituerende moduler (herunder støttefag), eller hvor der er indholdsmæssigt sammenfald med allerede beståede moduler, kan ikke godkendes som valgfag eller meritoverføres til uddannelsen. 5 Individuelle valgfag er fag, hvor den studerende vælger et emne, som han/hun ønsker at fordybe sig i. Et individuelt valgfag tilrettelægges som selvstudium i samarbejde med en underviser. Underviseren godkender valg af emne og litteratur og fungerer som vejleder for den studerende. En studerende kan vælge ét individuelt valgfag i hvert semester dog højest 3 individuelle valgfag. 6 Specialiseringen er en individuel studieaktivitet, der har til formål at den studerende gennemfører en teoretisk og/eller eksperimentel udforskning af et afgrænset ingeniørmæssigt problem- eller anvendelsesområde inden for konstruktionsteknikken. Med den individuelle specialisering sikres, at den enkelte studerende får optimale muligheder for at opnå sammenhæng mellem faglig fordybelse, faglig fokusering og problem- eller anvendelsesområdet. 7 Specialet er et individuelt projekt, hvor den studerende behandler en ingeniørfaglig problemstilling inden for det konstruktionstekniske område. Specialet kan udarbejdes af højst tre studerende i fællesskab. Den enkelte studerendes bidrag bedømmes for sig. Specialet afslutter uddannelsen.
Kapitel 3 Beståelseskrav, tidsfrister, betingelser 1 Kandidatuddannelsen er gennemført, når den studerede har opnået karakteren 6 eller derover i alle prøver, som bedømmes efter 13-skalaen, bedømmelsen bestået i alle prøver som bedømmes med bestået/ikke bestået bedømmelsen godkendt i alle prøver, der bedømmes med godkendt/ikke godkendt og godkendelse af prøver der godkendes ved undervisningsdeltagelse 2 En studerende kan højst tre gange indstille sig til bedømmelse i et givent modul. Beståede prøver kan ikke tages om. stk. 2 Studienævnet kan, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold, tillade et fjerde og femte forsøg. Studienævnet kan undtagelsesvist, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, tillade yderligere forsøg. 3 Specialet afsluttes med en skriftlig rapport, suppleret med en individuel, mundtlig prøve. stk. 2 Såfremt tidsfristen for specialeaflevering overskrides, betragtes specialet som ikke bestået, og den studerende må lave et nyt speciale. Et nyt speciale defineres som en ny projektbeskrivelse med ny titel. stk. 3 Sammen med specialet afleveres et resumé. Uanset om specialet er skrevet på dansk eller engelsk udfærdiges resuméet på engelsk. Der skal ved fastlæggelse af karakteren foretages en samlet vurdering af specialet og resuméet. stk. 4 Bedømmelsen af specialet angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. På baggrund af relevant, dokumenteret funktionsnedsættelse kan studienævnet dispensere fra denne bestemmelse. 4 Studerende skal senest have afsluttet kandidatuddannelsen 4 år efter, at den er påbegyndt. stk. 2 Såfremt uddannelsen ikke er afsluttet inden for tidsfristen, udmeldes den studerende og henvises til fornyet ansøgning om optagelse/administrativ indskrivning i henhold til Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. stk. 3 Studienævnet kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Kapitel 4 Generelle eksamensbestemmelser 1 De studerendes kvalifikationer bedømmes ved individuelle prøver. Hver prøve bestås for sig. Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved de enkelte karakterer. stk. 2 Bedømmelsen kan foretages på grundlag af Afsluttende mundtlige, skriftlige eller praktiske prøver En eller flere skriftlige eller mundtlige prøver afholdt i forbindelse med undervisningen En eller flere opgavebesvarelser, kursusarbejder eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen Deltagelse i undervisning, øvelser, studiekredse, seminarer eller lignende eller som en kombination af ovenstående. 2 Mindst halvdelen af uddannelsens samlede ECTS-point, herunder specialet, dokumenteres ved ekstern bedømmelse. 3 Intern censur betegnes som intern censur ved underviseren eller intern censur ved to undervisere. 4 Ved bedømmelse af en prøve gives enten karakter efter 13-skalaen, bedømmelsen bestået/ikke bestået eller bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. For at en karaktergivende prøve er bestået, skal den mindst være vurderet til karakteren 6. stk. 2 Bedømmelsesformen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt kan højst dække 1/3 af den samlede uddannelses ECTS-point og må ikke omfatte kandidatspecialet. stk. 3 Ved bedømmelser efter 13-skalaen, hvor der ikke anvendes ekstern censur ved bedømmelsen, skal der anvendes intern censur ved to undervisere. 5 Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen i et modul er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. 6 Specialet kan udarbejdes af højst tre studerende i fællesskab. Den efterfølgende mundtlige eksamen afholdes og bedømmes individuelt. 7 Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener i tilknytning til undervisningens afslutning. stk. 2 Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes kun, hvis der foreligger usædvanlige forhold. stk. 3 Sygeeksamen afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen. Sygeeksamen bevilges af Studienævnet for Civilingeniøruddannelserne på grundlag af ansøgning vedlagt lægeerklæring.
Kapitel 5 Andre bestemmelser 1 To gange årligt skal den studerende tilmelde sig undervisningen udbudt på henholdsvis forårs- og efterårssemestre. stk. 2 Det påhviler den enkelte studerende at tilmelde sig undervisningen inden for den fastsatte tidsfrist. Tilmeldingen foregår elektronisk på www.student.sdu.dk stk. 3 En undervisningstilmelding er lig med en eksamenstilmelding. Der fastsættes særskilte eksamenstilmeldingsfrister for studerende, der ikke har været tilmeldt undervisningen. stk. 4 Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage i eksamen på grund af dokumenteret sygdom. Universitetet kan dispensere fra den fastsatte frist, når der foreligger usædvanlige forhold. 2 Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau efter samme eller en anden bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. stk. 2 Det er kun tilladt at følge fag, som ikke indgår i det studium, man er indskrevet på, såfremt disse aktiviteter er forhåndsgodkendt i Studienævnet. 3 Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 4 Klage over eksaminationsgrundlag, eksamensforløb og/eller bedømmelse skal indbringes for studienævnet senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er offentliggjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klageren bør først tage kontakt til eksaminator. 5 Studienævnets afgørelser kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål (ikke når den vedrører faglige spørgsmål). Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.
Kapitel 6 Hjemmel og overgangsbestemmelser Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 159 af 8. marts 2006 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser samt ændringsbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006. Studieordningen træder i kraft med virkning for studerende, som påbegynder uddannelsen i september 2006. De studerende, der har påbegyndt kandidatuddannelsen til Civilingeniører i Konstruktionsteknik i forårssemesteret 2006 overflyttes til nærværende studieordning, idet forårssemesterets moduler sidestilles med nærværende studieordnings fag således: IB1 Introduktion til Bygningskonstruktioner sidestilles med IBE1 Skivebygninger plus IBF2 Plasticitetsteori og betonkonstruktioner. IM1Introduktion til Maskinkonstruktioner sidestilles med IME1 Svingningslære og eksperimentelle metoder plus IMF2 Dynamik. C1 Matematik sidestilles med CEF1 Lineær algebra og vektorfeltteori plus CEE2 Fourier analyse og partielle differentialligninger. C2 Numerisk analyse og Finite elementer sidestilles med CEF3 Grundlæggende finite element plus CEF4 Optimering og finite element. Ordinære undervisningsforløb og dertilhørende eksaminer efter tidligere studieordninger afholdes for sidste gang i sommeren 2006. Studieordningen for den teknisk-videnskabelige kandidatuddannelse i konstruktionsteknik ved Syddansk Universitet er godkendt af Uddannelsesdirektøren og Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 20. juni 2006