nyhedsbrev oktober 2018

Relaterede dokumenter
nyhedsbrev dec Kære medlem,

nyhedsbrev august 2018

nyhedsbrev april 2017

nyhedsbrev sept. 2018

nyhedsbrev nov Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev november

nyhedsbrev april 2018

nyhedsbrev sept. 2017

nyhedsbrev marts 2018

nyhedsbrev okt Kære medlem

nyhedsbrev februar 2019

nyhedsbrev april 2019

Dansk Forfatterforening Oktober 2013 NYHEDSBREV.

nyhedsbrev nov Kære medlem

Bestyrelsens beretning 2019

Dansk Forfatterforening NYHEDSBREV FEBRUAR F-STYRELSEN F-gruppen FEBRUAR 2018

Konstruktionen og faconen er virkelig sær for hvad så med Statens Kunstfond: er den så fremover i mindre grad hele Danmarks og mere Københavns?

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere oktober 2015

nyhedsbrev oktober 2019

nyhedsbrev juni-juli 2018

nyhedsbrev august 2017

DR Romanprisen Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

Den faglitterære gruppe

SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN

NYHEDSBREV. Medlemsmiddag. - i foreningen i Bogforumsweekenden

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave

NYHEDSBREV - november 2017

nyhedsbrev august 2016

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

nyhedsbrev februar 2018

Velkommen til Aarhus Bridgeklub sæsonen

F-gruppens nyhedsbrev OKTOBER 2018

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

Litteratursiden i din undervisning

Dansk Forfatterforening

SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE

SMS-julekalender 2013

STEMMER PÅ TOUR. Efterår 2019 / forår 2020

NYHEDSBREV. Kontingent 2013

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 10 Mødedato: Tidspunkt: kl

Journalistik marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Dansk Fo rfatterforening Februar NYHEDSBREV. orening.dk/nyheder/ aktuelt/skrive st ipe ndiu m-i-oestrig.

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15

Rådhusdage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

ARRANGEMENTER. PER BRÆNDGAARD Drop slankekuren. RIBE BRYGHUS Øl-arrangement. BJARNE NIELSEN BROVST Forfatterforedrag

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 7. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2013

NYHEDSBREV. Rene linjer i Statens Kunstfond

Camp Personlig Udvikling

Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget.

En introduktion til vuggestuepædagoger og dagplejere. Det får I fra biblioteket. Hvem er sprogstartsposerne til? Hvad er der i en sprogstartspose?

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl i Brugsens nye lokaler på 1. sal

BLIV ET SKARPT MEDLEM AF KULTURBESTYRELSEN

Bestyrelsens beretning v/ formand Jan Thielke

Nyhedsbrev Oktober 2014

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

Kære alle! Vi skal hermed have fornøjelsen at indkalde til den årlige generalforsamling med efterfølgende temamøde

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

TORSDAGSVANDRERNE

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole

HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER

Entré: Gratis - billetter fås fra d. 10. august.

nyhedsbrev januar 2018

Bogvennen 1990 teknisk set

KOMDIR LANDSMØDE MAJ I KØBENHAVN PROGRAM

Forfatterundersøgelse om ytringsfrihed og (selv)censur

Det internationale område

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Værkstedsuge Uldum Højskole 2015

KOMMENDE ARRANGEMENTER

invitation TO THE POSSIBLE

SKRIV DIN LIVSHISTORIE

Arrangementskalender

Undertegnede har været revisor i NHF for den seneste periode og har følgende bemærkninger det har krævet tid at få alt præsenteret, selvom t

Træningstider Nørrebro Parken

En kompromisløs kærlighedsaffære

aktiviteter forår 2016 Fyn

Nyhedsbrev - JANUAR 2019

tilbageskridt, men tog fat på at gøre noget ved de absurditeter, de mange reformer af kunststøtten har medført.

REFERAT I/S RENO-NORD BESTYRELSEN. Mødet mandag den 3. februar 2014 kl Bestyrelsesmøde den 3. februar 2014

Scleroseforeningens Lokalafdeling Aarhus/Skanderborg

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Torsdag d. 28. april 2016 kl. 19:30

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl Sted: Lokale

UNGELIV NOV Fritids- og ungdomspædagogik til tiden. Ungdomsringens jubilæums ÅRSMØDER OG KONGRES DET GODE. f o r. k a m p. d e t.

Journalistik. 26. marts - 8. april 2017 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

NYHEDSBREV Fuldt fradrag for medlems-kontingent, også ud over 3000 kr., hvis du har eget firma med CVR-nr.

SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

Du kan se samrådets vedtægter i dette link til Kalundborg Kommunes hjemmeside:

Godthåb Samråd. Dato: onsdag den 15. februar 2017 kl Medlemmer af Godthåb Samråd, samt øvrige interesserede.

MIDSOMMER I ASKOV i samarbejde med BUPLs Pensionistsektion

Indholdsfortegnelse. Fodboldudvalg 3. Kampfordeler 3. Oversigt fodboldhold og træningstider 4. Nøgler 5. Spillerlister 5.

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 3 Mødedato: april 2014 Tidspunkt: kl Sted: Lokale 8 og 5

Nyhedsbrev Oktober Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Programhæfte. Oversigtsprogram. Om Miljøstrategisk Årsmøde. Praktisk information

Årets voksenbøger: Temaer og tendenser. Erik Skyum-Nielsen Gentofte Hovedbibliotek, Hellerup

Velkommen i læseklub på Svendborg Bibliotek

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

Transkript:

nyhedsbrev oktober 2018 Kære medlemmer 2 Nye udgivelser 3 Forfatternes Opmuntringslegat 4 Forfatternes Litteraturhistorie: Hede om Bjelke 5 Forfatternes Litteraturhistorie: Højrup om Anne Carson 5 Debutanternes dag 6 Den svære toer 6 Årets bogsamling 2018 7 Kursus: Skriveredskaber 8 Julemiddag 2018 8 Kulturnatten: De skønlitterære læser op 9 Kursus: Pitch din fortælling! 10 De skønlitteræres kursuspulje 11 Skrivepladser tilbydes 11 DLI på vandring i nye formater 12 Kalender 16 Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 1

Kære medlem Som også nævnt i forrige nyhedsbrev er armslængdeprincippet - et grundprincip i dansk kulturpolitik - kommet under stigende pres. Og dette pres blev ikke just mindre for et par uger siden, tirsdag den 18. september, da Kulturministeriet fremlagde en ny servicekontrakt for Danmarks Radio, som bl.a. indeholder en regel om at 48 procent af den musik, der afspilles på DR's radio- og tv-kanaler, skal være dansk. Hvilket fik selv en ellers temmelig upolitisk herre som Jørgen de Mylius til at reagere: "Det ligner jo slet ikke en liberal regering at sætte sådan nogle regler," udtalte han til Berlingske tidende. Og det havde han jo ret i. Armslængdeprincippet har været helt fundamentalt i dansk kulturpolitik siden 1964, da kulturminister Julius Bomholt, med opbakning fra et stort set samlet Folketing, etablerede en ny, mere politisk uafhængig version af Statens Kunstfond. I efterkrigstiden, oven på nedkæmpelsen af Nazityskland, som i den grad havde brugt kunsten til politiske formål - og med Sovjetunionen så tæt på, en anden totalitær stat som stadig gjorde det - var der i Europa opstået en udbredt modvilje mod politisk styring af kunsten og kulturlivet. Her i Danmark formulerede Bomholt det således: Staten skal "støtte, men ikke styre". Men nu ser vi en modsat bevægelse - hen mod mere direkte politisk styring af kulturlivet. Hvilket er temmelig bekymrende. Og noget vi som organisation naturligvis må være på vagt overfor. Og så over til noget mere forenings-internt: Bestyrelsen har besluttet sig til at ændre på mødestrukturen. Meget kan jo nu afgøres via fællesmail, og på vores seneste møde blev vi enige om at afholde færre, men længere møder. Bestyrelsesmøderne afholdes nu seks gange årligt. Dertil kommer så to årlige dagsseminarer, et i foråret og et i efteråret, hvor vi mere overordnet skal debattere foreningens visioner, strategier og handlemuligheder. Hvilket vi håber vil tilføre arbejdet mere inspiration og energi! De bedste oktoberhilsener Peter Rønnov-Jessen, formand Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 2

Nye udgivelser Lotte & Søren Hammer Mirakelbarnet Krimi Gyldendal Anne Lise Marstrand-Jørgensen En flod skal være i bevægelse Gyldendal Gitte Broeng Terra * [asterisk] Marianne Larsen Sviml ud Digte Gyldendal Peter Høeg Gennem dine øjne Roman Rosinante Ole Hyltoft Indefra Erindringer Hovedland Hanne Richardt Beck For enden af perronen Roman Gyldendal Kim Fupz Aakeson Det store party Børnebog Bibelselskabet Kim Fupz Aakeson Næste Børnebog Bibelselskabet Kim Fupz Aakeson Per, Poul og farmand Børnebog Bibelselskabet Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 3

Forfatternes Opmuntringslegat efterår 2018 Danske skønlitterære Forfatteres legat til professionelle, men økonomisk trængte skønlitterære forfattere Ansøgningsfrist: Søndag d. 28. oktober kl. 23:59 Hvem kan komme i betragtning Professionelle, skønlitterære forfattere, som lever op til 3 i DsF s vedtægter: danske forfattere samt udenlandske forfattere med bopæl i Danmark, der har ophavsret til et selvstændigt, offentliggjort skønlitterært værk roman, noveller, essays, lyrik, kulturlitteratur o.l. der er udgivet på et af bestyrelsen anerkendt forlag eller i et af bestyrelsen anerkendt andet regi. Legatstørrelser Der uddeles legater á 20.000 kr. og 10.000 kr. Ansøgning Skriv en ansøgning på højst en halv A4-side, hvor du kort beskriver din økonomi og ikke mindst den akutte situation. Vedhæft et kort CV på højst 1 A4-side med udvalgte udgivne værker - inkl. forlagsnavn. Alle oplysninger behandles naturligvis strengt fortroligt. Læs også her: http://litt.eu/opmuntringslegat Send til: projekt@skoenlit.dk senest 28/10 kl. 23:59. Alternativt kan ansøgningen samt CV/værkliste sendes som brev til: Danske skønlitterære Forfattere Kronprinsessegade 34B, 2. sal 1306 København K (Husk at sende i god tid. Beregn mindst 5 dage med Postnord!) Alle ansøgere kan forvente svar ultimo november. Forfattterenes Opmuntringslegat er finansieret af de ufordelbare midler modtaget via Copydan Te kst & Node Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 4

Forfatternes Litteraturhistorie oktober Ida Marie Hede om Henrik Bjelke Torsdag d. 4/10 kl. 19:30 Danske skønlitterære Forfattere Kronprinsessegade 34 B København K Den danske, modernistiske forfatter og digter Henrik Bjelke (1937-1993) skrev 17 bøger i sit korte liv. Han er især kendt for romanen Saturn (1974, genudgivet på Arena i 2001) og bogen 100 postkort fra Helvede (1980, genudgivet på Gladiator i 2013 med efterord af Ida Marie Hede, som denne aften vil fortælle om Bjelkes forfatterskab og hvad det har haft af betydning for hendes eget. Der er gratis adgang for både medlemmer og ikke-medlemmer. Vi serverer kaffe og te. OBS: Da der er begrænset plads ser vi gerne tilmelding! Skriv til: projekt@skoenlit.dk Forfatternes Litteraturhistorie november Peter Højrup om Anne Carson Tirsdag d. 6/11 kl. 19:30 Danske skønlitterære Forfattere Kronprinsessegade 34 B København K Peter Højrup er udover at være forfatte også redaktør og oversætter på forlaget Basilisk, som har udgivet flere af Anne Carsons værker på dansk, senest Oven vande, som udkom i forbindelse med Carsons nylige besøg på Louisiana Literature. Der er gratis adgang for både medlemmer og ikke-medlemmer. Vi serverer kaffe og te. OBS: Da der er begrænset plads ser vi gerne tilmelding! Skriv til: projekt@skoenlit.dk Forfatternes Litteraturhistorie er finansieret af ufordelbare ophavsretmidler, som DsF modtager via Copydan Tekst & Node Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 5

Debutanternes dag Lørdag d. 6. oktober kl. 14 Kom og hils på 12 af årets debutanter! Foreningens formand, forfatter Peter Rønnov-Jessen, byder velkommen og derefter fortæller forfatter og medlem af Danske skønlitterære Forfattere Klaus Lynggaard - om at debutere og ikke mindst om hverdagen som forfatter. Lynggaard læser desuden op fra sin seneste bog, Personfølsomme oplysninger. Herefter får seks af årets debutanter mulighed for at præsentere deres værker ved en kort oplæsning. Sidst på eftermiddagen uddeles foreningens nye pris Den svære toer for anden gang, læs nedenstående! Bemærk: Arrangementet, der er gratis, er et internt arrangement for debutanter og medlemmer. Husk at medlemmer udenfor hovedstadsområdet kan få deres dokumenterede rejseudgifter refunderet. Den svære toer I 2017 indstiftede Danske skønlitterære Forfatteres litteraturprisen Den svære toer og prisen tildeltes denne første gang forfatteren Caroline Albertine Minor for hendes anden bog, novellesamlingen Velsignelser. Med prisen ønsker foreningen at sætte fokus på den vigtige bog nummer to, hvor man kan begynde at se konturerne af det fremtidige forfatterskab. Prisen er finansieret af ufordelbare midler modtaget via Copydan Tekst og Node og gives til en forfatter for dennes anden skønlitterære udgivelse. I forbindelse med Debutanternes dag d. 6/10 uddeles prisen nu for anden gang. Årets jury er forfatterne og DsF-medlemmerne Charlotte Inuk og Dennis Gade Kofod samt den danske forfatter Jesper Brygger, som er bosat i Sverige. Prisen, der er på 50.000 kr., vil blive overrakt modtageren af juryen og valget motiveret med en pristale. De tre nominerede bøger til Den svære toer 2018 er: novellesamlingen Efter solen af Jonas Eika, romanen June af Pernille Abd-El Dayem og romanen Arkadas af Simon Holm Pedersen. Afslutningsvis serverer vi lidt at spise samt vand, vin og fadøl. Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 6

Årets bogsamling 2018 Danske skønlitterære Forfattere er igen klar til at uddele prisen for årets bogsamling til et folkebibliotek Kommer du tit og glad på dit lokale folkebibliotek for at låne bøger? Kommer du til et bibliotek fyldt med gode bøger på hylderne? Kommer du hjem med de bøger du søgte? Kommer du måske endda hjem med andet og mere, end det du gik efter? Lånere, som kan svare ja på et eller flere af disse spørgsmål, kan nu igen og for anden gang - nominere deres lokale folkebibliotek til prisen Årets bogsamling. Danske skønlitterære Forfatteres bestyrelsesmedlem, forfatteren Jan Thielke udtaler om baggrunden for Årets bogsamling, som første gang blev uddelt i begyndelsen af 2017 til biblioteket ved Kutlurværftet i Helsingør. Vi vil gerne hylde de folkebiblioteker, som vægter bøgerne de fysiske bøger på reolerne - højt. Bibliotekerne hvor kvalitetslitteraturen har det godt, om det så er den aktuelle, anmelderroste samtidslitteratur, de store klassikere eller de mange gode romaner, novelle- og digtsamlinger, som udkom for fx 5, 10 eller 50 år siden. Vi ønsker at sætte fokus på de biblioteker, som har en stor, kvalitativ og ikke mindst tilgængelig bogsamling, et bibliotek som ikke sætter en ære i at kassere så mange bøger som muligt Alle også DsFs medlemmer - kan indstille deres lokale bibliotek. Indstillingsfristen er 10/10 2018 kl. 23:59. Indstillingen sker her: http://aaretsbogsamling.dk Det endelige valg bliver taget af en jury, som består af formand for Danske skønlitterære Forfattere, Peter Rønnov-Jessen, journalist og litteraturmedarbejder på Jyllandsposten, David Jacobsen Turner og literaturmedarbejder ved Gentofte Bibliotekerne, Christine Fur Fischer. Det vindende folkebibliotek får tildelt 50.000 kr., biblioteket på andenpladsen får 15.000 kr. og endelig får tredjepladsen 10.000 kr. Beløbene er øremærket til indkøb af endnu flere bøger til biblioteket, og hvilke biblioteker, der får tildelt priserne, vil blive offentliggjort i januar 2017. Der er desuden præmier til de lånere, som skriver den bedste nominering. Førstepræmien er et boggavekort på 1.000 kr., anden præmien er et boggavekort på 500 kr. og endelig er tredjepræmien et boggavekort på 300 kr. Årets bogsamling-priserne er finansieret af ufordelbare ophavsretmidler, som DsF modtager via Copydan Tekst & Node. Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 7

De skønlitterære læser op! Fredag d. 12. oktober kl. 18-24 Danske skønlitterære Forfattere Kronprinsessegade 34 B, 2. sal, København K kl. 18: Den skønlitterære bar åbner Kl. 19-24: Oplæsning ved Hanne Richardt Beck Vagn Remme Lone Mikkelsen Eva Botofte Reimar Torkil Juul Kristina Nya Glaffey Jan Thielke Lotte Kirkeby Hansen Dennis Gade Kofod Sternberg Bemærk: Hver forfatter læser op ad 2 x 10 minutter Den skønlitterære bar: Fadøl, sodavand og vin til rimelige priser! Vi tager mod kontanter og mobile pay. Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 8

Kursus i oktober Skriveredskaber v/ forfatter og fhv. softwareudvikler Joachim Lykke Tirsdag d. 9. oktober kl. 18:30 Bemærk: Forkert dato i tidl. nyhedsbreve, beklager! Danske skønlitterære Forfattere Kronprinsessegade 34 B, 2. sal, Kbh. K Dette kursus vil præsentere forskelligt værktøj, der sikrer at du ikke mister din tekst, at du har overblik over dit arbejde, og kan arbejde fleksibelt med din tekst. Samt hjælpe dig med at holde fokus og være produktiv. Du vil se hvordan du kan arbejde med et manuskript i Scrivener, hvordan du sætter det op, så du ikke skal tænke på hvordan det virker, men bare få glæde ud af fordelene. Du vil få en bud på hvordan automatisk backup kan sættes op til at køre, så du aldrig behøver tænke på det igen, samt versionering af tekst, så du altid kan gå tilbage til en tidligere version. Du går fra kurset med din laptop sat op og klar til arbejde. Vi vil desuden se på forskellige metodikker til at sætte gang i skriveflowet. Værktøj som ilys.com og WriteOrDie kan bruges til at sætte fokus på det at skrive, frem for at kritisere sin egen tekst. Vi vil desuden se på Pomodoro-teknikken, der i en verden af distraktioner, kan rammesætte dit arbejde på en realistisk og praktisk måde, der rummer både Facebook og fordybelse. Kurset er gratis for medlemmer af DsF. Pris for andre forfattere:: 450 kr. Husk at medlemmer udenfor hovedstadsområdet kan få deres dokumenterede rejseudgifter refunderet. Husk tilmelding! Danske skønlitterære Forfatteres kurser er støttet af Statens Kunstfond Julemiddag 2018 Lørdag d. 1. december kl. 18:30 23:30 Café Gammeltorv Gammeltorv 2 København K Medlemsbetaling: 150 kr. Indbetal beløbet. til foreningens konto: 9570 5732174 Husk at påføre dit navn. Indbetalingen gælder som tilmelding Bemærk: Da der er begrænset antal pladser gælder først-til-mølle-princippet! Info vedr. menu følger snarest! Husk at meddele os, hvis du er vegetar, veganer eller allergiker! Husk at medlemmer udenfor hovedstadsområdet kan få deres dokumenterede rejseudgifter refunderet. Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 9

Kursus i oktober Pitch din fortælling v/ manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig og forfatter og manuskripforfatter Bo hr. Hansen Onsdag d. 31. oktober kl. 19 Danske skønlitterære Forfattere Kronprinsessegade 34 B, 2. sal København K At pitche en fortælling er udbredt i film-og tv-verdenen, men pitching kan også bruges som redskab i litteraturen. Pitching handler om, hvad essensen i ens fortælling egentlig er. Ofte kan de problemer, man har med en historie, diagnosticers ved at arbejde med pitchingen. Pitchen kan bruges af forfatteren selv, i ansøgninger, i samarbejdselationer med f.eks. redaktører, omslagsdesignere og illustratorer. Får man lavet en skarp, klar pitch, har man et nyttigt redskab, som tydeligt viser, hvad tekstens projekt er. Dette skelet kan danne udgangspunkt for synopsis mm. og give et overblik, der kan være med til at holde kursen gennem den historie, man fortæller, uanset mediet. En aften om at pitche i selskab med Nikolaj Scherfig, manuskriptforfatter, og Bo hr. Hansen, forfatter og manuskriptforfatter. Kurset er gratis for medlemmer af DsF. Pris for andre forfattere: 950 kr. Husk at medlemmer udenfor hovedstadsområdet kan få deres dokumenterede rejseudgifter refunderet. Danske skønlitterære Forfatteres kurser er støttet af Statens Kunstfond Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 10

Tilbud til skønlitterære forfattere finansieret af midler fra Copydan Tekst & Node Skrivepladser tilbydes professionelle forfattere 1 ledig plads fra 15. oktober 2018 Danske skønlitterære Forfattere tlbyder forfattere en gratis skriveplads af 2 måneders varighed (med evt. mulighed for 1 måneds forlængelse) i foreningens lokale i Kronprinsessegade 34B i København K. Som professionelle forfattere regnes danske forfattere samt udenlandske forfattere med bopæl i Danmark, der har ophavsret til mindst et selvstændigt, offentliggjort skønlitterært værk roman, noveller, essays, lyrik, kulturlitteratur o.l. der er udgivet på et af bestyrelsen anerkendt forlag eller i et af bestyrelsen anerkendt andet regi. Skriv og send en ansøgning til projekt@skoenlit.dk I ansøgningen, som højst må fylde en halv A4-side, bedes du kort fortælle, hvad du vil bruge skrivepladsen til, samt i hvilken periode, du ønsker pladsen. Angiv gerne en alternativ periode! Du bedes desuden vedhæfte et kort CV inkl. bibliografi. Tilbud til skønlitterære forfattere finansieret af midler fra Copydan Tekst & Node D e s kø nlitteræres kursuspul je Danske skønlitterære Forfattere har lavet en ny pulje, som dækker udgifter til kurser,som giver skønlitterære forfattere ny kompetencer, der vil styrke dem i deres fag eller i den praktiske håndtering af deres forfattervirksomhed. Det kan fx være et kursus i filmmanuskriptskrivning, regnskab, oplæsningstræning eller mange andre relevante kortere uddannelsesforløb, hvor der måtte være en kursusafgift at betale. Den skønlitterære forfatter kan søge De skønlitterære forfatteres kursuspulje om hjælp til at dække dele af eller hele kursusafgiften. På samme måde som andre faggrupper kan modtage efteruddannelse og kurser gennem deres fagforeninger og interesseorganisationer, er ønsket med denne pulje, at også forfattere får mulighed for at tilegne sig ny viden sideløbende med deres virke. Alle professionelle, skønlitterære forfattere kan ansøge kursuspuljen. Send din ansøgning til projekt@skoenlit.dk Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 11

DLI på vandring i nye formater Af bestyrelsesmedlem, forfatter Erik Kock Igen i år havde Danske skønlitterære Forfattere en udsendt medarbejder på plads ved DLI s årsmøde som blev holdt d. 14.-16. september på Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard under overskriften Nye formater i litteraturen, litteraturforskningen og litteraturformidlingen. Afsættet for de tre dage på Hald blev taget med lektor ved KU Jacob Ølgaard Nyboes oplæg der havde titlen Genresignatur. Sære genrebetegnelser i den nyeste litteratur. Udgangspunktet var hans egen ph.d.-afhandling som blev forsvaret tidligere i år. Postulatet om at man som forfatter og/eller forlag har opfundet eller lanceret en ukonventionel skønlitterær genre er udbredt, her nævntes monsterroman, tilfældighedsroman, nekrolog, traktat, et kredsløb, uroman, læsion m.fl. Tendensen er i fremgang, og især mikroforlagene har en høj frekvens af skæve genresignaturer. Der er et øget fokus på bogen som objekt, og man knytter parallelt hermed til bevægelser som fx økopoesi en ny situation kræver ny handling, som det blev udtrykt. Æstetisk sættes genrebetegnelsen desuden ofte i forbindelse med bogens omslag. Men er det nyt? spurgte Nyboe retorisk. Næh, lød hans første svar. Man har altid hævdet sin egen unikhed. Ja, sgu! lød hans andet svar. Frekvensen og radikaliteten er øget. Fokus flyttedes over til paratekst- og tærskelfænomenet og undersøgelser af genresignaturens rolle som fortolkningsnøgle og dens påvirkning af læserens forventninger og hele reception. Genresignaturen ses pt. som et forsøg på at holde kategorierne åbne. Læs om Nyboes afhandling her. Simon Pasternak havde i forbindelse med sin udnævnelse til skønlitterær forlagschef hos Gyldendal meldt afbud, og årsmødet måtte derfor undvære oplægget Redaktørens blik på de nye formater. I stedet udsatte digteren og musikeren Lars-Emil Foder forsamlingen for en performance-oplæsning af tekster fra sin kommende bog, Fabelagtigheder, som omtales her. Under overskriften Mikrofest! Mikroforlagenes (form)pluralisme introducerede mikroforlagsredaktør og forlagsaktivist Christel Sunesen og medinitiativtager, ovennævnte Lars-Emil Foder, antologien Mikrofest som indeholder en lang række små forlags manifester om egne profiler og intentioner. Der blev lavet et rids af forlagenes opståen og aktuelle status med udgangspunkt i 2015 hvor Christel og Lars-Emil m.fl. tog fat på arbejdet med at samle forlagene i et egentligt initiativ. Der er 70-90 små kvalitetsforlag på den nuværende radar, og selve definitionen på et sådant forlag diskuteres løbende. Oplægsholderne lænede sig undervejs i øvrigt i lighed med andre på årsmødet op af Lars Handestens roste rapport Forandringer i forlagsbranchen med særlig henblik på de små forlags aktuelle status og betydning fra april i år. Se rapporten her. Samarbejde er alfa og omega i forbindelse med synlighed og spredning i almindelighed. Fx har man opnået adgang til Bogforum på meget favorable vilkår. Konceptet udnytter et stigende momentum og man tager afstand fra klynkementaliteten blandt udsatte/oversete forlag man skal i offensiven. Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 12

Mikroforlagene føler sig ikke som konkurrenter eller modstandere i forhold til de store forlag. Der er snarere tale om hver sin planet med hver sit værdisæt og hver sin ambition. Det der ikke bliver samlet op af pengene, samler vi op, som Asger Schnacks Forlag blev citeret for at skrive i Mikrofest. Læs mere om Mikrofest her: http://mikrofest.dk/ og på facebook. Digteren og kunstneren Morten Søndergaard og elektronikamusikeren Jacob Schweppenhäuser, som udgør to tredjedele af en trio indenfor audiopoesi, sluttede fredagen af med en grundig introduktion til fænomenet samt en fuldlængde afspilning af et værk. En anden præsentation, en trailer samt hele værket findes her. Mennesket har intet sprog for det der foregår. Så klar var udmeldingen lørdag formiddag fra ph.d.- stipendiat ved AAU, Martin Gregersen, der som underoverskrift for sit oplæg havde: Om litteraturen i den antropocæne epoke. Den første udmelding er et citat fra Theis Ørntofts roman Solar som blev taget under behandling i en plukvis analyse og kom til at udgøre en del af den tematiske ramme for Gregersens videre færd. Ved en gennemgang af hovedpointer i sin kommende ph.d.-afhandling skitserede han problematikker i skønlitteraturen under overskrifter som: Litteratur og natur (øko-kritik; det menneskelige og det ikke menneskelige; danske litterære udviklinger; opgør med det antropocentriske verdensbillede; det ikke-menneskelige som aktivt betydningsskabende). Økocentrisk naturlyrik (genkendelighed, nærhed og genfortryllelse af verden) med afstikkere til forfattere som Knud Sørensen, Thorkild Bjørnvig og Lea Marie Løppenthin. Miljø- og klimakriselitteratur (dissonantisk natur; forurening; opgør med det traditionelle verdens- og naturbillede; berøring med sci-fi-genren; undersøgelse af konsekvenserne af miljø- og klimakrise). Økologisk kropslitteratur (hvor kroppen ender og begynder; grænsesletning og individopløsning). Et delvist konkluderende citat fra Martin Gregersen kunne være: Mennesket er altid gennemtrængt af stoffet som man ikke fuldt ud kan kontrollere og forklare. Mere om afhandlingen og forskeren her og her. Lyt & Hør! kunne budskabet have lydt AKT1. Hørespillet som kanal for nye litterære eksperimenter. To af folkene bag radiodramagruppen AKT1, Niels Erling og Anders Thrue Djurslev, præsenterede et initiativ der alene de sidste par år har søsat 85 hørespil. Forskellige aspekter af produktionerne gør at der kan tales om noget nyt: Spillene optages foran et live publikum med en unik atmosfære som en af gevinsterne. Alle spil skrives af forfattere der ikke tidligere har skrevet hørespil. Der er et fast format på 25 minutter give or take. Manuskripterne udgives i bogform i samarbejde med Forlaget Kronstork. Desuden har en af drivkræfterne været ønsket om at hvirvle rundt i de dramaturgiske former. Man har tillige forsøgt sig med dramatiseringer af non-fiction, herunder aviskronikker og trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiver. I fremtiden vil man også inddrage et serieformat. Man har brugt energi på at skabe forbindelser mellem de nordiske lande bl.a. via festivaler og konstaterede bl.a. på den måde at Danmark halter en hel del efter det øvrige Norden når det kommer til radiodramatik. Meget af miseren blev af både AKT1 og flere debatdeltagere tilskrevet DR s nedprioritering og senere afvikling af RadioDrama og tilsvarende. De involverede skuespillere har tillige flere gange undervejs i projektet givet udtryk for at de savnede netop DR s Radioteater. AKT1 støttes økonomisk af flere fonde, herunder Statens Kunstfond, uden hvis medvirken man ikke ville kunne producere. Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 13

Oplægget afsluttedes med en fuldlængde afspilning af Ursula Andkjær Olsens hørespil Consequence City som kan høres her. Alle produkter ligger gratis tilgængelige på www.akt1.dk samt på alle podcast-platforme. Den daglige leder af Hald Hovedgaard, Peter Q. Rannes, var guide på en rundvisning der gav et solidt overblik over den omfattende renovering af Halds omgivelser, herunder trafik, parkering, omlægning af parken, nye tiltag for at øge kultur- og naturformidlingen af området, et mindre besøgscenter, mv. Mere på Halds hjemmeside og hos foreningen De Fem Halder. Oversætter og lektor i russisk på KU, Tine Roesen, talte under overskriften Frihedens forbandelser: Om postkommunistisk østeuropæisk litteratur med hovedvægten på Rusland. Det har været tid til et nødvendigt og uafvendeligt gravøl over Sovjetlitteraturen. Der blev trukket linier fra 1800-tallets nationalromantik med nationaldigternes udlægning af naturens sjæl og frem til Sovjetunionens opløsning i 1989 hvor forfatterne fra ca. 1991 befandt sig i en helt ny og uoverskuelig situation. Dyrkningen af nationalromantikken fortsatte under kommunismen, men med en ny vinkling: De var kommunister før kommunismen og tilkom derfor statsstøtte. Forfattere var nemlig sjælens ingeniører som Stalin udtrykte det. Atmosfæren under statens styring afstedkom bl.a. at man talte om litteraturen som en fælleslejlighed. Den tilhørte alle. Man var estimeret som forfatter, det gjaldt også oppositionsforfattere der dog ikke opnåede høj status hos magthaverne. Ved den kulturelle transition omkring 1990 gled man fra statsstyret kulturel frihed til institutionelt kollaps: Forfatterne havde nu ingen privilegier, ringe indtjeningsvilkår og havde ikke længere status som nationens lærere og profeter. Læserene fik nye vaner, litteraturen blev en privatsag, og der måtte findes nye strategier for at blive/forblive relevant som forfatter. Man kunne dyrke nationalisme, politik, internationalisme (med rejse og emigration som temaer og praksis), journalistik, populærlitteratur eller selvreflekterende transitionslitteratur. Under normaliseringen af kulturen, hvortil bl.a. hører kulturforbruget som privatsag, har der været forsøg på en mobilisering af litteraturen i nationalt ærinde, dog uden held. De skønlitterære forfattere kan skrive hvad de vil. Der er ingen censur i Rusland, for folk læser ikke litteratur, og den regnes ikke for politisk vigtig, snarere ufarlig; dette har fået forfattere til at skrive bevidst underholdende for overhovedet at blive læst. Den vestlige stigmatisering af Østeuropa eksisterer stadig, og den er fortsat svær at komme af med. Den styres af forudfattede meninger om hvad Østeuropa og østeuropæisk litteratur overhovedet er. Bekræfter litteraturen ikke den vestlige opfattelse af tilstandene, og inddrager den ikke politiske temaer, er den reelt set ikke relevant for markedet i Vesten. Sagt på en anden måde: Der udgives fortrinsvis ny litteratur som kan fortolkes som systemkritik og dissens. Beslægtede artikler af Tine Roesen her. Eftermiddagen mundede ud i oplæsning ved Pia Juul og Caspar Eric i Halds havestue. Om aftenen var der festmiddag som Deres udsendte under ingen omstændigheder vil udpensle her. Casper Eric Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 14

Gerður Kristný Søndag: Nyhedssatiren som kunstform og kulturkritik blev behandlet af Sune Auken, lektor og litteraturforsker ved KU. Denne satire er sin egen genre i betjening af fx parodi, satire og invention og sin mimen af nyhedsmedier, leksika, infotainment, clickbait-sites, sladdersider og livsstilssider. Man blev taget gennem satirens nyere historie, dens mekanismer og strategier med mange eksempler fra ind- og udland ikke mindst strategierne hos Jyllandspostens RokokoPosten blev gennemgået, men det var USA der var mest fokus på ikke mindst i lyset af fake news fænomenet. Et af de mest berømte eksempler på satire, der blev fortalt videre som en virkelig historie var, da Kinas officielle avis People s Daily viderebragte en historie fra det satiriske amerikanske magasin The Onion. Nemlig historien om, at Nordkoreas diktator, Kim Jong Un, af vestlige medier var blevet udnævnt til the sexiest man alive. Vilkårene for satire generelt blev taget op under synsvinklen fra Charlie Hebdo. Sune Auken på arbejde og på TV2. Weekendens allersidste indslag var traditionen tro Verdslig prædiken om bogen, denne gang med den islandske forfatter Gerður Kristný. Det skete ved en gennemgang af hendes egen løbebane og erfaring samt baggrunden for hendes eget forfatterskab og dets stærke tilknytning til de islandske sagaer og ikke mindst det der ikke blev skrevet dengang, hvilket ledte til et tema om de skjulte kvinder i litteraturhistorien. Der var afstikkere til populærkulturen og det politiske liv i Island. Hendes egen journalistik om kvinder og vold har været en klar inspirationskilde til hendes lyrik. Gerður Kristný på Wikipedia og Forlaget Vandkunsten. Efter frokosten var endnu et vellykket og indholdsmættet årsmøde hos DLI slut. Den Litterære Institution Hvem er i øvrigt DLI, uss? DLI blev skabt i 1983 af forfatteren Peter Seeberg og Biblioteksforeningens daværende direktør Flemming Ettrup, og ideen var at skabe et forum for litteraturens folk, forfattere, forlæggere, boghandlere, bibliotekarer, kritikere, forskere, undervisere og andre, der beskæftiger sig med litteraturen og dens vilkår. Litteratur skal her forstås bredest muligt som både skøn-, fag- og tidsskriftlitteratur, og ideen er gennem oplæg, foredrag og diskussioner at fremlægge de problemstillinger, der både nationalt og internationalt opleves som særlig betydningsfulde eller interessante for produktion og formidling af litteraturen. Det var Seeberg der i sin tid tilføjede uss, under stadig skælven. En betegnelse der stadig er relevant. DLI s møder arrangeres med økonomisk støtte fra:det Kongelige Bibliotek, Dansk Forfatterforening, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, Kulturstyrelsen og Statens Kunstfond. Herudover har DLI en kreds af interessenter der for tiden omfatter: Forfatterskolen, Det Danske Akademi, Danske skønlitterære Forfattere, Danmarks Biblioteksforening, Aalborg Universitet og LISE, Litterære Selskaber i Danmark. DLI, uss på facebook: https://www.facebook.com/dliuss/ Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 15

Kalenderen OKTOBER 4/10 19:30 DsF, Kbh. K: Forfatternes Litteraturhistorie med Ida Marie Hede 9/10 19-21 DsF, Kbh. K: Skriveredskaber: Scrivener m.fl. v/ Joachim Lykke 10/10 23:59 Sidste frist for indstillinger til Årets Bogsamling 2018 12/10 18 24 DsF, Kbh.: Kulturnatten / De skønlitterære læser op 28/10 23:59 Ansøgningsfrist: Forfatternes Opmuntringslegat 31/10 19 DsF, Kbh. K: Pitch din fortælling v/ Nikolaj Scherfig og Bo hr. Hansen NOVEMBER 6/11 19:30 DsF, Kbh. K: Forfatternes Litteraturhistorie med Peter Højrup DECEMBER 1/12 18:30-24 Café Gammeltorv, Kbh. K.: Julemiddag Danske skønlitterære Forfattere \ Kronprinsessegade 34B, 2. sal \ 1306 København K Formand Peter Rønnov-Jessen: formand@skoenlit.dk \ tlf. 6128 4316 Sekretær Peter H. Olesen: kontor@skoenlit.dk \ man-ons kl. 10-14: tlf. 6128 6826 Projektmedarbejder Sissel Bergfjord: projekt@skoenlit.dk OBS: Husk at melde adresseændring, ny e-mailadresse m.v. til sekretæren! Danske skønlitterære Forfattere Nyhedsbrev oktober 2018 16