Elmotorer og transmissioner

Elmotorer og transmissioner 1. Indledning 25. februar 2009 For elmotorer og transmissioner er "slutanvendelsen" tabene i de to komponenter. I det følgende vurderes mulighederne for at reducere disse tab ved at effektivisere motorer og transmissioner, mens besparelsesmulighederne i brugen af de to komponenter (f. eks. ved at stoppe tomgående motorer eller omdrejningstalsregulere motorer og transmissioner) vurderes i forbindelse med de slutanvendelser, hvori de indgår. MJ 2. Teknologiens anvendelse Elmotorer omsætter elektrisk energi til mekanisk energi, som udnyttes til en bevægelse enten direkte eller via en transmission i form af typisk gear eller remtræk. Elmotorer indgår i apparater som pumper, ventilatorer, køleanlæg, trykluftkompressorer, omrørere, møller, pakkemaskiner, værktøjsmaskiner, transportbånd osv., og i mange af disse apparater indgår også en transmission. Pumper og kølekompressorer er dog ofte direkte drevne af elmotoren, og direkte kraftoverførsel bliver mere almindelig til bl. a. ventilatorer og trykluftkompressorer i forbindelse med omdrejningstalsregulering med f. eks. frekvensomformer. 3. Teknologiudviklingen Siden midten af 1990'erne har bl. a. EU, Energistyrelsen og elselskaberne arbejdet på at øge virkningsgraden for de mest anvendte elmotorer, de 2- og 4-polede asynkronmotorer. Det er sket ved at indføre effektivitetsnormer i EU og ved at fremme anvendelsen af de mest effektive elmotorer. Således indførtes effektivitetsklasserne EFF1, EFF2 og EFF3, og de europæiske motorfabrikanter i brancheforeningen CEMEP indgik i 1998 en frivillig aftale med EU om at begrænse salget af de mindst effektive motorer. Det har betydet, at de mindst effektive motorers andel af CEMEP-medlemmernes salg er faldet fra 68% i 1998 til kun 3% i 2006 (ref. 1), mens de mest effektive motorer (energiklasse EFF1) nu har en andel på 12% mod 2% i 1998. I 2008 er der med vedtagelsen af den internationale standard IEC 60034-30:2008 indført nye effektivitetsklasser IE1, IE2 og IE3, som indebærer en stramning, idet IE2 svarer til EFF1. Den internationale indsats for fremme af de mest energieffektive motorer er i Danmark blevet suppleret med tilskud til sådanne motorer (Energistyrelsen frem til 2001) og med information i form af bl. a. elselskabernes sparemotorliste, der introduceredes i 1996. Tabel 1 viser virkningsgrader for en 4-polet asynkronmotor på 11 kw. Ifølge ref. 2 var den gennemsnitlige virkningsgrad i 1995 ca. 88,0%, hvor kravet til en sparemotor i 2008 er mindst 91,0%, og kravet til en IE3 motor (den foreløbigt mest effektive efter den nye klassificering) er mindst 91,4%. I 2007 er standarden for test af elmotorer blevet ændret (den nye er IEC 60034-2-1:2007), så tabene opgøres mere korrekt. For en 11 kw motor er tabene blevet ca. 0,8% større end efter den tidligere standard. 1

Virkningsgrad % Gennemsnit i Danmark 1995 88,0 Sparemotor 2008 (EFF1) min. 91,0 En motor med virkningsgrad 91,0% vil ca. 90,2 efter den nye standard være på Effektivitetsklasse IE3 min. 91,4 Tabel 1. Virkningsgrader for en 4-polet 11 kw asynkronmotor Af tabellen ses, at tabene ved fuldlast er mindst 25% lavere for en sparemotor i 2008 end for gennemsnitsmotoren i 1995, mens en IE3 motor vil have yderligere mindst 8% lavere tab. Udviklingen inden for permanente magneter har medført en betydelig kommercialisering af permanent magnet motorer, især PMSM (Permanent Magnet Synkron Motor), som nu fås i alle effektstørrelser. Motorerne kræver elektronisk styring (frekvensomformere) og er generelt noget dyrere end asynkonmotorer, men tabene, især dellasttabene, er lavere end for en EFF1- asynkronmotor. PMSM er på vej ind på markedet, især til pumper, ventilatorer og kompressorer, hvor der er behov for hastighedsregulering. I det sidste årti er frekvensomformere og softstartere blevet mere udbredte. En motor, der er forsynet med sådant udstyr, behøver ikke at være overdimensioneret af starthensyn. Vælges motoren mindre, vil det især give en tabsbesparelse ved lave belastninger, og mange motorer kører lavt belastede en stor del af driftstiden. På transmissionsområdet overflødiggør den øgede brug af frekvensomformere remtræk og gear til mange transportbånd, ventilatorer, kompressorer osv. Højhastighedsmotorer med langt over 3000 omdrejnigner i minuttet gør det også muligt at undgå gear i værktøjsmaskiner. En ny type gear er magnetiske gear, som AaU har forsket i (ref. 3). Magnetiske gear forventes at være på niveau med mekaniske gear hvad angår virkningsgraden, men vil have fordele som, at de ikke udmattes mekanisk og ikke bruger smøreolie. 4. Energiforbrug 4.1 Elmotorer I erhvervslivet står elmotorer for praktisk taget al energiomsætning i slutanvendelserne pumpning, køl/frys, ventilation, trykluft, findeling, omrøring og "øvrige elmotorer". Energiomsætningen er opgjort i tabel 2 og udgør 63% af hele erhvervslivets elforbrug. Edb og elektronik er ikke medregnet i tabel 2 og indgår ikke i det følgende, fordi elmotorerne til disse formål er specielle i forhold til erhvervslivets øvrige elmotorer. Men medtages de, og regnes de at udgøre en tredjedel af elforbruget til edb og elektronik, bliver elmotorernes andel 64% i stedet for 63%. Elforbrug TJ 2 Omsat via elmotorer TJ % Landbrug og fiskeri 7.300 4.972 68 Industri 35.814 28.051 78 Privat handel og service 22.158 7.850 35 I alt 65.272 40.873 63

Tabel 2. Erhvervslivets elforbrug 2006 og andel omsat via elmotorer, dog ekskl. edb og elektronik (ref. 4) Omkring 95% af motorernes energiomsætning sker i asynkronmotorer, mens de sidste ca. 5% omsættes via jævnstrømsmotorer (især hastighedsregulerede motorer i f. eks. papirindustrien) og permanent magnet motorer (bl. a. i cirkulationspumper). Størrelsesfordelingen af dansk industris asynkronmotorer i år 1994 er vurderet i ref. 2 ud fra motorlister for 13 virksomheder samt ud fra Danmarks Statistiks motorforsyningsstatistik. Fordelingen og de i ref. 2 skønnede virkningsgrader er vist i tabel 3. I tabel 3 er der også en skønnet fordeling af motorerne i det øvrige erhvervsliv, baseret på et SAVE-projekt (ref. 5), der beskriver motoranvendelsen i EU. Mange af 1994-motorerne er udskiftet i dag og er typisk erstattet af EFF2-motorer, jævnfør CEMEP's statistik (ref. 1). Tabel 3 angiver derfor også et skøn over de gennemsnitlige virkningsgrader år 2008. Af tabellen ses, at 48% af motortabene er i små motorer med op til 4,0 kw mærkeeffekt, og 35% er i mellemstore motorer på 4,1 til 30 kw. En indsats for begrænsning af motortabene skal derfor især rettes mod små og mellemstore motorer og ikke mod de store, selv om motorer med over 30 kw mærkeeffekt står for 37% af energiomsætningen. Mærke- Elforbrug Virkningsgrad Tab Effekt Industri Øvrige erhv.liv I alt Skøn 1994 EFF2 middel Skøn 2008 kw % % GWh/år % % % GWh/år % 0-1,0 8 13 1086 67 (74) 70 326 23 1,1-4,0 11 25 1748 80 81 80 350 25 4,1-12 14 25 1981 86 88 87 258 18 13-30 20 25 2449 90 90,5 90 234 17 31-100 18 6 1616 93 93,5 93 118 9 101-300 23 6 2006 95 (95) 95 100 7 301-500 4 0 312 96 (96) 96 14 1 501-1000 1 0 78 97 (97) 97 2 0 1001-1 0 78 98 (98) 98 2 0 Sum 100 100 11354 1404 100 Elomsætning i GWh/år 7792 3562 11354 Tabel 3. Størrelsesfordeling og tab i erhvervslivets elmotorer (elforbrug stadie 2006) Motortabene skønnes i tabel 3 til 1404 GWh/år (5050 TJ/år) eller 12% af den el, der omsættes i erhvervslivets motorer. Til brug ved vurderingen af effektiviseringsmulighederne er det typiske elforbrug i forskellige motorstørrelser opgjort i tabel 4 på basis af anslåede gennemsnitseffekter og anslåede driftstider ved mærkeeffekt (ref. 2). Den gennemsnitlige benyttelsestid for motorerne er rundt regnet 50% større end driftstiden ved mærkeeffekt, idet elmotorerne som gennemsnit har en belastningsgrad på 62% (ref. 7) og idet tabene ved mærkeeffekt som gennemsnit er ca. 10%. 3

Mærkeeffekt Gennemsnitlig mærkeeffekt Genn. driftstid ved mærkeeffekt Elforbrug i gennemsnitsmotor kw kw h/år kwh/år 0-1,0 0,33 1700 561 1,1-4,0 1,3 2000 2.600 4,1-12 6 1800 10.800 13-30 18 2200 39.600 31-100 54 2600 140.400 101-300 139 3400 472.600 301-500 375 3800 1.425.000 501-1000 700 4000 2.800.000 1001-2000 5000 10.000.000 Tabel 4. Elforbrug i gennemsnitsmotorer 4.2 Transmissioner I ref. 6 fra 1997 skønnes det, at en tredjedel af elmotorernes energiydelse sker via gear og en tredjedel via remtræk. Udviklingen siden 1997 må antages at have medført en lille nedgang i brugen af transmissioner, hvorfor gear og remtræk antages hver at omsætte 30% af elmotorernes energiydelse (energiomsætning minus motortab) eller hver 10.700 TJ/år (2.990 GWh/år). Andre former for transmissioner som eksempelvis kædetræk anses for at omsætte væsentlig mindre energi, og da kædetræk samtidig har ret høje virkningsgrader, beskrives de ikke i det følgende. Tandhjulsgear er energimæssigt den mest udbredte geartype, men også snekkegear er udbredte til bl. a. transportbånd. Tabene i tandhjulsgear er typisk 3-5% mod 10-40% for snekkegear (ref. 6). For alle erhvervslivets gear regnes med tab på 7% eller 750 TJ/år (210 GWh/år). Da snekkegear overvejende er mindre gear, er de procentvise tab noget større for mindre gear end for de større. Af remtræk er kileremme den mest udbredte type, og de skønnes at stå for omkring 75% af energioverførslen ved remtræk (ref. 6). Fladremme skønnes at stå for 15% og tandremme samt poly-v-remme for hver 5%. Tabene i korrekt dimensionerede kileremme udgør typisk 3-5% mod 1-3% for de øvrige remtyper. Da mange remtræk er overdimensionerede, vurderes tabene i remtræk til i alt 6% eller 640 TJ/år (180 GWh/år). 5. Tekniske energibesparelsesmuligheder 5.1 Elmotorer 5.1.1 Mere effektive motorer Gennemsnitsmotoren har større tab end de mest effektive asynkronmotorer på markedet, se figur 1. Blev alle erhvervslivets motorer (med de i tabel 3 angivne virkningsgrader, korrigeret for ændringer ifølge den nye test-standard) udskiftet med motorer, der netop opfylder kravet til klasse IE3, vil tabene i motorerne blive ca. 420 GWh/år eller 28% lavere. Udskiftes til PMSM-motorer i stedet for IE3 asynkronmotorer, bliver virkningsgradsforbedringen større, men for PMSM-motoren er der også tab i den nødvendige frekvensomformer. Udskiftningen er derfor mest interessant ved hastighedsregulerede motorer samt der, hvor udskiftningen overflødiggør et gear eller et remtræk. 4

GWh/år 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Mærkeeffekt i kw Figur 1. Tab i erhvervslivets motorer. Venstre søjle er tabene i dagens motorer, højre er tabene, hvis alle motorer netop var af effektivitetsklasse IE3 5.1.2 Mindre motorer Mange motorer er lavt belastede i normal drift. De er overdimensionerede for at opnå tilstrækkelig startmoment eller på grund af forsigtighedshensyn, dårligt dimensionerings-grundlag eller fordi belastningen med tiden er blevet reduceret. Sådanne motorer kan udskiftes med mindre motorer, som eventuelt samtidig er af en højere effektivitetsklasse. I nogle tilfælde kan motoren blot udskiftes, i andre kræves ændringer i fundamentet, og er problemet startmomentet, kan det være nødvendigt at vælge en mindre motor med stjerne/trekant starter, softstarter eller frekvensomformer. Arbejder flere motorer sammen om at drive f. eks. et transportbånd, kan en simpel løsning være at fjerne en eller flere motorer. Asynkronmotoren har sin højeste virkningsgrad i belastningsområdet 75-100%, mens virkningsgraden er meget lav ved akseleffekter under 25% af mærkeeffekten, se figur 2. Figur 2. Virkningsgraden for en 11 kw 4-polet asynkronmotor som funktion af belastningen Tabel 5 viser tabene for forskellige motorstørrelser, der alle yder 11 kw akseleffekt. Som det ses, reduceres tabene, når belastningsgraden øges fra 12% til 24% og igen fra 24% til 50% ved 5

at skifte til en mindre motor. Ændres belastningsgraden fra 50% til 100%, øges tabene i fuldlast derimod, fordi den lille motor har dårligere virkningsgrad. Udskiftningen af en motor med en mindre er derfor mest interessant for motorer, der altid belastes under 25-40%. Motorens mærkeeffekt kw Virkningsgrad v. mærkeeffekt % Fuldlast kw % af mærkeeff. Virkningsgrad v. fuldlast % 90 94,8 11 12 84,0 45 93,5 11 24 88,5 22 92,0 11 50 91,0 11 90,0 11 100 90,0 Tabel 5. Eksempel på virkningsgrader for EFF2-motorer med akseleffekt 11 kw 5.1.3 Motorstyringer De senere år er en del motorstyringer blevet markedsført med meget store sparepotentialer. Motorstyringer virker ved at sænke spændingen til motoren, f. eks. ved at choppe spændingskurven, hvorved asynkronmotorens jerntab reduceres. Nogle softstartere og frekvensomformere har en tilsvarende "energisparefunktion", og for stjerne/trekant-koblede motorer kan spændingen sænkes ved at koble motoren i stjerne (hvorved motorens fasespænding reduceres med 42%). Resultatet af undersøgelser (ref. 8 og 9) viser, at virkningsgraden kan forbedres betydeligt, hvis motoren er meget lavt belastet. Således viser ref. 8 en 30% forbedring af virkningsgraden for en motor, der er belastet 3%. Forbedringen aftager dog hurtigt med øget belastning, og ved en belastning over 50% mere end opvejes den lille forbedring af tabene i motorstyringen (softstarteren). Konklusionen er, at der kun er en gevinst ved belastninger under 30% af mærkeeffekten, og at besparelsen da typisk er 0,5-3% af motorens mærkeeffekt. Hvis tomgående udstyr ikke stoppes i pauser eller uden for arbejdstid (f. eks. fordi det skal rekalibreres efter hvert stop), kan det være energibesparende at benytte en motorstyring. Besparelsen kan blive på nogle promille eller i særlige tilfælde op til få procent af udstyrets årlige elforbrug. 5.1.4 Reduktion af overharmoniske Virksomhedernes elforsyning indeholder overharmoniske strømme, der kommer fra lysrørsarmaturer, frekvensomformere, UPS'er m.m. og fra elselskabets net. Disse strømme medfører øgede tab i motorer, der forsynes direkte fra elnettet, og visse overharmoniske danner et modmoment i motoren, som har en bremsende effekt. Det er kendt, at overharmoniske strømme reducerer motorens virkningsgrad og levetid, mens den bremsende effekt kun er belyst meget lidt. De overharmoniske kan fjernes fra virksomhedens elnet med kondensatorbatterier og filtre. 5.1.5 Vedligehold Asynkronmotoren kræver generelt kun lidt vedligehold i form af smøring af lejerne (mange især mindre motorer er "levetidssmurte") og rengøring, så motoren kan komme af med tabsvarmen, og tabene ikke bliver unødigt store. I modsætning hertil kræver 6

jævnstrømsmotorer en del vedligehold, bl. a. stiger tabene, hvis der er dårlig forbindelse mellem kul og kommutator. Andre tabskilder er dårlig opretning af motoren, der medfører tab i koblinger og lejer, og dårlig omvikling, hvor dette benyttes (ref. 10 angiver, at motorvirkningsgraden i gennemsnit forringes 1,5% ved omvikling). 5.2 Transmissioner 5.2.1 Direkte drev Med specielt tilpassede motorer (f. eks. PMSM-motorer, højhastighedsmotorer) eller ved frekvensregulering af asynkronmotorer er det i mange tilfælde muligt at opnå et omdrejningstal for motoren, som svarer til det for ustyret ønskede omdrejningstal. Dermed kan motor og udstyr forbindes direkte, og tabene i gear eller remtræk kan undgås (men til gengæld kan der komme tab i f. eks. en frekvensomformer). Transportbånd kan drives direkte af tromlemotorer, der er mere energieffektive end f. eks. gearmotorer. Besparelsen kan være på 30-50%. 5.2.2 Udskift snekkegear Snekkegear anvendes i transportbånd, extrudere, blandingsanlæg og tilsvarende steder, hvor et kompakt gear og eventuelt et stort udvekslingsforhold er krævet. Snekkegear har tab på 30-50% ved udvekslingsforhold 1:50, hvor et tandhjulsgear har tab på 4-10%. Hvor det er muligt at udskifte snekkegearet med et tandhjulsgear eller fladgear eventuelt suppleret med remtræk for at tilpasse løsningen til den forhåndenværende plads kan der spares 20-40% af energiomsætningen (et eksempel er beskrevet i ref. 11). 5.2.3 Bedre dimensionering af remtræk Ved direkte start af en elmotor belastes remtrækket kortvarigt meget kraftigt. Startes motoren i stedet blødt op med en softstarter eller frekvensomformer, er belastningen mindre, og remtrækket kan dimensioneres ud fra driftsbelastningen i stedet for startbelastningen. Hvor et remtræks tab er f. eks. 2% ved 100% belastning er tabene f. eks. 8% ved 25% belastning (som kan være driftsbelastningen uden blødstart). Derfor bør remtræk ikke overdimensioneres, og ændres belastningsforholdene, bør det vurderes, om der kan fjernes remme i remtrækket. 5.2.4 Energieffektive komponenter i remtræk Tandremme, poly-v-remme og fladremme har små tab på ned til ca. 1%, mens tabene er noget større for smalkileremme og ikke mindst for den "klassiske" kilerem (ref. 13). Remtrækkets tab afhænger ud over af remtypen også af remskivernes diameter, idet remmene skal bukkes mere ved små skiver (dette skaber især tab i de såkaldte dækkede kileremme). Med store remskiver, effektive remme og korrekt dimensionering (se 5.2.3) opnås derfor de laveste tab. Fladremme er nogle af de mest effektive remme, men de skal strammes hårdt op, hvorfor det kan blive nødvendigt at forstærke fundamentet. Samme krav er der ikke ved den skråtskårne tandrem og poly-v-remmen. 5.2.5 Vedligehold 7

Energibevidst vedligehold af gear omfatter bl. a. korrekt oliestand i gearkassen, således at tænderne smøres, men tabene ikke bliver unødvendigt store. For remtræk omfatter den årlige service efterspænding og opretning, så der ikke er unødigt stort slip mellem rem og remskive, og så remtrækket ikke trækker skævt. Nye remme skal desuden efterspændes efter nogle får timers drift. I mange tilfælde sker dette ikke, hvorfor der er tab på op til 10-20% i remtrækket. Skråtskårne tandremme af polyurethan skal ikke efterspændes og taber derfor ikke på samme måde i virkningsgrad. 6. Adfærdsmæssige energisparemuligheder Ud over de muligheder, der er nævnt under vedligehold, er der ingen adfærdsmæssige muligheder for at reducere tabene i elmotorer og transmissioner. 7. Besparelsespotentialer 7.1 Elmotorer 7.1.1 Mindre og /eller mere effektive motorer Omkostningerne ved at udskifte en motor er væsentligt større for små motorer end for store (listeprisen for nye EFF1 asynkronmotorer varierer fra omkring 5000 kr./kw for helt små motorer ned til ca. 800 kr./kw for de største). Forbedringen i motorvirkningsgrad, når en gennemsnitsmotor udskiftes med en meget effektiv motor, er imidlertid også større for de små motorer. Derfor afhænger tilbagebetalingstiden kun i mindre grad af motorstørrelsen. Udskiftes en asynkronmotor med en mindre og mere effektiv asynkronmotor af energiklasse EFF1, bliver tilbagebetalingstiden under 10 år, hvis følgende forudsætninger er opfyldt: - den nye motors mærkeeffekt er højst 60-70% af den gamle motors - den nye motors benyttelsestid (ækvivalente fuldlasttimer) er mindst 4000-5000 h/år - den gamle motors virkningsgrad ligger under det i tabel 3 skønnede gennemsnit for år 2008 Det anslås, at motorer svarende til 20% af motortabene opfylder disse forudsætninger og at sparepotentialet er 35% af disse motortab. Tilbagebetalingstiden kan komme under 4 år i helt særlige tilfælde, hvor en motor er kraftigt overdimensioneret og/eller har meget lav virkningsgrad, samtidig med at benyttelsestiden for den gamle motor er mindst 1000 h/år. Dette anslås at gælde motorer svarende til 3% af tabene, og besparelsespotentialet regnes til 50%. En "her og nu" udskiftning af en asynkronmotor med en af samme størrelse, men mere effektiv, vil næsten altid have en tilbagebetalingstid over 10 år. Kun hvor der er tale om meget ringe motorer med høj benyttelsestid kommer tilbagebetalingstiden under 10 år (men stort set aldrig under 4 år). Det anslås at gælde motorer svarende til 3% af tabene. Potentialet anslås til 40% af de pågældende tab. Udskiftning af en rimeligt energieffektiv asynkronmotor med en mindre motor vil sjældent kunne betale sig, fordi mindre motorer generelt har større procentvise tab (se også tabel 3). Kun hvis den gamle motors maksimale belastning er under 10% af mærkeeffekten, kommer tilbagebetalingstiden under 10 år. Det anslås at gælde motorer svarende til 1% af tabene. Besparelsespotentialet anslås til 60%. Udskiftes en hastighedsreguleret asynkronmotor med en PMSM-motor kan tilbagebetalingstiden komme under 10 år. Energibesparelsen vil være større, end hvis den nye motor var en asynkronmotor, men investeringen er relativt endnu større, og derfor bliver 8

tilbagebetalingstiden dårligere. Denne mulighed øger derfor ikke omfanget af motorer, men besparelsespotentialet øges (og vurderes til i alt 40% i tabel 6). Udskiftes en jævnstrømsmotor med en PMSM-motor, kan tilbagebetalingstiden komme under 10 år, især hvis jævnstrømsmotoren har store vedligeholdsomkostningerne og kører meget i lavlast. Overslagsmæssigt kan halvdelen af jævnstrømsmotorene udskiftes ved en tilbagebetalingstid op til 10 år. Det svarer til 1% af motortabene, og besparelsespotentialet sættes til 50%. 7.1.2 Øvrige muligheder for tabsbesparelser Hvis en motor altid er lavt belastet, kan den udskiftes med en mindre motor som nævnt ovenfor, eller den kan kobles i stjerne. Skal motoren kunne belastes fuldt ud, men er den næsten altid meget lavt belastet (under 30% af mærkeeffekten), kan der være en mindre besparelse at hente ved at nedregulere spændingen med softstarter eller en anden form for motorstyring. Det skønnes, at tilbagebetalingstiden kan komme under 10 år for motorer svarende til 5% af tabene og med et besparelsespotentiale på 5% af disse motortab. Besparelsesmulighederne ved at reducere de overharmoniske er som nævnt i afsnit 5.1.4 belyst meget lidt. hvorfor de ikke kvantificeres her. Dårlig vedligehold kan medføre større motortab, men rigtig dårlig vedligehold vil normalt blive opdaget efter kort tid, om ikke andet så fordi motoren havarerer. Bedre vedligehold anslås at kunne reducere motortabene med 5% for motorer svarende til 20% af tabene. Den gennemsnitlige levetid for asynkronmotorer er ifølge ref. 10 12 år for små motorer (op til 7,5 kw), 15 år for motorer på 7,5-75 kw og 20 år for de store motorer. Som gennemsnit, vægtet ud fra energiomsætningen, svarer det til 16 år. NB. Ovennævnte tilbagebetalingstider er opgjort uden at medregne investeringsbesparelsen ved en fremskyndet udskiftning af motorerne (de må ofte udskiftes før det øvrige apparat udskiftes eller udfases). Bør vi medregne det?? % af energien, hvor det er muligt 2 års tilbagebetalingstid i omfattet udstyr 9 i alt Vedligehold 20 5 1 Tekniske muligheder i alt 1 Adfærd - - - Totalt 1 % af energien, hvor det er muligt 4 års tilbagebetalingstid i omfattet udstyr i alt Mindre og mere effektive 3 50 2 motorer Vedligehold 20 5 1 Tekniske muligheder i alt Adfærd - - -

Totalt 3 10 års tilbagebetalingstid Tekniskøkonomisk % af energien, i omfattet i alt levetid hvor det er muligt udstyr år Mindre og mere effektive 20 40 8 16 motorer (inkl. PMSM) Mere effektive motorer Meget mindre motorer 3 1 40 60 1 1 16 16 Udskiftning af 1 50 1 20 jævnstømsmotorer Motorstyringer 5 5 0 10 Vedligehold 20 5 1 Tekniske muligheder i alt 12 Adfærd - - - Totalt 12 Tabel 6. Besparelsespotentiale for elmotorer ved tekniske og adfærdsmæssige tiltag. Den forventede levetid er vist i nederste tabel 7.2 Transmissioner Direkte drev med hastighedsregulerede asynkronmotorer indebærer tab i frekvensomformeren, som er på niveau med tabene i et et-trins gear eller et energieffektivt remtræk. Muligheden er derfor energimæssigt mest interessant, hvor der er tale om at skifte til direkte drev med nye, meget effektive motorer. Samlet set vurderes mulighederne ved 10 års tilbagebetalingstid at svare til 3% af transmissionstabene, og besparelsesmulighederne for disse tab vurderes til 40%. En udskiftning af snekkegear med en mere energieffektiv transmission vil have en tilbagebetalingstid under 10 år, hvis udvekslingsforholdet er stort og benyttelsestiden for transmissionerne er over 2000 h/år. Det anslå at gælde for halvdelen af snekkegears-tabene (svarende til omkring 8% af transmissionstabene), og besparelsen vurderes til 75%. For 10% af snekkegears-tabene (2% af transmissionstabene) skønnes det, at tilbagebetalingstid bliver under 4 år. Skyldes overdimensioneringen af remtræk blot forkert dimensionering eller manglende tilpasning til de aktuelle belastningsforhold, er det ved flerremstræk muligt at fjerne en eller flere remme. Er remtrækkket dimensioneret ud fra startbelastningen, vil brug af softstarter eller lignende muliggøre, at nogle remme fjernes eller remtrækket justeres, så belastningsgraden øges. Ved 10 års tilbagebetalingstid skønnes det, at 40% af remtrækstabene (ca. 18% af transmissionstabene) kan reduceres med 50%. Ved 4 års tilbagebetalingstid skønnes potentialet til 8% af transmissionstabene, og ved 2 års tilbagebetalingstid skønnes det til 3% af tabene. En udskiftning til energieffektive remme og/eller store remskriver vurderes at have en tilbagebetalingstid under 10 år for remtræk svarende til 50% af tabene (23% af transmissionstabene). Den potentielle besparelse vurderes til 60% af de pågældende tab. Ved 4 og 2 års 10

tilbagebetalingstid vurderes udskiftning at kunne omfatte henholdsvis 25 og 10% af remtrækstabene (12 og 5% af transmissionstabene) med potentielle besparelser på 70%, hhv. 80%. Besparelsesmulighederne ved bedre vedligehold, bl. a. ved at holde korrekt oliestand i gearkasser og efterspænde kileremme, vurderes at omfatte 50% af transmissionstabene med et sparepotentiale på 10%. Levetiden for transmissions-løsningerne vil stort set være den samme som for de tilhørende elmotorer, dvs. i gennemsnit 16 år. % af energien, hvor det er muligt 2 års tilbagebetalingstid i omfattet udstyr i alt Bedre dimensionering af 3 50 2 remtræk Energieffektive 5 80 4 komponenter i remtræk Vedligehold 50 10 5 Tekniske muligheder i alt 11 Adfærd - - - Totalt 11 % af energien, hvor det er muligt 4 års tilbagebetalingstid i omfattet udstyr i alt Udskift snekkegear 2 75 2 Bedre dimensionering af 8 50 4 remtræk Energieffektive 12 70 8 komponenter i remtræk Vedligehold 50 10 5 Tekniske muligheder i alt 17 Adfærd - - - Totalt 17 11

10 års tilbagebetalingstid Tekniskøkonomisk % af energien, i omfattet i alt levetid hvor det er muligt udstyr år Direkte drev 3 40 1 16 Udskift snekkegear 8 75 6 16 Bedre dimensionering af 18 50 9 16 remtræk Energieffektive 23 60 14 16 komponenter i remtræk Vedligehold 50 10 5 1 Tekniske muligheder i alt 31 Adfærd - - - Totalt 31 Tabel 7. Besparelsespotentiale for transmissioner ved tekniske og adfærdsmæssige tiltag. Den forventede levetid er vist i nederste tabel 7.3 Sammenfatning af besparelsespotentialet Teknologi Energitab TJ/år 2 års tilbagebetalingstid 4 års tilbagebetalingstid 10 års tilbagebetalingstid % TJ/år % TJ/år % TJ/år Elmotorer 5050 1 50 3 150 12 610 Transmissioner 1390 11 150 17 240 31 430 I alt 6440 3 200 6 390 16 1040 Tabel 8. Besparelsespotentiale for teknologiområdet Elmotorer og transmissioner ved tekniske og adfærdsmæssige tiltag 7.4 Fordeling på kvotevirksomheder og ikke-kvotevirksomheder Kvotevirksomhedernes elforbrug opgøres overslagsmæssigt til 10.300 TJ/år, fordelt med 10.000 TJ/år på industrien og 300 TJ/år på gartnerier. Heraf omsættes ca. 7000 TJ/år i motorer. Kvotevirksomhederne har generelt en stor andel af store motorer, og da mange kvotevirksomheder også er aftalevirksomheder og derfor har prioriteret sparemotorer ved nyindkøb, anslås tabene i kvotevirksomhedernes elmotorer til 8% af energiomsætningen (560 TJ/år) mod 12% for erhvervslivet som helhed. Direkte drev er mere udbredt i de store virksomheder, hvorfor 50% af elmotorernes akseleffekt (på 6440 TJ/år) regnes omsat via transmissioner med et gennemsnitligt tab på 6% eller 390 TJ/år. Benyttelsestiden for eludstyret er typsik højere i kvotevirksomheder end i det øvrige erhvervsliv, således at økonomien i besparelser alt andet lige er bedre. Men generelt har kvotevirksomhederne også haft større fokus på besparelsesmulighederne, hvorfor der regnes med samme procentvise besparelsesmuligheder som i det øvrige erhvervsliv, se tabel 9. 12

Energitab 2 års tilbagebetalingstid 4 års tilbagebetalingstid 10 års tilbagebetalingstid TJ/år % TJ/år % TJ/år % TJ/år Kvotevirksomheder 950 3 30 6 60 16 150 Ikke-kvotevirks. 5490 3 170 6 330 16 890 I alt 6440 3 200 6 390 16 1040 Tabel 9. Besparelsespotentiale for teknologiområdet Elmotorer og transmissioner, opdelt på kvotevirksomheder og øvrige virksomheder 8. Sammenligning med 1995-potentialet I ref. 12 vurderedes "her og nu" besparelsespotentialet for elmotorer i 1995 til at være 2% af energiomsætningen ved i gennemsnit 11 års tilbagebetalingstid. Da tabene i elmotorer er opgjort til 12% af energiomsætningen (tabel 3) svarer de 2% til en reduktion af tabene med 17%. Det må antages, at lidt under halvdelen af denne tabsreduktion svarende til ca. 7% tab ville have en tilbagebetalingstid op til 10 år mod 12% tab i den nye undersøgelse (tabel 8). Den væsentligste årsag til, at potentialet vurderes større i 2009, er det væsentligt større udbud af energieffektive motorer. For transmissioner opgjorde ref. 12 besparelsesmulighederne som vist i tabel 10. Antages det, at besparelserne inden for de enkelte intervaller i tabel 10 er fordelt lineært over intervallet, og at de tilsammen udgør en kontinuert kurve, fås besparelsespotentialer år 1995 som vist i tabel 11. Det i denne undersøgelse fundne potentiale for 2008 er også vist i tabel 11. Elbesparelse % Investering kr./kwh årlig elbesp. Gennemsnitlig tilbagebetalingstid år 0-10 0,5 1,4 10-20 2 5,7 20-30 5 14,3 30-50 10 28,6 Tabel 10. Besparelsespotentialer ved transmissioner år 1995 ifølge ref. 12 Tilbagebetalingstid år 2 4 10 Potentiale 1995 % 7 12 21 Potentiale 2008 % 11 17 31 Tabel 11. Sammenligning af besparelsespotentialer år 1995 og 2008 Det ses, at potentialet i dag vurderes højere end i 1995, hvilket primært skyldes øget viden om remtrækstab i kraft af en række undersøgelse fra slutningen af 1990'erne. 9. Referencer 1. www.cemep.org 2. Preben Buhl Pedersen: Udformning af effektivitetesnormer for elmotorer i industrien. Dansk Energi Analyse. Juli 1996 13

3. Design og konstruktion af magnetiske gear. Elforsk PSO 2002 4. Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug. Dansk Energi Analyse og Viegand & Maagøe. November 2008 5. Improving the Penetration of Energy-Efficient Motors and Drives. SAVE. 2000 6. Energioptimering ved elmotordrift. DEFU TR 380. Marts 1997 7. Elbesparelser gennem forbedret grundlag for projektering af elmotorer. DEFU TR 352. Oktober 1995 8. Frede Blåbjerg et al.: Afprøvning af trefasede softstartere og enfasede energispareenheder. AaU. Februar 1995 9. Energy savings with motors and drives. ETSU. 1998 10. Anibal T. de Almeida: EUP Lot 11 Motors. University of Coimbra. February 2008 11. Energieffektivisering af transportbånd Carlsberg. DEFU. Marts 1997 12. Teknologikatalog energibesparelser i erhvervslivet. Energistyrelsen 1995 13. Mekaniske remtræk. Projekt Værktøjskassen. Februar 1997 14