Driftssikkerhed i de forskellige miljøteknologier

Relaterede dokumenter
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

Status på miljøteknologi

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

Teknologiudredning Version 2 Dato: Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Lugtreducerende tiltag

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

Velkommen. Møde for bioenergivirksomheder, den 18. juni Allan Pedersen, Sektordirektør

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober Highlights:

AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Håndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Miljøteknologi til svinestalde

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Miljøstyrelsens Teknologiliste

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade

Mange har/får behov for

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

Dyretype: Slagtesvin Dato: Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: Kode: TB Side: 1 af 10

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

Fakta om den danske svinebranche

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Mest miljø for pengene. Danske svineproducenter. bliver ved nyopførelse. eksisterende anlæg mødt

Hvad laver Landbrug & Fødevarer?

Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5.

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Miljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer

Medlemsmøde 11. juni 2012

Velkommen til fodringsseminar Nicolaj Nørgaard

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Gyllekøling BAT-konference

Dit Landbrug & Fødevarer

Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den august november kl.

Køling af gyllen i svinestalde *

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Økologi og dyrevelfærd

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3

Farestier til løse søer

- og kan rådgivningssystemet levere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Miljøstyrelsens Teknologiliste Kriterier og baggrund for teknologier på listen

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

Dansk Landbrugs foreningsliv. v/ adm. direktør Carl Aage Dahl

Transkript:

Driftssikkerhed i de forskellige miljøteknologier WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Bent Ib Hansen, Videnscenter for Svineproduktion Miljøpolitisk koordinering vedr. svineproduktion Suppleant i Teknologiudvalg nedsat af Miljøstyrelsen Masteruddannelsen i Miljø- og Energiret (MEEL)

Landbrug & Fødevarer Dannet 3. juni 2009 ved en fusion af Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug med Dansk Landbrugsmedier og Dansk Landbrugsrådgivning, samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktiviteter. Landbrug & Fødevarer er én slagkraftig organisation for landmænd og virksomheder.

Organisation Direktion Carl Aage Dahl Michael Stevns Claus Søgaard Richter Direktion Støttefunktioner Forretningsområder Økonomi & IT Økonomidirektør Svend Aage Jespersen HR HR-Chef Erik Vesterskov Kommunikation Kommunikationschef Karsten A. Petersen Erhvervsøkonomisk analyse og statistik Cheføkonom Leif Nielsen Ledelsessupport & Forretningsudvikling Ledelsessupport Sekretariatschef Anne Arhnung Forenings- & Udviklingsservice Forenings- og udviklingschef Bettina Birch Medlemsservice & Projekter Medlems- og projektchef Lars Daugaard Miljø & Energi Direktør for Miljø & Energi Niels Peter Nørring Forskning & Fødevarer Direktør for Forskning og Fødevarer Annette Toft Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold Direktør for Fødevaresikkerhed og Veterinære forhold Erik Bisgaard Madsen Erhvervspolitik Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Handelspolitik & Afsætning Direktør for Handelspolitik og Afsætning Jan Laustsen Videnscenter for Svineproduktion Direktør for Videnscenter for Svineproduktion Nicolaj Nørgaard Bruxelles DANSKE SLAGTERIER, S.A. Knud Buhl Danish Agricultural Council, S.A Jacob Bagge Hansen Danish Dairy Board, S.A Kirsten Holm Svendsen

Geografisk placering Skejby (inkl. Landscentret) 498 medarbejdere Århus 28 medarbejdere Kolkærgård 20 medarbejdere Kolle Kolle 36 medarbejdere AgroTech 85 medarbejdere Kjellerup 53 medarbejdere Vejen 17 medarbejdere Axelborg 300 medarbejdere Dansk Landbrugs Medier 56 medarbejdere Bruxelles 15 medarbejdere London 1 medarbejder Tokyo 9 medarbejdere Beijing 1 medarbejder

Miljø & Energi Miljøpolitik Virksomhedsmiljø, miljøgodkendelsesordning, bæredygtighed, miljøteknologi Vand- og naturpolitik Implementering af Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv, Vandmiljøplaner, Biodiversitet Plantepolitik Rammevilkår for planteproduktion samt frø- og grovvarevirksomheder, herunder gebyrer, gødsknings- og pesticidregulering og administrative byrder Energipolitik Energiafgifter, bioenergi, energibesparelser, energimarkeder Klimapolitik Regulering af både kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer, klimatilpasning Sektions- og udvalgsbetjening Dansk Planteproduktion, Frøsektionen, Bioenergisektionen, Danske Halmleverandører, Tolvmandssektionen, Brancheforeningen for Biogas

Miljøteknologi Driftsikkerhed?

Driftssikkerhed og BAT Kilde: Miljøstyrelsen, 2009

Teknologiliste, Vurdering af driftssikkerhed ultimo 2009 Forsuring af gylle Infarm A/S (46 anlæg i alt) Kemisk luftrensning med syre MHJ ScanAirclean A/S (29 anlæg i alt) Hans Høier FarmTech A/S (Bovema S-air fra Holland) (8 anlæg i alt) Biologisk luftrensning Skov A/S (29 anlæg i alt)

Luftrensning og forsuring Grundlag Kun test af miljøeffekt og ikke driftssikkerhed (nuværende testgrundlag). Ny certificeringsordning: 1 års test af driftssikkerhed. Problemstilling Effekt veldokumenteret, men hvordan er funktionen efter en årrække? Undersøgelse af miljøteknologi i drift sommeren 2009 17 besætninger besøgt (ejer mente at anlæg fungerede) 10 besætninger med luftrensning (kontakt til 16 besætninger) 7 besætninger med forsuring (kontakt til 12 besætninger)

Vurdering af driftssikkerhed Med rette fokus og flair kan disse anlæg godt fungere I mere end en tredjedel af de besætninger vi havde kontakt til, var miljøanlægget enten ikke i funktion, eller driften ikke fungerede som forventet Løsningsorienteret fokus Tre parter: Leverandører: Leverandør skal have større ansvar for, at system fungerer som forventet Myndighed (MST): Acceptere at problemkomplekset driftssikkerhed er et helt centralt og skal håndteres Landmand: Ansvar for at overholde vilkår i miljøgodkendelse

Driftssikkerhed og BAT Driftssikkerhed: Danske undersøgelser har vist, at tilstopning af filtret forekommer mere eller mindre hyppigt. Tilstopning er kritisk, idet det påvirker renseeffektiviteten, energiforbruget og øger risikoen for driftsproblemer i stalden i form af bl.a. dårligt indeklima og forringet dyrevelfærd. Side 4 nederst: De danske forsøg med kemiske luftrensere viser at der fortsat er problemer med driften, hvilket indikerer, at anlæggene ikke er færdigudviklede. Kilde: Miljøstyrelsen, 2009

Foreløbige konklusion miljøteknologi i drift Det er relativt nye anlæg ikke vurdering af 5-10 år gamle anlæg Mange har en god fornemmelse for om deres anlæg er i drift De fleste er tilfredse med den service der gives af firmaerne Med rette fokus og flair kan disse anlæg godt fungere Nogle producenter har en fast aftale med firmaerne omkring drift og vedligehold samt logning af data til myndigheder Hvad skal der gøres i relation til BAT? Sigte: Nødvendig med overvågnings-, service- og vedligeholdelsesaftaler Omkostning til service, vedligehold og ekstra arbejde revurderes og genberegnes En driftstid på 100 % ikke opnåelig Sikkerhed for at teknologi både virker og vurderes på rette omkostningsgrundlag Ser gerne politikkerne tænker rigtigt stort fælles BAT krav i EU

Delvis fast gulv Ventilationseffektivitet temperatur Ude temperatur: 15 C Afgangsluft: 20 C Opholdszone: 23-25 C

Temperatur, C Hollandsk undersøgelse Temperaturgrænse for søleadfærd 28 26 24 22 20 18 20 40 60 80 100 120 Grisenes vægt, kg Model efter Aarnink et al, 2006

Velfungerendesvineri Uacceptabelt sti

Delvis fast gulv til slagtesvin Teknologi/miljøeffekt NH 3 -N emission pr. slagtesvin Emission (Stald+lager) Reduktion Reduktion pr. DE Normtal 2005/06 slagtesvin 30-102 kg kg NH 3 -N % kg NH 3 -N Drænet gulv (reference) 0,50 0 0 25-49 % fast gulv 0,41 19 3,3 50-75 % fast gulv 0,31 37 6,6 Svineri/søle på det faste gulv Dyrevelfærdskrav: Bekendtgørelse 323 (2003) 12 stk. 2.: Svin skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig. Drænet Trods viden gulv i om lejeareal bedst mulig driftsikkert klimastyring i grisenes opholdszone Delvist fast gulv (25-49 %) acceptabel driftsikkerhed Ingen klar og entydig anvisning til at få et Delvist system fast med gulv fast (50-75 gulv %) i uacceptabel lejearealet driftsikkerhed til at fungere tilfredsstillende i alle besætninger Nogle besætninger havde et svineri, som ud fra et dyrevelfærdssynspunkt var helt uacceptabelt

Loftpropel

Gulvkøling i opholdszone

Supplerende luftindtag (Skov)

Supplerende luftindtag KJ Ventilation Skov

Teknologioversigt slagtesvin 250 DE Miljøeffekt, økonomi og driftsikkerhed Normtal 2008/2009, slagtesvin 32-107 kg kg NH 3 -N pct. kr./gris kr./nh 3 -N Sikkerhed Drænet gulv (reference) 0,47 0 0 0 ++ 25-49 % fast gulv 0,39 17-0,2-3 + 25-49 % fast gulv + supplerende luftindtag 0,39 17 3,5 40 + 25-49 % fast gulv + Køling 10 W/m 2 + varmeudn. 0,36 24-1 -12 + 25-49 % fast gulv + Køling 10 W/m 2 varmeudn. 0,36 24 6 58 + Drænet gulv + forsuring 0,15 67 17 34 ( ) Drænet gulv + 20 % syrerensning 0,24 49 5 23 ( ) Drænet gulv + 100 % syrerensning 0,09 80 18 53 ( ) Økonomiberegning: Værdi af N inddraget, men ikke merudbytte i mark

Har du tabt hovedet? Ellers er der plads til spørgsmål NU

Vurdering af driftssikkerhed Besøgte anlæg: Bovema (8 anlæg i alt) 0 anlæg (kontakt til 3 bes.) ScanAirClean A/S (29 anlæg i alt) 3 anlæg (kontakt til x bes.) 2005-2008 SKOV A/S (29 anlæg i alt) 7 anlæg (kontakt til x bes.) 2006-2009 Infarm A/S (46 anlæg i alt) 7 anlæg (kontakt til 12 bes.) 2002-2008

Vurdering af driftssikkerhed Med rette fokus og flair kan disse anlæg godt fungere I mere end en tredjedel af de besætninger vi havde kontakt til, var miljøanlægget enten ikke i funktion, eller driften ikke fungerede som forventet. Resultat: 8-9 ud af 10 luftrensere var ammoniakkoncentrationen lavere efter luftrenseren 4 ud af 7 forsuringsanlæg blev målt ønsket ph 5,5. I tre besætninger blev målt ph 6-6,5

ph og ammoniakfordampning 32 Ammoniakfordampning fra gylleoverfladen Index = 1 ved ph 5,5 10 1 3, 2 5 5,2 5,4 5,6 5,8 6 6,2 6,4 6,6 6,8 7 ph

Driftssikkerhed og dyrevelfærd Fast gulv og svineri Det faste gulv i en slagtesvinesti skal friholdes for svineri for ikke at komme på kant med dyrevelfærden Svineri øger både lugten og ammoniaktabet Svin har ingen svedkirtler afkøling sker ved at søle sig Slagtesvins søleadfærd begynder ved 20 C Problemet er særligt udtalt i sommerhalvåret Trods viden om bedst mulig klimastyring i grisenes opholdszone ingen klar og entydig anvisning til at få et system med fast gulv i lejearealet til at fungere tilfredsstillende i alle besætninger I nogle besætninger er svineriet så udtalt, at det ud fra et dyrevelfærdssynspunkt er helt uacceptabelt