The Daily Climate. Klimakaravanens logo

Relaterede dokumenter
BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

inspirerende undervisning

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

inspirerende undervisning

Energivejleder-forløb

Hvorfor tage bilen!...

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Sparerøddernes håndbog

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Elforbrug og energirigtige skoler

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

USA Kina Side 2 af 12

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Klima i tal og grafik

Forsyn dig selv med energi

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

Grønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

FJERNVARME. Hvad er det?

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

Integreret energisystem Elevvejledning

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

CLEVER TEMA: Opladning

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

Bæredygtighed vs. forbrug?

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Klimakommune Statusrapport

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

Sluk Lyset kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Bliv klog på dit klima

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

når god energi er inde i varmen

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Energiproduktion og energiforbrug

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1

Klimakommune Statusrapport

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

8.A DATO: 27. MARTS MATTE SOLCELLER. Anna Vase Olesen & Emma Køhler

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Klimakommune Statusrapport

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

Elforbrug og energirigtige skoler

Ny energi uddannelse på SDU

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Projekt Sluk efter brug. Proces

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Katalog over virkemidler

INTELLIGENT BELYSNING

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Danmarks energirejse

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Klimajournalister Lærervejledning

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

TÆND LYS I AFRIKA. Skift til Lys i Afrika-strøm fra danske vindmøller, og støt uddelingen af solcellelamper i Uganda. Et gennemsnitsforbrug

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Bestyrelsens Beretning til generalforsamling 2019

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

Miljørapportering 2010

Børneuniversitetet. Per Andersen. Drejebog for Pressekonference med professor Strøm i anledning af den tilspidsede situation på energi / klimaområdet.

Sebastian og Skytsånden

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Transkript:

The Daily Climate 15. oktober 2010 På Trørødskolen har vi haft besøg af nogle folk fra klimakaravanen. De har holdt et foredrag om hvordan verden ville se ud, hvis det blev varmere, og hvis CO 2 udslippet bliver med at stige. Skrevet af: Michala Holberg, Sander Malmgren og Emilie B. Larsen Hvad vi har lavet Vi har været rundt på Trørødskolen, for at spørge 50 forskellige børn om nogle spørgsmål, der handler om energiforbrug. De havde alle sammen forskellige meninger. Vi har spurgt dem om 5 forskellige spørgsmål, og vi har valgt at tage de 3 vigtigste spørgsmål op. Flertallet af de 50 elever vi har stillet spørgsmålene til, bekymrer sig om den globale opvarmning. Men vi havde håbet der var flere der bekymrede sig. Det første spørgsmål Er den globale opvarmning noget der bekymrer dig?. Der var 56% der sagde ja, og 44% der sagde nej. Dem der sagde nej, tænkte ikke så meget over det, som dem der sagde ja. Men som en selvfølge cykler de i skole, og andre ting. Dem der sagde ja, tænker mere over det, og husker at slukke for strømmen, og apparater de ikke bruger. Det andet spørgsmål Hvad gør du i din dagligdag for at undgå at bruge for meget energi? Der var 36% der cykler i stedet for Klimakaravanens logo at køre i bil, og 19% som slukker for alt det man ikke bruger, og 19% der overhovedet ingenting gør, for at hjælpe miljøet. Derimod er der 26% som gør alting for at hjælpe miljøet. Det vil sige at de slukker for det de ikke bruger, cykler til skole, evt. andre ting, i stedet for bil, og selvfølgelig en masse andre ting. Det tredje spørgsmål Tror du at Danmark i fremtiden, kan bruge alternativt energi som den eneste energikilde? Der var 60% der svarede ja, og 40% der svarede nej. Dem der svarede ja, mente at man godt kan overleve kun ved hjælp af naturens energi. Der er selvfølgelig nogle ulemper ved det. F.eks. vindenergi, det kan kun bruges når det blæser. Dem der svarede nej, mener at man ikke kan leve på naturens energi, fordi at man ikke har opfundet nok kilder til at man vil kunne danne energi, så det er tilpasset til alle vejreformer. Hvis vi kommer til at leve på alternativ energi, kan vi rede menneskeheden. Før interviewet Før vi havde stillet spørgsmålene til eleverne, troede vi at der var flere der tænkte på miljøet. Så da resultatet kom fik vi et chok, over hvor lidt der faktisk tænker på miljøet Vi troede også at der var flere der cyklede i skole, og flere der tænkte på at slukke deres elektroniske apparater, når de ikke bruger dem. Fakta 56% bekymrer sig for den globale opvarmning. 36% cykler til skole 19% slukker for alt det man ikke bruger 19% gør ingenting overhovedet. 26% gør alt 60% svarede ja til at man kommer til at bruge alternativ energi som den eneste energikilde. 40% svarede nej

2 CO 2 udslip og regnskab Det er ikke menneskets skyld at vi producerer så meget CO 2 som vi gør. Vi var nysgerrige og vi ville opleve verden. Men hvad kan vi gøre for at hjælpe atmosfæren og jorden? af Frederik Hartmann og Mark Berner Hvordan startede det? Den 29 marts 2007 lancerede Energi bestyrelsen I Danmark en kampagne der går ud på at vi i Danmark skulle spare 1 ton CO 2 pr person. Kampagnens budskab var at vi alle skulle tage ansvar for fremtiden. De fik sparede ca 163.000 ton CO 2. Kampagnen har haft en stor indflydelse på CO 2 udslippet og hvor meget vi nu ved om det. Forskere rundt om på kloden har arbejdet sig frem til nogle mugeligheder til at skabe energi og derved bevare CO 2 udslippet på et mindre niveau. Hvad skyldes sådan et højt CO 2 udslip? En af de store problemer er at bilerne bruger for meget olie. Bare en lille tur til arbejde koster mere CO 2 end hvis du kørte med tog. Grunden til at mange bare sætter sig ud i bilen og køre til arbejde, er fordi det er et nemmere alternativ. Mange syntes at olie er dyrt i dag, men det er det faktisk ikke. For 30 år siden kostede en liter benzin 7kr mens det i dag ligger på 10kr. Hvis benzinen havde steget ligesom andre madvarer så som kartofler, så ville en liter benzin koste 20kr. 2 Sådan her ser 1 ton CO2 ud. Denne ballon vandrede rundt i Danmark fra den 29 Marts 2007 til den 31 december 2009.. Hvilken producent skal vi bruge? Alternativ energi er der mange der satser på i den nærmere fremtid. Vindkraft er en god energikilde som man vil kunne bruge for de næste par århundrede. Der er også de spørgsmål du kan sætte ved energikilden vindkraft. Du kan spørge Hvad hvis der er vindstille?. Man er i gang med at udarbejde en selvkørende motor som vil kunne få vindmøllen til at producere energi. Det kræver selvfølgelig elektricitet, men det vil tjenes tilbage på et par år. Tog produkt Energiforbrug (MJ) pr. person km gram CO 2 pr. person km S-tog 0,4 0 Regionaltog Intercitytog 0,7 42 0,5 25 Lyntog 0,6 42 Hvilke gode klima råd er der? Fælleskørsel er et begreb der ville være til nytte. Det vil både sænke CO 2 udslippet og formindske antallet af biler på vejen. Sluk alle de unødvendige apparater derhjemme og hold døre og vinduer lukkede når du har radiatoren tændt. Find alternativ energikilder og brug dem. Energiselskaber skal bygge flere vindmøller og kraftværker der omsætter kul til brugbart og sund CO 2. Vi kan alle hjælpe til med at skabe en bedre fremtid på jorden. Så lang kører din bil pr. liter Når du sidder alene I myldretiden (1,1) i bilen gennemsnit (1,54 i bilen) 8 294 267 191 10 235 114 153 12 196 178 127 14 168 153 109 16 147 134 95 18 131 119 85 20 118 107 76 22 107 97 69 Her kan man se forskellen på at køre i tog og i bil. Med dette skema kan vi konstatere at du bruger meget mindre CO 2 ved at køre i tog end at køre i bil

Karavaneaktivitetsoverblik Klimakaravanen har nu i tre år, besøgt en skole i hver kommune over hele landet. Det vil sige, over 300 skoler. De fortæller om, klimaforandringer, vores forbrug, hvad de unge kan gøre, for at formindske deres forbrug og hvad der sker, hvis vi ikke gør noget. Af: Isabel Coomer, Emma Thaulow & Nanna Skov 3 Hvor henne? I øjeblikket, er klimakaravanen på besøg på Trørødskolen. Her har de sat de unge hoveder i fuld gang, med forskellige klima aktiviteter. F.eks: Topmøde - Rollespil Her er hver klasse, blevet delt op i forskellige lande. Hvert land, har forskellige meninger. Så begynder legen! De skal nu forestille sig, at de er til et klimatopmøde, hvor de skal blive enige, om en fælles løsning. Tekniske løsninger Nogle af klasserne, her på Trørødskolen, arbejder med tekniske løsninger. De prøver at finde ud af, hvad der ville være smart at ændre, uden at vi skal undvære noget, som vi er vant til. F.eks. ville man spare energi, hvis man brugte bærbare i stedet for stationære. Klima bil Ude ved klima bilen, er eleverne blevet sat til, at få en radio til at spille, ved at sætte solceller sammen. De har en solvarmer, som startede med at indeholde vand på 16, som solen opvarmer til 30 og det bliver ved med at stige. De unge er også blevet Foto af: Jacob Pol klogere på, hvor meget der skal til for at oplade en bærbar pc. De bliver sat op på en cykel, og skal træde i pedalerne, indtil en lille pære på pc en lyser. Klima bagning Oppe i hjemkundskabslokalet bager de chokolade kager. Hele fem styks. Formålet er, at de skal finde ud af, hvor meget det koster, at få importeret de økologiske råvare og hvor meget strøm de bruger, på at bage én kage. Økologi er miljø venligt, men også meget dyrt. Hvis chokoladen er fra Syd Amerika, eller Vest Afrika, er der ofte tale om børnearbejde, hvilket gør varerne billigere. Transport En gruppe elever går rundt på skolen, og spørger de andre elever, hvordan de kommer til og fra skole. Formålet med dette er, at få folk til at tænke mere over, hvad de gør når transporterer sig selv, fra den ene destination til den anden. Fremtiden? Man kan håbe på, at alle kører rundt i elbiler, om små 50 år. Men vi kan kun håbe. For at få hele elbil konceptet til at virke, bliver man nødt til at finde på noget smart og praktisk, når de løber tør for strøm. Indtil der kører 100.000 elbiler på gaden, giver staten et økonomisk tilskud, til 3 elbil-købere.

4 De sjove og gode ting ved CO 2, der får de fleste til at smile og grine. Så der er intet negativt i denne artikel. Af Frederik E.M og Marcus P. Folk har aldrig taget klimaet seriøst før. Tænk bare på Shu-bi-duas kæmpe hit Costa Kalundborg, der allerede der gav et indblik i de kommende forandringer, der vil ramme os. Vi skal ikke mere bruge så meget CO 2 på at hente bananer, kokosnødder og oliven fra de sydlige lande, da vi snart får det i vores baghaven. Vi komme også til at producere vores egen vin. Skiferie vil få en anden betydning, da vi nu vil tage på vandskiferie. Den skæve vinkel Landskab: De danske skove får en ansigtsløftning. Købstaden kan nu kun ses fra en undervands båd, det nye Atlantis. Den nye mode for huse er undervandsvillaer og husbåde. Nu behøver vi ikke længere at tage til Australien for at dykke, da man bare kan tage til Skagen. Nye Dyr: Søheste: De danske heste vil blive erstattet med søheste. Søkøer: Køerne i dag vil blive udskiftet med søkøer. Gnuer og gazeller: Når jagtsæsonen i Danmark, går ind vil det ikke kun være hjorte vi jagter, men også gnuer og gazeller. Øgler: Slut med de små nuttede firben og sig goddag til de store øgler. Idag Imorgen Om 4 dage Den fremtidige baghave Foto: PolFoto. 4

Skolens energiniveau 5 Vi bruger mindre energi men betaler stadig mere hvert år. Hvordan kan det være? Skrevet af: Anders Mathiesen og Tobias Åxman Fakta Vi brugte mindre energi i 2009 end 2008 og 2007, men det koster flere penge. Dong sætter priserne drastisk i vejret, fordi danskerne er villige til at betale mange penge for energi. Priserne er steget med 0,40 kr per elev. Hvordan kan det være Vi bruger omkring 68.000 tusind kr. i sommerferien på el. Hvordan det være at skolen bruger, så mange penge når der ikke er nogle på skolen? Det må skolen gøre noget ved. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at skolen bruger så mange penge i sommerferien, og det er ikke kun sommerferien. I vinterferien bruger skolen cirka 20.000 kr. på el. Mindre energi højere pris. Flere lamper og computere bliver ikke slukket når vi går hen til skole. Det skal vi ændre! størstedelen af Danmark befolknings 5

Vi udleder CO 2 ved brug af diesel og benzin på transportmidler, men hvad kan vi skære ned på? Din transport dræber! 6 ton mindre i håb om at Danmark kommer til at bruge mindre CO 2. Biler udnytter ikke det hele. Biler udnytter faktisk kun 16-18 % af energiholdet i brændstoffet, når de kører på diesel eller benzin. Til sammenligning udnytter vores kraftvarmeværker 50-80 % af energi indholdet i brændslet. Samtidig er vi danskere verdensmestre, i at køre alene i bil. Faktisk er der kun i gennemsnit 1,2 personer i bilerne. Det her giver enorme muligheder for besparelser, hvis vi lærer at køre mere sammen. Din mad udslipper CO 2 Tøj og mad rejser tit længere, end du nogensinde ville komme i hele dit liv. Kakao, kaffe, kiwier, bananer osv. kan ikke vokse i Danmark. Så vi bliver nød til at transportere fra de varmere lande, og det udleder meget CO 2. I 2006-2007 faldt CO 2 udslip med 2,5 % siger Danish emission inventories for road transport and other mobile sources (Danmarks miljøundersøgelser). cyklen frem for en bil. Og for det andet udleder cyklen ikke noget CO 2, udover det man udleder ved at trække vejret. så det er det positive ved cykling. Kan politikerne gøre noget ved det? Ja, politikerne kan gøre noget ved det, og de er i gang med at prøve. I 2007 startede Miljø, Transport og Energiministeriet klimakampagnen 1 1000 Kilometer på 1 liter benzin? DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har deltaget i et Shell Ecomarathon, hvor det ikke gjaldt om at komme hurtigst frem men om hvem kunne køre længst, DTU har vundet det 3 gange, en af gangene kom de op på 3.836 km på 1 liter benzin og brændselsceller. Kan vi snart få biler der kører tusinde kilometer på literen? Det her er et graph over CO2 udslippet fra transport i verdenen. Foto: Lilly Jonkus Data fra Trørødskolen. Vi gik ud og spurgte 40 elever fra Trørødskolen og her er vores data. Transportmidler fra Trørødskolen Flere vælger cyklen frem for bilen. Der er flere og flere der vælger cyklen frem for bilerne. Motionen i at cykle opfordrer dem til, at bruge Bil Cykel Går 6