Oversigt over de geognostiske Forhold i Danmark af F. Johnstrup. Med ft geognostisk Kort. Særtryk af Danmarks Statistik, udg. af V. F'alba-Hans en og W. Scharling. I Bd. T ykt Kjøbenhavn. hos J. Jørgensen & Oo,
Da jeg af Udgiverne af Danmarks Statistik anmodedes om at levere dertil et Afsnit om de geognostiske Forhold, gik jeg med Glæde ind derpaa, da jeg derved fik Lejlighed til' at give en samlet Fremstilling af de vigtigste Resultater, der ere indvundne i de senere Aar vore angaaende Jordbundsforhold, og som enten ikke ere offentliggjorte eller skulle søges' paa meget forskjellige Steder. Omfanget og Stoffets Behandling maatte bringes i Overensstemmelse med den af Udgiverne lagte Plan fol' hele Værket, hvorfor adskillige geologiske Spørgsmaal ere behandlede meget kortfattet, medens Benyttelsen af vore Sten- og Jordarter indtager en mere fremragende Plads. Paa nogle faa Ændringer nær er.det medfølgende Kort det samme, som fulgte med min i 1875 udgivne Fremstilling af nogle geognostiske Forhold i Jylland. Januar 1882. F. Johnstrup.
... Ved Bedømmelsen af et Lands Produktionsevne indenfor den uorganiske Naturs Omraade har det stor Betydning nøje at kjende de forskjellige geologiske Formationers Udbredelse og Sandsynligheden af at kunne træffe Malme, Stenkullag eller visse Sten- og Overflade. Jordarter i større eller mindre Afstand fra Jordens Et af den praktiske Geologis Formaal er derfor at skaffe paalidelige Oplysninger om Alt, hvad der staar i Forbindelse hermed, og saameget som muligt forhindre unyttige om Spekulationer indbildte Rigdomme i Jordens Skjød paa Steder, hvor enten direkte Erfaring eller den sammenlignende Geologi godtgjør det Urimelige isaadanne Paastande. For den statistiske Fremstilling af Danmarks Produktionsforhold har denne Udvikling saa meget mere Betydning, som det gjælder om at vise ikke blot de extraktive Industriers faktiske Omfang, men ogsaa de Muligheder for en videre Udvikling eller for nye Virksomheder, som Landet frembyder. Men ogsaa for vort Lands vigtigste Erhverv, Agerbruget, har et nøjere Kjendskab til Landets Overfladedannelser en stor Betydning. Et kort Omrids af Danmarks geognostiske Forhold danner derfor den naturlige Indledning til den følgende Fremstilling produktive Kræfter. af Landets
Formationerne i Danmark. Da Danmark ikke, som saa mange andre Lande, har været udsat for voldsomme Hævninger eller Sænkninger, ere de forsteningsførende Dannelser, hvoraf den dybere Del af vor Jordbund bestaar, paa ganske enkelte Undtagelseiser nær ikke bragte ud af den oprindelige vandrette Stilling, hvori de ere afsatte i Havet. De dækkes næsten allevegne af løsere Lag, bestaaende af Ler og Sand, og det er kun enkelte Steder ved Kysterne eller i de ved Vandløbene frembragte Indsnit, at dybere Lag ere blevne blottede. Ved at sammenholde Iagttagelserne fra saadanne Steder med de Erfaringer,.man har indsamlet ved Brøndboringer rundt omkring i Landet, er man kommet til det Resultat, at, udenfor Bornholm, findes der i den øvrige Del af Danmark under den store Overfladedannelse, der her i Landet almindeligt kaldes "Rullestensformationen", kun Lag tilhørende Tertiær- (den danske Brunkulformation) og Kridtf o r ro at i o n e n. Disse Formationer indeholde hverken hos os eller andetsteds Metalforbindelser (Malme), hvorpaa der kan baseres Bjergværksdrift, men derimod betydelige Mængder af Kalksten og Lerarter, der finde udstrakt Anvendelse til tekniske Øjemed. Uagtet Bornholm kun har et ringe Areal, danner denne Ø ikke desto mindre et i geognostisk Henseende vigtigt Supplement til den øvrige Del af Danmark, idet der her findes af ældre Dannelser baade Granit, henhørende til G r U)1 d fj e l d e t (Urformation), Lag af den cambriske og siluriske Formation (palæozoisk) saavelsom af Jura- og Kridtformationen (mesozoisk), der alle optræde ovre i Skaane *). Naar der i det Følgende er værdiget de bornholmske Formationer saa megen Omtale, er Aarsagen naturligvis den, at der her paa et Terræn af ikke engang 11 O Mil findes betydelige Kvantiteter af højst forskjellige Stenarter, der have givet Anledning til adskillige mere eller mindre heldige industrielle Anlæg. En Fremstilling *) SmIg. A ng elin, "Geologisk Ofversigts-Karta Ofver Skåne med åtfoljande Text", udg. af Prof. Lundgren 1877 og E. Erdmann, Ofversigts. karta ofver Skåne, 1872.
Skaane. 33 af de geognostiske Forhold i Danmark maa altsaa deles i to Afsnit, hvoraf det ene vedrører Bornholm med de ældre Dannelser, det andet den øvrige Del af Landet, hvor der kun 'lindes yngre Dannelser fra Kridt-, Tertiær- og Glacialformationen. Til den rette Forstaaelse af et Lands Jordbund, hvad enten man derved forstaar de nærmest Overfladen liggende Lag, eller tillige indbefatter derunder de i Dybden tioner, er det nødvendigt at sammenligne forekommende Formå. dem med Dannelserne i de omgivende Lande, her altsaa Norge, Sverige, Nord- Tydskland -og England. Det vilde dog føre for vidt paa dette Sted at gaa ind paa megen Detail i denne Henseende, og det maa være tilstrækkeligt at berøre i al Korthed nogle geologiske Forhold paa Jen skandinaviske Halvø, forsaavidt de tjene til at belyse 'de hos os forekommende Formationers Udstrækning og.jordlags Oprindelse. de øvre De Dele af den skandinaviske Halvø, der ligge Danmark nærmest, nemlig Christiansands Stift og det sydlige Sverige, be -staa i Hovedsagen af Grundfjeldet, hvori Gnejs, krystallinske Skifere og gjennembrydende Granit ere de fremherskende Bestanddele, betegnede paa Kortet under Et med rød Farve. Sydranden af det vidtudstrakte skandinaviske Grundfj e l d træder især tydeligt frem i flere ikke meget høje Kjæder, IIallandsaas, Rullen, Søderaas, Maglehems eller Linderøds Aas -og Horneleklint i Nærheden af Lund, der alle stryge fra NV.-SO. Efter de svenske topografiske Kort er Hallandsaas 720, og de andre 600-6:20 Fod høje. De samme, Dannelser optræde endvidere i disse Kjæders Forlængelse paa Bornholm og Ertholmene, der altsaa danne det skandinaviske Grundfjelds længst imod Syd fremskudte Forposter. Langs Randen af disse Grundfjeldets gamle Kystlinier er aflejret i nogenlunde vandrette Lag de c a m b r i s k - s i l u r i s k e S k i f e r e o g K a l k s t e n e samt J u r a formationens mægtige Sandstenslag med under -ordnede Ler- og Kullag i Partiet fra Kullen til Bornholms Sydkyst, altsaa i den samme Strygningslinie som de skaanske Gnejskjæder. Skaane og Bornholm indeholde saaledes et forbindende 3
- alt 34 Strygningalinier. Mellemled mellem Skandinaviens urgamle Grundfjeld paa den ene Side og Danmarks Kridt- og Brunkulformation paa den anden Side. Den omtalte Strygningslinie fra NV.--SO. gjenfindes atter i Kridtformationens Begrændsninger baade imod NO. til de ældre Dannelser og imod SV. til den danske Brunkulformation. Nedenstaaende Figur er et idealt Profil fra SV. -NO. igjennem "Danmark og Skaane, der tjener til at anskueliggjøre Rækkefølgen af de her aflejrede Dannelser. sv. NO. R Rullestensformation. R Brunkulformation. J Juraformation. N Nyere Kridt. P Cambr,» og Silur-Form. S Skrivekridt. G Granit og Gneis. De yngste optræde nemlig længst 'borte fra den skandinaviske Halvø, og efterhaanden som man bevæger sig i Profilets Retning imod NO., kommer man til de nær Overfladen opskydende Rande af stedse ældre Dannelser. Ordenen er den samme, som den, man vilde iagttage fra oven nedefter, hvis man havde et lodret Snit igjennem Lagene lige fra Overfladen ned til Grundfjeldetr nemlig: Brunkulformationen Nyere Kridt Skrivekridt Ældre Grønsand Jura (Tertiær) Danmark Danmark l (med Undt. af (Kridtformation) Bornholm) og Skaane (RhætiskFormation) Silurformation (Palæozoiske Cambrisk Formatloni Formationer) Grundfjeld (Tlrformatiou) Bornholm og Skaane dækket af Glacialformationens Ler- og Sandlag (Rullestens- formationen)..
Afbrydelse i Formationsrækken. 35 Medens der i England og Tydskland findes Lag Perioder i Jordskorpens Udvikling, mangler der i de skandina fra alle viske Lande en Række Formationer, der ere ældre end Juraformationen og yngre end Silurdannelserne, nemlig 'I'riasdannelsen, den permiske Formation, den egentlige Stenkulformation og den devoniske Formation. Det er i disse Formationer, at de bedre Stenkul, Jernsten og Saltlagen e forekomme, der have en saa gjennemgribende Betydning for hine Landes Fabrikdrift, men deraf findes, som sagt, intet Spor paa den skandinaviske Halvø; thi Norges og Sveriges fortrinlige Jern- og Kobbermalme ere langt ældre, idet de ere knyttede til Grundfjeldet, navnlig hvor dette er gjennembrudt af Granit og andre eruptive Bjergarter. Aarsagen til, at der ikke i Skandinavien, ligesaa godt som andetsteds, er afsat Lag i de ovenfor nævnte Perioder, synes kun at kunne forklares derved, at Landet her er blevet hævet derefter ved Be at der da. paany betydeligt i Slutningen af Silurperioden og gyndelsen af Juraperioden atter sænket, saa kunde aflejres Lag dels ovenpaa, dels ved Siden af de siluriske Dannelser. Der efterlades nemlig kun Spor af de organiske saavelsom uorganiske Kræfters Virksomhed i en given Periode, forsaavidt de derved frembragte Produkter afsættes under Vandets Overflade. Efter den her givne korte Oversigt over Formationernes indbyrdes Stilling i Skaane og Danmark ville vi betragte deres Indhold og Forekomst i de enkelte Dele af Danmark. 3*
i 36 Bornholms Granit-Parti. l. Bornholm. Af denne Øs 108/s O Mil indtager Grundfjeldet, der her i Hovedsagen bestaar af Granit, et Fladerum af omtrent 7 D Mil. Trækker man en noget indadbøjet Linie fra Hasle til et Punkt, der ligger 1/4 Mil Ø. for Rønne, og derfra videre til Havet lidt Nord for Nexø, da er alt, hvad der ligger øst og Nord for denne Linie Grundfjeld. Igjennem Midten strækker sig et Højdeparti fra NV. til SO., altsaa i samme Retning som de tidligere omtalte Kjæder i Skaane, og det har en gjennemsnitlig Højde af 300-350 Fod over Havet med jævnt Affald mod NO. Kun i Almindingen er der Granitpartier, der have en Højde af over 400 Fod over Havet, deriblandt Rytterknægten, Øens højeste Punkt, som er 510 Fod højt. Hovedbjergarten er en rødlig, ikke lagdelt Gnejs-Granit, der egner sig fortrinlig til Brolægning, Havnemoler, Fundamenter for Bygninger og arkitektonisk Brug. Det er først i den senere Tid, at man har begyndt at bryde den i større Maalestok paa Hammeren, paa Slotslyngen (Syd for Hammershus), ved Allinge og i Helvedesbakkerne ved Nexø. I Knudsker Sogn ved Rønne forekommer der en smuk graa syenitisk Granit, hvorpaa der allerede for omtrent 60 Aar siden blev aabnet flere Brud. Graniten udføres især til Østersøkysterne og Kjøbenhavn, og Produktionen udgjorde i 1880 over 87,000 Kubikfod imod c. 50,000 i 1876. Dette viser vel et betydeligt Fremskridt; men der er ingen Tvivl om, at Brydningen af denne fortrinlige og let tilgjængelige Stenart maa have en stor Fremtid for sig. Naar der er sagt, at Graniten indtager et Areal af 7 O Mil, maa dette dog ikke forstaas saaledes, som om den. dette Terræn allevegne træder frem i Overfladen, hvilket ikke er Tilfældet. Den er kun blottet umiddelbart ved Kysterne, samt langs Sydranden imellem Rønne og Nexø, eller hvor Vandløbene paa Affaldet mod NO. have dannet dybe Indsnit i de dækkende løse Jordmasser ; thi i det Indre af Granit-Terrænet bestaar Overfladen ellers af Ler og Sand, hvorigjennem kun mindre
Gangdannelser. Kaolin. 37 Granit-Partier rage øformigt op hist og her. Et 1/2 Mil bredt Bælte langs hele Nordostkysten er dækket af Rullestensler, og derfor et af de frugtbareste Partier paa Øen, medens den indenfor liggende Højderyg ("Højlyngen"), der iøvrigt ikke højner sig betydeligt over en største Delen af det foregaaende Parti, danner skarp Modsætning dertil paa Grund af, at her Rullestenssandet er mere fremtrædende. I Graniten er der en Mængde Spalteudfyldninger, de saakaldte G a n g e, der enten indeholde Feldspath-Kvarts eller den mørke, sejge, jernholdige Grønsten. Kun den første Slags Gange have nogen Betydning, naar de have en ikke for ringe Mægtighed og ere tilstrækkeligt storkornede. I Aarene 1873-78 blev der brudt ret anselige Kvantiteter Feldspath-Kvarts paa disse Gange, nærmest for Felc1spathens Skyld, der benyttes ved Glas- og Porcellænsfabrikationen, og der udførtes i Aaret 1877 ikke mindre end c. 7000 Ctn. renset F e l d s p ath. Bearbejdelsen af Feldspath-Kvarts-Gangene standset, da det er vanskeligt at konkurrere med Norge, hvor Feldspathen findes i langt større Mængder end paa Bornholm. I Graniten er I de sidste Aar er der endvidere paa et Par Steder fundet Antydninger af Malme (Kobberkis og Jernglands) og Flusspath, men i altfor ubetydelige Kvantiteter, til at en Brydning deraf vilde kunne betale sig. I nær Forbindelse hermed staar et fra Feldspath-Kvarts hidrørende Forvittringsprodukt, nemlig kvartsholdig K a o l i n (Porcellænsj or.d)., der findes i et nogle hundrede Fod bredt Bælte, som har en Udstrækning af omtrent en Fjerdingvej fra N.-S. langs Vestranden af Graniten i Nærheden af Rønne. Mægtigheden er gjennemsnitlig 20-40 Fod og op til Overfladen, kun dækket af Rullestensler. Kaolinen naaer næsten Allerede i Slutningen af forrige Aarhundrede hentede man derfra denne Jordart til Brug ved den kongelige danske Porcellænsfabrik, men en mere udstrakt Anvendelse fik den dog først i 1871, da der ved Buskegaard anlagdes et større Kaolinslemmeri, hvor Kvartsen skilles fra Kaolinen, for at gjøre denne til Handelsvare. Nu
have Nexø-Sandsten. findes der to saadanne Fabriker, der i 1880 udførte 153,000 Ctn. slemmet Kaolin, hvoraf største Delen gik til Udlandet. Hele den s y d l i g e D e l a f ø e n danner en paafaldende Modsætning til Granit-Terrænet baade ved sin lavere Beliggenhed, jævnere, mod Syd skraanende Overflade og de der forekommende Stenarter, nemlig Sandsten, Skifere og mørkfarvede Kalksten, der ikke træffes noget andet Sted her i Landet, men vel ovre i Skaane. Disse Dannelser ere paa Kortet betegnede med en rødbrun Farve. Af de i Stenarterne fundne er Forsteninger det godtgjort, at Sandstenen. de saakaldte "grønne Skifere", og Alunskiferen tilhøre den r.ambriske, Cementstenen og Lerskiferne den siluriske Formation, og tilsammen indtage de et Areal af 282 O Mil. Det er lutter Kystdannelser hvis, Lag i det Hele taget have et nogenlunde regelmæssigt Fald af c. 50 mod Syd. Dette er Grunden til, at Terrænets svagt bølgende Overflade, som inde ved Granitranden har en Højde af 200 Fod, synker jævnt mod Sydkysten, hvor den har en gjennemsnitlig Højde af 100 Fod over Havet. Hermed staar ogsaa i Forbindelse, at alle Vandløbene i denne Del af Landet. Terrænet derimod en nordostlig Retning. en sydlig, i Granit Sandstenen, den saakaldte "Nexø Sandsten", den samme der forekommer i Nærheden af Lund og ved Cimbrishamn i Skaane, er den ældste af disse Dannelser. Den hviler umiddelbart paa Graniten og strækker sig over et Fladerum paa 11/2 O Mil langs Sydranden af Granitpartiet lige fra Nexø til 1/2 for Rønne. Mil SO. Den har en rødlig eller hvid Farve, og kommer paa mange Steder saa nær Overfladen, at kun en tarvelig Lyngvegetation kan finde Næring derpaa. Sandstenen, hvis største Mægtighed udgjør henved et Par hundrede Fod, kan i nogle Lag have en saadan Haardhed og Fasthed, at den holder sig udmærket godt, naar den udsættes for Vejrligets Indvirkning, og er et fortrinligt Bygningsæmne. I det af Staten i 1754 anlagte "Frederiks Stenbrud" ved Nexø ligge uheldigvis de gode Lag temmelig dybt nede, hvilket ikke er Tilfældet paa. andre Steder, og efterat Bruddet i Stormfloden
Skifere og Cementsten 39 1872 var blevet fyldt med Vand og Beskyttelsen mod Havet delvis ødelagt, er Brydningen der saagodt som opgivet. Man maa haabe, at der engang maa blive foretaget Forsøgsarbejder i en større Maalestok paa forskjellige Steder i Sandstensterrænet, for at dette værdifulde Bygningsmateriale kan blive tilbørligt anerkjendt og benyttet. Ingen af S k i f e r n e, hverken de cambriske eller siluriske, anvendes nu længere til tekniske Øjemed, hvortil de egentlig heller ikke egne sig. I Aaret 1843 anlagdes vel en Alunfabrik ved Limensgade 1/2 Mil SSV. for Aakirkeby, men blev faa Aar efter atter nedlagt. Det er nemlig meget vanskeligt, at faa den af Alunskiferen tilberedte Alun fuldstændig jernfri, og, da man nu let kan skaffe sig ren Alun af Kryolith og Kaolin, vil det ikke kunne betale sig af den bornholmske Alunskifer. at tilvirke den Derimod har en ved Risebæk, Soldatergaarden og Store Duegaard forekommende silurisk Kalksten (Orthoceratitkalk), der har en Mægtighed af 14 Fod, fundet en temmelig udstrakt Anvendelse til Fabrikationen af hydraulisk Kalk ("bornholmsk Cement"), hvorfor Stenen ogsaa benævnes C emen ts te n. Det er en graa Kalksten, der indeholder 10-15 pct. indblandet Ler, og er tidligere under Navn af "bornholmsk Marmor" ogsaa blevet benyttet som Bygningssten i flere af Øens Kirkebygninger og i Hammershus Slot. Skaane, anvendes til Fliser. I Sverige findes den samme Kalksten baade i ved Falkeping og i Kinnekulle, hvor den blandt andet I 1880 udførtes der fra Rønne 180 Kubikfavne Cementsten til en Fabrik ved Kjøbenhavn. En anden mager, mørkfarvet Kalksten "Andrarums Kalk", som danner et underordnet, kun 2-3 Fod mægtigt Lag i de dybere Partier af Alunskiferen især ved Ølenaaen, benyttes ligeledes til Cement. Da Laget er ugunstigt beliggende, forsaavidt som Bearbejdelsen gjør det nødvendigt at bortfjerne mægtige, overliggende Lag af Alunskifer vindes der kun mindre Kvantiteter af denne Kalksten, og den deraf tilvirkede Cement, benyttes næsten udelukkende paa Bornholm.
40 Bornholms Kulformation. Alle disse Stenarter gjenfindes i den Del af Skaane, der ligger mellem Kullen og Cimbrishamn, og maa, som sagt, betragtes som en Række sammenhørende Dannelser, der udgjøre de.t gamle Kystbælte langs de foran omtalte, fra NV.-SO. strygende Gnejs- og Granitrygge. Skiferterrainet er meget frugtbart, hvilket for en Del skyldes. Skiferens Egenskab let at omdannes til Ler ved Forvittringen,. men hidrører dog væsentligst derfra, at Skifer- og Kalkstenslagene paa de fleste Steder ikke naa tæt op til Overfladen,. men ere dækkede af et 10-20 Fod mægtigt Lag af Rullestensler. Foruden de omtalte to Partier, det nordøstlige Granitparti og det sydlige Sandsten s- og Skiferparti, findes der paa Bornholm endnu et tredie, som indeholder Lag fra Jura- og Kridtperioden. Det strækker sig langs Vestkysten fra Hasle til Rønne og derfra videre langs en Del af Sydkysten af øen. Juraformationen (Rhætisk Formation) dannes fortrinsvis af en hvid Sandsten, der har saa ringe Sammenhæng, at den let forvandles til Sand ved at udsættes for Luftens, Frostens og Bølgeslagets Indvirkning. Derfra hidrører den ikke ubetydelige Flyvesandsdannelse, som bedækker en stor Del af Øens Vest- og Sydkyst, og denne vilde let kunne have udbredt sig længere ind i Landet, hvis man ikke itide havde været betænkt paa at forhindre det ved hensigtsmæssig Beplantning. Foruden Sa.ndsten findes der i Jaraformationen ogsaa E: u Il a g, og efter disse sidste betegnes hele Formationen i Almindelighed "den bornholmske Kulformation" *). Paa Grund af den Forstyrrelse, som dens Lag have været udsatte for, ere de bragte ud af deres oprindelige vandrette Stilling, saa at de endog paa sine Steder heide under meget betydelige Vinkler, eller ere brat afskaarne ved de saakaldte "Spring", hvilket i høj Grad besværliggjør Bearbejdelsen af Kullagener *) F o re hh am m er: "Om de bornholmske Kulformationer", Vid. Selsk. naturv. og math. Afh. VII Bd. (1838).
Her Hasle Kulværk. : 41 KulLrydningen paa Bornholm kan ikke med Sikkerhed siges at være begyndt førend i den første Halvdel af forrige Aarhundrede, og der har siden den Tid været anstillet en Mængde Forsøg baade af Enkeltmand og af Interessentskaber. De have dog alle været af temmelig kort Varighed, indtil i Begyndelsen af dette Aarhundrede, og i Aarene 1830-35 var Prod uktionen ved alle Kulværkerne gjennemsnitlig 21,350 Tdr. *). Det var dog først i Midten af dette Aarhundrede, at der skete et væsentligt Fremskridt ved, at flere Interessentskaber enedes om i Forening at drive nærliggende Kulværker og indførte Brugen af Dampmaskiner. Større Kulværker have kun været anlagte paa 3 Steder mellem Hasle og Rønne, nemlig: 1) "Hasle Ku l v æ r k", tæt Syd for Hasle, hvor der findes mindst t7 Kullag, der falde 8-140 mod Syd. De enkelte Lag have en Tykkelse, der varierer mellem 114 og 3 Fod, og den samlede Mægtighed af alle Lagene udgjør henved 16 Fod. Om Produktionens Størrelse ved dette Kulværk haves de paalideligste Efterretninger for Aarene 1841-1857**), da den gjennemsnitlig udgjorde 25,302 Tdr.; den største Produktion var i Aaret 1850, nemlig 41,105 Tdr., den mindste i Aaret 1841, nemlig 11,167 Td.; men ogsaa efter den Tid har den næppe været underkastet betydelige Forandringer. I det mindste vides det, at den var 24-,426 Tdr. i Aaret 1871. Kulværket nedlagdes 1876, men det dermed forbundne Teglværk er endnu i Virksomhed. 2) K ulværket ved Mun dingen af Bagaa kaldtes i den senere Tid "Sorthat Kulværk". kjendes mindst 8 Kullag; der falde 3--19 o mod SO., og udmærke sig ved en usædvanlig stor Mægtighed, saa at et af dem, "Femalens Randen" ***) endog har den usædvanlige Tykkelse af 8-10 Fod; men de her opgravede Kul ere langtfra saa gode som ved de to andre Kulværker. Der har derfor været Perioder i dette Aarhundrede, *) F. Thaarup "Bornholms Amt samt Christiansø" 1839. **) Meddelt af Skolelærer S i e r s t e d i Hasle. *U) "Rand" er en bornholmsk Betegnelse for "Lag".
- 42 Sorthat Kulværk. da der ingen Brydning fandt Sted i dette Kulparti. Efter Opgivelse fra Ejeren var Produktionen her i 1873-75 omtrent 20,000 Tdr. aarlig, hvoraf der solgtes 15,000 Tdr. til Forbrug paa Øen til en gjennemsnitlig Pris af l Kr. 75 Øre pr. Td. I 1876 steg den til 42,000 Tdr., da Hasle Kulværk var nedlagt; men sank atter i 1877 til 22,750 Tdr., hvorfor der betaltes gjennemsnitlig l Kr. ]2 Øre for Td. Dette Kulværk blev nedlagt 1880. 3) "Sorthat Kulværk", umiddelbart Nord for Blykobbeaaens Munding. Her er paavist 18 Kullag, der falde 450-70 o mod ONO., og da Kullagene baade i Henseende til Antal og Mægtighed stemme nogenlunde overens med Hasle-Lagene, er der meget, der taler for, at de ere sammenhørende, uagtet Lagstillingen er saa højst forskjellig. Schakternes største Dybde var her 150-160 Fod. Hvor stor Produktionen har været, kjendes kun for nogle enkelte Aar, men deraf fremgaar dog, at den ingenlunde har været ubetydelig, uagtet man her arbejdede under meget ugunstige Lejringsforhold paa Grund af Lagenes stejle udgjorde: i 1844... 6,317 Tdr. i 1845... 9,900 i 1846... 15,582 i 1856... 20,000 *) i 1857... 26,000 hvoraf de 56 pct. vare store Kul. Fald. Den Med Kulværket, der nedlagdes i Aaret 1868, var i.de senere Aar forenet et Teglbrænderi og et Glasværk. De bornholmske Kul ligne i deres Ydre mere Brunkul end egentlige Stenkul, og have vel altid været meget yndede af Øens Beboere til Husholdningsbrug, men indeholde m a n g e A s k e bestanddele,' meget.hygroskopisk Vand, saa at de revne og smuldre ved at udsættes for Luften, og kunne derfor ikke taale længere Transport, og de have gjennemgaaende en ringere B r re n d s e l s v æ r d i end engelske Stenkul. Dette fremgaar tydeligt *) J e s pe r s e n: En Skitse af Sorthat Kulværk. 1866. S. 23.
Sorthat Kulværk. 43 af nedenstaaende kemiske Undersøgelser af de bornholmske Kul og almindelige engelske Dampskibskul. *) Håsle-Kul.. Bagaa-Kul Sorthat-Kul _. Kulstof. Brint. I 45,0 47,3 49,8 3,3 2,9 3,4 Ilt og Kvælstof. 13,4 14,6 16,6 I mængde. 16,2 8,3 15,7 Aske- Hygroskopisk Vand. 22,1 26,9 14,5 Engelske Stenkul... 74,3 4,3 11,2 1,0 9,2 Ved direkte Forsøg med større Kvantiteter Kul har manfundet, at 31/2 Td. bornholmske Stenkul udvikle samme Varme som 2 Alle de tre ovennævnte Kulværker er e, som sagt, nu forladte, Tdr. engelske Stenkul. og efter de temmelig storartede, men resultatløse Forsøg, der foretoges. af et tydsk Aktieselskab i Aarene 1870 76 ved Hasle Kulværk, er det næppe rimeligt, at man paany vil optage Kulbrydningen paa Bornholm. Der har tidligere været brudt Kul paa flere Steder langs Kysten Syd for Rønne, hvor der findes en Mængde mindre Kullag **), men ogsaa disse Forsøg ere efter kortere eller længere Tid opgivne. Kulformationen paa Bornholm er en Fortsættelse af den skaanske, der i det Hele taget har gunstigere Lejringsforhold, og de bedre Kulsorter tillige en noget større Brænd selsværdi. Foruden Sandsten og Kul forekommer der i den bornholmske juraformation endvidere forskjellige og fortrinlige Lerart e r, deriblandt ogsaa ildfast Ler, der anvendes til Lervarer og Mursten, samt Jernsten, som indeholder 37 Procent Jern. Den sidste vilde sikkert være bleven benyttet som Jernmalm, hvis de bornholmske Kul havde egnet sig til Jernudsmeltning. Hvor langt Juraformationen strækker sig ind i Landet, vides ikke med Sikkerhed, da man ikke har havt Lejlighed til at forfølge den mere end en halv Fjerdingvej fra Kysten, og dette har endda kun været Tilfældet paa et Sted, nemlig ved Hasle Kulværk. *) Oversigt over Yidenskaberaes Selskabs Forbandling'er for 1873. S. 164. **) Jespersen: Liden geognostisk Vejviser paa Bornholm. 1865. S.27.
hvis 44 Ældre Grønsand. Kridtformationen (ældre Grønsand) optræder dels inde i Landet i Partiet V. for Nykirke, NO. for Rønne, mellem Kulformationen og Graniten, dels ved Kysten SO. for Rønne i Nærheden af Fiskerlejet Arnager. De her optrædende Stenarter ere en hvid lerblandet Kalksten (Arnagerkalk), en hvidgraa eller gul Mergel, og en vandførende Grønsandsten, i hvis dybeste Del der forekommer et 2 Fod mægtigt Lag med F o 8 f o r i t k n o l d e, der indeholde 30 Procent fosforsur Kalk. De sidste vilde kunne ha-ve faaet nogen Betydning, hvis de ikke ha-vde været saa kvartsblandede, at de vanskeligt kunne bringes i en tilstrækkelig findelt Tilstand, for at blive tjenlige til at anvendes som mineralsk Gjødning. 2. Den øvrige Del af Danmark. Den nys beskrevne store Afvexling i Sten arternes Beskaffenhed paa et saa lille Areal som 11 D Mil staar i en paafaldende Modsætning til Ensformigheden i hele den øvrige Del af Landet, Underlag kun dannes af Kridt- og Brunkulformationen. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at den. ældste af dem, Kridtformationen, maa hvile paa de endnu ældre Formationer, der træffes baade i Skaane og paa Bornholm; men man er hidtil ikke trængt ned til saa store Dybder, at man har nogen direkte Iagttagelse at støtte sig til. Af de Boringer, der have givet værdifulde Oplysninger om vore geognostiske Forhold, bør især fremhæves den, der i Aaret 1872 foretoges ved Aalborg, tildels med et videnskabeligt Formaal for øje *), og som tillige *} Den foretoges af Brøndboringskompagniet i Aalborg, og en Del af de dermed forbundne Omkostninger udrededes af det Classenske Fideikommis og Etatsraaderne Tietgen og Suhr.
- 120-1150 - 1150-1272 Skrivekridt Brøndboringen ved Aalborg. 4:5 er den dybeste, der hidtil er foretaget her i Landet, idet man naaede ned til 1272 Fods Dybde. De der gjennemborede Lag vare: fra 0-120 Fod Ler og Sand, - med overordentlig lidt Flint, - en graahvid, kiselrig Mergelkalksten, og denne sidste har en umiskjendelig Lighed med den i det Foregaaende omtalte "Arnagerkalk" paa Sydvestkysten af Bornholm. Resultatet af denne, Boring er altsaa for det Første, at Skrivekridtet ved Aalborg har en Mægtighed af omtrent 1000 Fod, og for det Andet, at der under denne findes en Mergelkalksten, som ligner Grønsandsdannelsen paa Bornholm, der derovre hviler umiddelbart paa Juraformationens Sandlag. Der synes herved at være tilvejebragt en tidligere ukjendt Tilslutning mellem Formationerne paa Bornholm og dem, der forekomme i den øvrige Del af Landet. Hvis man nu i det nordlige Jylland vilde søge efter Stenkullag, bør man altsaa være forberedt paa, at man maa trænge ned til en Dybde af mindst 12-1400 Fod igjennem Kridtformationen, førend der kan være Tale om under denne at naa de Sandsten s- og Lerlag, hvori de svenske og bornholmske Kul forekomme. Dernæst er det et Spørgsmaal, om Formationen paa dette, Sted overhovedet er kulførende, og da i hvilken Dybde, saavelsom om det i heldigste Tilfælde alligevel vil kunne svare Regning paa Grund af Dybden, Vandtilstrømningen og Kullenes Beskaffenhed. Endnu misligere stille Forholdene sig, hvis Hensigten var at finde den egentlige Stenkulformation, hvortil man hidtil ikke har set den ringeste Antydning, hverken paa den skandinaviske Halvø, i det nordlige Tydskland eller i den sydøstlige Del af England. Da der for faa Aar siden er fremkommet Forslag om at søge efter Stenkul i det nordlige Jylland, fordi man ikke kjendte, eller i det Mindste ikke forstod at vurdere de ere disse her fremdragne som et Exempel paa, ovenfor nævnte Iagttagelser, hvorledes Geognosien kan give værdifulde Vink i Spørgsmaal af mere praktisk Beskaffenhed, naar den støtter sig paa planmæssige Undersøgelser med Tilsidesættelse af ensidige og ubegrundede Formodninger.
- Det 46 Skrivekridt. a) Kridtformationen. Hvad Kridtformationens enkelte Lag i den her omhandlede Del af Landet angaar, da maa man skjelne mellem Skrivekridt, der er det ældre og altsaa> dybere liggende, og "Nyere Kridt", der er det yngre Led, aflejret ovenpaa Skrivekridtet. Til det "Nyere Kridt" hører Faxekalk, Limsten, Saltholmskalk, Blegekridt og en yngre Grønsandsdannelse. Skrivekridtet. er en blød, afsmittende, jordagtig Kalksten, hvis finkornede Beskaffenhed tyder paa, at den maa være afsat i dybt og roligt Vand. Det indeholder en Mængde Forsteninger, mest af lavere Dyreorganismer, der have levet i Kridthavet, som f. Ex. Dele af Blæksprutter (Vættelys), Skaller af Muslinger, Søpindsvin og Bryozoer (Mosdyr). Naar det er rigt paa saadanne Forsteuinger hvilket er Tilfældet med, Kridtet. i Møens Klint, kan det ikke anvendes til Skrivemateriale, hvorimod Kridtet i Stevns Klint er mere frit derfor. Lagdelingen er som ottest men utydelig, giver sig dog tilkjende i de talrige, lagvis aflejrede Flintknolde, hvis Tykkelse sjeldent overstiger nogle faa Tommer, medens den indbyrdes Afstand mellem Flintlagene udgjør 1-6 Fod. Al Flin t bestaar af Kiselsyre, og den, der forekommer i Skrivekridtet, har en sort Farve paa Grund af indblandet Kulstof. Det er højst rimeligt, at største Delen af disse uformelige Flintknolde oprindeligt have været Kiselsvampe, hvis Kiselnaale have udøvet en Tiltrækningskraft til Kiselsyre, der har. været opløst i Havvandet. Hulhederne ere derved blevne mere eller mindre udfyldte, eller hele Svampen saa indhyllet i den saaledes tiltrukne Kiselsyre, at.organismens Form endog kan være aldeles ukjendelig. er vel bekjendt, at Flinten har været et aldeles uundværligt Materiale for Landets ældste Befolkning til deraf at danne mangeformede Redskaber, da den, foruden at være i Besiddelse af en betydelig Haardhed, tillige har et muslet Brud, der gjør, at man ved Sønderslagningen let kan fremkalde en skarp Æg, hvor to Brudflader støde sammen. Der forekommer i Skrivekridtet ogsaa en anden Slags Knolde, bestaaende af den gule, metalglindsende Svovlkis
Skrivekridtets Udbredelse. 47 (Svovljern), der omtrent har samme Haardhed som Flinten, hvorfor den i ældre Tider benyttedes til at slaa Ild med. Største Delen af den i Kridtet indesluttede Svovlkis er dog ved Luftens og Vandets forenede Indvirkning omdannet til rødbrun Jernokker. Foruden paa Møen og i Stevns optræder Skrivekridtet paa flere Steder i det sydlige Sjælland, f. Ex. i Nærheden af Ringsted, ved Vester-Egede og Vordingborg, paa Falster og i den østlige Del af Lolland; dog ligger det paa Steder dybere end Havets Overflade. I Jylland de tre sidstnævnte træffes det i Partiet fra Mariager til Aalborg, i den sydlige Del af Vendsyssel, i Øster Hanherred, Thy, paa Mors og i den nordøstlige Del af Salling. Da nu Skrivekridtet endvidere er kjendt baade i den sydvestlige Del af Skaane og paa Rugen, fremgaar heraf, at det optræder i eller nær Overfladen i et Bælte, der har den samme Strygningsretning som de foran omtalte ældre Dannelser, nemlig fra NV. til SO. Medens Kridtet i Stevns Klint kun. har været underkastet den samme r e g e.l m æs s ig e og langsomme Hævn i n g som hele Landet, uden at Lagenes relative Stilling derved er undergaaet nogen væsentlig Forandring,. er Forholdet derimod ganske anderledes i Møens Klint. *) I Istiden (Glacialperioden), hvoraf der senere gives en Skildring, ere Lagene her blevne bøjede, sønderbrudte og forskudte imellem hina n d e n paa den mest regelløse Maade, saa at intet træffes paa oprindeligt Lejested. Hele Dronningestolen er. sanledes en Samling af lutter store kantede Brudstykker, der ved Sidetryk ere sammenhobede og trykkede ind imod hinanden, saa at hele Klinten egentlig danner en uhyre stor Brecciedannelse, hvori hvert enkelt Brudstykke har de lagvis aflejrede Flintknolde ordnet paa sin Maade. Baade i de nordligste og sydligste Kridt- *) Puggaard, Møens Geologi. 1851. Johnstrup, Hævningsfænomenerne i Møens Klint (Forhandlinger ved de Skand. Naturf. Møde 1873, S. 69} og paa Rugen (Zeitschr. d. Deutscb. geol. Gesellsch., 1874, S. 533).
48 Møens Klint. klinter ses 70-150 Fod tykke Kridtflager skudte over hinanden, paa andre Steder bestaar en Kridtklint af en eneste stor Fold i den sammenskruede Kridtmasse, og imellem alle de 2-400 Fod høje Klinter ere Mellemrummene, de saakaldte "Fald", fyldte med Rullestensformationens Sand- og Lerlag. dækket af frodige Bøgeskove, og Alt er her ved denne forenede Samvirken af uorganiske og organiske Kræfter er Møens Klint ikke blot blevet den paa vexlende Naturskjønheder rigest udstyrede Egn i Danmark, men er overhovedet noget aldeles enestaaende i sit Slags. Vel ere Klinterne pall. Riigen dannede ved et lignende Sidetryk og fremvise de samme geologiske Fænomener; men paa en enkelt Undtagelse nær, i Partiet omkring Stubenkammer, hersker der i de øvrige Klinter en stor Ensformighed i Maaden, hvorpaa Forstyrrelserne ere foregaaede i det Riigenske Skrivekridt. Den vigtigste Anvendelse af Skrivekridtet er som Skrive- og Farvemiddel, til Cement og Jordforbedring. Derimod anvendes det kun i ringe Mængde til Kalkbrænding, ikke fordi det ikke er re t nok, thi det indeholder 99 pct. kulsur Kalk; men paa Grund af dets jordagtige Beskaffenhed indeholder det meget Vand, der uddrives ved Brændingen tilligemed Kulsyren. Den brændte Kalk bliver derved altfor porøs og har for ringe Sammenhæng, hvilket medfører Vanskeligheder ikke alene ved Brændingen, men ogsaa ved Opbevaringen og Benyttelsen. "Nyere Kridt" er en af Forchhammer i Videnskaben indført Benævnelse *) for den i Danmark og Skaane forekommende yngre Dannelse, der er afsat ovenpaa Skrivekridtet. Dette iagttages tydeligst i Stevns Klint, hvor Lagfølgen fra neden opefter er: Skrivekridt, "Nyere Kridt", og øverst Rullestensler. Det "Nyere Kridt" indbefatter forskjellige Stenarter der, næsten udelukkende bestaa af kulsur Kalk, hvori de altsaa ligne Skrivekridtet, men adskille sig derfra ved at være Kystdannelser, *) Forhandlinger v. Skand. Naturf. Møde 184:7. S. 528.
Dens Koralkalk. 49 eller i det Mindste afsatte paa mindre dybt V :nj. 'medens Skrivekridtet er en udpræget Dybvandsdannelse, o.g der maa altsaa være sket en Hævning af Havbunden i Tiden mellem Aflejringen af disse to. Formationer. Forskjellen mellem dem giver sig ogsaa tilkjende deri, at der er visse Fo.rsteninger, der vel findes i Skrivekridtet, men ikke i det "Nyere Kridt". De til den sidstnævnte Formation hørende Stenarter ere: l) Ko.ralkalken i Faxe-Bakke, hvorefter den ogsaa benævnes "Faxekalk". Fremkomst paa dette Sted skyldes gunstige Betingelser for en frodig Væxt af s t.æ r kt fo.rgrenede Koraller, ved hvis forenede Virksomhed der her er opbygget en fuldstændig Koralklippe. hvis højeste Punkt nu ligger. 225 Fod over Havet. Forsaavidt man hidtil har havt Lejlighed til at gjøre Iagttagelser herover, synes Koralklippen at have en noget langagtig Form, hvis største Udstrækning (fra NV.-SO.) udgjør omtrent 3000 Fod, medens den derimod fra NO.-SV. kun er 1600 Fod bred. Hvad dernæst Mægtigheden angaar, da er man ved Kalkbrydningen i Faxe-Gruber trængt ned til en Dybde af omtrent 80 Fod under Bakkens højeste Punkt, uden at man hidtil har kunnet spo.re Underlaget, o.g der er megen Sandsynlighed for, at Faxekalken har en Mægtighed af 120-150 Fod paa Midten af Bakken *). Koralkalken (Faxekalken) har gjennemgaaende en gulhvid Farve, men iøvrigt et meget forskjelligt Udseende, alt efter Mængden af de i den aflejrede Koralgrene og efter den større eller mindre kemiske Eftervirkning, den har været udsat for, Snart er den meget tæt og noget krystallinsk og kaldes da ofte i daglig Tale "Faxe-Marmo.r", snart er den "pibet", naar Mellemrummene ikke ere blevne fuldstændig udfyldte med Kalkslam, og endelig træffes der ogsaa Partier, hvor Kalkstenen har en saa ringe Sammenhæng, at den ikke taaler at udsættes for Frostens Indvirkning skjørne, og henfalder da let til Kalkgrus. uden at *) nfaxekalkens Dannelse". Kgl. d. Vidsk. Selsk. Sko 5te Række, nat. og math. Aili. 7de Bd. 4
c.. D(:ltlll 1776 50 Bruddene i Faxe-Bakke. FOT3kjd i Kalkstenens Beskaffenhed har naturligvis stor Betydning med Hensyn til Benyttelsen, da det kun er de fastere Varieteter, der kunne anvendes til Kalkbrænding, uagtet de alle have samme kemiske Beskaffenhed (99 pct. kulsur Kalk). Som et Hele betragtet maa Faxekalken betegnes Grad porøs Kalksten, hvilket især skyldes forgrenede Form i Modsætning til mange som en i høj Korallernes stærkt af Nutidens revdannende Koraller, der ere mere massive og halvkugleformede. Af Kalkklippens store Porøsitet i Forbindelse med dens forholdsvis betydelige Højde over Havet følger, at der aldrig samler sig Vand i Gruberne, hvilket betydeligt letter. Brydningen Da Kalkstenen i den højere Del af Faxe-Bakke kun ligger et Par Fod under Overfladen, er man allerede langt tilbage i Tiden bleven opmærksom paa den, og har anvendt den til grovere Kunstgjenstande og til Bygningssten i nærliggende Kirker*), og det er sikkert, at man har brudt og brændt Faxekalk i Midten af det 17de Aarhundrede. Benyttelsen af Faxekalken har dog først i dette Aarhundrede faaet Betydning som Udførselsgjenstand, da flere nye Gruber bleve aabnede, de gamle fordybede, og efterat der i 1843 og 1860 var anlagt tvende Havne ved Faxe Strand, der senere bleve forbundne med Gruberne ved en Jernbane (j fr. III S. 82-83 **). Hvormeget Benyttelsen af denne fortrinlige Kalksten er tiltaget i Løbet af de sidste 30 Aar, ses bedst af nedenstaaende Oversigt over Mængden af Kalksten, der er udskibet ved Faxe Strand ***) : 1850. Kubikfv. 1870. 5563 Kubikfv. 1855. 1860. 3387 3567 1875 1880 9188 6422 1865. 5521 1881... 6877 og den største Udførsel var i Aaret 1876, da den udgjorde 10,698 Kubikfv. Hele Produktionen vil man komme meget nær ved at *) B r a s c h: Vemmetoftes Historie III S. 232. *.) Den der omtalte Kjøge-Faxe-Bane er bieven aabnet d. 30. Jan. 1879. *"'*) Ifølge godhedsfuld Meddelelse af Landinspektør H a n s e n i Faxe.
Bryozokalk. 51 lægge til ovenstaaende Tal 10 pct. for Mur- og Fyldsten og desforuden 400 Kubikfv. Kalksten, der aarlig ere leverede fra Bruddene til de omliggende Kalkovne. I den nyere Tid benyttes de tættere og fastere Varieteter af Faxekalken ogsaa som Bygningsmateriale. Den egentlige Koralkalk, der i k k e er l a g d e l t, indeholder ingen Flintlag, som andre Kalkstene, men kan nok paa sine Steder være gjennemvævet med en chalcedonlignende Kvarts, og er da ikke anvendelig til Kalkbrænding. Imellem de større Partier af ægte Koralkalk forekomme lagdelte Masser af den nedenfor omtalte Bryozokalk med meget faa Koraller og samme vexlende Beskaffenhed i Henseende til Tætheden, som den egentlige Koralkalk. Faxebakke er det eneste Sted i Danmark, hvor man hidtil har fundet denne Kalksten *), og udenfor Landet blev den først i Aaret 1866 paavist ovre i Skaane ved Annetorp, ikke langt fra Malmø, hvor den kun er lidet hævet over Havet **). Uagtet dens ringe Udstrækning paa det sidstnævnte Sted, har det dog altid Interesse, at den nu er fundet et Sted udenfor Faxebakke og man er derefter berettiget til at formode, at denne værdifulde Kalksten ogsaa maa. kunne fineles flere Steder. De andre Kalkstene, der tilhøre det nyere Kridt, kunne sammenfattes under den almindelige Betegnelse af: 2) Bryozokalk, hvis Hovedmasse bestaar af mere eller mindre ved Vandbevægelsen sønderbrudte Bryozoer (Mosdyr), og kan derfor nærmest betragtes som en sandstenlignende Kalk -sten. Den indeholder lagvis afsat, hornstenagtig Flint, der oftest har en graa Farve, medens Skrivekridtets Flint er sort, har muslet Brud og forekommer i Knolde. Den mest karakteristiske er Bryozokalk den saakaldte Lim -sten, der i Stevns Klint findes over Skrivekridtet, har en Mæg- *) Vel findes der ovenpaa Kridtet i Stevns og efter Sigende ogsaa i Herfølge og paa Mors en Kalksten, der staar Faxekalken nær, og som sandsynligvis er en samtidig Dannelse; men den har kun en Mægtigbed af et Par Fod, indeholder færre Forsteninger og har i det Hele taget for ringe Betydning til at medtages her... ) Oversigt over Videnskabernes Selskabs Forhandl. 1866 S. 258. 4*
52 Limsten. Saltholmskalk. Blegekridt. tighed af omtrent 50 Fod, og indeholder en Mængde bølgeformige Flintlag paa indtil 1 Fods Tykkelse. Fra Stevns Klin] udbreder Limstenen sig igjennem Stevns Herred til Omegnen af Kjøge, men antager derefter i den nordøstlige Del af Sjælland, i Terrænet mellem Kjøge Bugt og Helsingør, en større Fasthed ogtættere, krystallinsk Struktur paa Grund af en lignende kemisk Eftervirkning som den, der omtaltes ved den tætte Faxekalk.. I det sidstnævnte Parti kommer Kalkstenen ikke tilsyne i selve Overfladen og er f. Ex. i Omegnen af Kjøbenhavn dækket af' et omtrent 40 Fod mægtigt Lag af Rullestensler, medens den ovre paa Saltholm og i Skaane ved Limhamn, i Nærheden af Malmø, ligger meget nær ved Overfladen. Denne Varietet af' Bryozokalk benævnes S alth o l m s k a l k, fordi den tidligst var' kjendt paa Saltholm. Sa1tholmskalken findes endvidere tæt Nord for Grenaa, og' Limstenen i Strøget fra Randers til Nibe og Løgstør, saavelsom Nord for Limfjorden fra Aggersund til Bulbjerg og i Hanstholm.. En tredie Varietet af Bryozokalk er Blegekridt, en finkornet Kalksten, der har et svagt gulligt Skjær og er afsmittende, hvorfor den let kan forvexles med Skrivekridt. Blegekridtet er ikke saa rent som Saltholmskalken og Limstenen, da det kun indeholder fra 98---95 pct. kulsur Kalk, alt efter den mindre eller større Mængde fremmede Stoffer, der ere indblandede' deri. Det indeholder vel Flintlag, men de ere ikke saa regelmæssige som i Limstenen. Den finkornede Beskaffenhed tyderhen paa, at Blegekridtet maa være afsat i roligere Vand, end de to forannævnte Varieteter, og de vigtigste Findesteder ere Thy, Mors, Hjerm og Vejrum, i Nærheden af Holstebro, samt Daugbjerg og Mønsted, altsaa i dethele taget vestligere end Limstenen.. Alle disse Varieteter af Bryozokalk, der danne Hovedmassen af det "Nyere.Kridt", forekomme altsaa, som Kortet. udviser, i tvende adskilte Partier, et i det nordlige Jylland og et andet i den østlige Del af Sjælland (og i Omegnen af Malmø). Hvorvidt der er en direkte Forbindelse mellem dem, vides ikke" men det er i p.øj Grad rimeligt, naar man s r hen til den store
Grønsandsten. 53 Mængde Saltholm skalk-rullesten, der findes i den østlige Del af Djursland mellem Grenaa og Ebeltoft, samt i Odsherred ved Klintebjerg. Paa begge disse Steder ligge Kalkstenene sammen med Granit-Rullesten, Flint o. s. v. i mægtige Gruslag og udsøges deraf for at benyttes til Kalkbrænding. Da det ved Anvendelsen af en Kalksten, hvoraf man vil tilberede brændt Kalk, næstefter Renheden, især kommer an paa,.at den har en tilstrækkelig Fasthed, saa at den efter Brændingen ikke for let smuldrer eller luftlædskes, er Saltholmskalken den Varietet af Bryozokalk, der især egner sig dertil. Vel benytter man ogsaa Limsten og Blegekridt, men kun i.de nærmest ved Findestederne beliggende Egne. Ved Stevns Klint og Bulbjerg dannes der af Limsten en særegen Art Bygningssten, de saakaldte "Kridtsten", der i Form af store Mursten saves ud af Kalkklippen. Paa Grund af deres Porøsitet indsuge de let Fugtighed og kunne derfor ikke benyttes paa ethvert Sted i en Bygning. Ved Mønsted har man i den nyere Tid indført en mere rationel Brydning af "Blegerne", som de der kaldes, nemlig i.aabne Brud, istedetfor i de fra gammel Tid anvendte underjordiske Gange ("Kover"), der endnu findes i Nabosognet Daugbjerg. Til det nyere Kridt hører endvidere: 3) Grønsandstenen (den yngre Grønsandsdannelse) ved Kjøge Aa, ikke langt fra Byen Lellinge. Det er en graalig, kalkholdig Sandsten, der hviler paa Bryozokalk (Saltholmskalk og Limsten), og er altsaa det yngste Led af det "Nyere Kridt". Forude.n ved Lellinge kjendes denne Dannelse ogsaa ved Gjedserodde paa Falster. Ved Boreforsøg er det godtgjort, at den yngre Grønsandsdannelse ved Lellinge*), ligesaavel som den ældre paabornholm, ere vandførende, hvilket senere hen vil blive berørt, hvor der er Tale om de i Danmark forekommende vandførende Lag i Almindelighed. ) Vidsk. Medd. fra den naturhist. Forening 1876 S. 1.
54 Brunkulformationen. b) Brunkulformationen er udbredt over hele den Del af Jylland, der ligger Syd for Kridtformationen, samt i' den nordvestlige Del af Fyen og Sjælland, og Grændselinien mellem dem gaar nogenlunde parallel med de foran omtalte Strygningslinier i alle de andre Formationer i Skaane og Danmark. Det gjælder om Brunkulformationen, ligesaavel som om Kridtformationen, at den i Reglen er dækket af Glacialdannelserne og kun undtagelsesvis ses blottet, hvor den træder frem i Dagen ved Kysterne eller i dybere Indskæringer f. Ex. ved Jernbanegjennemsnit, ligesom den ogsaa er paavist paa mangfoldige Steder ved Brøndboringer. En egentlig Paaløjring af denne Formations Lag paa Kridtformationen er det kun lykkedes at iagttage paa et Par Steder, hvoraf især en Brøndboring, der foretoges i Fredericia i Aaret 1875, har særegen Interesse. Man naaede Kridtformationens Kalksten med underordnede Lag af Flint i en Dybde af 420 Fod og forfulgte Fods Dybde, da man saa opgav Boringen. den derfra indtil 590 Her havde Brunkulformationen altsaa en Mægtighed af 420 Fod, men der haves Exenipler paa, at den andre Steder er endnu mægtigere. Man har saaledes ved Aarhus gjennem boret Lag, henhørende til Brunkulformationen, indtil 450 Fod, ved Rodstenseje til 590 Fod, og ved Frijsenborg til 647 Fod, alt regnet fra Overfladen, uden at man paa disse Steder kom ned til den underliggende Formation. De vigtigste Bestanddele i Brunkulformationen ere Glimmerler og Glimmersand, medens derimod de andre, som plastisk Ler, jernholdig Sandsten, Brunkul, Moler og Cementsten, kun udgjøre en forholdsvis forsvindende Del af det Hele. l) Glimmerleret er stenfrit, har oftest en graabrun Farve og er let kjendeligt fra vore andre Lerarter paa den store Mængcre Glimmer, der findes deri. Det sorte Glimmerler ("Alunjord") indeholder Svovlkis, som giver sig tilkjende ved at denne omdannes til Jernvitriol, naar Leret henligger udsat for Luftens Indvirkning, og kan derfor ikke anvendes til Jordforbedring, da
Brunkulformationens Jordarter. 55 Jernvitriolen virker som Gift paa Planterne. Ved Jernbanegjennemskjæringen i Nærheden af Sellerup, S. for Vejle Fjord, saas indtil 60 Fod mægtige Lag af sort Alunjord. Der er i ældre Tider gjort mislykkede Forsøg paa at benytte den til Alunfabrikationeu, medens derimod det brune Glimmerler finder udstrakt Anvendelse ved Teglstensfabrikationen. og er ogsaa det Materiale, der fra Arilds Tid er benyttet til den velbekjendte Jydepotte-Industri, især i den sydvestlige Del af Jylland. 2) Glimmersandet, der eriigesaa udbredt som Glimmerleret, er let kjendeligt fra Rullestenssandet derpaa, at Kvartskornene ere overordentlig fine, og paa den store Mængde Glimmerblade, der er indblandet deri. 3) Plastisk Ler med ildrød, grønlig eller lysegul Farve forekommer heldigvis meget sjeldent, og findes især paa begge Sider af Lillebælt, Nord for Fredericia og Strib, samt paa Refsnæs i Sjælland. Det er aldeles sten- og sandfrit, i tør Tilstand saa haardt som Sten, og udtørres i tørre Sommere i den Grad, at det er gjenuemfuret af Revner, der kunne være flere Fod dybe og adskillige Tommer brede. Denne Lerart, der er den stiveste af alle her i Landet forekommende, er det saa godt som umuligt at bearbejde med Ploven, hverken i tør eller fugtig Tilstand, og den vilde være en stor Plage for Landmanden overalt, hvor den fandtes i eller meget nær Overfladen. 4) Brunkul, hvorefter hele Formationen fører Navn, er hidtil kun fundet paa det er et indenlandsk Brændselsmateriale, et begrændset Antal Punkter, men, da nærmere Rede for dets Udbredelse og Beskaffenhed. bør der her gjøres Paa den sydøstlige Del af Thyholm blev i 1843 foretaget en Søgning efter Brunkul i. "Døjbjerg" Der forefandtes to Lag paa henholdsvis 2 og 4 Tommers Mægtighed, indlejrede i Sand,. hvorved der kun vandtes 20-30 Tdr. Kul, og Lagene skulle ikke senere være blevne bearbejdede. Omtrent paa samme Tid fandt man ved 'en Brøndgravning i Byskov i Hygom Sogn, Nordvest for Lemvig, et Brunkullag, der sandsynligvis er det samme, som i Aaret 1850 blev be-
. De 56 Brunkullag.: arbejdet ved Ellemosegaard, nærmere Limfjorden paa den nordre Side af det mellemliggende Bakkestrøg. Kullaget, der hviler paa Glimmersand, havde i selve Bakkeskraaningen en Mægtighed af 1/2-3 Fod. Det var dækket af 40-50 Fod Ler og Grus, og Kullene benyttedes kun i et Aars Tid, nærmest paa Grund af Vanskelighederne ved at trænge mægtige Jordlag. ind under saa Under lignende Forhold er der ogsaa paavist Brunkullag ved Nørre- Vium, ø. for Ringkjøbing, ved Sandfeldgaarde i Skjernaa-Dalen og et mindre Lag ved den nordlige Ende af Hald-Sø; men intet af dem har været Gjenstand for planmæssig Bearbejdelse. Kun de nærmest Boende have fra Tid til anden fremdraget mindre Kvantiteter af disse Lag, der da atter tildækkes af nedskredne Masser. Den Egn, hvori Brunkullagene forekomme hyppigst og i størst Udstrækning, er aabenbart Partiet omkring Silkeborg, hvor man allerede langt tilbage i Tiden har kjendt et 17 Tommer mægtigt Brunkullag i Skrænten af en 70-80 Fod høj Bakke i Them Sogn, Vest for Salten-Langsø, og ikke sjeldent støder man paa endnu mægtigere Lag ved forskjellige Jordarbejder. Det er ogsaa her, at der paa Fiuantsministeriets 'Foranstaltning i. Aaret 1861 foretoges en større og planmæssig ledet Undersøgelse af de jydske Brunkul *), og Resultatet var " at sel v pa dette Sted, hvor Kullaget havde en større Udstrækning, led de' af de samme Fejl, som tidligere ere omtalte ved de bornholmske Kul. ere. nemlig meget vandholdige, ha ve som Følge eleraf. stor Tilbøjelighed til at hensmuldre, en betydelig Askemængde og kun ringe Brændselsværdi, hvilket bedst vil kunne bedømmes af nedenstaaende Resultater, som jeg :fik ved at analysere en større Prøve af disse Kul, der havde henligget 5 Aar paa et meget tørt Sted. end gode Tørvs. Brunkullenes Brændselsværdi er derefter kun lidt større Til Sammenligning vedføjes Analyse af engelske Dampskibskul. den K 42 omtalte *) Se: "De geogn. Forhold i Jylland". 1875. (Tidsskr. for Landøkonomi, IV Række, 9de Bd. S. 465.)