r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4000 F 0,08 14,0 1,00 1,00 0,015 0,040 403 40300 Ferritisk semiminimumsstål med kun lidt r. Holder kun til mildt, indendørs miljø. Ikke stabiliseret og derfor ikke let svejsbar; se 4003. EN 1.4000 svarer til martensitisk 4006 med lidt lavere kulstof. Bemærk, at den amerikanske UN/AII har max.0,15%, hvilket dels gør stålet let martensitisk (og derved hærdbart) og dels omfatter både 4000 (F) og 4006 (M). Grænsen for svovl () er for "lange produkter" 0,030%, hvilket gælder for hovedparten af ENstålene nedenfor. (4003) 4003 F 0,03 10,5 12,5 0,30 1,00 1,00 1,50 0,015 0,040 N 0,030 410 41008 Ferritisk minimumsstål med meget lidt r. Holder kun til mildt, indendørs miljø. 4003 er ikke stabiliseret og burde derfor ikke være svejsbar (ligesom alle andre stål af 40 og 41 klasserne), men i praksis går det alligevel for stål med r < 13%. 4003 er fx almindeligt anvendt i bilindustrien til chassier. 4000 4006 M 0,08 0,15 11,5 13,5 0,75 1,00 1,50 0,015 0,040 403/ 410 41000 2302 Lavtlegeret, martensitisk og ganske simlt stål. ga. det ringe kulstofindhold er 4006 lidt på kanten til overhovedet at være hærdbart ved bratkøling. Ved lavere fås ferrit (= 4000). Kan udover AII 410 også beskrives ved AII 403 / UN 40300, der omfatter både 4000 og 4006. (4021), 4057 4016 F 0,08 16,0 1,00 1,00 0,015 0,040 430 43000 2320 Engelsk og italiensk "yndling til bl.a. catering, og også Gram ommercial bruger den til nogen af deres serier. om alle andre 40 og 41legeringer er 4016 ikke stabiliseret og derfor ikke svejsbar. Det holder dog ikke folk tilbage fra at prøve fx Fig. 10.20 i Biblen. Begge alternativer (4509 og 10) er stabiliserede og derved svejsbare. 4509, 4510 4021 M 0,16 0,25 14,0 1,00 1,50 0,03 0,040 420 42000 2303 Lavtlegeret martensitisk stål med relativt lavt kulstofindhold. Kan derfor ikke hærdes så hårdt som fx 4112. En af de ringeste martensitter mht. korrosionsbestandighed, men alligevel er fx Georg Jensens "New York" knive lavet at 4021. "Flyverust" ofte set check fx fig, 6.15 i Biblen. 4057 er klart bedre mht. korrosion, men er formentlig lidt dyrere. 4057 4034 M 0,45 0,55 14,0 15,0 0,50 0,80 1,00 1,00 0,015 0,040 Ganske højt kulstof og derved ganske hærdbar med stor hårdhed og desværre ringere korrosionsbestandighed til følge. (4057, 4122) 4057 M 0,12 0,22 15,0 17,0 1,50 1,00 1,50 0,015 0,040 431 43100 2321 Lidt højere r end 4021 og tilsvarende bedre korrosionsbestandighed jf. Biblen, fig. 6.15. Delvis 'nikkelmartensit', hvor en del af er erstattet af. Kan dog pga. det relativt lave kulstofindhold ikke hærdes helt så hårdt som de meget kulstofholdige 4034, 4109, 4112 og 4125. l gengæld er 4057 en af de mest korrosionsbestandige martensitter, hvilket desværre ikke siger ret meget. 4057 er et godt alternativ til alle de andre martensitter, så længe styrken ikke skal være ekstremt høj. Bruges ofte til golfjern typisk de lidt billigere produkter end 4542. (4122) QJ 21112014 Legeringstabel 1 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4062 LD 0,02 22 2 < 0,45 < 2 0,2 N 32202 Arams udgave af Lean Duplex kaldet 2202. Ligger tæt på 2101 (= 4162 Lean Duplex), men uden højt. REN = 25, og Rp0,2 > 450 N/mm2 som andre duplexe stål, så der burde være et marked for det. Ifølge brochuren med lavere bestandighed mod grubetæring end 4401klassen og bedre end 4301. 4555 % ferrit som 4462 og fuldt svejsbart både med og uden tilsats. Alle data er "typiske værdier", og stålet har formentlig lange leveringstider, men spændende ser det ud. Leveres af Industeel. 4162 4104 M 0,10 0,17 15,5 17,5 0,20 0,60 1,00 1,50 0,15 0,35 0,040 (430F) 43020 2383 Martensitisk, svovllegeret automatstål. Næp god korrosionsbestandighed, dels pga. svovlet og dels pga. martensitternes høje kulstof. Bruges bl.a. i verige til gevindstænger. (4057) 4109 M 0,60 0,75 16,0 0,40 0,80 1,00 1,00 0,03 0,040 440A 44002 om 4034 højt og tilsvarende gode hærdningsegenskaber og ringe korrosionsbestandighed. 4112 og 4125 har endnu højere kulstof. 4112, 4125 (4122) 4112 M 0,85 0,95 16,0 0,90 1,30 1,00 1,00 0,03 0,040 440B 44003 Højere kulstof end 4109 og tilsvarende endnu mere hærdbart og ringere korrosionsbestandighed. 1618 r er ikke nok til at komnsere for næsten 1%. 4109, 4125 4113 F 0,08 16,0 0,90 1,40 1,00 1,00 0,015 0,040 434 En "snyder". Ligner meger de øvrige martensitter, men kan ikke hærdes med max 0,08, dvs. ikkestabiliseret ferrit. varer godt til en 4016 med en smule. Har dog aldrig oplevet den i praksis. Bemærk i øvrigt, at MI'en kan finde på at angive kvaliteten i stedet for den almindeligere 4112. 4112 er martensitisk, 4113 ferritisk, og forskellen ligger i kulstoffet som MI'en jo ikke kan måle. (4509), 4521 4122 M 0,33 0,45 15,5 17,5 1,00 0,80 1,30 1,00 1,50 0,015 0,040 varer mest til en 4034 med lidt = teoretisk set bedre korr.bestandighed. Kan næp hærdes helt så hårdt som 4109, 4112 eller 4125 (AII 440serien). (4057, 4109) 4125 M 0,95 1,20 16,0 0,40 0,80 1,00 1,00 0,03 0,040 440 44004 Højkulstof4112. Hårdeste, almindelige martensit. Over 1 % er ganske imponerende! Hele grupn af AII 440stål (4109, 4112, 4125) kræver stor dygtighed ved hærdning og anløbning. 4109, 4112 4162 LD 0,04 21,0 22,0 1,35 1,70 0,10 0,80 1,00 4,00 6,00 0,015 0,040 u 0,100,80; N 0,200,25 32101 Lean duplex 2101 = Outokumpu LDX 2101. Legeringssammensætningen er ikke angivet efter standarden, men efter Outos typiske sammensætning. 4462 4301 A 0,07 17,5 19,5 8,00 10,5 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 304 30400 2333 tandard 18/8stål som bruges til alt muligt mellem himmel og jord. Ofte vil stålet indeholde op til 0,5 og 0,20,3 u, men det er ganske normalt og bestemt ikke skadeligt. 4307, (4541) 4303 A 0,06 17,0 11,0 13,0 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 308 30800 18/12stål (= ekstra ). jældent set især pga. det øgede og højere pris. Mere austenitisk end 4301 og derfor mindre tendens til deformationshærdning og burde derfor være at foretrække ved strækformgivning. Bruges af og til som tilsats til svejsning. (4306) 4305 A 0,10 17,0 8,00 10,0 1,00 2,00 0,15 0,35 0,045 u 1,00; N 0,11 303 30300 2346 vovllegeret automatstål med fremragende spåntagende egenskaber, men på bekostning af korrosionsbestandigheden i alle medier. QJ 21112014 Legeringstabel 2 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4306 A 0,030 20,0 10,0 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 304L 30403 2352 Lavkulstof4301, men med højt nikkel. Mindre tendens til ferrit eller martensitdannelse og antageligt bedre til dybtrækning (strækformgivning) end 4307. (4303) 4307 A 0,030 17,5 19,5 8,00 10,5 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 304L 30403 2352 tandard lavkulstofstål med som 4301. Mest almindelige Lty. (4306) 4310 A 0,05 0,15 16,0 6,00 9,5 0,80 2,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 301 30100 2331 Højkulstofstål med høj flydespænding og brudstyrke, især ved høje temraturer. ga. det høje umulig at svejse uden at sensibilisere stålet. Bruges ofte til fjederstål, og den gamle hryslerbygning i New York er også af 4310. Bemærk: To forskellige AIInumre passer (ca.) til 4310. (4541) 4310 A 0,05 0,15 16,0 6,00 9,5 0,80 2,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 302 30200 2331 Højkulstofstål med høj flydespænding og brudstyrke, især ved høje temraturer. ga. det høje umulig at svejse uden at stålet sensibiliseres. Bemærk: To forskellige AIInumre passer (ca.) til 4310. (4541) 4311 A 0,030 17,5 19,5 8,50 11,5 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,120,22 304LN 30453 trogenlegeret 4301. ga. N lidt bedre korrosionsbestandighed end 4301. Aldeles umuligt at skaffe, og det vil formentlig være billigere at opgradere til den syrefaste klasse. 4404 4312 A 0,12 17,0 19,5 8,00 10,0 2,00 1,50 0,03 0,045 F8 Officielt en støbelegering i 4301klassen (GX10r 18 8). Ligner (sgu) en almindelig 4301 med lidt højere kulstof og en noget højere max for i. i er ferritdanner, hvilket kan forklare, hvorfor det overhovedet er en støbelegering. Den slags er normalt en smule ferritiske (som en svejsesøm). ikkert svær at skaffe. 4301 4313 T 0,05 14,0 3,54,5 0,30 0,70 0,70 1,50 0,015 0,040 N 0,02 Meget lavtlegeret "triplex", en slags lillebror til 4418. jælden har aldrig set den, men er stødt på nummeret en enkelt gang. Bruges formentlig mest af styrkemæssige grunde. Bemærk, at 0,70 stadig ikke flytter den op til 44grupn. 4418 4318 A 0,030 16,5 6,08,0 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,100,20 304LN 30400 trogenlegeret 4301. elv med lavere r har 4318 en bestandighed mod grubetæring og spaltekorrosion, der svarer til 4301 (N = godt!). ikkert umulig at skaffe. 4404 en fin erstatning, men korrosionsmæssigt overshoot. (4307), 4404 4339 D 0,25 0,40 27,0 29,0 9,00 11,0 2,00 1,50 0,03 0,045 Mystisk stål, fundet på http://www.evek.dk/glisti148m14339.html. Bruges efter sigende til røraksler på skibe, og ud fra kulstof og r/ lugter den også hed ad en triplex a la 4418. ikkert umulig at få, men den ser spændende ud! (4307), 4404 4362 D 0,030 22,0 24,0 3,50 5,50 0,10 0,60 1,00 2,00 0,015 0,035 N 0,050,20; u 0,100,60 32304 Duplex 2304 og lillebror til den mere almindelige 2205. Ikke de store hit, den en gang blev anset for at skulle blive til. Høj styrke = svær bearbejdning. 4462, (2) 4370 AM 0,19 17,20 19,80 7,60 9,40 0,95 0,7,90 0,02 0,035 om 4371 et asiatisk stål (se 4371). Data hugget fra "Torgen" i chweiz, hvilket måske kan forklare de lidt sære grænser. Lyder som deres egne selektive grænser, fx 7,609,40. Kurznahme: X15r 18 8. Ligner en almindelig 4301, men "boostet" med en masse, hvilket nærmest skulle gøre 4370 overaustenitisk. Ligner derfor noget, man kan bruge til dybtræk. 4301, 4307, 4371 QJ 21112014 Legeringstabel 3 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4371 AM 0,15 17,0 4,00 6,00 1,00 7,50 10,0 0,03 0,060 N 0,25 202 20200 Asiatisk stål. er austenitdanner og tilsættes stålet i stedet for det dyre, men da er lidt dårligere til at stabilisere austenitfasen, skal der ca. 2% til for at erstatte 1%. Interessen for stål er stærkt afhængig af prisen, og stålene fik et stort boost i 200607. Desværre er korrosionsbestandigheden generelt ringere end for 4301 klassen, så der er ikke andet end prisen, der kan retfærdiggøre brugen af stål. Bør ikke findes på Damstahls hylder, men findes hos nogle konkurrenter. 4301, 4307, 4370 201 AM 0,15 16,0 3,50 5,50 1,00 5,50 7,50 0,03 0,060 N 0,25 201 20100 Asiatisk stål ikke at forveksle med ren nikkel (2.4061), som også kaldes "alloy 201". Lav (og høj) substitut for 4301 og blev under prisernes eksplosion (200607) regnet som et økonomisk alternativ. De senere års lavere priser taler imod, og korrosionsbestandigheden synes heller ikke på linje med 304klassen. Både mht. grubetæring og spændingskorrosion er stålet ringere end 4301. e 4371. 4301, 4307 4401 AF 0,07 16,5 10,0 13,0 2,00 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 316 31600 2347 tandard syrefast stål og anvendeligt til alt mellem himmel og jord. I langt de fleste tilfælde leveres stålet som lavkulstof (4404), uden at det går ud over andre egenskaber. 4404 4404 AF 0,030 16,5 10,0 13,0 2,00 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 316L 31603 2348 Lavkulstof syrefast og det nærmeste vi har til et standard, syrefast stål. Bemærk, at kulstof er en øvre grænse, og 4404 opfylder derfor altid kravene til en 4401, men ikke omvendt. (4401, 4571) 4406 AF 0,030 16,5 10,0 2,00 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,120,22 316LN 31653 2375 trogenlegeret 4404 og ret sjældent set. Forventes at have lidt bedre bestandighed mod grubetæring og spaltekorrosion end 4404 og kan derfor ikke uden videre substitueres. 4429 er udgaven med 2.53.0 %. Mht. korrosionsbestandighed vil det sandsynligvis være bedre og lettere at sigte efter 2.5varianterne, fx 4432 og 4435. (4432, 4435) 4408 AF 0,07 20,0 9,0 2,00 1,50 1,50 0,03 0,040 F8M tøbelegering (tahlguss, steel castings) svarende til 4401, men med lidt mere r og mindre. Bliver derfor lidt ferritisk (= svagt duplex) og er derfor noget magnetisk i.fh.t. 4401. tøbelegeringers Kurtznahme (tysk) begynder alle med "G". Den mest korrekte AIbetegnelse er F8M, som netop er en støbelegering. AI er et engelsk system (Alloy asting Institute), som kun bruges til støbelegeringer. 4409, (4404) 4409 AF 0,03 20,0 9,0 2,00 1,50 2,00 0,025 0,035 N 0,20 F3M tøbelegering næsten identisk med 4408, men lavkulstof. om 4408 noget magnetisk pga. ferritisk procentdel. (4404, 4408) 4410 D 0,030 24,0 6,00 8,00 3,00 4,50 1,00 2,00 0,015 0,035 N 0,200,35 32750 2328 Duplex 2507 = surduplex 1.4501 og 4507. Meget høj bestandighed mod næsten alt, men kropumulig at svejse eller bearbejde efter sigende endnu mere hysterisk end 2205. En af andviks yndlinge. UN 32760 ("Zeron 100") ligger meget tæt på 32750, men indeholder lidt W. e også 4501 og 4507, som begge indeholder lidt u. 4501, 4507 QJ 21112014 Legeringstabel 4 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4418 T 0,06 15,0 17,0 4,00 6,00 0,80 1,50 0,70 1,50 0,015 0,040 N 0,020 2387 Lavest legerede "syrefaste" stål og endda et "triplex" med både ferrit, austenit og martensit. Lavt, men komnseres til en vis grad af N. Under det halve af et normalt 4404 og lavt r giver halvdårlig korrosionsbestandighed. l gengæld høj mekanisk styrke pga. den duplexe struktur. Rubriceret som "martensit" hos Outo, og kan findes som "165M" på nettet. 4418 er særdeles populær til hydraulikstænger i Norge, og vore truck's gafler er lavet af netop 4418, og KM har en kunde på jælland, der bruger den til ror på lystbåde. De er verdensførende udi dette. Ved check af tilfældige certifikater: Flydespændingen Rp0,2 ligger på godt 900 N/mm2, mens brudstyrken er godt 1000. lagsejhed v +20 : 160 J; ved 20: 155 J. heck certifikaterne just in case. ga. de fremragende styrkeforhold er der ingen idiotsikre alternativer, kun den lavere legerede 4313 (= ringere korrosionsbestandighed). elv de andre duplexe stål går på kompromis med styrken. (4460, 4462) 4430 AF 0,02 18 12 2,7 0,80 1,70 Findes hverken som plade eller rør, men er almindeligt brugt som tilsatstråd til især TIGsvejsning i både 4301 og 4401klassen. De 2,53,0 sikrer en smule bedre sikkerhed end basismaterialet, hvilket altid er at foretrække. Analysen er kun en retningsanalyse ikke nogen standardiserede grænser. 4432 AF 0,030 16,5 10,5 13,0 3,00 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 316L 31603 2353 Finsk opfindelse. Lidt lavere r end 4435, men ellers ens. 0,5 % mere ekstra end alm. 4404 og derfor lidt bedre korrosionsbestandig. Efterhånden den almindeligste 2,5legering, men kan alligevel være svær at finde. Må ikke uden videre erstattes af 4404 kun af 4435. 4435, (4436) 4435 AF 0,030 17,0 12,5 15,0 3,00 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 316L 31603 2353 Den tykke 4404 med min. 2½ % og tilsvarende mere. Bedste ty 316, men desværre lidt dyr og derfor svær at skaffe. Alligevel en slags standardstål til svømmehaller. (4432) 4436 AF 0,07 16,5 10,5 13,0 3,00 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 316 31600 2343 Højkulstofudgaven (= normal!) af 4432 og tilsvarende gode korrosionsegenskaber. ammen med 4432 og 4435 (marginalt højere r, lidt mere ) det bedste almindeligt syrefaste stål. Bemærk, at 4432 altid kan bruges i stedet for 4436. 4432 opfylder nemlig altid standarden for 4436. 4435 4438 AF 0,030 17,5 19,5 13,0 16,0 3,00 4,00 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 317L 31703 2367 jælden mellemkvalitet mellem syrefast 4404 og 904L (4539). Bedre end 4404 mht. næsten alle korrosionsformer, men svær at skaffe udenfor The tates. 904L/4539 ofte et godt substitut, men meget dyrere. 4539 4439 AF 0,030 16,5 12,5 14,5 4,00 5,00 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,120,22 317 LMN 31726 jælden opgradering af 4438. Endnu bedre og endnu dyrere og formentlig endnu sjældnere. 4539 QJ 21112014 Legeringstabel 5 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4460 D 0,05 25,0 28,0 4,50 6,50 1,30 2,00 1,00 2,00 0,015 0,035 N 0,050,20 329 32900 2324 Det ældste og oprindelige duplexstål og det eneste med AIInummer (329). Helt op til 80 % ferrit (+ 20 austenit), mens de andre duplexe typisk ligger på 55 ferrit + 45 austenit. Bruges meget til fx centrifuger pga. dens høje styrke, men er til gengæld ikke (officielt) svejsbar. Lidt ringere korrosionsbestandighed end 2205. Kun stang/tråd. 4462 4462 D 0,030 21,0 23,0 4,50 6,50 3,50 1,00 2,00 0,015 0,035 N 0,100,22 318LN? 31803 2377 Duplex 2205. Mest almindelige ferritiskaustenitiske (duplexe) legering og herligt korrosionsbestandigt i forhold til prisen. pisk 55 ferrit + 45 austenit. Lidt bøvlet at svejse og bearbejde og stiller store krav til smeden. Bemærk: 4462 har TO UNnumre; 32205 (nedenfor) har generelt lidt højere r, og N = bedre korrosionsbestandighed. Begge to er (mht. pitting og spændingskorrosion) en slags duplex parallel til den meget dyre 4539. Ringere end 4539 i stærke syrer, og desværre svær at få som fittings. AIInummeret (AII 318LN) er nyt for mig! Jeg tror, at det er lettere uofficielt ligesom 316, men man kan aldrig vide. Lad venligst være med at bruge det 4462 er meget bedre, og den eksisterer med garanti :) (4539) 4462 *) D 0,030 22,0 23,0 4,50 6,50 3,00 3,50 1,00 2,00 0,015 0,035 N 0,140,22 318LN? 32205 2377 En marginalt opgraderet duplex 2205, men stadig indenfor både 4462 og UN 31803. Bundniveauet for r, og N er alle lidt højere end for UN 31803 (ovenfor), mens topniveauet er det samme. *) Værdierne i denne linie angiver kravene til UN 32205, men opfylder altså også 1.4462 og 31803. 32205 er Outokumpos standard4462. om ovenfor: AIInummeret er nyt for mig! Lad være med at bruge det. (4539) 4501 D 0,030 24,0 6,00 8,00 3,00 4,00 1,00 1,00 0,015 0,035 N 0,200,30; W 0,501,00; u 0,501,00 32760 urduplex 1.4410, men med W og tilsat op til 1% u. Meget høj korrosionsbestandighed mod næsten alt, og u giver et ekstra "boost" i stærke, ikkeoxiderende syrer, fx svovlsyre. Ulemn er desværre, at den er kropumulig at svejse eller bearbejde efter sigende endnu mere hysterisk end 2205. UN 32760 ("Zeron 100") ligger tæt på den almindelige surduplex, 32750 (uden u og W). En tredje legering af samme støbning er 4507 med endnu højere u = endnu bedre i svovlsyre. 4410, 4507 4507 D 0,030 24,0 6,00 8,00 3,00 4,00 0,70 2,00 0,015 0,035 N 0,200,30; u 1,00 32550 urduplex og meget tæt på 1.4410 og især 4501, men uden W og med højere u. "Ferralium 255" er et almindeligt handelsnavn. om ved andre surduplexe stål meget høj bestandighed mod næsten alt (især pitting og spændingskorrosion), men er kropumulig at svejse eller bearbejde. Ved sammenligning og erstatning mellem 4410 og 4501: check W og u for en sikkerheds skyld. 4410, 4501 QJ 21112014 Legeringstabel 6 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4509 F 0,030 17,5 1,00 1,00 0,015 0,040 0,100,60 Nb 3x+0,30 1,00 441 43932 43940 Damstahls standardferrit ; K41 hos Aram. Ligger tæt på 4301 mht. grubetæring, men forventes at være lidt ringere mht. spaltekorrosion. Klart bedre mht. spændingskorrosion (K), mens det manglende giver ringere bestandighed ovf. generel korrosion (især i stærke baser). 4509 kan ofte erstatte 4301 (jvf. Gram ommercial, IdealLine (Faaborg), Fasadelement (Luleå) og Revent (tockholm); prisforskellen mellem 4301 og 4509 er dog stærkt afhængig af nikkelprisen jo højere pris, jo større fordel ved at bruge 4509. (4301, 4541) 4510 F 0,05 4510 F 0,05 16,0 16,0 1,00 1,00 0,015 0,040 1,00 1,00 0,015 0,040 4x(+N) + 0,15 0,80 4x(+N) + 0,15 0,80 430 43036 439 43035 Teknisk set "bare" en 4016 stabiliseret med ; derfor svejsbar. Bemærk, at der er to forskellige UNnumre til samme stål (430 og 439). jælden set ty, bl.a. fordi den er lidt ringere end 4509 mht. grubetæring og tilmed sværere at skaffe. Det er i forvejen svært at få værkerne til at lave 4509, så 4510 er umuligt = hypotetisk kvalitet. Kunder kan lige så godt satse på 4509. 4509 4512 F 0,03 10,5 12,5 1,00 1,00 0,015 0,040 6x(+N) 0,65 409 40900 Arams K09 = 4003 gjort svejsbar med. Ringe korrosionsbestandighed, men mulig erstatning for sort stål flere steder. Kan erstattes af 4003 eller 4016, hvis ikke der skal svejses. 4509/10 anbefales, hvis der skal svejses. (4003, 4016), 4509, 4510 4521 FF 0,025 17,0 20,0 1,80 1,00 1,00 0,015 0,040 4(+N) + 0,15 0,80 N 0,030 444 44400 2326 Arams K44. yrefast ferrit, som svarer godt til 4401/04 mht. bestandighed mod grubetæring. Antageligt lidt ringere mht. spaltekorrosion, men til gengæld klasser bedre mod den farlige spændingskorrosion (revner). Efter QJ s mening er 4521 et glimrende stål, der burde være state of the art til mange udendørs anvendelser. Desværre hæmmes brugen urimeligt af træge producenter. Bemærk, at 4521 i standarden kun er stabiliseret med, men Arams 4521 er tillige tilsat Nb, som er endnu bedre, og hvor man undgår en del af 's ulemr. Ved MItest vil man derfor ofte se Nb, selvom det officielt ikke er der. 4521 er derfor afhængig af producenten. (2) (4462) 4523 F 0,030 17.5 19 2,0 2,5 1,00 0,40 0,15 0,35 0,040 0,30,8 N+ 0,030 X2r1824 eller populært "1802". andvikscialitet: et ferritisk, syrefast automatstål, som vi desværre ikke har alternativer til. Bemærk indholdet. 1802 fås kun som stang (som andre automatstål). er måske tilsat aht. svejsbarheden (som fx 4521), men det harmonerer ikke med automatkvaliteten. stål er normalt ikke svejsbare. Hård ferrit: Rp0.2 > 280 N/mm2; Rm 430600; A5 (brudforl.) 15 % = lavt. www.steelnumber.com/en/steel_composition_eu.php?name_id=250 4526 F 0,080 16,0 0,80 1,40 1,00 1,00 0,015 0,040 Nb 7(+N) + 0,10 1,00 jælden, niobstabiliseret mellemting mellem 4509 og 4521. tår i Arams lagerliste, men umulig at skaffe, så 4526 er ligesom 4621 ikke relevant, medmindre folk direkte spørger efter den. elv der er den umulig! l mildt brug er 4509 en mulig erstatning, ellers 4521. (4509), 4521 QJ 21112014 Legeringstabel 7 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4529 A 0,020 21,0 24,0 6,00 7,00 0,50 1,00 0,01 0,030 N 0,150,25; u 0,501,50 904L h N08926 (2562) Højmolybdænudgave af 904L eller en højnikkel udgave af 254 MO. Kaldes ofte "1925h" eller "904Lh" og bør ifølge legeringselementerne være bedre end både 904L og MO og tilsvarende dyr og svær at skaffe. Jeg har kun set den på det tyske marked og ikke i store mængder. Hverken 904L eller 904Lh er AIInumre, men gamle værksbetegnelser. Nærmeste kommercielle alternativer (opad) er AL6XN eller 4547. 4547, AL6XN, (4539) 4539 A 0,020 21,0 24,0 4,00 5,00 0,70 2,00 0,01 0,030 N 0,15; u 1,202,00 904L N08904 2562 904L er en gammel Uddeholmbetegnelse, men nærmest ophøjet til uofficiel standard. UNnummeret er N som tegn på nikkellegering, idet jernindholdet (Fe) er under 50 %. God til det meste (udviklet til svovlsyre), men ikke helt sikker neddykket i havvand pga. spaltekorrosion. Bemærk, at 904L og 904Lh ikke er AIInumre, men de gamle værksbetegnelser, selvom de tre cifre altså lugter af AII. 4529, 4547, AL6XN 4541 A 0,08 17,0 9,00 1,00 2,00 0,015 0,045 (5x) 0,70 321 32100 2337 tanstabiliseret 4301. Ikke særligt brugt i DK, men almindelig i skland. Kan næsten altid erstattes af 4307/4306, dog med den undtagelse at stål generelt er mekanisk stærkere ved høje temraturer, men til gengæld umulige at polere. En højkulstofvariant (AII 321H; min. 0,04% ) går ofte under navnet 4878. Topsøe bruger den bl.a., men svær at finde. torebror 4571 (se denne) er ofte lettere at få fat i, men er ikke egnet til højtemraturformål pga. afdampning af i varme gasser. (4301, 4307, 4571) 4542 H 0,07 15,0 17,0 3,00 5,00 0,60 0,70 1,50 0,015 0,040 Nb 5x0,45; u 3,005,00 (174 H) 630 17400 Udskillelseshærdende stål. Indholdet af u gør stålet hærdbart gennem udglødning til til 1150 + bratkøling og derpå hærdning ved mildere opvarmning til 480620 i en time. Ved denne sidste opvarmning samles kobberet i små "clusters", som "låser" stålet. Næsthårdeste ty rustfrit stål (efter martensitterne), men til gengæld bedre korrosionsbestandighed. Ikke svejsbart. Klassisk golfkøllestål og derudover egnet til dyser, aksler og kædeled. (4545) (4545) (4548) H 0,07 14,0 15,5 3,50 5,50 1,00 1,00 0,03 0,040 Nb + Ta 0,150,45; u 4,50 (155 H) 15500 Hstål; lidt lavere legeret og lidt mindre korrosionsbestandigt end 174 H (4542). Nærmeste EN er 4545, men den er umulig at finde i tahlschlüssel, så alle data er i henhold til UNnummeret. 4542 4547 A 0,020 19,5 20,5 17,5 6,00 7,00 0,70 1,00 0,01 0,030 N 0,180,25; u 0,501,00 31254 2378 tandard bygget op omkring Avestas klassiske 254 MO og stamfaderen til suraustenit (årgang 1982). tadig state of the art for saltvandsbestandigt austenit, mens 904L ikke altid kan klare risikoen for spaltekorrosion. 4529, AL6XN, (4539) AL6XN A 0,02 20,5 24 6,3 0,40 0,40 0,002 0,025 N 0,22 N08367 AL6XN er det amerikanske Allegheny Ludlums svar på et 6stål, meget a la 254 MO og 4529/1925h tættest på 4529 pga. det meget høje og af samme grund klassificeret som nikkellegering i UN (som også 4529 og 4539). urstål til brug i særligt kritiske miljøer. Legeringsdataene er kun "vejledende indhold". 4529, (4547) QJ 21112014 Legeringstabel 8 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4550 A 0,08 17,0 9,00 1,00 2,00 0,015 0,045 Nb (10x) 1,00 347 34700 2338 obstabiliseret 4301. Effekten af niob (Nb) svarer ca til effekten af, dvs. kulstofspiser og styrkeøgende ved høje temraturer. Nb har dog ikke samme ulemr som (polering, hårde indeslutninger). 4550 er ikke særligt brugt i DK og kan utvivlsomt ofte erstattes af enten 4541 eller 4307/4306. Bemærk dog, at 4550 og 4541 er mekanisk lidt stærkere end 4301/07 ved høje temraturer. (4307, 4541) 4563 A 0,02 27 31 3,5 0,60 2,00 0,015 0,025 u 1,0 N08028 2584 anicro 28. Austenitisk andviklegering scielt egnet til reducerende syrer som fx svovlsyre og fosforsyre. En slags "fed 904L", som mht. grubetæring og spaltekorrosion ikke er helt så god som MO eller surduplex. l gengæld sur i stærke syrer, især de ikkeoxiderende. Også set under navnet mofer 3127. Hamrende dyr pga. det høje nikkel og næp relevant for andre end andvik. 4547, 4529, (4539) 4567 A 0,04 17,0 8,50 10,5 1,00 2,00 0,030 0,045 N 0,11; u 3,04,0 304u 30430 Kobberlegeret 304stål med gode bearbejdningsegenskaber. Er af samme grund blevet brugt af bl.a. Vola, men det gør de ikke mere. 4567 kan efter sigende ikke lasersvejses. varer korrosionsmæssigt meget til en alm. 4301, men må forventes at være bedre mod generel korrosion i stærk syre. jældent relevant, og den er sandsynligvis svær at skaffe. Er det korrosion, der er problemet, bør man kunne bruge 4401klassen i stedet. (4404) 4571 AF 0,08 16,5 10,5 13,5 2,00 1,00 2,00 0,015 0,045 (5x)0,70 316 *) 31635 2350 skerstålet über Alles! Kaldes også "AII 316", som sjovt nok slet ikke eksisterer som standard! Kan i næsten alle applikationer sidestilles med 4404, men tyske kunder kan være svære at overbevise. Bemærk, at stål er mekanisk stærkere end de parallelle lavkulstofstål ved meget høje temraturer, men til gengæld umulige at polere og giver større værktøjsslid ved spåntagende bearbejdning. Oveni kan man få gule svejsninger ved brug af formiergas (N2H2) pga. dannelsen af trider. (4404) 4589 F 0,08 13,5 15,5 1,00 0,20 1,20 1,00 1,00 0,015 0,040 0,300,50 jældent set, mekanisk stærk ferrit med en flydespænding på 360380 N/mm2. Korrosionsmæssigt forventes den at ligge på linie med en 4016 eller 4510 lavere r, men lidt. + må forventes at give håde, som kan give problemer med karbider ved polering. De fleste andre holdige ferritter har meget lavere. Vist mest et kuriosum. 4509, 4521 4621 F 0.015 20,2 0,25 0,25 0,015 0,045 Nb 0,45; u 0,45 44500 Arams K45. Nbstabiliseret rferrit uden. Forventes at være en smule bedre end 4301/4509 mht. REN, men ringere end 4521. Vi har den ikke og får den næp med det samme. 4521, (4509) 4818 AV 0,04 0,08 20,0 9,00 11,0 1,00 2,00 1,00 0,015 0,045 N 0,120,20; e 0,030,08 30415 153MA Avestas laveste varmebestandige stål. e = erium (en sjælden jordart = et overgangsmetal ). Bemærk, at 153MA ikke er en standard, men et kaldenavn. Ifølge HEK er 153MA ved at blive udfaset til fordel for den lidt højere legerede storebroder 253MA. 4833, 4835 QJ 21112014 Legeringstabel 9 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4821 DV 0,10 0,20 24,5 27,5 3,50 5,50 0,80 1,50 2,00 0,015 0,040 N 0,11 Underlig legering. Ligner meget en 4460 duplex, men har en nedre grænse for (0,100,20), mens 4460 har max. 0,05. Også i er i et interval, mens 4460 siger max. 1,00. 4833, 4835 4828 AV 0,20 21,0 11,0 13,0 1,50 2,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 309 30900 Kan som lavkulstof (AII 309L) findes som svejsemetal til 4301stål. Vor laveste varmebestandige standardstål. 4833, 4835 4833 AV 0,15 22,0 24,0 14,0 1,00 2,00 0,015 0,045 N 0,11 309 X12r2313. Højere legeret end 4828 og 4835, men lidt lavere end 4841/4845. I.fh.t. 4835 har 4833 højere r og, så jeg vil forvente, at den mekaniske styrke (flydesp.) er højere ved meget høje temraturer. l gengæld er i lavere, og der er ikke noget e. Det betyder lidt dårligere "skalningstemratur", men til gengæld bedre svejseegenskaber (for 4833). 4835, 4841, 4845 4835 AV 0,05 0,12 20,0 22,0 10,0 1,40 2,00 1,00 0,015 0,045 N 0,120,20; e 0,030,08 30815 253MA torebror til 153 MA; næsten som 4833, men lidt lavere r og, men lidt højere i og e (se 4833). Må forventes at være bøvlet at svejse. Den endnu højere legerede 353MA er nærmest en legering med 35 % og ca. det samme Fe. 4833, 4841, 4845 4841 AV 0,20 24,0 22,0 1,50 2,00 0,015 0,045 N 0,11 310/ 314 31000 Kan også hedde AII 314 / UN 31400. Højere legeret og med bedre korrosionsbestandighed i de fleste medier end lillebroren 4828. caling temrature på 1150, mens 4845 pga. lavere i ligger ringere på kun 1050. Tendens til sprødhed mellem 600 og 950 og derfor lidt mindre allround end 4845. (4845) 4845 AV 0,10 24,0 22,0 1,50 2,00 0,015 0,045 N 0,11 310 31008 2361 Lavkulstof og lavi udgave af 4841 og derfor bedre mod sprødhed, men lidt lavere skalningstemratur (1050 ). Marginalt lavere flydespænding end 4841, men har til gengæld bedre svejsbarhed og lidt højere korrosionsbestandighed i sure medier (som regel irrelevant for højtemraturstål). Er efter sigende lidt mindre bøvlet end 4541 at finde hos leverandørerne. (4841) 4876 N 0,10 23,0 30,0 35,0 1,0 1,5 0,015? 0,150,60 u 0,75 Al 0,150,60 N08800 Incoloy 800. Min. 39,50 Fe. Højtemraturlegering med fin bestandighed mod skalning. ga. manglende næp ret god mod pitting eller spaltekorrosion ved lavere temraturer. http://www.scialmetals.com/documents/incoloy%20alloys%20800h%208 00HT.pdf Inconel 800H/HT 4878 AV 0,10 17,0 9,00 1,00 2,00 0,015 0,045 (5x)0,80 321H Ligger meget tæt på 4541, men med en lidt højere grænse for kulstof (0,1 %, 4541: 0,08). Kan derfor være mekanisk en smule stærkere end 4541 ved høje temraturer, men de er alligevel næsten ens. Bemærk, at ingen af de to har en nedre grænse for. I EN kan 4541 og 4878 derfor uden bøvl erstatte hinanden. å AII'sk hedder 4878 321H, og her er en nedre grænse for kulstof på 0,04% = ikke automatisk erstatning. Ved en forespørgsel bør dette kunne klares af en normal 321 (4541) med mindst 0,04. heck certifikat. (4541) QJ 21112014 Legeringstabel 10 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 4958 N 0,05 0,10 23,0 30,0 35,0 1,0 1,5 0,015? 0,150,60 u 0,75 Al 0,150,60 N08810 Incoloy 800H. Min. 39,50 Fe. Næsten som I800; eneste forskel er et marginalt snævrere indhold. Kan sikkert erstatte hinanden helt uden problemer. http://www.scialmetals.com/documents/incoloy%20alloys%20800h%208 00HT.pdf Inconel 800H/HT 4959 N 0,06 0,10 23,0 30,0 35,0 1,0 1,5 0,015? 0,250,60 u 0,75 Al 0,851,20 N08811 Incoloy 800HT. Min. 39,50 Fe. ammensætning og egenskaber næsten som I800. ga. højere Al og har 800HT højere krybestyrke end 800/800H. http://www.scialmetals.com/documents/incoloy%20alloys%20800h%208 00HT.pdf Inconel 800H/HT 2.4060 2.4066 2.4860 N 0,15 99,0 0,35 0,35 0,01? u 0,25; Fe 0,40 N02200 Rent "ckel 200". Næp relevant i vores verden. Ren er glimrende til meget stærke baser, men ikke særligt god til oxiderende syrer (fx saltersyre) pga. 's ringe evne til at passivere. Det er r meget bedre til, selvom det teknisk set er mindre ædelt end. Dyr legering i øvrigt til vore kunder er en 4539 sikkert rigeligt dyr :o) 201 2.4061 2.4068 2.4860 N 0,15 99,0 0,35 0,35 0,01? u 0,25; Fe 0,40 N02201 Rent "ckel 201". ammensætning ca. som ckel 200. Marginale forskelle, men jeg har ikke kunnet finde dem. 200 2.4602 N 0,01 22,00 Rest (58%) 13,00 0,08 0,50?? Fe 3; W 3; o 2,5; V 0,35 N06022 Hastelloy 22 / Alloy 22. Haynes topmodel indenfor rlegeringer. r booster bestandigheden i "oxiderende medier", i "reducerende". 22 er derfor en særdeles god allrounder og surbestandigt til næsten alt, men dog ringere i saltsyre (Hl) end fx Alloy B2 og B3 med hele 28%. Betragt den som en udvikling af 276. (Hast. 4, 276) 2.4610 N 0,01 16,0 Rest (66%) 16,0 0,08 1?? 0,7 Fe 2; o 1 N06455 (N26455) Hastelloy 4 / Alloy 4. Yngre og lidt bedre udgave af 276'eren. Formentlig lidt bedre stabiliseret, men ellers meget det samme begge har ca. 16 r og 16 og kan sandsynligvis erstatte hinanden til de fleste formål. Kaldes N26455 i støbt tilstand. Hast. 22, (276) 2.4617 N 0,02 1 Rest (70%) 30,0 0,1 1?? Fe 2; o 1,0 N10665 Hastelloy B2 / Alloy B2. tabiliseret videreudvikling af den gamle B, hvilket især har haft til formål at styrke korrosionsbestandigheden af svejsningerne. Hast. B3 N 0,1 0,6 rest / bal 30,0 0,1 1?? Fe 4,06,0; o ; V 0,20,40 N10001 Hastelloy B / Alloy B. Den klassiske legering (Bklassen) og særdeles god i "reducerende syrer" som svovlsyre og saltsyre. Oprindeligt en støbelegering, som ikke var svejsbar. De stabiliserede kendes som B2 og B3. ga. manglen på r decideret dårlig i stærkt oxiderende syrer (fx saltersyre). dsat rustfri stål kan man altså få rfri legeringer. Hast. B2, B3 N 0,01 1,5 65 min, 28,5 0,1 3?? 0,2 Fe 1,5; o 3; W 3; Al 0,5 N10675 Hastelloy B3 / Alloy B3. 3. generations, stabiliseret videreudvikling af den gamle B'er og siden B2. B3 skulle ifølge være mere stabil i svejsezonen end B2. dsat B og B2 indeholder B3 wolfram (W). B3 og B2 er begge smedede, mens B er støbt, og bl.a. derfor er B3/2 bedre mekanisk (mere duktil) end den gamle B ved lavere temraturer. (Hast. B2) QJ 21112014 Legeringstabel 11 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. (2.4619) N 0,03 23,0 47,0 52,0 5,07,0 1,0 1,0?? 0,71,50 u 0,71,2 (N06985) Hastelloy G2 / Alloy G2. jælden grup (Ggrupn) som generelt er ganske høj i r og lav i (relativt!). Mindre allround end 276, I 625 og andre, men er udviklet til god bestandighed i oxiderende medier. Hast. G30 2.4600 N 0,03 30,0 Rest (60%) 5,5 1 1,5?? Fe 15; o 2; W 2,5; u 2; Nb 0,8; N06030 Hastelloy G30 / Alloy G30. jælden set, men ret spændende legering, som pga. det meget høje r er sur til oxiderende miljøer, men mindre god til de reducerende. Jeg korrosionstestede den nogle gange i min tid på FORE med gode resultater. om sagt sjældent set. (Hast. 22, Inco. 625) 2.4663 N 0,15 20,0 24,0 44,2 56,0 8,0 10,0 0,5 0,5 0,015 0,015 Fe 3,0 N06617 Inconel 617 / Alloy 617. jælden set og endnu sjældnere oplevet. Ligner meget 625 i sammensætning og kan antagelig dubleres af denne. Inco. 625, Hast 22, 276, 4 2.4668 N 0,080 17,0 21,0 50,0 55,0 2,80 3,30 0,35 0,35 0,015 0,015 0,651,15 Nb+Ta 4,755,50; o 1,00; u 0,30; N07718 Inconel 718 / Alloy 718. Udskillelseshærdende rlegering med fremragende styrkeegenskaber ved høje temraturer. Hærdningen skyldes Nbudskillelser modsat 4542, hvor det er u. Vådkemisk ikke meget bedre end en 4404 mod grubetæring. Bruges ofte til højstyrkeformål ved forhøjet temratur (fx flymotorer). Rest er jern (Fe). (I X750) 2.4669 N 0,08 14,0 17,0 70 0,5 1,0 0,010? 2,252,75 Fe 5,09,0; Nb 0,71,2; o 1,0; u 0,5 N07750 Inconel X750 / Alloy X750. Udskillelseshærdende rlegering i stil med 718. Hærdningen skyldes udskillelser modsat 4542, hvor det er u, og 718, hvor det er Nb. Lavt r og nul = dårlig REN, men den er også scifikt beregnet til styrkeformål ved høje temraturer (fx flymotorer og F1racere). (I718) 2.4816 N 0,15 14,0 17,0 72 0,5 1 0,015? Fe 6,010,0 N06600 Inconel 600 / Alloy 600. Højtemraturlegering (som Inco. 601 / 2.4851) med gode styrkeforhold ved forhøjet temratur og gode bestandighed mod gasfasekorrosion. l gengæld er den helt håbløs i vandige medier. Den meget lave REN (1417) gør den værre mod grubetæring og spaltekorrosion end selv 4301klassen. Inco. 601 2.4819 N 0,01 15,50 Rest (57%) 16,00 0,08 1,00 0,010 0,025 Fe 5; o 2,5; W 4 N10276 Hastelloy 276 / Alloy 276. Klassikeren over alle indenfor nikkellegeringer og stadig en særdeles brugbar legering til næsten alt. Indholdet af både r og gør 276 bestandig i både oxiderende og reducerende syrer. Alle "Hastelloy"legeringer er i øvrigt lavet af Haynes i UK. Andre fabrikater med samme sammensætning hedder gerne noget med "Alloy 276". Hast. 22, 4, (Inco. 625) 2.4851 N 0,1 21,0 25,0 58,0 63,0 1 1 0,015? Fe rest (ca, 15%) N06601 Inconel 601 / Alloy 601. Ren fri rlegering scielt beregnet til højtemraturformål. God mekanisk styrke ved høje temraturer og tilsvarende god bestandighed mod højtemraturoxidation. Bruges fx til håndtering af røggasser og andet grimt. (Inco. 600) QJ 21112014 Legeringstabel 12 / 14
r i Andet AII UN Bemærkninger EN 1. 2.4856 N 0,1 20,0 23,0 58 8,0 10,0 0,5 0,5 0,015 0,015 Fe 5,0 N06625 Inconel 625 / Alloy 625. Inco's bedste bud på en klassisk standardlegering, der kan klare meget af det hele. Kan betragtes som en slags parallel til Haynes' klassiske 276, men 625 har højere r og lavere. Alt andet lige betyder det, at 625 er bedre end 276 i oxiderende miljø (fx saltersyre) og ringere i reducerende (fx saltsyre). Netop Inco. 625 anvendes ofte som overlegeret, fuldaustenitisk tilsatstråd til svejsning af fx MO, 4529, 4539, sur duplex og den slags. Fx svarer Avestas "12" til Inco. 625. Hast. 22, (276) 2.4858 N 0,05 19.5 23.5 38,0 46,0 2,53,5 0,5 1,0 0,030? 0,61,2 u 1,53,0 N08825 Incoloy 825. En af de lavest legerede nikkellegeringer og relativt "svagt" mht. korrosion. varer mest af alt til et "tykt", rustfrit stål. Kun godt 20 r og 3 giver kun en REN på 3032, hvilket svarer til 4539 eller 4462. Det ekstra batter godt i stærke syrer/baser. (4539, 4529, 4547) QJ 21112014 Legeringstabel 13 / 14
F = M = A = AF = FF = AM = AV = D = LD = DV = T = H = A = D = N = r i Ferritisk Martensitisk Austenitisk (ikke syrefast) Austenitisk syrefast Ferritisk syrefast (4521) Austenitisk manganstål; tilsat som austenitdanner i stedet for en del af Austenitisk varmefast Duplex (ferritiskaustenitisk) Lean duplex Duplex varmefast Triplex, austenitisk, martensitisk, ferritisk; styrkelegering (fx 4418 og 4313) Udskillelseshærdende (recipitation Hardening) uraustenit urduplex kkellegering (typisk austenitisk/hexagonal næsten det samme) Andet AII UN Bemærkninger EN 1. Desværre sker det ofte, at kunden vil have et "underligt stål", som vi ikke har eller ikke kan skaffe, og så er det nærliggende at finde "et andet stål". Mht. erstatning af de forskellige stål er det vigtigt, at man holder sig i samme "grup" (stålstruktur). Ved at skifte struktur ændrer man de mekaniske egenskaber meget, og dette er ikke altid heldigt. kal man erstatte en ferrit, skal man derfor (som regel) holde sig til andre ferritter. Marstensitter erstatter andre martensitter og austenitter erstatter austenitter. Undtagelsen er, når man vil erstatte austenitter med ferrit eller duplex. Der går man på kompromis med de ændrede mekaniske egenskaber, og det skal naturligvis sikres, at der ikke sker nogen ulykker, og slutkunden skal gerne acceptere ændringen. Ved de fleste alternativer har jeg sigtet "opad", dvs. prøvet at finde alternativer, hvor korrosionsbestandigheden ikke forringes, men måske bliver en anelse bedre (fx 4432 i stedet for 4404). Der, hvor der sker en forringelse af en eller anden egenskab, er den alternative kvalitet sat i parentes (xxxx). Fx kan 4432 og 4436 som regel erstattes af en 4435, men ikke altid omvendt. Uanset hvad skal kunden naturligvis orienteres og selv acceptere, at de får et andet stål i stedet for det oprindeligt bestilte. Arbejdstegninger kan være meget konservative og slutkunder endnu mere. Mht. nikkellegeringer er langt de fleste "almindelige betegnelser" kommercielle navne, som efterhånden er blevet en slags standardnavne. I gamle dage var flere legeringer dækket af patenter, men disse patenter er for længst løbet ud, men varemærkerne er stadig beskyttede. "Hastelloy 276" er fx Haynes' varebetegnelse (sådan a la "oca ola", "eugeot 306" eller "254 MO"), mens Inconel og Incoloy begge er "trade marks" fra Inco Ltd. Der findes mange andre fabrikanter, og da de ikke må bruge navnene Hastelloy eller Inconel, kalder de legeringerne for "Alloy 276" ogsådan noget. I næsten alle tilfælde er tallet det samme, så det er ikke helt tosset at gå efter det. En "Alloy 276" er med rimelig sikkerhed det samme som en Hastelloy 276". ikrest er naturligvis EN eller UNnummeret. QJ 21112014 Legeringstabel 14 / 14