Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, kandidatlinjen E-business

Relaterede dokumenter
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, kandidatlinjen E-business

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT- Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

IT-U n iversitetet 1København

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studerende, der optages på ovennævnte kandidatlinjer med studiestart fra efteråret 2010, følger denne studieordning.

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

IT-Universitetet i København

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i it ved IT-Universitetet i København

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i konservering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

område (talentbekendtgørelsen).

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Projektaktiviteter på E-business

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I DATATEKNOLOGI VED

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet pr. 1. februar 2017.

Profilbeskrivelse for Business Controlling

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Global Refugee Studies

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

2010 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Transkript:

tudieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved I-Universitetet i København, kandidatlinjen -business 1. oktober 2014 Indhold Kapitel 1. Uddannelsens formål, linjer, varighed og titulatur Kapitel 2. Adgangskrav, optagelsesbetingelser m.v. Kapitel 3. Linjespecifikke regler for kandidatlinjen -business Kapitel 4. truktur og indhold m.v. Kapitel 5. ksamen Kapitel 6. Andre bestemmelser Kapitel 7. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Baggrund Denne studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi er udfærdiget af tudienævnet for -business (BU) ved I-Universitetet i København (herefter betegnet I-Universitetet) i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fra Uddannelses- og forskningsministeriet (bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013). tuderende, der pr. 1. oktober 2014 er indskrevet på -Business, læser efter denne studieordning. Kapitel 1 Uddannelsens formål, linjer, varighed og titulatur Formål 1. Formålet med kandidatuddannelsen i informationsteknologi er på videnskabeligt grundlag at kvalificere den studerende til at identificere, formulere, løse og reflektere over komplekse informationsteknologiske problemer.

2 tk. 2. Der lægges vægt på, at den studerende kan vurdere, anvende og udvikle den underliggende teknologi og de videnskabelige teorier, metoder og redskaber, den bygger på. tk. 3. Den studerende skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde samt kunne interagere i globale og distribuerede samarbejder, idet den studerende i dialogen inddrager forskningsbaserede perspektiver. tk. 4. Med udgangspunkt i den studerendes forudgående bacheloruddannelse skal uddannelsen kvalificere den studerende til at skabe sin egen it-faglige profil samt til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. tk. 5. Den studerende kan inden for uddannelsens rammer individuelt kvalificere sig til specialiserede erhvervsstillinger og til forskeruddannelser (ph.d.-uddannelse) inden for informationsteknologi. Linjer 2. Uddannelsen udbydes i følgende linjer, der hver uddyber afgrænsede faglige områder: tk. 2. Under tudienævnet BU udbydes følgende kandidatlinje: -business (K-BU). tk. 3. Under tudienævnet IU udbydes følgende kandidatlinjer: Digital design og kommunikation (K-DDK) pil (K-Games) oftwareudvikling og teknologi (K-D) -Business (Digital Innovation & Management) tk. 4. I-Universitetet kan henlægge dele af uddannelsen til Roskilde Universitetscenter, openhagen Business choll, Danmarks ekniske Universitet og Københavns Universitet. tk. 5. Kandidatlinjen -business har i henhold til udliciteringsaftale mellem I- Universitetet og openhagen Business chool sit eget studienævn, betegnet tudienævnet for -business (BU). Varighed 3. Uddannelsen er normeret til 120 -point. 60 -point svarer til ét årsværk, dvs. ét års heltidsstudier, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er en heltidsuddannelse, og den studerende forventes at studere på fuld tid. tk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest fem år efter studiestart. I- Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold. tk. 3. I-Universitetet kan uden yderligere varsel bringe indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. I-Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold. tk. 4. n studerende, der ikke består nogen eksamen af et omfang på mindst inden for en sammenhængende periode på 1 år, er ikke studieaktiv.

3 itulatur 4. Den, der har gennemført Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi, linjen - business, har ret til at betegne sig candidatus/candidata informationis technologiae (cand.it.)i -business. tk. 2. På engelsk anvendes titlen Master of cience (Mc) in Information echnology (-Business). Kapitel 2 Adgangskrav, optagelsesbetingelser m.v. Adgangskrav 5. Adgang til kandidatuddannelsen er betinget af, at ansøgeren ved studiestart har en afsluttet bacheloruddannelse eller tilsvarende. tk. 2. De linjespecifikke regler kan indeholde linjespecifikke adgangskrav. tk. 3. I-Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastlægge krav om aflæggelse af supplerende prøver, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Optagelsesbetingelser 6. Der optages ikke studerende på denne studieordning. Kapitel 3 Linjespecifikke regler for kandidatlinjen -business Formålsbeskrivelse 7. Kandidatlinjen -business har som formål, at den studerende opnår følgende kompetencer efter studiet: Kandidaten kan selvstændigt deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde samt varetage erhvervsfunktioner inden for it-området. Kandidaten kan derudover anvende informationsteknologi inden for faglige områder fx erhvervet gennem den studerendes bacheloruddannelse. Kandidaten har desuden kompetencer inden for de tekniske, forretningsmæssige og policy/juridiske udfordringer ved anvendelse og implementering af forretnings-it og ved opstart af virksomheder inden for dette område. tk. 2. Der sigtes mod generelle og langsigtede kvalifikationer på et højt videnskabeligt niveau, som kvalificerer den studerende til at påbegynde en forskeruddannelse i informationsteknologi og til at følge med i og præge den faglige udvikling. Den studerende opnår en generel viden, der sætter den studerende i stand til at lede og/eller deltage i projekter for opbygning og vedligeholdelse af forretnings-it. På basis af viden fra forskning i ind- og udland skal den studerende understøtte modningen af dansk erhvervslivs anvendelse af forretnings-it, både i den private og offentlige sektor. tk. 3. Kandidatlinjen -business dækker fagområderne det Forretningstekniske fagområde, det Forretningsmæssige fagområde og det Policy/juridiske fagområde.

4 tk. 4. Det Forretningstekniske fagområde (-fag, ekniske fag) omhandler it, herunder it-infrastruktur, it-standarder og it-netværkssystemer. Målet med studieaktiviteterne under det Forretningstekniske fagområde er, at den studerende efter studiet skal kunne planlægge, implementere og dokumentere forretnings-it for virksomheder ved anvendelse af et højere, generelt programmeringssprog. tk. 5. Det Forretningsmæssige fagområde (B-fag, Business-fag) omhandler forretningsmodeller, herunder markedsføring, projektledelse og entrepeneurship. Målet med studieaktiviteterne under det Forretningsmæssige fagområde er, at den studerende skal udvikle et grundlag for at kunne innovere, designe, planlægge, implementere og dokumentere it til forretningsløsninger. Den studerende skal samtidig udvikle et grundlag for at kunne integrere it i eksisterende organisationer. tk. 6. Det Policy/juridiske fagområde (P-fag, Policy-/jura-fag) omhandler internationale og nationale handelsforhold og lovgivning. Målet med studieaktiviteterne under det Policy/juridiske fagområde er, at den studerende skal udvikle et grundlag for at vurdere og designe forretnings-it i overensstemmelse med lovgivningen, eventuelt medvirke i udviklingen af lovgivningen. Ligeledes skal den studerende udvikle et grundlag for at kunne tilpasse forretnings-it til såvel organisatoriske som samfundsmæssige policies på it-området. tk. 7. Gennemførelse af linjen giver ret til at betegne sig candidatus/candidata informationis technologiae (cand.it.) med tilføjelse af betegnelsen -business, på engelsk Master of cience (Mc) in Information echnology, (-Business). tk. 8. For at opnå linjebetegnelsen -business skal, ud over de generelle regler for kandidatuddannelsen, følgende krav opfyldes: 1. Det Forretningstekniske fagområde (-fag) skal dækkes med kursusaktiviteter svarende til minimum 15 -point. 2. Det Forretningsmæssige fagområde (B-fag) skal dækkes med kursusaktiviteter svarende til minimum 15 -point. 3. Det Policy/juridiske fagområde (P-fag) skal dækkes med kursusaktiviteter svarende til minimum -point. 4. De tre fagområder skal hver dækkes med projektaktiviteter svarende til minimum -point. 5. Den studerende skal have bestået et specialeforberedende kursus svarende til minimum -point. tk. 9. Linjen skal muliggøre en faglig specialisering ved at skabe sammenhæng mellem tidligere adgangsgivende uddannelse, kursusaktiviteter, projektaktiviteter og det afsluttende speciale. ammensætningskrav 8. Uddannelsesforløbet skal tilfredsstille krav til bredde og dybde. tk. 2. Breddekravet udtrykkes i termer af, hvilke fagområder den studerende skal studere, jf. de linjespecifikke regler for -business. tudienævnet BU fastlægger, hvilke studieaktiviteter der ligger inden for hvilke fagområder. n studieaktivitet kan godt ligge inden for mere end ét fagområde på samme linje eller forskellige linjer. tk. 3. Dybdekravet udtrykkes i termer af, på hvilket niveau en given studieaktivitet skal studeres. Dybdekravet opfyldes ved, at den studerende maksimalt må bestå studieaktiviteter svarende til 3 -point, som er klassificeret som introducerende. Desuden skal den studerende ud over specialet bestå videregående studieaktiviteter svarende til mindst 15 -point. tk. 4. Den studerende skal deltage i et specialeforberedende kursus svarende til minimum -point. Det specialeforberedende kursus kan tidligst påbegyndes, når den studerende har bestået 45 og skal være afsluttet inden specialet påbegyndes.

5 tk. 5. Projekter skal, ud over specialet, omfatte mindst 22,5 -point. tk. 6. Kurser, som kan indfri linjens sammensætningskrav, fremgår af I- Universitetets kursusbase. progkrav 9. Optagelse på kandidatlinjen -business forudsætter skriftlig og mundtlig beherskelse af dansk og engelsk. Kapitel 4 truktur og indhold m.v. emesterstruktur 10. t akademisk år består af to semestre, efterårssemestret og forårssemestret. tk. 2. Hvert semester på kandidatlinjen -business består af en kursusperiode på ca. 13 uger med 12 undervisningsuger, efterfulgt af en projektperiode på ca. 4 uger. emestret afsluttes med en eksamensperiode. tk. 3. Kursusperioden består skematisk af 3 parallelle undervisningsblokke på -point hver. Projektperioden udgør en selvstændig undervisningsblok på point. tk. 4. tudieadministrationen offentliggør forud for hvert semester eksakte start- og slutdatoer for kursusperioden, projektperioden og eksamensperioden. Uddannelsesstruktur 11. Uddannelsen kræver beståede studieaktiviteter svarende til en arbejdsbelastning på 120 -point. tk. 2. t fuldtidsstudium i et semester består af studieaktiviteter svarende til 30 -point. tk. 3. Uddannelsens studieaktiviteter består af moduler af et omfang på 90 point samt et afsluttende kandidatspeciale af et omfang på 30 -point. tk. 4. t modul består af et kursus eller et projekt samt eksamen. tk. 5. Den studerende må ikke gennemføre studieaktiviteter af et omfang på mere end de normerede 120 -point. tk. 6. Alle studieaktiviteter, inklusive speciale, afsluttes med eksamen. Når eksamen er bestået, anses studieaktiviteten for bestået. tk. 7. Hvis en studerende undlader at gå til eksamen i studieaktiviteter, som den studerende er tilmeldt, kan I-Universitetet reducere og i særlige tilfælde endda stoppe tildelingen af undervisningsressourcer til den studerende. tk. 8. Deltagelse i en studieaktivitet kræver forudgående tilmelding. tk. 9. åvel projekter af et omfang på op til 15 -point som specialet skal kunne laves i samarbejde med studerende fra andre linjer. tk. 10. Det er den studerendes ansvar at sikre, at alle sammensætningskrav til uddannelsesforløbet kan og vil blive opfyldt i forbindelse med valg af studieaktiviteter. tk. 11. Kun ét studienævn kan være ansvarligt for en studieaktivitet. Dette studienævn har ansvaret for at eksaminere og eventuelt evaluere studieaktiviteten. tk. 12. Nogle studieaktiviteter kan af studienævnet være klassificeret som introducerende eller videregående. n introducerende studieaktivitet behandler dele af et bestemt fagområde, uden at der forudsættes specielle forkundskaber til dette fagområde. n vi-

6 deregående studieaktivitet kræver forudsætninger af et omfang svarende til en eller flere andre specificerede studieaktiviteter inden for samme fagområde. e sammensætningskrav i 8, stk. 3. tk. 13. tandardforløbet for kandidatlinjen -business er vist skematisk nedenfor. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester peciale 30 ksamen ksamen ksamen Kurser og projekter 12. Under et kursus følger den studerende et tilrettelagt kursusforløb. Det kan indeholde forelæsninger, opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, hjemmearbejde, ekskursioner og lignende. tk. 2. t kursus optager normalt én og kun én undervisningsblok i et semester. tk. 3. tudienævnet BU udpeger et antal introducerende og et antal videregående kursusaktiviteter. tk. 4. De udbudte kurser søger i så høj grad som muligt at forholde sig til og inddrage de udfordringer og muligheder, som globaliseringen giver. Dette kan både ske gennem et fagligt fokus på emner, der vedrører globalisering, og gennem aktivt samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere, herunder global interaktion med udenlandske undervisere og studerende. tk. 5. Oversigt over kurser samt kursusbeskrivelser offentliggøres på I-Universitetets hjemmeside af tudienævnet BU forud for hvert semester. 13. t projekt består i målrettet, selvstændig læring under vejledning. tk. 2. t projekt gennemføres normalt i grupper af 2-5 studerende. Afhængig af projektaktivitetens karakter kan studienævnet give tilladelse til andre gruppestørrelser. tk. 3. t projekt er defineret ved en projektaftale. tk. 4. I forbindelse med påbegyndelsen af projektet fastlægges den fælles problemformulering og rammer for projektaktiviteten. Hver deltagende studerende angiver desuden individuelle forudsætninger for deltagelse. Den studerende kan få vurderet, om projektaktiviteten falder inden for et eller flere af linjens fagområder, jf. 8, stk. 2. tk. 5. For at en projektaktivitet kan gennemføres, skal hver deltagende studerendes studienævn godkende projektaktiviteten. tk. 6. il hver projektaftale er der én og kun én studieadministration, som varetager - administrationen. Hovedvejleder fungerer som kontaktperson over for denne studieadministration. Kandidatspeciale 14. pecialeskrivning følger samme regler som andre projektaktiviteter, jf. 13, dog gælder følgende specielle forhold for specialer.

7 tk. 2. t speciale skal have et omfang på 30 -point, svarende til ½ årsværk. tk. 3. pecialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan dispensere herfra, når det er begrundet i usædvanlige forhold, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. tk. 4. Den studerende skal have afsluttet et specialeforberedende kursus af minimum -point, før specialet påbegyndes. tk. 5. pecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 5. pecialet skal endvidere dokumentere den studerendes opnåelse af uddannelsens formål, jf. 1, ved anvendelse, formidling eller uddybning af specialiseret viden inden for den pågældende kandidatlinje. tk. 6. pecialet er defineret ved en projektaftale. tk. 7. pecialeemnet og projektaftalen udarbejdes i samarbejde med én eller flere vejledere. pecialet udarbejdes individuelt eller i en gruppe af maksimalt 4 studerende. pecialet afsluttes med en skriftlig specialerapport og et individuelt mundtligt forsvar. tk. 8. Når projektaftalen indgås, fastsættes der en afleveringsfrist. tk. 9. Når projektaftalen er indgået, kan afmelding ikke finde sted, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. tk. 10 Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, er der brugt et eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen tk. 11 Den studerende kan kun få orlov i projektperioden for specialet, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. tk. 12. pecialerapporten udarbejdes på dansk eller engelsk. pecialerapporten skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog, som indgår i den samlede bedømmelse, jf. eksamensbekendtgørelsen. Hvis specialerapporten er skrevet på dansk, udarbejdes resuméet på engelsk. Hvis specialerapporten er skrevet på engelsk, udarbejdes resuméet på dansk eller engelsk. tk. 13. Ved bedømmelse af specialet indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget, uanset hvilket sprog specialerapporten er skrevet på, idet det faglige indhold dog vægter tungest, jf. eksamensbekendtgørelsen. tk. 14. Der henvises i øvrigt til I-Universitetets eksamensbestemmelser. tudiesprog 15. Kandidatlinjen -business udbydes som dansksproget uddannelse. Dele af modulerne kan dog udbydes på engelsk. Praktik- og udlandsophold 16. Praktikbaserede studieaktiviteter skal formuleres som projektaktiviteter, jf. 13. tk. 2. Uddannelsen giver mulighed for meritering af udlandsophold. Uddannelsesaktiviteter under et udlandsophold kan meriteres som kursus- og/eller projektaktiviteter, hvis de opfylder kravene til sådanne, jf. 19. Kapitel 5 ksamen 17. I-Universitetet udsteder eksamensbevis for alle uddannelsens kandidatlinjer. tk. 2. For eksamen gælder:

8 1) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). tk. 3. Der henvises endvidere til: 1) I-Universitetets eksamensbestemmelser. 2) I-Universitetets regler og procedurer i forbindelse med klager. Kapitel 6 Andre bestemmelser Uddannelses- eller linjeskift 18. n studerende, som ønsker at skifte fra en anden uddannelse på I-Universitetet til kandidatuddannelsen, eller fra én linje på kandidatuddannelsen til en anden, søger om optagelse efter samme regler, som gælder for alle andre, der søger om optagelse på uddannelsen, jf. I-Universitetets optagelsesregler. tk. 2. I-Universitetet kan tage alle registrerede oplysninger om den studerendes hidtidige uddannelsesforløb på I-Universitetet med i vurderingen af ansøgningen. tk. 3. Ved linjeskift overføres alle beståede studieaktiviteter automatisk til den nye kandidatlinje. Der gives kun tilladelse til linjeskift, såfremt alle studieaktiviteter kan overføres til den nye kandidatlinje. tk. 4. Ved uddannelsesskift kan den studerende søge om at få overført beståede studieaktiviteter til den nye uddannelse. Meritoverførsel 19. Dele af uddannelsen kan godskrives ved meritoverførsel fra andre institutioner, dog maksimum 60 -point. tk. 2. Meritering af studieaktiviteter fra andre institutioner kræver godkendelse af studienævnet. tk. 3. Indholdet af den meritgivende aktivitet skal være i overensstemmelse med kandidatlinjens formål, faglige indhold og faglige niveau. amtidig skal der foreligge dokumentation for fagligt indhold (fagområde), fagligt niveau (introducerende eller videregående niveau), -omfang og bedømmelse. tk. 4. Meritoverførte studieaktiviteter kan indgå i indfrielsen af kandidatlinjens sammensætningskrav, forudsat disse har sammenligneligt fagligt niveau, omfang og indhold. tk. 5. t kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i anden kandidatuddannelse, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Dispensation 20. I-Universitetet kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. tk. 2. Den i stk. 1 fastlagte dispensationsbemyndigelse forvaltes af tudienævnet BU inden for studienævnets ansvarsområde, jf. universitetsloven..

9 tk. 3. tyrelsen for Videregående Uddannelse kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor I-Universitetet selv kan dispensere, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Klager 21. Vedrørende klager henvises til I-Universitetets regler og procedurer i forbindelse med klager. Kapitel 7 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 22. Denne studieordning træder i kraft den 1. oktober 2014 og har virkning for alle studerende, der er optaget på tidligere studieordninger på kandidatlinjen -business. tk. 2. tuderende, der er optaget på tidligere studieordninger, overføres til denne studieordning, således at den restende del af uddannelsen færdiggøres efter 2014- studieordningen. tk. 3. idligere studieordninger fra 2007 og 2012 for kandidatlinjen -Business ophæves. 23 Der optages ikke længere studerende på denne studieordning. tk. 2. Der udbydes sidste gang kurser efter denne studieordning i efterårssemesteret 2014. De kurser der udbydes, er Perspectives on e-business og he Internet as a Battlefield. tk. 3. tuderende som ønsker at færdiggøre deres uddannelse under denne studieordning skal afslutte uddannelsen senest ved vintereksamen 2017/18. tuderende skal inden 30. juni 2015 have lagt en plan for færdiggørelsen af deres uddannelse. tk. 4. tuderende omfattet af nærværende studieordning, kan ansøge om at blive overflyttet til en anden linje på and.it.-uddannelsen eller til and.merc.(bu)- uddannelsen. 25. tudienævnet for uddannelsen, jf. 2, stk. 2, nedlægges pr. 30. juni 2015. tudieordningen henhører herefter under studienævnet IU. Godkendt af tudienævnet BU den 11. september 2014. Godkendt af rektor Mads ofte den 15. september 2014.