[ ] =10 7,4 = 40nM )



Relaterede dokumenter
Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Proximal reabsorption

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

Væskebalance og temperaturregulering

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

!"#$%&'($))*#+& !"#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin:

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Eksamen den 7. april Cellulær og Integrativ Fysiologi

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Nyrerne anatomi. Nyrerne. Nyrerne. Nyrerne. Nefronet. Nyrerne. Ann Mosegaard Bak, læge April Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)

Nyrerne - anatomi. Nyrerne. Nyrerne. Nyrerne. Nefronet. Nyrerne. Ann Mosegaard Bak, læge April Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter

Kamilla Lund Berthelsen Projektperiode: Uge Bioanalytikeruddannelsen Professionshøjskolen Metropol

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Fagmål. Naturfag. C niveau

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Af anomalier nævnes der dobbelt pelvis, dobbelt urether, cystenyre, hesteskonyre (sammenvoksning af de nedre nyrepoler) og kagenyre (sammensmeltning).

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Opgaver til: 6. Syrer og baser

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

En kvindelig deltager i Boston Marathon

Appendix D: Introduktion til ph

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning

Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Menneskets væskefaser

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

Studieplan Biomedicin Semester 2

Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

ØVELSE 8. NYREFUNKTIONEN. Øvelsen udføres som en video-demonstration af nyrefunktion på bedøvet rotte

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet

Patientinformation. Nyrernes funktion

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

Store og lille kredsløb

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

April Rapport nr. 1: Nyreøvelse. Påvisning af relativ uafhængighed under vandbelastning

Glandula thyroideas funktion

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

Studieplan Biomedicin Semester 2

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Sommereksamen Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: Tid: kl Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Noter til kemi A-niveau

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017

BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Syrer, baser og salte:

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Syv transmembrane receptorer

Video: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

3. Det globale kulstofkredsløb

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Vandkvalitet og kontrol

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Brugsvejledning for dialyseslange

Aus dem Staats.Seruminstitut in Kopenhagen. Über Carbhämoglobin. Von. O. M. Henriques. Mit 47 Textabbifdungen

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation

Transkript:

Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol = 0,000600 mmol Normal ph i urinen: 4,5 8 (oftest 6) Flygtige syre: Kan udskilles via lungerne (eks. kuldioxid) Ikke flygtige syrer: Dannes først og fremmest ved metabolisme af aminosyrer Ved en typisk animalsk kost overstiger syre produktionen base produktionen, og der produceres dagligt ca. 80 mmol ikke flygtig syre Forsvarssystemer over for syre base forstyrrelser: 1. KEMISK BUFRING Det enkelte buffersystems kapacitet, dvs. dets evne til at modvirke ændringer i ph, afhænger af bufferens pk og koncentration Buffersystemer: Ekstracellulære buffersystemer: Stærk syre + Bufring bufferbase af ikke buffersyre flygtig svag + syre base (HA) o Stærk syre (tilføres systemet) + bufferbase (forbruges og skal gendannes) Svag base (Na salte, udskilles af nyren) + buffersyre (ph falder stadig, men i mindre grad) Buffersalt Stærk syre Svag syre Neutralt salt o Bikarbonatbuffersystemet: Reguleres både af lunger og nyrer! Systemet pk værdi er 6,1, og ved ph = pk er syre og basekomponenterne lige store! Vil bufre bedst i området 6,1 ± 1 (altså ph: 5,1 7,1) Hvor! Bufferligningen: ph = pk + log [ basefor A kan være ] t. ex: SO 2 4, Cl [ syreform] [! ph = pk + log HCO 3] α P CO 2 (Henderson Hasselbalchs! ligning) Bufring af ikkeflygtige syrer opbruger kroppens buffersystemer I plasma ved 37 C, er pk = 6,1 og α = 0,23 (totalkonc. af CO 2 i mmol/l, P CO2=1kPa)! Nydannet bikarbonat erstatter den bikarbonat, som bliver forbrugt i forbindelse med bufring i organismen af det daglige ikke flygtige syreoverskud. Også andre bufferbaser, der tabes ved bufring, erstattes omdirekte gennem nydannelsen af HCO 3 : HCl + NaHCO 3 H 2 CO 3 + NaCl H 2 O + CO 2 + NaCl Intracellulære buffersystemer o Proteinbuffersystemer! 60 70% af den totale kemiske bufring finder sted intracellulært, og størstedelen kan tilskrives intracellulære proteiner! Bufferproteiner har pk værdi tæt på den intracellulære ph! Eks. hæmoglobin. Efter hæmoglobin har afgivet sin ilt, omdannes det fra oxyhæmoglobin til deoxyhæmoglobin, Deoxyhæm: Er en svagere syre end oxyhæm., og har en højere affinitet til H+ => H+ binder til deoxyhæm => hvilket medfører at faldet i ph i det venøse blod bliver minimeret o Fosfatbuffersystemet! pk er 6,8! Vigtig intracellulært og i den renale tubulusvæske! Hvor hver H +, der reagerer med sekundær fosfat (HPO 4 2 ) og danner primært fosfat (H 2PO 4 ), sker der samtidig en nydannelse af bikarbonat til blodbanen! HCl (svag syre) + NaHPO 4 (svag base) NaH 2 PO 4 (svag syre) + NaCl (salt) 1

2. DET RESPIRATORISKE KOMPONENT: Hurtig og effektiv, inden for minutter Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Ansvarlig for 50 75 % af den samlede indsats for normalisering af ph, ved en primær ændring i ph Høj H + (lav ph) => stim. respiratorisk center, øget respiration => Nedsat P CO2 => Nedsat H + koncentration 3. DET LANGSOMT VIRKENDE RENALE KOMPONENT Renal behandling af bikarbonat ved normal CO 2 tension Udskillelse af ikke flygtig syre eller base: Ca. 80 mmol ikke flygtig syre i stofskiftet Reabsorption af bikarbonat dagligt: GFR plasma[hco 3 ] =180 l d 24 mmol l = 4320 mmol d Fig.: Renal behandling af bikarbonat ved normal CO 2 tension Proksimal reabsorption af bikarbonat For hver H + der secerneres ud i tubuli, seerneres der tilsvarende en HCO 3 til blodet. Der sker ikke nogen nettoudskillelse af H + Netto reabsorberes HCO 3 med en vis mængde Na + og vand. Syreoverskud: Nyren reabsorberer alt det filtrerede HCO 3, og samtidig udskilles H + i urinen Baseoverskud: Nyren reabsorberer IKKE hele den udfiltrerede HCO 3 mængde => HCO 3 udskilles med urinen Hver dag filtreres 180 l x 24 mmol/l = 4320 mmol HCO 3 2

Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Bikarbonat reabsorption i det tykke ascenderende ben af Henles slynge HCO 3 + H + H 2 O+CO 2 Nyren de novo danner bikarbonat ved at udskille protoner bundet til ammoniak (ammonium) NH 4+ udskillelse: 50500 mmol/d H+ bindes i tubulusvæsken, enten ved at binde protonen til buffersystemet i tubulusvæsken, eller ved at udskille som stærk base NH 3. NH 4 + (ammonium) vil i cellen være i ligevægt med NH 3 (ammoniak): NH 4 + < > NH 3 + H + (reaktion forskudt mod venstre) Non ionic diffusion and trapping : Samlerørenes luminale membran er ikke permeabel for NH 4 +, hvorfor de dannede ammoniumioner er fanget i lumen og elimineres med urinen. Den totale renale syreudskillelse Resultat: For hver molekyle glutamin, der metaboliseres, passerer 2 NH 4 + ioner fra proksimale tubulus og videre til udskillelse i urinen, mens 2 HCO 3 ioner passerer over i de peritubulære kapillærer. Der dannes dermed nyt HCO 3, mens H + elimineres som NH 4 + Den totale renale syreudskillelse: TA U + NH 4+ HCO 3 3

Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Leverens samarbejde med nyren: Acidosiske forhold: Stimulerer en renale glutaminase, hvorved store mængder glutamin omdannes til NH 4 +. o Glutaminnedbrydningen skifter fra lever til nyre (i de proksimale tubulus celler) o Nyren udskiller NH + 4 ioner og udskiller HCO 3 til ekstracellulærfasen Alkaliske forhold: o Glutaminnedbrydningen skiftes overvejrende til at ske i leveren (glutamin og HCO 3 bruges til produktion af urinstof i leveren) o Nitrogen fra glutamin inkorporeres i urinstof under forbrug af HCO 3. o NH + 4 produktionen hæmmes 4

FORSTYRRELSER AF SYRE BASE BALANCEN: Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Forstyrrelser af syrebase balancen se espiratorisk etabolisk ose espiratorisk etabolisk Respiratorisk acidose (ph < 7.4) Kompensation af en respiratorisk acidose (ph < 7.4) P C O2 C O 2 koncentrationen i E C V stiger L igevægten > 40 mmhg forskydes mod høj re > 5,3 kpa [H + ] stiger ph falder Det renale kompensatoriske respons er flere dage om at udvikles P C O2 CO 2 koncentrationen i ECV øges [H > 40 mmhg + [H ] falder + ] stiger ph ph normaliseres falder > 5,3 kpa Øget renal dannelse af Ligevægten forskydes mod mod høj venstre bicarbonat ph < 7.4 Kompensation af respiratorisk acidose 1. Bufring (ekstra og intracellulær) 2. Årsag: Nedsat alveolær ventilation 3. Forøget tubulær H+ og NH4+ sekretion (langsom renal kompensation ved at øge udskillelsen af ikke flygtig syre) (CO2 stimulerer den tubulære syre sekretion og dermed reabsorptionen og de novo dannelsen af bikarbonat) Kompensation af respiratorisk alkalose 1. Bufring (ekstra og intracellulær) 2. Årsag: Øget alveolær ventilation 3. Nedsat H+ sekretion (NH4+) forøget HCO 3 ekskretion. 4. Respiratorisk alkalose fører til nedsat tubulær bikarbonat reabsorption i tubuli og samtidig øger sekretion af bikarbonat via intercalated (indskuds) celler Øget udskillelse af HCO 3, hvormed der tabes base fra ekstracellulærfasen. (Langsom renal kompensation med fald i udskillelsen af ikke flygtig syre). 5

Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Ikkerespiratorisk (metabolisk) acidose Kompensation af en ikkerespiratorisk (metabolisk) acidose Kompensation Øget tab elleraf metabolisk Ventilationen øges acidose Ligevægten forskydes mod højre forbrug af bikarbonat Lumen C O 2 tensionen falder ph < 7.4 LL igevægten forskydes mod høj venstre Øget Øget renal tab eller generering forbrug af af bikarbonat bikarbonat Blod Kompensation af metabolisk acidose 1. Bufring 2. Årsager: % udskillelse af tilstrækkelig syre; Øget dannelse af syre i kroppen; Tilførsel af syre til kroppen; Tab af base fra kroppen 3. Forøget VA 4. Forøget renal NH4+ sekretion og de novo syntes af HCO3. (Ikke ved nyresvigt) 5. Forøget Stim. respirationscenter tubulær => øget H + ventilation og NH 4 + sekretion [H + ] stiger ph falder Fald i ekstracellulærvæsken ph => stigning i intra. H + konc. => øget H + sekretion [H + ] stiger falder ph falder normaliseres Metabolisk alkalose kompensation Årsag: Eksterne tab af syre; Eksogen tilførsel af base ph hæm. Respirationscenter Nedsat resp PCO2 stim af HCO3 reabsorption) Faldende HCO3 reabs (hurtigt) og stim af beta indskudsceller (dagar). Metabolisk alkalose ved volumentab og kaliumtab er svær at kompensere, pga: 1. Dehydrering HCO 3 reabs proksimalt. 2. Dehydrering Aldosteron a. Stimulering af H + ATPase b. Stim af ENAC neg lumen udskillelse af H + 3. Opkastning kaliumtab Stim af K/H exchange i alfa indskudsceller Behandles med væskeinfusion (+K + ) Huskeregel for metabolisk eller respiratorisk syre base forstyrrelser: http://www.youtube.com/watch?v=rlapjjxqvec 6