1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning

Transkript

1 Væskebalance (kap 10-11) 1 sml (sm) = 1 ml (6,02*10 23 ) af slutpartikler - Et udtryk fr antallet af smtisk aktive partikler I en pløsning Osmtisk tryk: - Det tryk, sm netp frhindrer den smtiske betingede vandtransprt - Et indirekte mål fr pløsningens vand- g slutknc. - Øget smtisk tryk => Øget slutknc. Og nedsat vandknc. Kllidsmtisk tryk: - Det smtiske tryk, der skabes ved tilstedeværrelsen af makrmlekyler I en pløsning Osmlaritet: - Beskriver partikelknc. Sm antal ml smtisk aktive partikler per liter færdig pløsning f.eks. I msm/l Istn: - T væsker, sm har samme knc. Af effektive smlytter ift. Ekstracellulærvæsken Hyptn: - En væske med lavere knc. Af effektive smlytter ift. Ekstracellulærvæsken - Omvendt fr hypertn Den effektive smlaritet = 2 * plasma- [Na + ] + plasma- [glukse] = 2 * 142 mm + 5 mm = 289 mm/l Insammensætningen i plasma g interstitielfasen er strt set identisk pga. den stre udskiftning af vand (plasma indehlder dg betydelig mere prtein). Inulin: - En indikatr sm kun frdeles (jævnt) i hele den ekstracellulære fase - Passerer ikke i nævneværdigt mfang cellemembranen - Binder ikke til (plasma)prteiner - Kan derfr bruges til bestemmelse af ECV 1

2 !"#$$%&'()*'+%,-'%" (40% = 17L) (60% = 25L) Ttal Bdy Water: - Hs Mænd: 60 % af legemsvæsken udgøres af vand - Hs Kvinder: 55 % (Hs en vksen på 70 kg) Ekstracellulær væske: Udgøres af plasmavlumen, interstitiel væskefase, transcellulær væskefase Transcellulær fase: - Cerebrspinalvæske, øjets kammervæske, synvialvæske, æsken i peritneal g perikardielle huler mm. - Afgrænset ved epithelmembraner 1 liter plasma indehlder 0,94 liter vand. Kncentratinerne af stffer er derfr ~6% højere hvis man beregner kncentratinerne per liter vand. Frskydninger af væske mellem intra- g ekstracellulærrummet - Væskefrdeling bestemmes af de små slutters effekt ver membranen - Cellemembranet er fleksibelt. Ingen hydrstatisk trykfrskel ver cellemembranet. - Cellemembranet er vandpermeabelt. Ingen smlalitetsfrskel ver cellemembranet. Ekvilibrering indenfr sekunder. - Cellemembranet har lav permeabilitet fr hvedparten af slutter (Na, K, Cl, Ca, sv). - Stffer sm urea (g glukse) ækvilibrerer hurtigt ver cellemembranen. - Frdeling af vand er smtisk bestemt, altså er de små slutters smtiske effekt ver membranen afgørende fr vandtransprt g vandfrdeling. Vandbalance: + 1,8 L: Væske g føde + 0,3 L: Frbrændingsvand ved metablisme af indtagne rganiske stffer - 0,5 L: Perspiratin insensibilis (ikke reguleret) - 0,1 L: Sved (ikke reguleret) - 0,13 L: Fæces (ikke reguleret) + 1,37 L: Urin (fra 0,5 til 30 L) (stramt reguleret) 2

3 Lign. tabel s. 226 i BN Vlumen (liter) Osmlalitet (mosm/l) Ttale Osml (mosm) Extracellulær væske 16, Intracellulær væske 25, Ttal bdy water Princip fr beregning af væskefrskyldning se s i BN 0$$$$$$$$1$$$$$$$$2$$$$$$$$$3$$$$$$# Ændringer: - Al udveksling af vand med mgivelserne sker gn. ekstracellulærfasen. - Ændringerne i ICV kan kun finde sted sekundært til en passiv vandtransprt ml. ECV g ICV. - Dehydrering tab af eks. 4,2 L vand Osmlariteten stiger fra 300 mosm/l til 333 mosm/l - NaCl underskud tab af eks. 600 mml NaCl 1200 mosm Osmlariteten falder fra 300 mosm/l til 271 mosm/l - Tab af sved tab af eks. 2 l vand g 100 mml NaCl Osmlariteten stiger fra 300 mosm/l til 310 mosm/l V * C = n!"##"$%&#'(")$*"+'#"*,)+$-./0"*1&)1 ("2,"$34567 Celle vlumen regulering hypertnt medie (RVI) - Ved øget ekstracellulær smlaritet (eks. tilsætning af hypertn pløsning / ved tab af hyptn pløsning) Celle vlumen regulering hypertn medie (RVD) - Ved nedsat ekstracellulær 891"*$#:)+$1,2$31,("*$1,#$2:+"*7;$<:))"#="$"##"*$&01:+$:9$&=(&#/11"* smlaritet (eks. ved tilsætning af hyptn pløsning / ved tab af hypertn pløsning) 3=&*>,1&#?$,)&=,1&#?$>"1:,)"?$1:'*,)"7@ 5,+1,+1$A#,),=A 3

4 !"##"$%&#'(")$*"+'#"*,)+$-./0&1&)1 ("2,"$34567 Nyrefysilgi: Væskebalance, kap Frskydning af væske mellem plasma- g interstitielvlumenet (Starling- kræfter) - Kapillærmembranen er permeabel fr alle små slutter (Na, K, Ca, glukse, sv) g vand. - Kapillærmembranen er impermeabel ver fr plasma prteinerne, hvrfr kun disse udøver en smtisk effekt ver membranen (kllidsmtisk tryk).!"#$%&%'()("* $+,-$%.#)/,0)+.%)0'/+ Osmregulatin Vlume regulatin What is being sensed Plasma smlality Effective circulating vlume Sensrs Hypthalamic smreceptrs Cartid sinus Afferent arterile Atria Effectrs Antidiuretic hrmne Renin-angitensin-aldsterne Thirst Sympathetic nervus system Atrial natriuretic peptide Pressure natriuresis Antidiuretic hrmne What is affected Urine smlality and Urine sdium excretin via thirst water intake 4

5 Osmlaritet g regulering: Salt- g vandindtagelse (s. 234 i BN) En ændring i bldets smlaritet vil pga. den smtiske ligevægt frplante sig til cerebrspinalvæsken g hjernens interstitiel- væske g påvirke de smfølsmme neurner. Fremkaldelse af tørst: - Hypersmlaritet (ved ændring på 1-3%) - Plasmasmlaritet ver 295 msm/l - Fald i det ekstracellulære vlumen - Fald i BT (10-15% arterielt) - Bldtab (ved tab på 10-15%) ADH sekretin: - Fald i bldvlumen på 5-10% - Fald i MAP - Mrfin g niktin - Kvalme/pkast, smerte, fysisk aktivitet, stress g akut hyperglykæmi - Plasmasmlaritet tærskelværdi ved 280 msm/l Igangsættes før tørst De 4 vigtigste kntrlsystemer, der regulerer ECV g dermed Na + - balancen: 1) Renin- angitensin- aldstern systemet - Aktiveres ved reduceret bldvlumen/tryk => antinatriurese 2) Det sympatiske nervesystem - Aktiveres ved reduceret bldvlumen/tryk => antinatriurese 3) De natriuretiske peptider - Aktiveres ved øget bldvlumen/tryk => øget Na + - udskillelse 4) Tryknatriuresen - Aktiveres ved øget bldvlumen/tryk => øget Na + - udskillelse - Tryknatriurese: Ved øget arterielt BT => Nedsat prximal Na + - reabsrptin 5

6 De 4 Starlingkræfter, der afgør den kapillære filtratin: - Starling- kræfterne består af frskellen mellem det interstielle tryk g trykket i plasma/kapillæret. - F: Flw af væske fra kapillær til interstits Hydrstatiske trykfrskel! Det hydrstatiske tryk aftager med højden af en væskesøjle. Tyngdekraften på væsken balanceres af en mdsatrettet kraft fra trykfeltet.! Kapillærtrykket: P c Presser væske ud af karbanen Kapillærtrykket er ca mmhg Øges når benene hænger nedad => giver øget F g øget væske interstits Kllid: meget små partikler i en væske Osmse: Diffusin af pløsningsmiddel gn. en semipermeabel membran! Interstitieltrykket: P i Presser væske ind i karbanen Interstitieltrykket er 0 mmhg Kllidsmtiske frskel ()! Plasmas kllidsmtiske tryk: π e p Suger væske ind i karbanen ved smse Dette er defineret, sm det smtiske tryk fra plasmaprteiner i kapillæret. Ligger på ca. 25 mmhg (ca. 3,6 kpa)! Intestitielle kllidsmtiske tryk: π i e Suger væske ud fra karbanen ved smse. Defineret sm det smtiske tryk fra prteiner i interstitset Ligger på ca. 4 mmhg (ca. 0,5 kpa) σ: Reflektinskefficienten! Fraktinen af plasma prtein mlekyler, der reflekteres på kapillærvæggen følgende kllisiner K Fc: Kapillære filtratinskapacitet / Filtratinskefficienten! Krrespnderer til permeabiliteten g måles i enheden: ml væske pr min Per kpa i 100 g væv (ml/min kpa 100 g væv)! Afhænger af vævstypen etc.: I benene vil værdien være