Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.
|
|
- Magnus Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde polære grupper som en alkoholgruppe. COOH-gruppen kan fraspalte en proton med en syrekonstant på omkring pk 2.3. Tillige indeholder molekylet en aminogruppe NH 2, der i lighed med ammoniak, NH 3, er en base. Den korresponderende syre for aminer en en alkyl-ammoniumion (i lighed med NH + 4 ), der er en svag syre typisk med syrekonstant på omkring pk 9.5. Den fuldt protonisere form af aminosyren er derfor H 3 N + CH(R) COOH, som tilegnes syrekonstanten pk Herefter kan ph beregninger foretages som for en standard diprot syre H 2 B +, der dissocierer efter H 2 B + HB B. Da den første proton spalter af fra COOH-gruppen, bliver amfolytten HB = H 3 N + CH(R) COO. Dette er den form, som aminosyren H 2 N CH(R) COOH i det væsentlige har i vandig opløsning, idet COOH-gruppen i H 2 N CH(R) COOH vil afgive en proton til aminogruppen NH 2 under dannelse af amfoionen HB = H 3 N + CH(R) COO. Formen H 2 N CH(R) COOH findes kun i ganske ringe mængde i praksis, men der er tradition for at skrive aminosyrerne på denne form. Vi har H 3 N + CH(R) COOH H 3 N + CH(R) COO + H + K 1 (1) H 3 N + CH(R) COO H 2 N CH(R) COO + H + K 2 (2) Lad os kalde disse species H 2 B +, H + B og B ved opskrivning af ligevægtskonstanter. En opløsning af aminosyren er en opløsning af amfolytten H 3 N + CH(R) COO, der f. eks. har ph (pk 1 + pk 2 )/2 ( )/2 = 5.9. H 2 N CH(R) COOH kan sidegruppen R selv indeholde COOH eller NH 2 grupper. Man taler da om henholdsvis sure eller basiske aminosyrer. Som eksempel på en sur aminosyre har vi Asparaginsyre, hvor sidegruppen er R = CH 2 COOH. Syren er da en triprot syre med formerne H 3 B +, H 2 B, HB, B 2 svarende til H 3 N + CH(CH 2 COOH) COOH K 1 = (3) H 3 N + CH(CH 2 COOH) COO K 2 = (4) H 3 N + CH(CH 2 COO ) COO K 3 = (5) H 2 N CH(CH 2 COO ) COO (6) Asparaginsyre er i vandig opløsning hovedsagelig på amfoionformen H 3 N + CH(CH 2 COOH) COO og den er dermed en amfolyt med ph (pk 1 + pk 2 )/2 = ( )/2 = Et eksempel på en basisk aminosyre er Lysin, hvor R = (CH 2 ) 4 NH 2. Syren er da igen en triprot syre med formerne H 3 B 2+, H 2 B +, HB, B svarende til 1
2 H 3 N + CH((CH 2 ) 4 NH + 3 ) COOH K 1 = (7) H 3 N + CH((CH 2 ) 4 NH + 3 ) COO K 2 = (8) H 2 N CH((CH 2 ) 4 NH + 3 ) COO K 3 = (9) H 2 N CH((CH 2 ) 4 NH 2 ) COO (10) og Lysin er amfoionen H 2 N CH((CH 2 ) 4 NH + 3 ) COO med ph (pk 2 + pk 3 )/2 = ( )/2 = Titrering af aminosyrer følger reglerne for titrering af di- eller triprote syrer (baser). Med en neutral aminosyre som eksempel skal man imidlertid gøre sig klart, at den fuldt protoniserede form H 2 B + svarende til K 1 ikke er aminosyren selv, men fås fra denne ved tilsætning af et ekvivalent stærk syre som f. eks. HCl. Titrerer man direkte på aminosyren H + B med stærk base, er startpunktet ph for amfolytten H + B, svarende til 1. ekvivalenspunkt for en diprot syre. Sammenhæng mellem protonbinding til baser, kompleksdannelse og proteiners optagelse af ligander. Binding af ligander til et centralatom kendes fra kompleksdannelse i uorganisk kemi. Et eksempel er Cu 2+ der reagerer successivt med NH 3 under dannelse af Cu(NH 3 ) 2+, Cu(NH 3 ) 2+ 2, Cu(NH 3 ) 2+ 3 og Cu(NH 3 ) Helt analogt kan makromolekyler som proteiner successivt binde små species som Ca 2+, glukose m.m.m. Et bestemt protein P kan ofte danne såkaldte oligomere, hvor f. eks. 4 P danner P 4. En sådan oligomer kan optage f. eks. Ca 2+ eller andre ligander L under dannelse af P 4 L, P 4 L 2, P 4 L 3 og P 4 L 4. Endelig falder sædvanlige syre-base ligevægte ind under den samme formalisme, der beskriver de ovennævnte processer. En diprot base B kan optage H + under dannelse af BH + og BH 2+ 2, hvor liganden altså er en proton. Traditionelt behandler man imidlertid syre-base ligevægte ud fra sidste trin (den diprote syre) og beskriver processerne som de tilhørende dissociationer af syreformerne, der også traditionelt betegnes som H 2 B 2+, HB + etc. Herved fås de velkendte syrekonstanter K 1 og K 2, der er massevirkningskonstanterne for processerne H 2 B 2+ HB + + H + K 1 (11) HB + B + H + K 2 (12) beskrivelsen med ligandoptagelse ville man i stedet have de omvendte ligevægte, og dermed også ligevægtskonstanter, der er de reciprokke af de ovenstående: B + H + HB + K = 1/K 2 (13) HB + + H + H 2 B 2+ K = 1/K 1 (14) 2
3 eksemplet ovenfor med oligomeren P 4 er det rimeligt (af symmetrigrunde) at forvente, at liganden kan sætte sig på 4 pladser med samme sandsynlighed. For simpelheds skyld betragter vi binding til en species M med 2 ens bindingssteder, så ligandoptagningen kan beskrives med processerne L + M LM K (15) M + L ML K (16) LM + L LML K (17) L + ML LML K V (18) Sådanne mikroskopiske ligevægtkonstanter er relaterede til makroskopiske konstanter som K og K. Hvis bindingsstederne for liganden er så langt fra hinanden, at de i praksis er uafhængige, kan vi sætte K = K = K = K V = K (19) For den makroskopiske proces L + M LM, hvor vi ikke skelner mellem, om liganden er bundet til den ene eller den anden ende af molekylet, får vi K = [LM] [M][L] = [LM ] + [ ML] = 2K (20) [M][L] K = [LML] [LM][L] = [LML] ([ ML] + [LM ])[L] [LML] = [LML]/K + [LML]/K = K (21) 2 For det specielle tilfælde, at M er en diprot base, hvor de to basegrupper sidder så langt fra hinanden, at protonoptagelsen i de to ender er uafhængige af hinanden, bliver ligning (13-14) ifølge (20-21) til K = 1/K 2 = 2K K = 1/K 1 = K/2 (23) og for de tilhørende syrekonstanter gælder da K 1 = 4K 2, en relation der er nogenlunde bekræftet for diprote organiske syrer af typen HOOC (CH 2 ) n COOH for voksende værdier af n For ligandbinding til oligomere proteiner med uafhængige bindingssteder vil der også ifølge ligning (20-21) gælde K = nk. Den første binding er altså af statistiske grunde større end den næste (der er flere bindingssteder for liganden i det første tilfælde). midlertid findes der proteiner, hvor de makroskopiske ligevægtskonstanter stiger med antal bundne ligander. Man taler da om kooperativ ligandbinding. Fænomenet kan forstås hvis oligomeren P 4 ikke binder liganden særligt godt, men dannelse af P 4 L vil ændre konformationen af den protomer P, som liganden binder til, dvs PL TL. Denne ændring kan medføre, at en eller flere af de øvrige protomerer ligeledes ændrer konformation til T-formen. Hvis denne form binder liganden bedre end P, har den første ligandbinding induceret en oligomer P i T j L, der optager L bedre end P 4 L, og resultatet kan blive bindingskonstanter, der stiger med antallet af bundne ligander (positiv kooperativitet). (22) 3
4 Appendix. Syrekonstanters afhængighed af ionstyrken Til semikvantitative beregninger er det ofte en tilstrækkelig god tilærmelse at antage, at ligevægtskonstanter som syrekonstanter er uafhængige af species, der ikke indgår i ligevægten. midlertid er dette en tilnærmelse, og det kan vises, at ligevægte, der indeholder ioner ofte er påvirkelige af den såkaldte ionstyrke, der ikke blot indeholder koncentrationer af ligevægtens egne ioner, men også fra andre ioner. Hvis man ud fra en titrerkurve forsøger at bestemme pk a er det ofte nødvendigt at korrigere for ionstyrkens afvigelse fra nul. Da ionstyrken baseret på systemets egne ioner ændrer sig som titreringen skrider frem, er det ofte hensigtsmæssigt fra starten at tilsætte et fremmed salt i væsentlig koncentration, og derved forholdsvis høj ionstyrke, der så procentisk ikke ændrer sig så meget under titreringen. De fundne pk s er bliver da bestemt ved denne ionstyrke, og de må derpå korrigeres til ionstyrke nul, som er de værdier, man finder i tabeller (pk a ). Man finder pk a = pk s + η (24) (se appendix), hvor korrektionen η kan udregnes for en række syrer ved en bestemt ionstyrke, f. eks Aktivitetskoefficienter og ionstyrke. Definitionen af ionstyrke er = 1 c i z 2 i 2 i (25) hvor c i er koncentrationen og z i er ladningen af den i-te ionart. Summationen går over samtlige ioner i opløsningen. Hvis vi skelner mellem syrekonstanten K a beregnet ud fra thermodynamiske data, og syrekonstanten givet ved koncentration, partialtryk etc, K s gælder K a = a(h+ )a(b) a(s)a(h 2 O) (26) hvor aktiviteterne af de forskellige species indgår. Vi vil sætte a(h 2 O) = x(h 2 O) 1 i det følgende. Aktiviteterne af syren og basen kan med tilnærmelse sættes til koncentrationerne af disse, men alment er a i = c i γ i, hvor aktivitetskoefficienten γ i kan afvige fra een. Specielt for ioner gælder, at γ i kan falde til under 0.5 for ionstyrker af størrelsesorden 0.1 M, med andre ord en betydelig korrektion. 4
5 Vi vil antage at aktivitetskoefficienterne er nær 1 for alle uladede molekyler og at aktivitetskoefficienterne for ladede molekyler kan beregnes udfra den udvidede Debye-Hückel formel log γ i = Az 2 i (27) 1 + B i hvor er ionstyrken og A har værdien M 1 2 ved 25 C. Op til ionstyrker på ca 0.1 M kan man ofte med tilstrækkelig tilnærmelse lade B i være uafhængig af den specifikke ion. B = 1M 1 2 er her en god fællesværdi og formlen kaldes med denne værdi for Güntelbergs formel. denne approksimation afhænger aktivitetskoefficienten kun af ionladningen og ionstyrken og er iøvrigt uafhængig af ionens art. Da det målte ph ikke er log[h + ], men loga(h + ), har vi a(h + a(s) ) = K a a(b) = K [s]γ s a (28) [b]γ b Når vi anvender bufferligningen på formen ph = pk s + log(c b /C s ) er ( ) γ s pk s = log K a = pk a + Az 2 s γ b 1 + Az2 b 1 + (29) = pk a (z2 s z 2 b) (30) Eksempel: For syre-base parret HB, B 2 og en ionstyrke på 0.1 finder vi korrektionsleddet (z2 s z2 b ) = (1 4) = (31) 0.1 Vi har da, at der til den målte pk s skal adderes for at få en værdi for pk a, der kan sammenlignes med tabelværdier. øvelsen tilsættes en opløsning af 0.1 M KCl før titreringerne for at opnå en nogenlunde konstant ionstyrke på 0.1, og korrektionsværdien η i pk a = pk s (z2 b z 2 s) (32) = pk s + η (33) kan da udregnes for en række syre-base par til at give resultatet i tabel 1. Species z s z b η HB HB HB HB H 2 B H 2 B H 2 B H 3 B H 3 B H 3 B
6 Bufferkapacitet Til sidst skal vi nævne begrebet bufferkapacitet. Titrerer man en svag syre med stærk base vil ph ikke variere så meget nær pk a for syren, medens der modsat kan forventes en betydelig ændring i ph nær ekvivalenspunktet. Hældningen af kurven ph mod ml tilsat base, dph/dv sb er derfor lille, hvor systemet bufrer mest. Et mål for systemets evne til at holde ph konstant er derfor den reciprokke værdi dv sb /dph. Traditionelt definerer man bufferkapaciteten β = dc sb dph (34) hvor C sb = n sb /V opl = c sb V sb /V opl. den traditionelle udledning antager man nu, at det tilsatte volumen er lille i forhold til det oprindelige volumen, dvs at V opl V o. β bliver derved proportional med dv sb /dph. β er størst i nærheden af ph pk a, hvor vi kan anvende bufferligningen. Vi har C sb C b C sb ph = pk a + log n b = pk a + log (35) n s C 0 C sb hvor C 0 er antal mol af den svage syre ved titreringens start divideret med det aktuelle volumen. Som nævnt ovenfor antages det, at C 0 er konstant. Anvender vi ln(x) = ln(10) log(x) =2.303 log(x), kan vi skrive bufferligningen ph = pk a + 1 ( ) ln C sb C 0 C sb (36) = pk a ln C sb ln (C 0 C sb ) (37) Differentierer vi ph i ligning (37) med hensyn til C sb (idet dln(x)/dx = 1/x), får vi dph = dc sb C sb (C 0 C sb ) (38) midlertid har vi C sb = C b og C 0 C sb = C s for den svage syrers koncentrationer, så ligning (38) kan skrives ( dph 1 = dc sb C b 1 C 0 C b og dermed den søgte reciprokke værdi ) = C 0 C 0 C b C 0 C s (39) β = dc sb /dph = C x bx s (40) hvor vi har indført basebrøken og syrebrøken for den svage syre. Disse kan udtrykkes ved syrekonstanten og ph: 6
7 Vi har K a = [H + ][b]/[s] der kan omskrives til K a /[H + ] = [b]/[s] hvoraf x b = [b] [s] + [b] = På samme måde vises, at x s = 1 x b = K a [H + ] + K a (41) [H + ] [H + ] + K a (42) ndsættes dette i ligning (40) fås endelig β = C ( ) ( 0 K a [H + ) ] = C 0 [H + ]/K a (43) [H + ] + K a [H + ] + K a ([H + ]/K a + 1) 2 Bufferkapaciteten er dermed proportional med den svage syres totalkoncentration, og afhænger af [H + ]/K a der kan skrives [H + ] K a = 10 pka ph (44) β er derfor en funktion af afstanden mellem pk a og ph. For en polyprot syre eller en blanding af flere syrer kan det vises, at bufferkapaciteten bliver en sum af de enkelte systemers bufferkapacitet. For en polyprot syre vil det ofte være en god tilnærmelse kun at tage hensyn til det dissociationstrin, hvor ph ligger tættest på pk a. 7
KemiF2 laboratorieøvelser 2007 Øvelse F2-2 TITRERKURVER. Indledning
KemiF2 laboratorieøvelser 2007 Øvelse F2-2 TITRERKURVER Indledning Binding af ligander til specifikke receptorer på biologiske makromolekyler er et af de mest fundamentale elementer af biokemiske processer.
Læs mere[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2
ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K
Læs mereph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen
ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre
Læs mereNoter til kemi A-niveau
Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................
Læs mere2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereBasal Almen Kemi for Biologer Kapitel 2 Protolytisk ligevægt
Basal lmen emi for Biologer apitel Protolytisk ligevægt Jørgen Christoffersen kap-protolytter-0005 1 Indledning En protolyse er en kemisk reaktion, hvorved der overføres hydrogenioner (protoner) fra én
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereTeori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2
Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen
Læs mereSyre-base titreringer
Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereElektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt
Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende
Læs merem: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold
Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration
Læs mereAurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG
Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten
Læs mereOpgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mereMundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Fredag d 29 januar 2010 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 6
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Læs mereTest din viden D-forløb
Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne
Læs mereDer tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)?
In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E15 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171, 15. December 2015 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Jern reagerer med saltsyre
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereTest din viden H-forløb
Test din viden H-forløb Har du styr på H-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om svage syrer og baser samt om heterogene ligevægte. Som forberedelse til den afsluttende test, kan du lave denne
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,
Læs mere%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d461315
In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E14 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171 Efterår 2014 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Navngiv HBrO 4 hydrogenbromat perbromsyre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mereEksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)
Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Læs mereSkriftlig eksamen i Almen Kemi I
Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Molekylær Biomedicin November 2005 Hjælpemidler tilladt: Lærebøger, undervisningsmateriale, opgavebesvarelser, noter, molekylbyggesæt, lommeregner og sædvanlige skrive-
Læs mereKemiaflevering uge 37
Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Diana Christensen
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom
Læs mere1 Ioner og ionforbindelser
1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Læs mereUNDERVISNINGSELEMENT # K1. ph MÅLING UNDERVISNING I MÅLETEKNIK
UNDERVISNINGSELEMENT ph MÅLING # K1 UNDERVISNING I MÅLETEKNIK UNDERVISNINGSELEMENT # K1 ph MÅLING Af Carsten Thirstrup og Sabrina R. Johannsen, DFM 2. udgave Juni 2017 Copyright 2017 metrologi.dk Materialet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Læs mereEksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereKemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland
Kemi B (3ckebeh11308) - juni 2014 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse Redegør for begreberne oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar konsekvenserne
Læs mereEksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Læs mereGør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.
1 Reaktionshastighed Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Bilaget samt eksperimentet Reaktionshastighed skal inddrages i din gennemgang.
Læs mereHøjere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.
054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,
Læs mereEksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål 1 + 14: Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål 2 + 15: Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Læs mereBilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.
Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo
Læs mereEksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord
Læs mere1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Tirsdag d. 7 April 2009 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 9
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Læs mereSupplerende emner, som eventuelt kan inddrages: Syre/base ligevægte Fordelingsforhold, K ow
Eksamenssørgsmål til Kemi B 2017 EJ Nr. 1 2 3 Tekst Redoxreaktioner Øvelse: Bestemmelse af C-vitamin i juice. Oxidation, reduktion, redoxproces, oxidationstal, afstemning af redoxproces, redoxreaktioners
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereEksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse
Læs mereKemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x
Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 16 April 2008 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 8 sider
Læs mere1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.
1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar
Læs mereDu skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.
1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereKEMI C. Videooversigt
KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns
Læs mereHvordan afhænger fordelingsforholdet D af ph?
Hvordan afhænger fordelingsforholdet af? Keld Nielsen og nders. Osted, Køge Gymnasium Indledning Fordelingsligevægte, fordelingskonstanten og fordelingsforholdet er nyttige redskaber i kemi og bioteknologiundervisningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 10/11 Institution Herningsholm Gymnasium, Lillelund vej 21, 7400 Herning Uddannelse Fag og niveau
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 23 Januar 2008 kl. 900 1300 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder
Læs mereEksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium
1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning
Læs mereEksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2d ke, juni 2013 Fag: Kemi C-niveau Censor: Tanja Krüger, VUC Århus Eksaminator: Jeanette Pinderup, Ikast-Brande Gymnasium 1. Mængdeberegning under inddragelse af forsøget Natriumhydrogencarbonat
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V
Læs merereduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner
8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereEksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)
Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland - Hillerød afdeling Uddannelse HF enkeltfag Fag og niveau
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne
Læs mereEksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 - Maj 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Mohammed
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114
Læs mereDokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max
Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max 1 Indskanning af vores krav til posterne, skrevet på papir: Første udkast til et design af vores poster: Det første udkast er en hurtig
Læs mereSpørgsmål 1 Carbonhydrider
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015-16 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Marianne
Læs merePeptider og peptidbiblioteker Opgaver og arbejdsark
Peptider og peptidbiblioteker pgaver og arbejdsark af Hanne Busk og Jørgen W. Anthonsen, Frederiksberg Gymnasium Kemi Forlaget -1- Indledning Nedenstående opgaver og arbejdsark knytter sig til en tilhørende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Kemi C Viktor Kristensen
Læs mereEksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
Læs mereTitler på eksamensspørgsmål til kemi B maj/juni 2018
Titler på eksamensspørgsmål til kemi B maj/juni 2018 (3gkebsh1) Der kan komme ændringer til eksamensspørgsmålene. 1. Redoxreaktioner 2. Reaktionshastighed 3. Kemisk Ligevægt 4. Syre-base ligevægt 5. Carbonhydrider
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mere