Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod
|
|
|
- Lilian Justesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer ) MM Math/ biokemi: Enzymer, energibevarelse Elektrolytter (Hvis vi har tid) 4) MM4 Små molekyler: monosaccharider, fedtsyre Stor molekyler: Kulhydrater, fedt (lipids) Anvendelse: Energi metabolisme 5) MM5 Kemiske måling teknikker Isotoper, brug af kemi til at måle biologiske processer Anvendt BioKemi: MM1 1) MM1 Opsummering Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler : Aminosyre, proteiner Anvendt BioKemi: Hvorfor disse molekyler? Eksempler på at bruge af proteiner, fedt og kulhydrat i kroppen. Matematisk beskrivelse af syre/base reaktioner Svage syrer, Equilibration konstant Svage syrer dissocierer reversibelt men ufuldstændigt i vandholdig opløsning f.eks. Det frigjorte proton bindes k 1 HA H A nogen gange af en anden konjugerende base. Der er ofte k 1 flere par af konjugerende syrer/baser i systemet Konjugerende syre Konjugerende base I en stabil tilstand er den fremadgående og returhastigheden ækvivalent d.v.s. v f = v r eller k 1 [HA] = k 1 [H ][A ] Hvis k1/k1 = Keq så er K eq = [H ][A ] [HA] K eq er ofte beregnet ud fra opmålinger af den konjugerende syre og base og H. En konstant K eq er så ofte anvendt til at simulere andre situationer 1
2 Peptid binding diagram Store molekyler Proteiner Store molekyler Proteiner Struktur: Primær, sekundær, tertiær, kvartær Basis struktur Aminosyrer og proteiner som buffere Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod 2
3 Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Blodets funktioner Transportsystem : Glucose, fedt, aminosyre, O 2, affaldstoffer, CO 2, electrolytter. Immunforsvar Hæmostasis (koagulation) Bemærk: Under disse vigtige funktioner skal blodet opretholde konstante omgivelser for kemiske processer: Temperatur regulering, syre/base regulering.. O 2, CO 2, syrebase kemi af blodet Nogle berømte danske forskere. C Bohr Competative binding of H and O 2 on haemoglobin. P. Astrup Definition of buffer base, blood gas measurment devices etc O SiggaardAndersen Nomograms, quantification of Bohr effects, etc Radiometer Blood gas analyser producers (Blood gas news) Blod som et transportsystem: O 2, CO 2, syrebase kemi af blodet: Plasma buffere CO 2 buffer CO 2 H 2 0 H 2 CO H HCO Protein buffer (albumin 60%) CO 2 PrNH 2 PrNHCOOH H PrNHCOO Phosphate buffer HPO 4 CO 2 H 2 0 HCO H 2 PO 4
4 O 2, CO 2, syrebase kemi af blodet: Plasma som et system O 2, CO 2, syrebase kemi af blodet: Plasma som et system H HCO HOp CO H p NBB p HNBBp p,p 2 2,p H HCO HOp CO H p NBB p HNBBp p,p 2 2,p Tissue (anaerobic metabolism) Total Buffer Base, Base Excess, metabolic and respiratory acidosis The SiggaardAndersen curve nomogram Buffer Base (i plasma) BB p = HCO,p NBB p Base excess (i blod) BE = BB BB R (where BB R is BB at reference conditions) Metabolic and Respiratory Acidosis 4
5 Matematisk /Matlab fremstilling af plasma function q= plasolv(pc,be); % % this code takes a sample of plasma at known PC and BE % find the equilibrium of all buffers % % calculate normal values for buffering using the input parameter values n, stands for normal values in arterial blood % % calculate reference buffer base nphp=7.4; ncp=0.225*5.; nhcop=10^(nphp6.1)*ncp; nhnbbp=(2.7575/(10^(nphp6.9274)1)); nnbbp=2.7575nhnbbp; nbbp=nhcopnnbbp; % calculate Buffer base and Cp BBp=nBBpBE; Cp=PC*0.225; function q= plasolv_eq(var,par) % initialisation % Cp= par(1); BBp=par(2); HCOp=var(1); php=var(2); HNBBp=var(); NBBp=var(4); % equilibrium equations % q = zeros(size(var1)); q(1)=6.1log10(hcop/cp)php; q(2)=(2.7575/(10^(php6.9274)1))hnbbp; q()= HNBBpNBBp; q(4)= HCOpNBBpBBp; Matematisk /Matlab fremstilling af plasma % call to solve the following eqiations, with BBpand Cp Code continues... Blod som et transport system: Røde blodceller H e HCO,e HOCO 2 e 2,e Røde Blodceller. Hæmoglobin binding med O 2 H HbNH H 2 e HbNH2 C,e H HbNHCOO H Hb NH COO HbO NH CO 2,e 5
6 Matematisk fremstilling af Hæmoglobins binding til O 2 Hb n O 2 nhbo 2 (n=4) The oxygen dissociation curve (sigmoidal The Hill equation) H Competative binding on Hæmoglobin of O 2 and H, the Bohr effects Bohr effect effect H The Bohr coefficient Bc = äpo 2 H H e HbNH 2 HbNH B B H e H äph SO 2, PCO 2 The coefficient ( Hc) = äbase ähbo 2 phe, PCO 2 Loading og unloading af O 2 Og CO 2, Blod gennemstrømmer lungerne Loading og unloading af O 2 og CO 2, blod gennemstrømmer lungerne H e HCO,e HOCO 2 e 2,e H e HCO,e HOCO 2 e 2,e H HbNH H 2 H HbNH H 2 6
7 Loading og unloading af O 2 og CO 2, blod gennemstrømmer vævene Loading og unloading af O 2 og CO 2, blod gennemstrømmer vævene H e HCO,e HOCO 2 e 2,e H e HCO,e HOCO 2 e 2,e H HbNH H HbNH H 2 H 2 Væv Loading og unloading af O 2 og CO 2 blod gennemstrømmer vævene Clinical assesment of acidbase balance. The SigaardAndersen acidbase chart H e HCO,e HOCO 2 e 2,e Bohr Bohr H HbNH H 2 7
Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system
Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet
0 0 Normal omsætning af syrer og baser Omsætning af syrer og baser Regulering af syrebasebalanen Syre eller base CO / H CO Dannelse aerobt stofskifte Udskillelse i lungerne (dvs. flygtig syre) H SO føde
[ ] =10 7,4 = 40nM )
Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol
Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Supplerende emner, som eventuelt kan inddrages: Syre/base ligevægte Fordelingsforhold, K ow
Eksamenssørgsmål til Kemi B 2017 EJ Nr. 1 2 3 Tekst Redoxreaktioner Øvelse: Bestemmelse af C-vitamin i juice. Oxidation, reduktion, redoxproces, oxidationstal, afstemning af redoxproces, redoxreaktioners
Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8
Bioteknologi 4 Figurer Tema 8 Blodets kemi Bioteknologi 4 ISBN: 978-87-90363-50-5 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner
Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)
Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det
Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2
Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns
Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)
Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,
Mad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 10/11 Institution Herningsholm Gymnasium, Lillelund vej 21, 7400 Herning Uddannelse Fag og niveau
Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen [email protected] Enzyme and Protein
Fagmål. Naturfag. C niveau
Fagmål Naturfag C niveau 1. Selvstændigt kan vælge og anvende naturfaglige begreber og modeller på udvalgte naturog erhvervsfaglige problemstillinger 2. selvstændigt kan vælge og anvende matematik til
Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab
Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet
Mad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Aminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.
Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde
1 Ioner og ionforbindelser
1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi B Elisabeth Møller
Rapport nr. 2: Syre/base homeostase
Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2
ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K
FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Artikel 2: Kulhydratkemi
Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles
Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Ernæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Undervisningsbeskrivelse fra august 2014
Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forløb: 9/7-2010 9/8-2012, Eksamen: 15/8-2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi BA Nis Bærentsen
Enzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Ernæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram
Redoxprocessernes energiforhold
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Udbytteberegning ved fermentering
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114
Progressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.
1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper
Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.
VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser
HVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen
Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x
Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013/2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig
1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas
Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Gerda
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din
Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.
1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Grundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?
KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten
Reaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk [email protected] SMÅ OPGAVER Nedskriv
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Teknisk Gymnasium (htx) Kemi A - valghold
KEMI B. Videooversigt
KEMI B Videooversigt Alkoholer... 2 Aminosyrer... 2 Bindinger... 2 Carboxylsyre... 2 Ester... 2 Forsøgsfilm... 2 Isomeri... 3 Ligevægte... 3 Lipider... 4 Metoder... 4 Protein... 4 Reaktionshastighed...
Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.
