A N D E R S N I E L S E N Tjen penge på golf betting www.blivbedretilgolf.dk
Forord Jeg er selv ivrig golfspiller, når tiden ellers er til det, hvilket den desværre ofte ikke er. Herudover følger jeg rigtigt meget med på Europa Tour en og PGA Tour en, dog mest den sidste, da det ofte er her de største stjerner optræder, samt at spilletidspunktet om aftenen europæisk tid passer bedst ind i en travl hverdag med job og familie. Jeg elsker at have lidt penge på spil, når jeg ser en sportsbegivenhed. Men jeg hader at tabe penge. Jeg går derfor nok et stort skridt længere end de fleste der spiller på golf, ved at sætte mig grundigt ind i forholdene, inden jeg kaster penge efter nogen. Det er en strategi der virker. Fra at være næsten stensikker på at få underskud i det lange løb, kan du med den rigtige strategi, lidt tid og lidt arbejde faktisk tjene penge på golf betting. Og har du først fået lidt indsigt i sporten og de mekanismer der gør at spillerne spiller godt den ene uge og skidt den næste, er det ikke noget der behøver tage ret meget tid. Jeg bruger selv under to timer ugentligt på at analysere den kommende uge, finde de bedste odds og sætte mine spil. Meget af informationen opsamler jeg løbende, mens jeg alligevel ser turneringerne på TV, så den tid tæller ligesom ikke med, men er stadig med til at forbedre resultaterne af mine spil. Anders Nielsen http://www.blivbedretilgolf.dk Email: info@blivbedretilgolf.dk
Indholdsfortegnelse 1. Spil varianterne... 4 1.1. Turneringsvinder... 4 1.2. Turnerings matchspil... 4 1.3. Daglige 2- og 3-bolde... 5 1.4. Turnerings gruppespil... 5 1.5. Special/prop bets... 5 1.6. Sæson spil... 6 2. Sådan finder du de værdifulde spil... 7 2.1. Banen... 7 2.2. Formen... 7 2.3. Motivation... 8 2.4. Kendskab til banen... 8 2.5. Erfaring med banetype... 9 2.6. Opsummering... 9 3. Så meget skal du satse... 10 3.1. Værdi... 10 3.2. Varians... 11 4. Her kan du spille... 12 4.1. Betfair... 12 4.2. Unibet... 14 4.3. Pinnacle Sports... 15 5. Opsummering... 16 6. Links... 17
1. Spil varianterne Der er mange forskellige spilvarianter og specielt til de store turneringer er bookmakerne opfindsomme i spiludvalget. Jeg vil i dette kapitel gennemgå de mest almindelige spilvarianter. 1.1. Turneringsvinder En helt enkelt spilform, hvor det gælder om at finde vinderen af den golfturnering du spiller på. Det er også her du finder de største odds, men samtidig den højeste varians. Med typisk 150 mand til start, hvoraf de fleste er topprofessionelle sportsfolk, er det ikke nemt lige at udpege den ugentlige vinder. Odds kan variere fra 3-4 gange pengene igen på tiger Woods når han er helt på toppen af sit spil, til 1.000 gange pengene igen på amatørspillerne og de ukendte kvalifikationsspillere. Faktum er, at det er rigtigt svært at udpege den ugentlige vinder. Derfor vil der hos nogen bookmakere også være mulighed for at spille på om en spiller slutter i top 5, top 10 eller top 20. Det siger sig selv, at odds ene så er noget reducerede ifht. vinder af turneringen, men til gengæld bliver der også knap så langt mellem gevinsterne. Faktisk vil en top 10 eller top 20 placering ofte være delt med andre, så det reelt set er en top 12 eller top 25 placering. Dette er selvfølgelig indregnet i de odds du får tilbudt. 1.2. Turnerings matchspil Typisk to forholdsvis ligeværdige modstandere som bookmakerne sætter op mod hinanden, fx Tiger Woods mod Phil Mickelson. Det gælder om for dig at vurdere, hvem af de to der ligger højest på leaderboardet, når turneringen er slut.
Klarer den ene ikke cuttet, er den anden vinder af bettet. Slutter de lige, får du pengene tilbage. Variansen i dette marked er meget mindre end i turneringsmarkedet, da ham du spiller på kun behøver at være bedre end én anden mand og ikke hele feltet. Odds ligger derfor typisk i gennemsnit omkring de 2. Hos mange bookmakere er det muligt at kombinere flere af disse turnerings matchspil til at få et bedre odds. 1.3. Daglige 2- og 3-bolde Spillet er grundlæggende magen til det ovenfor, dog med den forskel, at bettet afgøres efter en runde, og at uafgjort af og til er en spilmulighed, samt at der på de to første dage af en turnering oftest spilles i 3-bolde for at få de mange mand igennem banen. Igen er markedet med ret lav varians, med odds typisk omkring 2-3 stykker. 1.4. Turnerings gruppespil En variant af turnerings matchspil, hvor der typisk er 4-6 mand i hver gruppe. Det kunne fx være alle danskerne til en af de store turneringer. Odds varierer med antallet af spillere i en gruppe. 1.5. Special/prop bets Eller proposition bets som de også kaldes, er alle de underlige ting der kan spilles på under specielt de store turneringer. Det kan fx være om der bliver lavet hole in one i løbet af turneringen, hvad vinderscore bliver, hvad vindermargin bliver, om en navngiven spiller klarer cuttet, hvem der fører efter 1. runde osv. 5
Det er sjældent der er værdi at finde i dette marked, da tilfældighederne er for store og de udbydes for sjældent. Odds kan variere meget. 1.6. Sæson spil I samme kategori som ovenstående findes de mere specielle sæsonspil, med hvor mange majors Tiger vil vinde, hvor mange turneringer Phil mickelson vil vinde osv. Det er sjældent der er værdi i disse markeder, og ofte skal du binde sine penge i mange måneder før spillet afgøres. 6
2. Sådan finder du de værdifulde spil Golf handler om mange forskellige elementer. Et af dem er held, et andet er marginaler, et tredje er selvtillid og et fjerde er kendskab til banen. Det er derfor en spiller der spiller helt forrygende den ene runde, ikke kan få det til at hænge sammen dagen eller turneringen efter. Følgende forhold kan bl.a. påvirke resultatet af en turnering: 2.1. Banen Nogle baner er meget lange, hvilket giver de langtslående spillere en fordel. Andre baner er knap så lange men har til gengæld snævre fairways, hvilket giver de spillere der er meget nøjagtige fra teestedet en fordel. Greens er et andet sted der virkelig kan skille spillerne fra hinanden. Nogle baner har meget små Greens, hvilket giver spillere med høj Greens in regulation og/eller gode scrambling stats en stor fordel. Banen og hvordan den passer til den enkelte spiller har meget at sige. 2.2. Formen Selvfølgelig har spillerens form noget at sige. En spiller der er i dårlig form, vinder meget sjældent en turnering med 150 mand. 7
Det er vigtigt at dem du spiller på, er i god form. Det kan du typisk se på de foregående ugers spil. Hvis spilleren har misset cuttet de sidste 2-3 turneringer, er det oftest bedst at holde sig væk. Har spilleren derimod klaret cuttet, og måske endda spillet med om sejren er der noget der tyder på at formen er tilstede. En spillers form har rigtigt meget at sige ifht. resultatet. 2.3. Motivation De fleste af spillerne vil være motiverede når de stiller op til en golfturnering. Men der er forskel i motivationsgraden. Er det en mindre prestigefyldt turnering, vil en spiller der kæmper om fx en plads på et Ryder Cup hold, ofte være lige en tand mere motiveret end en spiller der allerede er kvalificeret. Tilsvarende kan en spiller der lige har vundet sin første turnering og nu stiller op igen ugen efter, ofte være mentalt nedslidt af interview, sponsorpleje o.lign. i forbindelse med sejren. Han er med andre ord ikke rigtigt sulten efter endnu en sejr, da den forrige uges resultat lige skal fordøjes. Jeg afholder mig stort set altid fra at spille på ham der vandt ugen inden oddsene er ofte for påvirkede af forrige uges resultat, hvilket vil sige at de lige bliver justeret en god tand ned. Og spillerne er for ukoncentrerede ugen efter en stor sejr. 2.4. Kendskab til banen Spillerens kendskab til banen er ret vigtigt. Hvis det er en bane der spilles på hvert år, har de rutinerede spillere en stor fordel frem for de rookies der måtte være med i feltet. Hver golfbane er forskellig, selv om nogle baner har samme karakteristika. Så det at have spillet en bane mange gange, giver en meget bedre fornemmelse af, hvor du skal placere boldene, så du får de rigtige slag ind til greenen. Det kan ikke læres på en enkelt træningsrunde eller to. 8
2.5. Erfaring med banetype De forskellige spillere har forskellige præferencer for banetype. Mange af de skotske og irske spillere er vokset op på linksbaner, som er en meget speciel form for golf, mens de fleste amerikanere der er vant til parkbaner intet kan kontrollere på linksbaner. Der er også forskellige græssorter på greens, som giver forskellige spillekarakteristika. Dette kan gøre at en spiller den ene uge spiller helt vildt godt og ugen efter ikke kan få det til at fungere. Græstyperne varierer fra område til område. Ofte kan spillere fra Californien have sværere ved at håndtere greens i Florida og omvendt. 2.6. Opsummering Ovenstående forhold bør alle vurderes, inden du trykker på aftrækkeren og sætter dit spil. Det kan ofte være ét af forholdene som gør at en spiller der ellers ser fin ud ifht. Alle de andre forhold, alligevel ikke har en chance for at blande sig i toppen, fx fordi han ikke slår langt nok eller turneringen primært er opvarmning til næste uges major. Endelig er forholdet mellem spillerens motivation, form mv. Og det odds du får også vigtigt. En spiller der er i super form, super motiveret mv. Er kun et godt spil, hvis du får et odds på ham, som er større end hans reelle vinderchancer. Vurderer du spillerens vinderchance på baggrund af ovenstående betragtninger til at være 2%, skal du have mindst odds 50, for bare at få det til at løbe rundt. 9
3. Så meget skal du satse Først og fremmest vil jeg starte med det vigtigste råd: Du skal aldrig spille for penge du ikke har råd til at tabe! Så sørg for at få betalt husleje, billån og leverpostej en, inden du kaster dig ud i at spille om penge. Det kan være en rigtig god ide at sætte et beløb til side som er det du har råd til at tabe, medmindre du ligefrem indregner i dit budget et vist beløb hver måned. Men udgangspunktet er, at det helst skal give overskud eller løbe rundt, samt at der er penge til at spille for igen til næste turnering. Det værste der kan ske, er at du finder et super godt odds på en spiller der er i topform, men at du har tabt alle pengene ugen inden, så der ikke er noget at spille for 3.1. Værdi Værdien i spillene er forskellen mellem din vurdering af spillet og det odds du kan få. Mener du for eksempel at Tiger Woods chance for at slå Phil Mickelson i en turnering er 75 %, er din vurdering at oddset skal være 100/75 = 1,33. Hvis du får odds 1,5 hos bookmakerne, er der positiv værdi i spillet, da du får et bedre odds end din egen vurdering af udfaldet. Faktisk svarer bookmakernes odds i ovenstående til at væddemålet skal gå hjem mindst 66 % af gangene (100/1,5), før det løber rundt. Det er en god ide at lave disse beregninger hver gang du finder et interessant odds, for at se, hvor stor forskellen egentlig er. Jo 10
større forskel der er mellem det af dig beregnede odds og det af bookmakerne beregnede odds, jo mere værdi er der i spillet og jo mere kan du tillade dig at satse. Et af de bedste bets jeg selv har lavet, fik jeg odds 2,8, hvor min egen vurdering var at oddset burde være omkring 1,5. Men der er meget langt mellem disse fejlodds. Oftest vil du, når du laver vurderingen, komme frem til at bookmakerne har ret i deres vurderinger og der derfor er negativ værdi i spillet, da bookmakerne jo tjener på deres spil ved at udbyde et lavere odds end procentsatserne siger de bør være. 3.2. Varians Variansen i golf betting er meget høj specielt hvis du spiller på vinder af turneringen og konsekvent jagter vindere til odds 500 eller mere, kan der være rigtigt langt mellem snapsene. Min egen tommelfinger regel er at jeg meget sjældent satser mere end 3 % af min såkaldte bankroll, hvis oddset er omkring odds 2. Oftest er det 1-2 % af bankroll der er på spil i den situation. Jeg kan meget sjældent snige mig op på 5 % af bankroll, men så skal min vurdering af det korrekte odds være et godt stykke under 2. I et vindermarked, hvor jeg spiller et spil til fx odds 100, spiller jeg oftest aldrig mere end 0,25 % af min bankroll, og oftest sætter jeg spillet, med henblik på at sælge det igen på et senere tidspunkt med fortjeneste (se afsnittet om Betfair i næste kapitel). 11
4. Her kan du spille Det er ofte muligt at spille på golf hos Danske Spil. Op til de store majors har de spil på turneringens vinder og der er ofte odds daglige matchups mellem to spillere i Europa Tour eller PGA Tour turneringerne. Det største problem ifht. danske Spil, er at tilbagebetalingsprocenten er ret lav, så medmindre de virkelig har fået sat et skævt odds, er der meget sjældent værdi at hente hos dem. Hvis du er en smule seriøs med din golf betting, bør du have flere bookmakere, så du er sikker på at få de bedste odds der tilbydes. Dermed bliver det meget nemmere at få overskud på sit spil. 4.1. Betfair www.betfair.com Betfair er en spillebørs, hvorimod dem jeg nævner nedenfor er rigtige bookmakere. Forskellen er at på en spillebørs køber og sælger du odds som du gør det på en aktiebørs. Betfair er bare mellemmand, som tager provision af handlerne. Hos bookmakerne indgår du derimod et væddemål direkte med bookmakeren. Faktisk har du muligheden for at agere fuldstændigt som en bookmaker på Betfair. Betfair er rigtigt interessant, da de tilbyder spil på hvad som helst og med en lang række af alternative markeder, som almindelige bookmakere pga. begrænset interesse aldrig vil tilbyde spil på. Mangler der noget som du synes kunne være interessant, skriver du bare til Betfair og så lægger de spillet op. Når det er lagt op, kan du efterspørge eller tilbyde odds, som 12
andre Betfair brugere så kan matche. Det lyder en anelse indviklet, men Betfair har en rigtig god vejledning til hvordan du kommer i gang, og forstår du først princippet, er det utroligt nemt at købe og sælge odds. Betfair er verdens største spillebørs, og har licens i England, hvilket betyder at gevinster fra Betfair er skattefrie for dig som spiller. På golf begivenheder er der typisk odds på en stribe markeder til såvel turneringer på Europa Tour en og PGA Tour en. Vær dog opmærksom på, at den store fokus på markederne først rigtigt kommer dagen før turneringerne starter. Så vil du have de bedste odds, kan det ofte betale sig at vente til dagen før eller kort før spilstart, med at sætte sine spil. Vinder du, betaler du 5% af nettogevinsten til Betfair. Taber du, betaler du ikke nogen provision. Så det er et ret fair system. Jo mere du omsætter på Betfair, jo lavere en provision betaler man. Men det er først interessant, når du omsætter for rigtigt mange penge derinde. I forhold til Golf Betting har Betfair den fordel, at du kan spille undervejs i turneringen. Har du fx en god fidus til en ung ukendt spiller, kan du før turneringsstart ofte få op til odds 1.000 på ham som turneringsvinder eller over odds 100 på at han slutter i top 10. Hvis den du har spillet på, spiller en rigtig god første runde og blander sig helt i toppen, kan du efter første spilledag ofte sælge spilleren igen til måske odds 100 som vinder eller odds 10 til at han slutter i top 10. På den måde, kan du enten afdække sin risiko, så du intet taber, hvis ikke han vinder, men at du vinder rigtigt mange penge hvis han vinder, eller du kan sikre sig en pænt stor gevinst, uanset hvem der vinder turneringen. Det svarer til at handle med aktier, bortset fra at hvis du handler med odds er variansen meget større. Det er sjældent at en aktie 13
stiger 1000% i værdi på en dag, eller at en aktie falder med 100% i værdi på en dag, men det sker hele tiden på Betfair, alt afhængigt af, hvor godt eller skidt det går dem, du har spillet på. Der er ingen betting limits på Betfair. Har du nok penge og er der andre der vil tilbyde dig et godt odds, så kan du spille ligeså meget du vil. Men golf betting er ikke noget kæmpe stort marked. Ofte kan du få lov at spille ret høje beløb på fx Tiger Woods og Phil Mickelson til de store turneringer, mens der er noget mindre interesse i at sætte odds på de små turneringer og de ukendte spillere. Betfair er et must, hvis du vil være en lille smule seriøs omkring din golf betting og have mulighed for at spille alle varianterne. 4.2. Unibet www.unibet.com Unibet er en af de største online bookmakere på det europæiske marked, med over 3,5 mio. kunder på verdensplan. Unibet har licens på Malta, hvilket betyder at gevinster fra Unibet er skattefrie for dig som spiller. Unibet har ligesom de fleste europæisk fokuserede bookmakere, størst fokus og ekspertise indenfor fodbold. De stiller dog også ofte odds på Europa tour og PGA tour turneringerne og specielt op til de helt store turneringer er der masser af spillemuligheder. I og med at Unibet ikke har så stort fokus på golf betting, får de af og til sat nogle odds der er lidt skæve ifht. hvad chancerne er. Det kan du som spiller udnytte. Men ellers skal du kigge dig godt for. Betfair opererer med en lidt lavere tilbagebetalingsprocent og lavere betting limits på golf, for at 14
reducere deres risiko i et marked som de ikke fokuserer ret meget på. 4.3. Pinnacle Sports www.pinnaclesports.com Pinnacle Sports er ikke så kendt i Danmark. Men det er en kæmpe stor bookmaker med licens i Caribien, som har fokus på amerikanske sportsgrene som basketball, baseball og amerikansk football. De tilbyder nogle af de bedste odds i branchen, som sjældent kan matches af de europæiske bookmakere. Samtidig tilbyder de nogle af de højeste betting limits i branchen. Vil du spille 50.000$ på resultatet af en amerikansk fodboldkamp er det ofte muligt. De har også nogle af de allerbedste oddssættere i branchen, og er hurtige til at regulere, hvis der sker ændringer fx skader og lignende. Til gengæld er spiludbuddet ikke så stort som hos fx Betfair. De tilbyder odds på alle European Tour og PGA tour turneringer, typisk hvem der vinder turneringen, nogle tournament matchups samt odds på de daglige 2- og 3-bolde. Herudover er der også lidt special bets på Tiger Woods og Phil Mickelson. Den eneste ulempe ved Pinnacle Sports, er at de er registreret udenfor EU, hvilket betyder at du selv skal huske at opgive eventuelle gevinster som skattepligtig indkomst. 15
5. Opsummering Overordnet set er golf betting at betragte som underholdning. Du skal ikke forvente at score kassen og kunne leve af det. Men sætter du dig grundigt ind i tingene og bruger lidt tid på analyse af spillere, baner mv., samt sørger for at give dig selv de bedste odds, er det ikke så svært at tjene lidt lommepenge på golf betting, eller bare få det til at løbe rundt. Husk at alt spil er for sjov. Skulle du have svært ved at styre det, så giv www.ludomani.dk et seriøst kig. 16
6. Links Hermed en lille oversigt over de vigtigste bookmakere og steder jeg samler information fra samt Bookmakere: www.betfair.com Verdens største spillebørs med masser af golf betting muligheder www.unibet.com En af Europas største bookmakere med et fint udbud af golf betting muligheder www.pinnaclesports.com En seriøs bookmaker med rigtigt gode odds og høje limits Informationssider: www.pgatour.com PGA Tour ens officielle hjemmeside. Her finder du information om de baner der spilles på, spillerprofiler, spillerstatistik og meget mere. www.europeantour.com Europa Tour ens officielle hjemmeside. Her finder du information om de baner der spilles på, spillerprofiler, spillerstatistik og meget mere. http://www.databasegolf.com/ - En database for PGA touren, med stats for turneringer, spillere osv. http://www.golf.com/ - En af de bedste uafhængige golfsites på netttet, med masser af info om spillere, baner mv. 17