TRÆNING MED DEN FOKUS-UDFORDREDE HUND Pauser - organiseret ro eller tom træning? Mange hundeskoler sætter kurser op for bøllerne. Disse hold kaldes ofte noget i retning af Lømmelhold, og omfatter gerne hunde som ikke opfører sig sådan på træningspladsen som vi ønsker. Vi har svært ved at få kontakt og fokus fra dem, idet de hellere vil snuse i græsset, hoppe op, pibe og gø eller måske løbe rundt på banen og hilse uhæmmet på de andre kursusdeltagere eller deres hunde. At sætte disse hunde i en kasse og skrive Lømler på, er ofte ikke helt fyldestgørende. Hvis hunden ikke gider at træne, kan dette måske tilskrives noget ganske simpelt som forstærkningskvalitet. Men måske spiller andre faktorer også ind. Er hunden overvældet af det miljø den befinder sig i? Har den svært ved at ramme et stressniveau som er passende? Er den ramt af decideret stress? Canis nr. 5-2013 31
Tekst & foto: Theresa Zamastil Stressniveau Hensigtsmæssig stressniveau Stress over eller under brugbar tærskel kommer til udtryk på mange måder. Når det formuleres som brugbar stress, så er det fordi at stress ikke nødvendigvis er uhensigtsmæssigt - det kommer an på graden. Håndtering af hundens stressniveau er særdeles vigtigt i træningen af vores hunde, idet for lavt stressniveau giver en uengageret hund, som har ligeså stor fokus på den dejlige dag og fuglesangen, som på træningen - altså et fokusområde, som er alt for stort. For højt stressniveau gør det til gengæld vanskeligt (umuligt) for hunden at fungere optimalt på et indlæringsmæssigt plan; også her er det vanskeligt for hunden at indsnævre sin fokus til arbejdet. Det er med andre ord op til os at tilrettelægge træningen så stressniveauet passer. Se figur. struktur og pauserutiner At have struktur i træningen er ikke kun vigtigt for problemhunden som har tendens til at miste fokus i træningen. Der er ingen tvivl om at det kommer alle God læring og fokus til gode. Men for hunden som stresser op eller mister fokus på baggrund af andre faktorer, er struktur alfa og omega. I kender det fra jer selv; hvad kan stresse eller demotivere én mere, end når man ikke ved hvad der forventes af én?! Hav derfor altid styr på opvarmning, kriterier, belønning og afslutning/pauser, kort sagt alle træningens faser, inden I går i gang. Som læsere af Canistidsskriftet er I sandsynligvis velbevandrede i temaer som opvarmningsteknikker, kriteriesætning og belønningsstrategier. Med denne artikel vil der blive præsenteret en teknik til gode pauserutiner, hvilket er en del af træningen som mange negligerer eller endog helt og holdent overser. Fokusområde Pauser i træningen skal være ligeså veltilrettelagte som resten af træningen. Hunden skal ikke være et øjeblik i tvivl om, at nu er der pause - og jeg kan slappe af og klare hovedet eller nu må jeg arbejde. Så længe vores træning flyder sammen med udefinerbare sideaktiviteter, som eksempelvis snak med træningskammerater, førers tænkepauser eller tomrummet mellem slutning på en øvelse til starten på den næste, er dette ikke muligt. Gode pauserutiner hjælper hunden til at samle sin fokus på de helt rigtige tidspunkter. Der er to former for pausering i vores træning; mellem repetitioner/øvelser og mellem træningspas Pause mellem repetitioner For hunde som har tendenser til stress og tab af fokus, kan selv splitsekunder tælle. Vi ønsker ikke at miste vores hunde til duftende pletter i græsset, andre hunde, mennesker eller andet som kan virke som stressfaktor og/eller fokusmagnet. Derimod stræber vi efter at hunden på intet tidspunkt mister grebet om hvad den er i gang med. Nogle hunde bevarer deres arbejdsmode og tilgiver os tomme øjeblikke som vi bruger på at re-organisere og gøre klar til næste repetition/øvelse, For højt stressniveau gør det til gengæld vanskeligt (umuligt) for hunden at fungere optimalt på et indlæringsmæssigt plan 32 Canis nr. 5-2013
Vi ønsker det glade ind- og udløb. Derfor starter vi, som med alt andet, med at træne dette baseret på frivillig adfærd. Det skal være super sejt at spæne ind i buret, og det skal være super sejt at spæne ud igen. men mange hunde er lynhurtige til at miste tråden og deres fokus glider ud. Derfor må vi strukturere hvert eneste sekund af vores træning, og dette omfatter ikke at have tom træning fra slut på en øvelse til start på næste. Tom træning kan evt. forekomme når hunden er blevet klikket for at stå på sin musemåtte. Nu skal den belønnes, og derefter skal den tilbage til start hvor den skal af sted til ny repetition. Belønnes den på eller ved musemåtten, for derefter af skulle måske 10m ud i landskabet for en ny start, vil der være risiko for at fokus bredes ud. Især hvis du som fører måske vender ryggen til mens du går, og samtidig arrangerer legetøjet i lommen, tænker næste repetition igennem eller på andre måder selv fravælger den fokus som går begge veje mellem dig og din hund. Der er flere måde hvorpå du kan tilrettelægge dine pauser, så både du og hunden låses i samarbejdet, selv om klikket har lydt og godbidden er slugt. Du kan eksempelvis vælge at: Canis nr. 5-2013 33
Tekst: Theresa Zamastil Til transport mellem øvelser og repetitioner kan man eksempelvis bruge en tube med mad eller andet langsomt spist guf, eller man kan bruge sin håndtarget. frem til ny start. Dette kan fungere både med leg eller godbidder som strækkes under transporten fra punkt til punkt. Lad hunden lege sin vej fra A til B, eller lad den smovse i godbidden som du holder i hånden. Løsn den først når den geografisk og retningsmæssigt er klar igen. Mentalt skulle den så også gerne være ready to go. på håndtarget, kan du lade hunden følge dig, snude i hånd - meget hyggeligt! selvsagt ikke slæbes rundt på banen. Lær den at et tag i halsbåndet, mens I tøffer rundt på banen, er en måde at komme fra én god ting til den næste. Brug gerne verbal opmuntring imens. Selv ynder jeg at sige som en blanding mellem et gammeldags lokomotiv og en ubåd, mens vi om-arrangerer os via et tag i halsbåndet. Jeg skal lade det være usagt om det mest er til hundens eller egen fornøjelse. Pauser mellem træningspas Imellem træningspas og under længere pauser i træningen har vi brug for et sted 34 Canis nr. 5-2013
Det er vigtigt at hunden kan slappe af inde i buret, når den ikke er på. En god hjælp til at komme dertil er tubeguf eller andet lækkert, som spises med ro og velbehag. hvor hunden kan opholde sig og få ro i hovedet, idet den præcis ved hvad den skal. Dette sted kan eksempelvis være et bur. Målet med følgende træning er at vi kan sende hunden ind i buret på signal, og kalde den ud igen når vi skal træne videre. Vi ønsker at hunden med glæde løber ind i buret. At den mellem træningspas ligger parat derinde, klar til at løbe glad ud igen, og at den under længere pauser kan slappe af derinde. De transportable stofbure er eminente redskaber til dette formål. Ligeledes er de fremragende at have med når vi generelt behøver en velkendt rasteplads til vores hund. Dette kan eksempelvis være til konkurrencer, på familiebesøg i børnerige husholdninger, eller et hvilket som helst andet sted hvor det kunne gøre godt med en time off. Specifikt i forhold til vores træning er de gode fordi de kan dækkes til, de er lette at transportere, og de kan ikke skade hunden når den kommer spænende ind i det - det hænder at de hurtige vovser rammer lidt ved siden af døren Er din hund mere velovervejet mht. fart gennem små åbninger, kan et af de klassiske stålbure også anvendes hvis dette føles mere trygt for dig. Hovedsagen er at hunden også føler sig tryg. Det vi gerne vil opnå med buret er dels at: ikke trænes (eksempelvis når de andre hunde på kurset trænes) samle tankerne når DU samler tankerne mellem træningspas inde i buret slapper vi af, udenfor buret arbejder vi. Buret kan være med til at skabe en struktur i træningen som mange hunde har gavn af. Både stress og manglende fokus kan opstå eller forværres af at hunden mister overblikket over hvad der forventes af den. At vide hvad man skal gøre, er en tryghed både hos os mennesker og hunde. For at få opbygget denne rutine har vi helt overordnet brug for at opdele i tre målsætninger: 1. Hundens affektion for buret. 2. Hunden skal på signal kunne løbe i fuld knald til og fra buret. Den skal kunne sendes til buret fra alle vinkler og (rimelige) afstande. Den skal kunne løbe ud af buret og orientere sig efter og opsøge sin fører, og straks være fokuseret og klar, parat til start. 3. H unden skal kunne blive i buret, allerhelst mens det er åbent. Dette betyder dels at hunden skal kunne lide - nej ELSKE at være derinde, dels at der er Canis nr. 5-2013 35
Tekst: Theresa Zamastil Når hunden blot er i buret, mens lommerne lades med godbidder eller der tænkes over næste træningspas, skal den ikke gå helt i slumre-mode. Her må hunden gerne være klar til start, men stadig ikke i tvivl om, at den skal ligge i buret indtil andet signaleres. øvet selvkontrol. At være i buret skal være lig med en afbalanceret blanding af forventningsglæde og afslapning. I det følgende kigger vi på træningsmetoder for at opnå disse målsætninger. Hundens affektion for buret Al ophold i buret skal været ønsket og 100% frivilligt. Denne træning kan med fordel startes hjemme i stuen. Læg eventuelt yndlingstæppet eller andet puttelicious derind, så hunden inviteres til at gå derind. Beløn derefter stille og roligt med lækkerier. I denne situation vil det være hensigtsmæssigt at imødekomme roen og afslappetheden i buret. Så det vil være fint hvis belønningen afspejler denne sindsstemning; lækre spiselige belønninger som måske skal suttes ud af en bøtte, et lækkert kødben, en tube eller andre ting som ikke kan hugges ned og sluges. Ro og mag! For hunden som døjer med stress, er denne del meget vigtig. Man skal kunne slappe af i buret. Kan man falde i søvn derinde, så tegner det godt! Vent med at lukke buret til du er sikker på at hunden er tryg derinde, og hold den til en start kun lukket i få øjeblikke. Beløn 36 Canis nr. 5-2013
gerne hunden for at blive derinde når der lukkes op, eller luk ned igen hvis den braser ud. Går hunden ikke af sig selv ind i buret (ikke alle er lige nysgerrige), så må du shape adfærden ind. Måske hunden indledningsvist skal klikkes blot for at kigge på buret. Måske skal du arbejde en musemåtte derind som hunden opsøger. Forsøg dig frem. Hunden skal dog under ingen omstændigheder føle sig presset på noget tidspunkt til at gå derind - derved vil du frarøve buret sin værdi og hensigt. Husk at pres også kan være at du peger ind i buret og beder hunden gøre noget den ikke kan finde ud af. Bliv i buret Lad os nu sige at din hund synes buret er skønt når det står hjemme i stuen. Vi vover derfor at tage det med ud på træningspladsen eller måske i haven til en start. Nu skal du sandsynligvis starte forfra med at shape hunden ind, da scenariet er anderledes. Idet I har trænet på at gå ind i buret hjemme, så bør det ikke tage lang tid at hunden vælger at opsøge det. Især ikke hvis du hjælper den lidt på vej og stiller dig tæt på det. Måske den ikke gider ind at sove, men buret har alligevel nok værdi til at den sætter fusserne derind, måske for at se om der er noget lækkert derinde. Det er der ikke, men så snart hunden sætter poterne derind, klikker og belønner du. De første gange belønner du inde i buret, gerne langt tilbage. Giv hunden et frisignal når den kan komme ud igen. Har den ikke et fri-signal i forvejen, så lær den at fri betyder kom bare ud ved at gå et skridt tilbage og derved signalere for hunden at det er OK at komme ud. Et godt indlært fri-signal skal du bruge senere. Du skal kunne gå længere og længere væk fra buret når hunden er derinde. Samtidig skal den kunne blive derinde længere og længere tid inden den belønnes. Træn på et af disse elementer ad gangen; når du udvider distancen til buret, skal du sørge for indledningsvist at klikke for netop distancen uden at begynde at trække tiden. Kommer du til at gå for langt, så går du blot tættere på i næste repetition. På samme måde beslutter du dig for at træne på at trække tiden uden samtidig at øge afstanden. Når hunden har fået forståelse for at den skal blive i buret, kan du sagtens jonglere såvel afstand som tid. Sørg dog stadig for at belønne inde i buret med gode sager. Kvalitetssikring af bliv i buret. Du skal sikre dig at hunden kan blive i buret på trods af forstyrrende og fristende elementer. Sæt en række udfordringer op. Start eksempelvis med at have en line i hunden og ganske forsigtigt trække i den når hunden ligger i buret. Du skal selvfølgelig ikke hive og slide og lægge al vægten i, men klik gerne ultimativt for at du kan føle et modtræk fra hunden. Kvalitetssikr også med forskellige forstyrrelser; legetøj og godbidder som ligger foran buret, bliver kastet foran osv. Mennesker som bevæger sig og snakker. Andre hunde som går forbi og efterhånden træner og leger. Klik ved fravalget, og pas på med ikke at klikke som sidste øjebliksløsning, altså i de øjeblikke hvor hunden er tæt på at forlade buret, og måske kun vælger at blive fordi du redder den med et klik. Klik i stedet for at den kigger væk fra forstyrrelsen, ligger helt stille og bevidst fravælger. Ligger den og spænder, rejser ørerne, åbner munden og kigger med store øjne efter kødbollerne der flyver udenfor, så er sværhedsgraden måske lige på grænsen, men ikke overskredet. Så venter du med at klikke, til der atter er tegn på fravalg. Vælger hunden at forlade buret, er dette ikke en katastrofe. Den kommer blot ind i buret igen, og lærer at man ikke vinder ved at forlade det før tid. omvendt lokning Anvend meget gerne omvendt lokning når du skal sikre din bliv i buret. Frist hunden med en godbid i en flad hånd når den ligger i buret. Igen; når hunden bevidst fravælger godbidden, så lader du den spise. Bevæger den sig efter godbidden, fjerner du den eller lukker hånden. Dette fungerer ikke blot som en kvalitetssikring, men indgyder også ro i hunden. Den selvkontrol som den skal udføre for at få godbidden, vil automatisk nedsætte stressniveauet. Dette fremmer altså den ro vi gerne vil have i buret, samt hjælper den eventuelt stressede hund til at falde ned. Løb til og fra buret Vi skal bruge buret til mere end at slappe af i. Vi vil gerne at vi, når vi trænger til en pause, kan sende hunden derind med stor glæde, og kalde den ud igen med ligeså stor glæde når alle er klar til at arbejde videre. Så det vi skal nu, er at lære hunden at spæne derind, spæne ud igen og have Husk at pres også kan være at du peger ind i buret og beder hunden gøre noget den ikke kan finde ud af. Canis nr. 5-2013 37
Tekst: Theresa Zamastil KLAR - PARAT - START! Hunden skal gerne løbe med fuld knald i ind buret. Har du lært hunden at og fuld fart frem, kan du anvende dette til at sætte gejst i hunden når den skal løbe til sit bur kører for jer, kan du ligeså stille bevæge jer længere og længere væk fra buret, før du afslutter belønningen med at lade hunden løbe frivilligt ind. Løber den ikke ind, så modstå fristelsen til at pege eller presse den. Gå tættere på indtil det virker igen - pyt! det super sjovt i processen! Lad hunden opsøge buret frivilligt som tidligere. Når den går derind, klikker du og samtidig giver du fri-signalet, og kalder den ud igen, og belønner med stor begejstring. Det skal være SJOVT, så ikke noget med at stikke vovse en lommetør pølse. Stemningen skal være JAAAA, HVOR ER DU SEJJJJ!!!. Leg eller beløn hunden hen i nærheden af buret igen (se afsnittet om pause mellem repetitioner), så tæt som du vurderer den skal være på for at gå ind frivilligt igen. Når den gør det, så klikker du, siger fri/værsgo eller andet, og gentager belønningsritualet. Når det Sørg for at variere stedet hvor hunden løber fra. Når du begynder at sætte signal på adfærden, skal det gerne være sådan at hunden kan sendes fra alle vinkler. Når din hund har et stabilt og pålideligt indløb til buret, kan du netop gøre dette. Start med at give signalet når hunden frivilligt løber ind i buret. Efterhånden kan du give signalet tidligere og tidligere, indtil du har vished om at hunden forstår hvad den skal. 38 Canis nr. 5-2013
På den måde som vi har bygget øvelsen op, skal hunden være fuld af glæde og forventning når den løber til buret. Denne glæde tager vi med når vi sætter signal på. Det skal ikke være kedeligt og skuffende at man må forlade træningsbanen for at holde pause. Denne glæde skal afspejles i signalet. Når du træner hundens indløb, kan du variere repetitionerne således at du nogle gange står med et par fingre forsigtigt i hundens halsbånd og holder den tilbage. Du må meget gerne kunne mærke at hunden læner sig fremover for at komme til buret. Når den er fokuseret frem mod buret, du kan mærke et lille træk, slipper du og siger gerne signalet samtidig. Denne lille leg vil styrke såvel det glade opsøg samt signalet. Varier nu lidt imellem at kalde ud igen straks hunden er gået ind i buret, og at lade den blive derinde. Se hvor langt du kan gå væk, hvor længe du kan vente, inden du kalder ud igen. Igen; tag det ikke tungt hvis hunden smutter inden du kalder ud. Vær blot opmærksom på ikke at presse hunden tilbage. Ærgerligt, ærgerligt - vi prøver igen! Hav også i tankere at det at blive i buret, når man er kørt op, er vanskeligere end når man stille og roligt har trænet på bliv i buret. Sæt kriterierne derefter. Kvalitetssikring af løb til og fra buret Det er en god ide at kvalitetssikre ind- og udløb. Dette kan du eksempelvis gøre ved at lade hunden løbe forbi legetøj eller godbidder. Da vi skal bruge denne leg til at skabe struktur og fokus i vores træning, må hunden nødvendigvis kunne løbe direkte både til og fra buret. Stopper den undervejs for at snuse til legetøj, spise godbidder eller andet, så må vi et trin eller to tilbage i burtræningen. Vejen mellem dig og buret skal gerne være en tunnel som kun har til formål at bringe hunden fra et godt sted til et nyt. Du skal også sikre dig at hunden kan løbe ind på signal fra alle vinkler, og at den kan re-orientere sig efter dig straks når du kalder ud. Når du kalder, skal den forlade buret og med det samme opsøge dig, også selvom du står bag buret eller andre mere eller mindre synlige steder. Burets tænd/sluk-funktion Når hunden ikke er på, så er det ønskværdigt at den slapper af, og samler kræfter til det igen er dens tur på banen. Ofte sidder du som fører måske på en stol ved siden af buret, ligeledes afventende jeres tur. Udnyt denne ventetid til at træne videre på at slappe af. Beløn hunden stille og roligt når du kan se at den slapper af; når den slapper af i øjnene, når munden lukkes, når kroppen flader ud og hovedet sænkes. Tag med andre ord den træning som I startede hjemme i stuen med ud. Start gerne når I er alene og hunden er træt, og udvid efterhånden situationen til en decideret træningssituation, med alt hvad dertil hører af forstyrrelser. Sid ikke og stir på hunden, forsøg i stedet at holde øje med den lidt ud af øjenkrogen. Hvis hunden har svært ved at slappe af, vil det ofte gejle den op hvis man kigger på den. Måske vil den begynde at tilbyde adfærd inde i buret, og det ønsker vi ikke. Af samme grund kan det være en ide ikke at klikke for tegn på afslappethed, men blot snige en lukket hånd med godbidder ind som åbnes når hunden forholder sig i ro. Husk at din ro smitter af på hunden! Til gengæld skal din hund gerne komme op i gear når den atter kaldes ud af buret. Så er det atter tid til fokus på træning og fører. Har din hund svært ved at skelne mellem at vente i buret i længere perioder med tilhørende stressniveau, og det stressniveau som ønskes i korte pauser mellem træningspas, så kan du med fordel lære den, at når buret lukkes, så slappes der af. Når buret åbnes, må man gerne være mere årvågen og parat. opsummering - hvordan ser træningen med bur ud i praksis? For den stressede hund, og hunden som generelt har svært ved at holde fokus på sin træning, er det en meget stor fordel hvis vi hjælper til ved at opretholde en klar struktur i træningen. Dette omfatter også pauser hvor hunden reelt ikke arbejder. Vi kan derfor tilrettelægge vores pauser således at hunden aldrig er i tvivl om hvad den skal. Mellem repetitioner bruger vi således håndtarget, vores belønning eller et tag i halsbåndet til at transportere hunden, så den er klar til en ny repetition. Vi træner gerne i meget korte pas for at holde hunden fokuseret og motiveret. Måske et minut ad gangen, afhængig af det aktuelle emne. Efter træningspasset sender vi hunden til buret hvor den ligger og venter til vi kalder den ud igen til næste træningspas - måske efter et halvt til et helt minuts pause. Når vi vil holde en længere pause, eksempelvis fordi vores træningskammerater skal på banen, så sender vi hunden i buret igen, og lader den vide at der nu er tale om en længere pause, og at den derfor kan slappe af. Dette kan vi eksempelvis gøre ved at lukke døren til buret. At bruge buret giver ikke blot struktur til gavn for hunden, men også for os selv. Vi kan planlægge næste træk i træningen uden at skulle holde øje med hunden. Samtidig er hunden bevidst om hvad der forventes af den. Vi får pauser hvor vi kan slå koldt vand i blodet og få styr på vores eget temperament og stressniveau. Ønsker vi en hund som er fokuseret i træningen, så må vi starte med os selv. Sidst, men ikke mindst, så ser det sejt ud! Held og lykke med træningen! Canis nr. 5-2013 39