FISKETORVET - IDÈFORSLAG TIL FORPLADSER OG PARKERINGSDÆK FISKETORVET - IDÈFORSLAG TIL BEGRØNNELSE AF FORPLADSER OG PARKERINGSDÆK

FISKETORVET - IDÈFORSLAG TIL FORPLADSER OG PARKERINGSDÆK FISKETORVET - IDÈFORSLAG TIL BEGRØNNELSE AF FORPLADSER OG PARKERINGSDÆK TEGNESTUEN LULU JACOBSEN OKTOBER 2008

2 Baggrund SKITSEFORSLAG udarbejdet for: Shoppingcenteret Fisketorvet Kalvebod Brygge 59 1560 København V Tlf.: 3336 6400 Kontaktperson: Klaus Linder - af: Lulu Jacobsen, Landskabsarkitekt MDL PLR, Kirsebærlunden 15 3460 Birkerød Tlf.: 2892 1881 Email: tegnestuen@lulujacobsen.dk www.lulujacobsen.dk FORMÅL Dette idéforslag er udarbejdet for Shoppingcenteret Fisketorvet ud fra et ønske om at gøre centerets ankomstarealer mere frodige og indbydende. Skitseforslagene har alle til formål at tilføre arealerne: - frodighed året rundt - oplevelser - mulighed for ophold - en samlet identitet for området Tak til gartnerpigerne Elizabeth og Tanja for inspiration Oktober 2008

3 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Hovedindgang, eksisterende forhold side 4 Hovedindgang, plan side 5 Hovedindgang, perspektiv side 6 Hovedindgang, inventar side 7 Hovedindgang, facadeplantning side 8 Hovedindgang, øvrig plantning side 9 Kaj-område, eksisterende forhold side 10 Kaj-område, plan side 11 Kaj-område, inventar side 12 Kaj-område, planter side 13 Kaj-område, plan side 14 Parkeringsdæk, plan side 15 Parkeringsdæk, poppelrække side 16 Parkeringsdæk, tilplantning af heller side 17 Parkeringsdæk, planteespalier side 18

4 Hovedindgang og forplads - eksisterende forhold Fisketorvets hovedindgang er den centrale adgangsvej for de mange besøgende, som ankommer til centeret med offentlig transport, fx med tog fra Dybbøls Station. Arealet foran indgangen er optimalt udnyttet til de mange funktioner: adgang for gående til center, såvel som biograf, varetransport samt ankomst til p-dæk. Der er kun begrænset plads på fortorvsarealer til gående og pladsen bærer naturligvis præg af at være udlagt som rundkørsel, dimensioneret til tung trafik. Arealet bærer præg af de højtliggende terræn med udsigt ind over Københavns skyline, men virker af samme grund også åbent og vind-omsust. Den arkitektonisk markante facade og de højtragende flag, gør på en positiv måde opmærksom på centeret på lang afstand. Derimod er der ikke så meget, som hilser den besøgende velkommen, når man når til selve pladsen. Som ansigtet på en person, er forpladsen forretningens ansigt udadtil. Her virker de små krukker, som er opsatte, ikke tilstrækkelig overbevisende. Et samlet greb med en stor og rigtig frodig plantning, vil have en bedre effekt. Det gælder om at give en glad velkomst til de gæster, som man gerne byder indenfor

5 Hovedindgang og forplads Idéforslag - plan Idéforslaget til udformning af forpladsen ved hovedindgangen tager udgangspunkt i bevarelse af det eksisterende. Dog fjernes de små krukker på midterhellen i rundkørslen til fordel for en stor balje, som tilplantes med en frodig bundplantning og klatreplanter. Plantestativ kan fx bestå af lodrette lys-rør, som markerer midten af pladsen på de mørke vinterdage. På facadens vinger etableres to markante facadeplantninger, som på lang afstand, såvel som tæt på, vil give et umiskendelig grønt og frodigt indtryk. Som velkomstmåtte nedlægges et felt af sort granit foran indgang til biograf og center. Ligeledes markeres selve indgangene af slyngplantestativer, der i forhold til det lille areal, de optager på pladsen, har stor effekt i højden. Fortovsarealet gøres mere interessant ved at der lægges ledende lyspunkter i belægning, For at gøre arealet mere opholdsvenligt opsættes bænke (plinte) i sort granit.

FISKETORVET - IDÈFORSLAG TIL FORPLADSER OG PARKERINGSDÆK 6 Hovedindgang og forplads Idéforslag - perspektiv TEGNESTUEN LULU JACOBSEN OKTOBER 2008

7 Hovedindgang og forplads - Inventar FISKETORVS-BALJEN Den store balje til planter, der afløser de mange små krukker på forpladsen, er tænkt designet specielt til fisketorvet. Formen tager udgangspunkt i Fisketorvets logo. Fiskens buede og asymmetriske ryg går igen i baljens form. Den lethed og harmoni, som kendetegner logoet, er indarbejdet i baljens form. Baljen virker let og nærmest svævende over pladsen, idet man både som bilist og gåede kan se ind under siderne. Baljen tænkes udformet i aluminium eller støbt i hvid beton. Længde: ca. 6 m, højde ca. 1,5 m. For at give fylde i højden, sættes acetat-rør med indbygget LEDlys i. Disse kan enten supplere stolper med fastgjorte wirer til klatreplanter- eller selv udgøre stolperne. Wirerne udspændes som sejl fra stolperne ned i baljen og giver således baljen et pift af Fisketorvets referencer om skibet på havet. Et mere prisbilligt alternativ til Fisketorvs-baljen, vil være at opsætte en cirkulær jern- (eller træ-)kant i 90 cms højde med opfyldt jord samt dræn. Heri kan etableres samme bund- og klatreplanter som foreslået til baljen. Osram S NAUTILUS MINI 3 LED er en udendørs lampe til indbygning. Lampen fungerer primært som orienteringslys og bruges til at fremhæve gangarealer. Armaturet er fremstillet af aluminium med hærdet glas. Farven fås i rød, hvid, blå, grøn og gul. LED-lys er energibesparende og kræver meget lidt vedligeholdelse og kan desuden udformes som lys-ledninger.

8 Hovedindgang og forplads - Facadeplantning FACADEPLANTNINGER bliver mere og mere populære i takt med at de tekniske muligheder for etablering og vedligeholdelse forbedres. Men også fordi det er en yderst velegnet måde at skabe frodighed på i byerne, idet de kræver minimalt plads, er godt for mikroklimaet og ser imponerende ud på de helt store facader. Ved hovedindgangen til Fisketorvet tænkes etableret facadeplantninger på de to yderste flader af facaden. Disse etableres efter parisisk forbillede med en broget variation af tørketålende planter, hvoraf stenurt kan være en gennemgående art. Opbygningen kan fx ske ved hjælp af armeringsnet med bagvedliggende vegetationsmåtte, foret med BioDrain eller GroWorld (Nykilde-produkter). Vanding sker via drypvandingssystem. Et prisbilligt alternativ til vegetationsmuren er en alm. facadeplantning af selvhæftende klatreplanter. Denne grønne mur kan fx bestå af vedbend, suppleret med rådhusvin. Der kan evt. også opsættes lodrette wirer og i stedet for rådhusvin, suppleres med højtkravlende klematis.

9 Hovedindgang og forplads - Øvrige planter Klatreplante, tobakspibeplante I baljen (eller anden form for plantebeholder) udspændes stål-wirer, der fungerer som støtte for klatreplanter. Der kan fx plantes: Tobakspibeplante Klematis Kapifolie (den stedsegrønne Henryi ) Ved at plante en enkelt ind, der er stedsegrøn, undgår man at det ser så trist ud i vinterperioden. Sommerblomster, tagetes Som undervækst kan enten etableres et stort sommerblomstbed, som jævnligt udskiftes med årstidens blomstrende planter eller der kan etableres en grøn bund af vedbend eller de for tiden populære prydgræsser. Prydgræs, elefantgræs Facadeplantning, rådhusvin

10 Kaj-område - eksisterende forhold Kajområdet fungerer som et sekundært velkomstareal til Fisketorvet. Her kommer man kun til som gående, til gengæld er det et område som bruges af mange og som også rummer mulighed for at tiltrække nye kunder, som egentlig blot har deres vej forbi. Den imponerende glasbygning virker i sig selv indbydende, men ved at give arealet mere opholdsværdi og gøre indgangen endnu mere synlig, vil man muligvis gøre endnu flere forbipasserende, interesseret i at kigge indenfor. Pladsen bruges af forbipasserende, af passagerer fra havnerundfart, badende ved havnebadet m. fl. Det er derfor vigtigt ikke at skabe hindringer for passage eller at optage for meget areal til evt. beplantning/aptering. Den eksisterende beplantning lider under dårlige vækstforhold, formodentlig pgra det lille jordvolumen, evt. kombineret med manglende pleje og/eller dårlige drænforhold. Det er muligt at saltindholdet i luften også har en betydning for væksten. Træerne står ikke til at redde, ligesom det ikke kan anbefales at forsøge sig med nyplantninger af så store træer under samme forhold.

11 Kaj-område idéforslag, plan Idéforslaget tager udgangspunkt i at bevare kajområdet åbent med mulighed for passage på kryds og tværs. De vigtigste ganglinier er således markeret med orienteringslys i belægningen. Her er hovedpassagerne optrukket med hvide lys-punkter, der mødes af røde lys som leder direkte mod centerets indgang. Træer og plantekasser langs med havnepromenaden er udskiftet med plantestativer (med indbygget jordbeholder). Der plantes fx blåregn i stativerne langs vandet og den hårdføre og rigtblomstrende klatrerose New Dawn i stativerne, som markerer indgangen. For at øge mulighederne for ophold på arealet opsættes plinte (bænke) i sort granit.

12 Kaj-område - Inventar INVENTARET bør tilpasses den særlige karaktér som er på denne bymæssige havnekaj. Stedet er både lidt råt pgra blæst, hav og havnemiljø, men det er desuden et attråværdigt city-strøg. Derfor bør inventaret udover at være hærværkssikret - være råt og sofistikeret på samme tid. De sorte og blanke flader, som går igen i Fisketorvets arkitektur bør ligeledes findes i inventaret. Veksø s DURO PLINT er opbygget af sort granit (fås også i varmgalvaniseret stål) med en let konstruktion af mahogni/ask som sideelement. Soklen fastgøres i belægningen. Plinten vil have den fordel i forhold til en traditionel bænk, at det her vil være muligt enten at sidde med front mod vandet eller mod havnepromenaden alt efter behag. Veksø s Slyngplantestativ `Svendborg har samme sorte farve som bygningerne. Slyngplantestativet har en lethed i designet og et snert af logoets krumme bue. Der kan plantes i selve beholderen og planterne er forholdsvis beskyttet bag gitteret. Slyngplanter kræver ikke nær så stort jordvolumen som træer, derfor er det lettere at få et godt og frodigt vækstresultat under forhold med begrænset kumme-plads. I forhold til alm. lave plantekasser med stauder eller sommerblomster, er plantestativer mere synlige på lang afstand og giver stor frodighed (og blomstring) uden at optage særlig meget plads. BEMÆRK: Dele af inventaret kan sagtens udelades af projektet, ligesom det er muligt eksempelvis at nøjes med at opsætte plantestativer, for i en senere etape eksempelvis at etablere orienteringslys.

13 Kaj-område- planter Rosa New Dawn Blåregn, blomstring PLANTERNE Slyngrosen New Dawn har store lysrosa blomster med æbleduft. Det er én af de mest hårdføre slyngroser, som bliver op til 3 m høj. En stor fordel er også at den blomstrer hele sæsonen, indimellem helt ind i december. Almindelig blåregn, Wisteria sinensis, er en kraftigvoksende, slyngende busk. Blåregn får et væld af blomster i maj-juni lige før eller samtidig med løvspring. Og af og til blomstrer den igen senere på året. Blomsterne er svagt duftende, blåviolette og sidder samlet i lange klaser. Bladene er 25-30 cm lange. Da blåregn i etableringsfasen kan være lidt følsom overfor blæst, anbefales et at plante store eksemplarer. Blåregn, det frodige løv Slyngplantestativerne kan suppleres med stedsegrøn kaprifolie, for at give et grøn udtryk året rundt. Roser kan desuden suppleres af en blålig klematis, fx The President, ligesom der kan evt. plantes vedbend i bund af beholdere. Clematis The President

14 Parkeringsdæk eksisterende forhold Parkeringsdækket ligger på toppen af Fisketorvets bygning og rummer et meget stort antal (gratis) p- pladser. Det er en fin service for de besøgende, som naturligvis først og fremmest bevæger sig her op af rent praktiske grunde. Ikke desto mindre er det ikke særlig inspirerende at færdes der og arealet virker vind-omsust og uindbydende, til trods for at her faktisk er en flot udsigt. Selve nedgangene til centeret, ved fx Pyramiden, er ikke markeret ved andet end et halvtag. At markere en indgang har ellers klare fordele; dels giver det en bedre orientering for den besøgende, dels efterlader det et positivt indtryk hos den besøgende, at man er budt pænt indenfor med blomster, en portal, bænke el. lign. Også ved ankomst her på taget er det det første indtryk, som den besøgende møder, som vedkommende tager med sig ind i butikkerne.

15 Parkeringsdæk idéforslag, plan IDÉFORSLAGET tager udgangspunkt i etablering af kraftige og frodige planter de få steder, det er muligt. Derfor opbygges store og rummelige bede med træer/buske de få steder, det er muligt, fx op ad buen. Desuden skabes frodighed, læ og intimitet ved at opsætte skærme med klatreplanter på udvalgte steder mellem tilstødende p-båse. Indgangspartierne fremhæves ved plantestativer, ligesom der her er mulighed for at opsætte bænke og genbruge gl. plantekrukker, der tilplantes med skiftende sommerblomster.

16 Parkeringsdæk - poppelrække Parkeringsdækket er udformet med vægt på det funktionelle og fordi pladsen er optimeret udfra antallet af p-pladser, er der kun lidt plads til overs for øvrige installationer. Derfor gælder det netop om at udnytte de sammenhængende arealer, som muliggør begrønnelsen. Her er der en oplagt mulighed på bagsiden af buen. Bedet bør opbygges i min. 1 meters højde, evt. med en kant af jern eller aluminium, evt. med et skelet af tømmer. Bedet skal opbygges med et godt drænlag, fx bestående af slagger. Der plantes pyramidepoppel, som både er hurtigvoksende og yderst vindhårdfør. Trærækken vil, udover at virke som en lille skov på p-pladsen, få funktion som et læhegn. I bunden kan fx plantes vedbend, som med tiden formodentlig vil kravle op ad bagvæggen og danne en mørk stedsegrøn flade bag træerne.

17 Parkeringsdæk tilplantning af heller I forbindelse med fordelingsvejen, som benyttes når man ankommer eller forlader p-dækket, er tre uudnyttede heller. Her vil man med fordel kunne etablere forhøjede plantebede omkranset af jern eller aluminium. I bedet kan fx plantes blomstrende buske som syrén med en underplantning af vedbend. jernkant

18 Parkeringsdæk - planteespalier Der er ganske få muligheder for at etablere beplantning på p-dækket uden at begrænse antallet af parkeringspladser. En måde at skabe frodighed på, er dog at hæve plantningerne fra grunden og etablere lodrette bede, hvilket man i praksis gør, når man bruger klatreplanter. En lav og smal kasse af jern eller aluminium med et beplantet espalier af strækmetal eller armeringsnet, vil både matche det rå udtryk på p-dækket og samtidig bryde den store flade op i mindre rum, som dermed vil virke rarere at færdes i. Espaliererne kan fx beplantes af en stedsegrøn klatreplante (stedsegrøn kaprifolie, Lonicera henryi), suppleret med forskellige arter af klematis, således at der opnås grønne flader af skærme, med farverig blomstring fra tidlig til sen sommer. I bunden plantes vedbend, som vil danne en grøn bund året rundt. armeringsnet strækmetal