Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

Transkript

1 Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1

2 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet, der strækker sig fra Lyngbyvej til DSB nyttehaverne mod Tagensvej (se kort på næste side). Baggrund I Lokalplanen er Lersøgrøftarealet udlagt til nyttehaver, uden at der endnu er taget beslutning om den endelig anvendelse og udformning af området. Siden 2012 har foreningen HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver imidlertid rådet over 1000 kvadratmeter af Lersøgrøftarealet. Her har 98 medlemmer dyrket grøntsager og sammen opbygget en solid forening. Det er på den baggrund vores vurdering, at der er nu er et bæredygtigt fundament for en udvidelse af nyttehaverne til at omfatte hele Lersøgrøftarealet. I det følgende præsenteres først en kort beskrivelse af HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver. Herefter følger en uddybende beskrivelse af vores visioner for etablering af nyttehaver på hele Lersøgrøftarealet. Denne beskrivelse skal læses og ses i sammenhæng med de vedlagte tegninger. 2

3 De eksisterende integrationsdaghaver De fremtidige haver Bispebjerg Station Om HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver er en byhaveforening stiftet i 2012 med det formål at give beboerne i Bispebjerg og på Ydre Nørrebro mulighed for at dyrke grøntsager. Samtidig arbejder foreningen aktivt med at nedbryde sociale og kulturelle skel for dermed at skabe sammenhold i et bydelsområde med stor forskellighed. Gennem havearbejdet og de fælles projekter er det vores oplevelse, at naturlig integration gror og ny venskaber opstår. I alt råder foreningen nu over et 1000 kvadratmeter stort område i Lersøgrøften. Her er der anlagt 98 haver af 6 kvadratmeter, opstillet en container til fælles haveredskaber og etableret regnvandsopsamling. Foreningens medlemmer dyrker hver en have, for hvilken de betaler 300 kr. årligt. Herudover vedligeholder medlemmerne sammen de fælles haver og faciliteter. For at sikre kulturel mangfoldighed er det indskrevet i foreningens vedtægter, at halvdelen af haverne skal lejes til personer, der er født i Danmark og den anden halvdel til personer, der født uden for Danmark. I år er mere end 20 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt foreningens medlemmer. Foreningen har gennem det seneste år oplevet stor tilslutning, og til de fælles arbejdsdage er der god opbakning. Hertil er det blevet afholdt en række fælles arrangementer, der blandt andet omfatter haveundervisning og en stort anlagt høstfest med fællesspisning. 3

4 Ideskitse af de 100 integrationsdaghaver med de eksisterende kolonihaver nord og S-banen lige syd for området. Visioner for Lersøgrøftarealet Vores visioner for Lersøgrøftarealet består overordnet af to komponenter. Først etableringen af 100 integrationsdaghaver af varierende størrelse. Her til, og lige så vigtigt, forvandlingen af Lersøgrøftarealet til et åbent, levende og grønt byrum. 100 Integrationsdaghaver Ved udformningen af visionerne for de 100 integrationsdaghaver er der blevet lagt på vægt på at opfylde to målsætninger, der lyder: Integrationsdaghaverne skal være et sted hvor stærke venskaber og fællesskaber opstår på tværs af sociale og kulturelle skel. Integrationsdaghaverne skal dyrkes bæredygtigt og efterlade et så lille et klima- og miljøaftryk som muligt. Danmark og den anden halvdel til personer,der er født i Danmark. På den måde sikres kulturel mangfoldighed blandt foreningens medlemmer. De sidste års erfaringer har lært os, at havearbejdet virker til at nedbryde sociale og kulturelle skel.i det medlemmerne dyrker deres haver tæt på hinanden, og derved deler en umiddelbar og konkret interesse, opstår der nye venskaber. Samtidig er et stærkt fællesskab blevet etableret, i det medlemmerne sammen skaber og vedligeholder de fælles faciliteter. Venskaber på tværs af sociale og kulturelle skel samt et stærkt fællesskab er kernen i HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver. Hvordan mangfoldighed, venskaber og fællesskab bedst sikres og styrkes, har vi på flere måder tænkt ind i vores visioner for etableringen af nyttehaver på hele Lersøgrøftarealet, som vist på følgende sider. Mangfoldighed, Venskaber og Fællesskab De 100 nyttehaver vil, som nu, kunne fordeles sådan, at halvdelen lejes ud til personer, der er født udenfor 4

5 Integrationsdaghaverne i forskellige størrelser 2. fælles redskabskure 3. Fælles Hus 4. Offentlig sti Forskellige Havestørrelser Som det fremgår af oversigtstegningen, vil integrationsdaghaver kunne have tre forskellige størrelser, hvor haver på 20, 40 og 60 kvadratmeter hver udgør en tredjedel. Forskellige havestørrelser betyder, at personer med forskellige præferencer og muligheder vil kunne dyrke en have der passer til dem; på den måde vil både unge, gamle og familier kunne være med. Små Fællesskaber For hver ni haver vil der kunne være en fælleshave med et tilhørende fælles redskabsskur. Ud af de ni haver vil der være tre haver på 60, 40 og 20 kvadratmeter. På den måde sikres diversitet blandt de ni havelejerne og at disse ni indgår et fællesskab om den fælles have og det fælles redskabsskur. Ideen om de små fællesskab stammer fra en erkendelse af, at venskaber og tætte fællesskaber bedst opstår når der er nærhed og et konkret fælles ansvar. Større Fællesskab I tillæg til de små og nære fællesskaber er der i visionerne for integrationsdaghaverne også lagt vægt på, at styrke fællesskabet blandt samtlige havelejere. Dette kommer til udtryk ved det større fælleshus, hvor der vil kunne være forskellige fællesfacilliter, og ved pladsen foran hvor vil der kunne afholdes større arrangementer som f.eks. høstfest og lignende. Ligesom det er tilfældet i dag, vil fælles faciliteterne være udgangspunkt for fælles arbejdsdage, hvor alle løfter i samlet flok. Det er vores oplevelse, at sådan fælles opgaver skaber ejerskab og ansvarsfølelse i forhold i haverne. 5

6 Redskabsskur i baggrunden med regnvandsopsamling på toppen. Økologi og Bæredygtighed Også nu dyrkes haverne i HF Lersøgrøften efter økologiske principper og vanding foregår primært med opsamlet regnvand. Det er vores vision, at dette skal forsætte ved etableringen af integrationsdaghaver på hele Lersøgrøftarealet. At dyrke økologisk er først og fremmest en holdning til, at principperne herfor skal overholdes i den daglige dyrkning og pleje af haverne, men også ved den fysiske indretning af haverne og faciliteterne kan økologi og bæredygtighed indtænkes. I vores visioner for integrationsdaghaverne er dette forsøgt gjort på flere måder: vandforbrug minimeres. Vandhuller og kanaler til opsamling af regnvand: For at undgå oversvømmelser og bortskylning af jord og afgrøder, vil der spredt ud over området kunne etableres små vandhuler og kanaler. Disse vandhuler vil samtidig fungere som udklæknings- og levested for forskellige insekter. Bistader: Rundt på området vil der kunne opstilles bistader, der passes og plejes af et lokalt organiseret bilaug. Bierne vil, udover deres honning, også hjælpe til bestøvning og styrke biodiversiteten i området Regnvandsopsamling ved fælles redskabsskure: På alle ti fælles redskabsskure kan der etableres store tage til regnvandsopsamling sådan et havernes 6

7 Integrationsdaghaverne Grønne Aktivitetsrum Højbede Den Grønne Sti Det Spiselige Landskab Et Åbent, Levende og Grønt Byrum Som nævnt, har vi i udarbejdelsen af vores visioner for området lagt vægt på at en forvandling af Lersøgrøftarealet ikke kun skal komme havefolket til gode, men også være til glæde for alle andre beboere i området. Vores tanke er, at integrationsdaghaverne (beskrevet ovenfor) vil kunne indgå som en del af et større grønt byrum, hvor også områdets beboere vil kunne færdes og tage ophold. Der vil på den måde være to aktivitets bånd gennem Lersøgrøftarealet, hvor det ene er integrationsdaghaverne, og det andet er et åbent, grønt og afvekslende byrum videre frem kaldet Den Grønne Sti. Lersøgrøftarealet med Lersøparken. På den måde vil S-banen løbe på den ene side af Den Grønne Sti og mens integrationsdaghaverne vil være på den anden. Det er vores vision, at en tur af Den Grønne Sti skal indbyde til at tage ophold og samtidig stimulere sanserne. På den side af Den Grønne Sti, der vender ind mod integrationsdaghaverne, har vi derfor indskudt grønne aktivitetsrum med varierende former og udtryk, mens den side, der vender ud mod s-banen, kan forvandles til et spiseligt landskab. Den Grønne Sti vil kunne gå fra Lyngbyvej i øst, ned gennem området og på den måde forbinde 7

8 Grønne Aktivitetsrum De Grønne Aktivitetsrum vil være åbne for alle der kommer ad Den Grønne Sti og på forskellig vis invitere dem til at tage ophold og udfolde sig. Følgende aktivitetsrum kunne etableres langs Den Grønne Sti. Højbede passet af lokale skoler og daginstitutioner Langs med Den Grønne Sti vil der kunne etableres højbede som adskillelse til integrationsdaghaverne. Højbedene vil kunne videregives til skoleklasser og daginstitutioner. På den måde vil også de få en tilknytning til området og samtidig kunne videregive læring om dyrkning af grøntsager mv. Dette samarbejde kunne etableres med hjælp fra Københavns Skolehaver. Grill og spisepladser Små grønne lommer, hvor familier og venner og kan grille Frugtlund En frugtlund med forskellige frugttræer, hvor forbipasserende kan høste og smage på forskellige frugter Legeplads Naturlegeplads med fokus bæredygtighed og naturens kredsløb. 8

9 Et Spiseligt Landskab Langs med S-banen vil der kunne etableres et spiseligt landskab af bærbuske og frugttræer, hvor der indimellem er opstillet bænke og ophængt informationer om de forskellige afgrøder. Det spiselige landskab vil på den måde hjælpe til at danne en naturlig afskærmning ud mod S-banen og samtidig fungere som et utraditionelt parkforløb med fokus på naturens eget spisekammer. 9