Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018
Indhold Solcelleanlæg et teknisk anlæg? Solcelleparker fordele og ulemper Hvor kan vi planlægge for dem? Hvad skal vi nu?
Solceller et teknisk anlæg Konventionelle tekniske anlæg Historisk lugtende og støjende fx transformatorstationer, fjernvarmeforsyning og lignende som bør placeres tæt på erhverv og byer Vindmøller høje og for nogle støjende som bør placeres punktvis langt fra naboer Begrænsede i omfang Solceller Lugt- og støjfri Lave, set i forhold til fx vindmøller og varmeforsyningsanlæg Meget arealkrævende anlæg hvor tilknytning til eksisterende bebyggelse og byer ikke giver mening og sjældent er muligt
Solcelleparker fordele og ulemper For + Solcelleanlæg er med til at begrænse udledningen af CO2 + I modsætning til andre kollektive energiproducerende anlæg er solcelleanlæg lydløse og lugtfri + Solcelleanlæg på landbrugsjord sikrer grundvandet mod nitrat, fosfor og sprøjtemidler + I modsætning til landbrugsjord, er der ofte permanent græs under solcelleanlæggene, som mindsker udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet Imod Solcelleanlæg optager meget store arealer Den sorte overflade kan virke dominerende Solcelleanlæg er svære at skjule, særligt i kuperet terræn Solcelleanlæg hindrer udsyn og kan skæmme udsigten Solcelleanlæg skjules ofte bag beplantning som er følger lige linjer og er kedelige for øjet Solcelleanlæg vanskeliggør dyrs migration på tværs af områderne, da solcelleparker indhegnes
Hvor kan vi planlægge for solceller? Lolland Kommune om mulighed for dispensation Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv. Med henvisning til ovennævnte har Natur og Miljøklagenævnet i flere tilfælde lagt til grund, at etablering af anlæg til vedvarende energi er et sagligt, anerkendelsesværdigt hensyn, der skal tillægges vægt i den planretlige vurdering. Med andre ord vil der være endog meget vide rammer for kommunal godkendelse af solcelleanlæg. Planloven er som hovedregel reaktiv vi kan først planlægge, når vi ser, at der opstår et behov (borger/samfund/tendenser)
Hvor kan vi planlægge for solceller? Hvor store anlæg har vi plads til i Faxe? Kortet viser de matrikler i kommunen, der er over 20 ha. Den blåskraverede markering viser kystnærhedszonen
Hvor kan vi planlægge for solceller? Her kan der som hovedregel ikke planlægges for tekniske anlæg Større sammenhængende landskaber Særligt bevaringsværdige landskaber Potentiel ny natur Økologiske forbindelser Lavbundsområder og potentielle vådområder Geologiske interesseområder Kirkeomgivelser Kystnærhedszonen Kulturmiljøer Særlige naturbeskyttelsesinteresser (herunder Natura 2000- områder)
Hvor kan vi planlægge for solceller? Naturstyrelsen Ifølge Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg fra juni 2013 bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævnfør by og landzoneprincipperne. Dette krav er imidlertid senere blevet opblødt.
Hvor kan vi planlægge for solceller? Randers Kommune argumenterer imod bynær placering: Svært at udpege tilstrækkeligt store og egnede bynære arealer. Kan ødelægge de naturmæssige eller landskabelige kvaliteter som gør en by eller boligområde attraktivt. Kan hæmme princippet i planloven om, at byer skal vokse inde fra og ud. Kan skabe en usammenhængende bystruktur præget af livløse solcelleområder og afkoblede byanvendelser. Herudover kan der argumenteres for, at områder hvor der er investeret i kostbar infrastruktur (veje, kloak, el- og fibernet, skoler osv.) skal reserveres til byudvikling ikke solcelleanlæg.
Hvor kan vi planlægge for solceller? Udpegning Negativlisten Natura 2000 områder Fredede arealer i øvrigt Skove - fredsskov Skov-minusområder Særligt bevaringsværdige landskaber Kulturmiljøer Potentiel ny natur Havet Søer, åer, enge, moser Kirke- og skovbyggelinjer Å- og søbeskyttelseslinjer Arealer tæt på byer hvor der kan ske byudvikling på kort eller langt sigt.
Hvor kan vi planlægge for solceller? Udpegning Positivlisten Tæt på overordnet el-net Ved større tekniske anlæg motorveje, rensningsanlæg, mv. Tæt på vindmøller, biogasanlæg klima branding Jordforurenede arealer, fx nedlagte lossepladser? Områder med særlige drikkevandsinteresser og nitrat følsomme indvindingsområder Sårbare vandmiljøer Dårlig landsbrugsjord Små landskabsrum der kan skjule anlæggene Store landskabsrum der kan understøtte den store skala Områder med få borgere Små områder til små men flere solcelleparker Store områder til store med færre solcelleparker
Hvor kan vi planlægge for solceller? Inspiration fra andre kommuner Krav om afskærmende beplantning Der tillades ikke byggeri over 2,5 meter over terræn Krav om ensartethed i type, farve, størrelse og afstand mellem rækker Foretrækker tilknytning til eksisterende tekniske anlæg Foretrækker fladt terræn og sydlig placering i forhold til høje strukturer Topografi afgør solcelleparkers placering ikke nødvendigvis bevaringsværdige landskaber Foretrækker færre men større solcelleparker (over 10 ha) Som udgangspunkt ikke i områder der skal sikre hensyn til landskab, kulturarv, natur og landbrug Nabohensyn herunder indkig og refleksion Rekreative hensyn Krav om at anlægget fjernes når produktionen ophører Udpegning af konkrete områder hvor solcelleparker umiddelbart er muligt Bynære placeringer Placering ift. Overordnede transmissionsnet
Hvor kan vi planlægge for solceller? Retningslinje Norddjurs Kommune Det skal vurderes om anlægget kan indpasses i landskabet uden væsentlig påvirkning af et større åbent og sammenhængende landskab. Kommunens landskabskortlægning forholder sig til de store landskabstræk, og derfor kan der i dele af værdifulde landskaber opsættes solcelleanlæg, hvis disse kan afskærmes af beplantning eller placeres, så de ikke skæmmer landskabet. Modsat kan der i landskaber, der ikke er vurderet som særligt værdifulde, være delområder, hvor påvirkningen fra et større solcelleanlæg vil være uheldig og opstilling bør undgås.
Hvad skal vi nu? Lovgivningsmæssige begrænsninger Bygge- og beskyttelseslinjer Fredsskov Natura 2000 Kystnærhedszone Negativ udpegninger Fx landskabsområder Fx Friluftsområder Fx Kulturmiljøer Fx ny potentiel natur Små landskabsrum eller Store landskabsrum Politisk diskussion af fordele og ulemper Positiv udpegninger Store arealer Nærhed til transmissionsnet Forurenede arealer Særlige drikkevandsområder og andre sårbare vandmiljøer Nærhed til tekniske anlæg fx motorveje, rensningsanlæg mv. Udarbejdelse af et grundlag til udpegninger eller retningslinjer til den fremtidige placering af solcelleparker
Inspirationsspørgsmål til byrådets drøftelse hvad vil I give Plan & Kulturudvalget med til det videre arbejde med store solcelleparker? Er store solcelleparker en del af løsningen på klimaudfordringen, eller skal vi gå andre veje? Har det betydning at være med i toppen - vil vi brandes på at være en klimakommune? Hvilke tekniske forhold giver os anledning til opmærksomhedspunkter? Skal vi se solcelleparker som et teknisk anlæg i klassisk kommuneplan forstand, eller er der behov for at tænke solcelleparker som en særlig type teknisk anlæg? Hvilke parametre på positiv/negativlisten er vigtige når konkrete ansøgninger skal vurderes? Passer store solcelleparker til Faxe Kommunes profil, som et attraktivt landområde tæt på storbyen?