Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Relaterede dokumenter
OML-beregninger til brug for fastlæggelse af lugtgrænseværdier til planlægningsformål

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Halmfyr og afstandskrav

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat

Notat. NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 : NIMA A/S. Christina Halck. Udarbejdet. Kontrolleret. Knud Erik Poulsen 1 INDLEDNING

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24.

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Københavns Miljøregnskab

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

OML-beregninger på våde røgfaner

27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi

OML-beregning af CO + Støv

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER $IGHOLQJHQÃIRUÃ$WPRVI ULVNÃ0LOM 3RVWERNVÃ. Marts 2003 /hro

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer

Rastefugle på Tipperne 2013

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Dokumentation Søoplande

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

OML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017

Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

NOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Overvågning af bæver i Danmark 2011

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme

Vurdering af ekstern støj fra nedknuser Fåborgvej, 5631-Ebberup

Transkript:

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus Havn Antal sider: 7 Faglig kommentering: Steen Solvang Jensen Kvalitetssikring, centret: Vibeke Vestergaard Nielsen Tel.: +45 8715 0000 E-mail: dce@au.dk http://dce.au.dk

Indhold 1. Baggrund og metode 3 2. Resultater 4 3. Reference 7 2

1. Baggrund og metode Aarhus Havn har bedt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om at udføre supplerende spredningsberegninger for kvælstofilter fra krydstogtskibe i Aarhus Havn i forlængelse af tidligere beregninger i DCE-rapporten Kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe (Jensen et al., 2019). Opgaven er udført af Institut for Miljøvidenskab. De tidligere beregningerne har kortlagt luftkoncentrationer ved jorden samt i højderne 25 m, 50 m og 70 m. De viste, at den beregnede 19. højeste timemiddelværdi af NO 2 overskred EU s grænseværdi herfor meget tæt ved skibene i 25 m s højde og højere. Aarhus Havn har derfor ønsket en kortlægning af den 19. højeste timemiddelværdi af NO 2 med en detaljeret vertikal opdeling i højder fra 25 m og lavere. Beregningerne i dette notat er baseret på helt de samme beregningsmetoder samt baggrunds- og emissionsdata, som beskrevet i DCE-rapporten, 2019. Emissioner og kajtider er for året 2017. Spredningsberegningerne er for år 2017 samt for 2002, hvor der har været størst hyppighed af østlige vindretninger for perioden 1979 til 2017. I dette notat er der zoomet yderligere ind på havneområdet, idet beregningerne er foretaget for et område på 1 km x 1 km med et receptorgitter med 25 m s afstand mellem beregningspunkterne. Desuden er emissionspunktet (skorstenene) placeret mere præcist i forhold til afstanden fra kajen. Kortlægningen er foretaget for kotehøjderne 25, 20, 15, 10 og 5 m. For øvrige grundlæggende forhold henvises til DCE-rapporten, 2019. 3

2. Resultater De beregnede værdier for den 19. højeste timemiddelværdi for NO 2 i området på 1 km x 1 km omkring kajplads 129 er vist i figur 1. Her er vist koncentrationer for 5 forskellige højder og to år. Som i DCE-rapporten ses, at EU-grænseværdien på 200 µg/m 3 er overskredet i 25 m i et mindre område vest for kajpladsen i 2002. I 20 m er der et enkelt receptorpunkt, hvor der også er overskridelse. De største værdier for de 10 beregninger er vist i tabel 1. Det ses, at værdierne for år 2002 i højderne 20 og 25 m er 212 respektive 318 µg/m 3, og altså højere end EU-grænseværdien. I 19 m vurderes grænseværdien at være overholdt. I 2017 er der ingen overskridelser. Maksimalværdien på 318 µg/m 3 i 25 m s højde i 2002 er noget højere end beregnet i DCE-rapporten, hvilket skyldes kortere afstand til nærmeste receptor, hvor maksimum optræder. Den ændrede afstand skyldes, at der dels er anvendt et receptornet med mindre gitterafstand, og dels er justeret på emissionsudledningspunktet. Det betyder, at afstanden til receptoren med størst værdi mod vest (for østlige vinde) nu er 25 m mod 38 m i DCE-rapporten. Modsvarende er maksimalværdien i 2017 i 25 m mindre end tidligere (190 mod 219 µg/m 3 ), idet afstanden til receptoren her er øget lidt. Et endnu finere receptornet vurderes ikke at ændre afgørende på udbredelsen af iso-kurven for 200 µg/m 3. Figuren viser betydeligt lavere koncentrationsniveauer i 2017 i forhold til 2002. For 2002 er der i 20 m kun overskridelse af grænseværdien i et meget lille område i afstanden ca. 25 m fra udledningspunktet. I højden 25 m er den største afstand med overskridelse ca. 50 m fra udledningspunktet. Det skal bemærkes, at beregningerne antager, at krydstogtskibenes skorstene er placeret som angivet i figuren. Da skorstenenes placering på skibene ikke kendes præcist, kan punktet godt skifte position langs kajen afhængigt af de konkrete skibe, som ligger til kaj. Dermed kan iso-kurverne for koncentrationen forskydes tilsvarende. Tabel 1 Maksimale værdier for den 19. højeste timemiddelværdi for NO 2. Højde (m) År 5 10 15 20 25 2002 103 103 137 212 318 2017 68 68 79 130 190 4

5 m, 2002 5 m, 2017 10 m, 2002 10 m, 2017 Figuren fortsætter 15 m, 2002 15 m, 2017 5

20 m, 2002 20 m, 2017 25 m, 2002 25 m, 2017 Figur 1. Den 19. højeste timeværdi (µg/m 3 ) for NO 2 for de angivne højder og årstal. Iso-kurven for EUgrænseværdien på 200 µg/m 3 er rød. Placering af skibenes skorsten er markeret med et rødt kryds. 6

3. Reference Jensen, S.S., Winther, M., Løfstrøm, P., Frohn, L.M. 2019. Kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Videnskabelig rapport nr. 316. http://dce2.au.dk/pub/sr316.pdf 7