Helbredskontrol ved natarbejde
CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Polfoto Tryk: Hafnia Grafisk Nordisk Svanemærke Oplag: 3.000 April 2006 2. udgave, 2. oplag November 2005 ISBN: 87-91080-62-2 CO-Meddelelse 2005/105
3 Forord Arbejdsmarkedets parter, EU, Folketinget og lægevidenskaben har længe erkendt, at helbredet på en række områder er mere udsat ved natarbejde. Derfor er der indført en ret til helbredskontrol, som i industrien er en del af overenskomsten. Formålet med helbredskontrollen er at forebygge og mindske gener og arbejdsbetingede lidelser ved natarbejde. Helbredskontrol kan især være nyttig, hvis arbejdsgiveren er indstillet på at bruge resultaterne og forbedre arbejdsmiljø og tilrettelæggelse af arbejdstid. Men der kan være ulemper ved helbredskontrol. Man kan få problemer, selv om man er fysisk rask. Helbredskontrol er følgelig ingen garanti for, at der ikke senere kan opstå sygdomme eller problemer. Helbredskontrol kan let give en falsk tryghed. Natarbejde giver store problemer af social art. Familieliv, fritidsaktiviteter og sociale relationer i øvrigt kan ikke undgå at blive berørt. De problemer kan helbredskontrol ikke afhjælpe. De gældende regler og viden om helbredskontrol er sammenfattet i denne pjece, der også giver forslag til punkter, som bør indgå i en lokalaftale. CO-industri opfordrer til, at det lokalt overvejes, om natarbejde og skifteholdsarbejde er tilrettelagt bedst muligt. Helbredskontrol skal sætte en forebyggende proces i gang og sikre løbende fokus på problemerne. Derved skabes grundlag for velovervejede valg. Arne Sørensen daglig leder
4 Arbejdsgiverens pligter Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst har begge siden 1995 indeholdt en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal tilbyde medarbejderne gratis helbredskontrol i forbindelse med natarbejde. Se bilag 1. Arbejdsgiverens tilbud om helbredskontrol skal foreligge efter ansættelse, men inden natarbejdet påbegyndes. Arbejdsgiveren skal herefter regelmæssigt tilbyde helbredskontrol i perioder på under 3 år. Det er brud på overenskomsten, hvis arbejdsgiveren ikke opfylder bestemmelsen om helbredskontrol. Virksomheden risikerer at blive draget økonomisk til ansvar, hvis en medarbejder pådrager sig en sygdom, der kunne være opdaget i tide ved helbredskontrol. Arbejdsgiveren har pligt til at give en grundig instruktion og vejledning om natarbejdet, dets udførelse og de gener og risici, der kan opstå. Arbejdsgiveren skal oplyse om, hvordan arbejdet udføres, så det giver færrest gener. Instruktion og vejledning skal ifølge lov om brug af helbredsoplysninger ( 9) være både mundtlig og skriftlig. Se bilag 2. Ved arbejdspladsvurdering (APV) er det nødvendigt med særlig opmærksomhed over for problemer, som kan være forårsaget af natarbejde og skifteholdsarbejde. Forebyggende foranstaltninger skal også indgå i APV om nødvendigt efter brug af ekstern rådgivning. Helbredskontrol skal som hovedregel foregå i arbejdstiden. Arbejdsgiveren har pligt til at betale for alle udgifter ved helbredskontrollen og til at dække ethvert indtægtstab. Hvis en virksomhed f.eks. vælger at informere om helbredskontrol uden for normal arbejdstid, skal der betales for den tid, man har været til stede. Overenskomsten pålægger arbejdsgiveren at overføre natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes natarbejde, til dagarbejde, hvis det er muligt. Man kan henvende sig til sin fagforening, hvis en arbejdsgiver ikke overholder overenskomstens bestemmelser, hvis der er uoverensstemmelse om dækning af indtægtstab, hvis der er mangelfuld instruktion og vejledning eller andre uenigheder. Fagforeningen vil så i givet fald kunne tage skridt til at starte en fagretlig sag. Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet fremgår af bilag 3.
5 Natarbejde En natarbejder, som er omfattet af helbredskontrol er en, der udfører 3 timer eller mere af sin daglige arbejdstid i perioden mellem kl. 22.00 og kl. 05.00 eller udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode af 12 måneder. Natperioden aftales på den enkelte virksomhed. Almindelig rådighedsvagt er normalt ikke omfattet af bestemmelsen om helbredskontrol, da det er en forudsætning, at man ikke kan forlade virksomheden. Det er frivilligt, om man vil tage imod tilbuddet om helbredskontrol. En ansat har ifølge helbredsloven to dage til at overveje dette. Er man i tvivl, kan man spørge sin fagforening. Tilsagn om deltagelse i helbredskontrol skal være skriftlig. Personer, som lider af sygdomme der gør, at de ikke kan klare natarbejde eller skifteholdsarbejde, har pligt til at oplyse arbejdsgiveren om det. Helbredskontrol i praksis Helbredskontrol ved natarbejde er ikke et generelt helbredscheck, og derfor skal den, der udfører helbredskontrollen, ikke tage sig af andre sygelige tilstande. Sygdomssymptomer, der ikke kan sættes i forbindelse med natarbejde, skal vurderes af egen læge og det øvrige sundhedsvæsen. Ved spørgsmål, som ikke kan besvares, må henvises til videre samtale/undersøgelse hos egen læge. Helbredskontrol ved natarbejde gennemføres bedst af arbejdsmedicinske klinikker og arbejdsmiljørådgivere/bst, men kan også gennemføres af lægecentre, praktiserende læger m.fl. Helbredskontrol kan bestå i et spørgeskema eller af en samtale eller en kombination af spørgeskema og samtale. Når der anvendes spørgeskema, udfyldes det af den ansatte i arbejdstiden. Man kan bede om at få spørgeskema udleveret og forelægge det for fagforeningen, inden det udfyldes. Spørgeskema og samtale vil typisk indeholde spørgsmål om brug af medicin, visse sygdomme, søvn, træthed, mavebesvær og hjerteproblemer mv.
Uddrag af et eksempel på spørgeskema: Spørgsmål til dit helbred Vil du betegne dit helbred som: Særdeles godt Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Tager du følgende medicin fast: Ja Nej Hjertemedicin Blodtryksmedicin Insulin Antidepressiv medicin Mavesårsmedicin Kolesterolsænkende medicin Antihistaminer o.l. systemisk antiallergisk medicin Krampeforebyggende medicin Sovemedicin oftere end én gang ugentlig Smertestillende medicin (ex. Panodil, NSAID, ASA og morfikalign. præp.) Andet: Spørgsmål om søvn Er du A-menneske (tidligt i seng tidligt op) eller B-menneske (sent i seng sent op)? A-menneske B-menneske Hvor mange timer sover du om natten, når du ikke skal på natteskift?: Hvor mange timer sover du imellem 2 nattevagter?: Ja Nej Muligt at sove uforstyrret efter et natteskift? Problemer og deres årsag: Føler du dig træt? Aldrig Sjældent Af og til Ofte For det meste Udarbejdet af Arbejdsmiljørådgiverne/BST Foreningen
7 Før undersøgelse skal den, der foretager undersøgelsen, sikre sig, at den ansatte er skriftligt og mundtligt orienteret om: formålet med undersøgelsen hvilken slags undersøgelse der er tale om og evt. risici ved undersøgelsen hvilke konsekvenser undersøgelsen eller undersøgelsens resultater kan have for den ansatte betingelserne for, at oplysninger gives videre (anonymisering) opbevaring af undersøgelsens resultater Spørgeskema og samtale forestås af en læge eller en sygeplejerske, ergoeller fysioterapeut med relevant efteruddannelse. Det er altså ikke et krav, at helbredskontrollen skal udføres af en læge. Hvis det ikke er en læge, der gennemgår spørgeskemaet eller forestår samtalen, skal denne arbejde under lægelig instruktion. De ansatte, som i spørgeskemaet krydser af i de svarkategorier, som peger på alvorlige problemer, eller som i samtale tilkendegiver alvorlige problemer, skal tilbydes personlig samtale og evt. henvisning til læge. De ansatte, der ønsker at få personlig rådgivning, må gennemgå spørgeskemaet med den, som skal vurdere det. Helbredskontrollen drejer sig om de helbredsproblemer, som hænger sammen med natarbejde. Der vil være en undtagelse med fysiske lægelige undersøgelser som f.eks. blodprøver, da der ikke er behov for disse.
8 Den, der foretager helbredskontrol, har tavshedspligt og må altså ikke informere arbejdsgiveren om resultatet af helbredskontrollen. Der må alene gives en anbefaling til medarbejderen om at gå til arbejdsgiveren med en anmodning f.eks. om omplacering til dagarbejde. Kun generelle resultater må i en samlet rapport videregives til arbejdsgiveren, dvs. de resultater, der ikke kan føres tilbage til enkeltpersoner og som er vigtige, når der skal iværksættes forebyggende foranstaltninger. Resultaterne i rapporten skal altså anonymiseres. Man skal være forberedt på, at en helbredskontrol ofte ikke vil give entydige råd, fordi hver enkelt selv skal tage beslutning om, hvordan et helbredsproblem vejer. Det er meget individuelt med gener og skader i forbindelse med natarbejde, og der er ingen let målbare tegn på påvirkninger af kroppen som f.eks. ved helbredskontrol ved blypåvirkning. Desuden kan samme resultater blive fortolket forskelligt af dem, som gennemfører undersøgelserne. Dansk Arbejdsgiverforening har udarbejdet et spørgeskema til brug for helbredskontrol. DA ønsker, at virksomhederne udleverer skemaet til den person eller institution, virksomheden ønsker skal stå for helbredskontrollen. Eftersom DA s skema er udarbejdet uden samarbejde med arbejdstagersiden, kan brug af dette skema ikke anbefales. Arbejdstilsynets rolle En arbejdsgiver, der vil tilbyde sine medarbejdere helbredskontrol eller på anden måde indhente oplysninger om medarbejdernes helbred, skal anmelde dette til Arbejdstilsynet. Helbredskontrol kan først iværksættes, når der er gået fire uger efter meddelelsen eller Arbejdstilsynet har svaret på anmeldelsen. Arbejdsgiveren skal kun orientere Arbejdstilsynet om den påtænkte helbredskontrol en gang. Der er altså ikke tale om en procedure, der skal iværksættes for hver enkelt medarbejder. Arbejdstilsynet kan nedlægge påbud om ikke at gennemføre helbredskontrol, hvis den ikke lever op til lov om brug af helbredsoplysninger ( 3). Arbejdstilsynet vurderer, om den institution eller virksomhed, der udfører helbredskontrollen, har den nødvendige sagkundskab.
9 Arbejdstilsynet kan vurdere om oplysningerne, som ønskes indhentet er velegnede til at forebygge arbejdsbetingede lidelser. Ifølge Arbejdstilsynet kan der ikke klages til Arbejdstilsynet over, at en virksomhed ikke tilbyder helbredskontrol. Arbejdstilsynet er ved helbredskontrol ikke tilsynsmyndighed, som det er tilfældet ved arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet vil alene kunne bidrage med information. Lokale aftaler CO-industri anbefaler, at helbredskontrol gennemføres på grundlag af en lokal aftale. Herved opnås, at der kan stilles krav til virksomheden og at helbredskontrol bliver forankret i sikkerhedsudvalgets arbejde. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter kan få bistand hos de faglige organisationer om aftalernes indhold. Det er vigtigt at sikre sig, at arbejdsgiveren er indstillet på at bruge resultaterne af helbredskontrollen og forbedre arbejdsmiljøet. Ellers kan helbredskontrol give en falsk tryghed.
10 Følgende punkter bør indgå i en aftale om virksomhedens håndtering af helbredskontrol: tilbud om helbredskontrol ved natarbejdets begyndelse gentaget tilbud til alle med bestemt interval, dog mindst i perioder på under 3 år. Det anbefales, at kontrollen gennemføres med hyppigere intervaller for især ældre medarbejdere hvilken institution der skal foretage kontrollen. Det anbefales at benytte arbejdsmedicinske klinikker eller medlemmer af Arbejdsmiljørådgiverne/BST Foreningen i hvilke lokaliteter helbredskontrollen skal finde sted konkret indhold af spørgeskema mulighed for samtale med den, der har foretaget helbredskontrollen tilbud om ny helbredskontrol ved skift fra anden arbejdsgiver med natarbejde alle omkostninger og indtægtstab herunder mødedeltagelse dækkes af arbejdsgiveren tavshedspligt hos den, der foretager helbredskontrollen, over for alle helbredsoplysninger skriftlig og mundtlig information fra arbejdsgiveren om natarbejde og helbredskontrol udarbejdelse af en årlig rapport i anonymiseret form over den samlede deltagelse i helbredskontrol samt udvikling af klager over sygdomme og gener mv. Rapporten forelægges sikkerhedsorganisation og samarbejdsudvalg bedst mulige arbejdstidssystem for den enkelte særskilt overflytning til dagarbejde for særlige grupper, f.eks. gravide og medarbejdere over 55 år tilbud til tidligere natarbejdere om helbredskontrol. Det anbefales, at der gennemføres kontrol 2 og 5 år efter ophør af natarbejdet Ovennævnte punkter kan evt. indgå i et referat af et sikkerhedsudvalgsmøde. Det bør samtidig overvejes, om skifteholdsarbejde i øvrigt er tilrettelagt optimalt, så gener mindskes mest muligt. Det gælder således antallet af natskift, rotationsretningen i skift, intervaller mellem skift, den daglige arbejdstid om natten, placering af perioder med fridage mv. Endvidere bør det sikres, at virksomheden producerer mest muligt i dagtimerne.
11 Problemer ved natarbejde Natarbejde og skifteholdsarbejde kan ifølge bl.a. Arbejdstilsynet medføre mange problemer og gener. Natarbejde betyder brud på den biologiske døgnrytme. Det største problem er søvnunderskud. Det er erfaringen, at den samlede mængde søvn pr. uge bliver nedsat ved nat- og skifteholdsarbejde. 60-70 % klager over søvnproblemer, og søvnkvaliteten er ofte dårligere med bl.a. hyppigere opvågninger. Følgen er bl.a. konstant øget træthed. Endvidere vil der som oftest være en række gener, som er hyppigere ved nat- og skifteholdsarbejde: mave-tarmsygdomme i form af appetitforstyrrelser, forstoppelse og løs mave psykiske problemer, fx stress, irritabilitet, rastløshed, tristhed, angst og nervøsitet Undersøgelser antyder forøget risiko for hjertekarsygdomme hos personer med mange års aften- og natarbejde. Undersøgelser har påvist lidt forøget risiko for brystkræft hos kvinder ved aften- og natarbejde. Undersøgelser viser en lidt forøget risiko for fosterdød, hvor de gravide går i nattevagt. I et mindre antal undersøgelser er der fundet sammenhæng mellem skifteholdsarbejde og overarbejde på den ene side og risiko for tidlig fødsel og fødsel af for små børn på den anden side. Skifteholdsarbejde er også fundet at være knyttet til nedsat mulighed for at få børn. Fundene er dog ikke entydige. Hertil kommer problemerne med gener for familieliv, fritidsaktiviteter og sociale relationer. Læs mere: Helbredskontrol af natarbejdere - pjece til tillidsvalgte. Udgives af 3F (2006) Lev bedre med natarbejde - pjece med tips om natarbejde. Udgives af 3F (2006) Helbredsundersøgelser - sådan. Håndbog udgivet af Arbejdsmiljørådgiverne/BST Foreningen (2004)
12 Bilag 1 Industriens Overenskomst bilag 10, stk. 9 og Industriens Funktionæroverenskomst EU-direktiv 2 /EU-arbejdstidsdirektiv 9. HELBREDSKONTROL Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse med natarbejde, således som det er defineret i denne aftale, og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. Hvis det er muligt, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, til dagarbejde. Bilag 2 Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet 9. Før der foretages en undersøgelse med de i 2, stk. 1 og 4, jf. 3, nævnte formål, skal den, der foretager undersøgelsen, sikre sig, at lønmodtageren er skriftligt og mundtligt informeret om 1) undersøgelsens formål og art, 2) undersøgelsens metode, 3) eventuelle risici, der er forbundet med undersøgelsen, 4) de eventuelle konsekvenser, som undersøgelsens resultater kan få for lønmodtageren, 5) karakteren af de oplysninger, som kan fremkomme ved undersøgelsen, herunder om størrelsen af risikoen for fremtidig sygdom m.v., 6) betingelserne for videregivelse af oplysninger, jf. 7 og 11, 7) undersøgelsens opfølgning, herunder om underretning af arbejdsgiveren, 8) hvordan undersøgelsens resultater skal opbevares, 9) hvor undersøgelsens karakter gør det naturligt, også muligheden for, at et undersøgelsesresultat kan indvirke på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse.
13 Bilag 3 Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet 1. Denne lov finder anvendelse for lønmodtagere, der ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der som minimum svarer til artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17 i direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Stk. 2. For lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, der sikrer de i stk. 1 nævnte rettigheder, finder 2-7 ikke anvendelse, hvis det i det enkelte ansættelsesforhold skriftligt aftales, at lønmodtageren er sikret disse rettigheder i henhold til en nærmere angiven kollektiv overenskomst, som er gældende på den virksomhed, hvor lønmodtageren er ansat. 8, stk. 1 og 2, finder alene anvendelse i de i 8, stk. 3, nævnte tilfælde. Stk. 3. Loven gælder ikke for lønmodtagere beskæftiget med aktiviteter inden for vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri og andre aktiviteter på havet samt aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse. 2. Ved en lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for udførelse af personligt arbejde i tjenesteforhold. Stk. 2. Medmindre andet er fastsat i henhold til kollektiv overenskomst, forstås ved arbejdstid i denne lov det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelse af sin beskæftigelse eller sine opgaver. Stk. 3. Ved natperiode forstås i denne lov et tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00. Medmindre andet er aftalt, er natperioden fra kl. 22.00 til kl. 05.00.
14 Stk. 4. Ved en natarbejder forstås i denne lov en lønmodtager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden, eller en lønmodtager, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder. 3. En lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges efter de for arbejdsstedet normale regler for lægning af arbejdstiden. 4. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet. 5. Den normale arbejdstid for natarbejdere må i gennemsnit ikke overstige 8 timer pr. periode på 24 timer beregnet over en periode på 4 måneder. Stk. 2. Den i arbejdsmiljølovens kapitel 9 fastsatte minimumsperiode på 24 timers ugentlig hvile medtages ikke i beregningen af gennemsnittet inden for referenceperioden. Stk. 3. Hvor en natarbejder er beskæftiget ved særlig risikofyldt arbejde eller ved arbejde, der indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, må der ikke arbejdes mere end 8 timer i løbet af en periode på 24 timer, i hvilken der udføres natarbejde. 6. Lønmodtagere skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse med natarbejde, og derefter inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år. 7. Natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem.
15 8. En lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til denne lov er krænket, kan tilkendes en godtgørelse. Stk. 2. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har rejst krav i henhold til denne lov, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Stk. 3. For lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst som nævnt i 1, stk. 1, jf. herved tillige 1, stk. 2, kan sager om krænkelse af rettighederne efter sådan en overenskomst, herunder om den i stk. 1 og 2 nævnte godtgørelse, som ikke bliver behandlet ad fagretlig vej, afgøres ved de civile domstole. 9. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandlinger med arbejdsmarkedets parter at fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af de i direktivet indeholdte undtagelsesmuligheder. 10. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Christiansborg Slot, den 8. maj 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Claus Hjort Frederiksen
CO-industri Vester Søgade 12, 2. 1790 København V Telefon: 3363 8027 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk