10.4 Særligt om arbejdstid

Transkript

1 HR Jura Forlaget Andersen 10.4 Særligt om arbejdstid Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Indledning 2. Begrænsninger i arbejdstiden a. Arbejdstidsloven 48-timers-reglen. b. Arbejdsmiljøloven 11-timers-reglen. 3. Overarbejde, afspadsering og kompensation herfor 1. Indledning Vidste du: At den samlede arbejdstid inklusiv overarbejde for en ansat ikke må overstige gennemsnitligt 48 timer per uge? Inden for dansk ret er der ingen lovregel, som fastsætter længden på en normal arbejdsuge. Arbejdstiden kan derfor som udgangspunkt frit aftales i det enkelte ansættelsesforhold mellem arbejdsgiveren og medarbejderen eller i personalepolitikker gældende for hele medarbejdergrupper i en virksomhed. Imidlertid vil arbejdstid og arbejdstidsregler ofte være fastlagt i de enkelte kollektive overenskomster, som i så fald skal overholdes i de virksomheder, der har tiltrådt overenskomsten, og for de ansættelsesforhold, som er omfattet heraf. Overenskomsterne vil typisk indeholde regler om længden af den ugentlige arbejdstid - sædvanligvis 37 timer. Herudover gælder der for overenskomstansatte særlige regler om overarbejde, placering af den ugentlige arbejdstid på ugedagene, maksimal daglig arbejdstid, fridage samt flekstid. Kapitel Side 1/6. Juli 2012

2 For de private virksomheder, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, kan arbejdstiden som udgangspunkt aftales højere eller lavere end de 37 timer. Bemærk, at der gælder særlige regler for deltidsansættelser, jf. kapitel 3.1. Der gælder imidlertid visse generelle begrænsninger i fastlæggelsen af arbejdstiden og ret til arbejdsfrihed, som gælder for alle medarbejdere, både overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede. - Arbejdstidsloven Arbejdstidsloven indeholder regler og principper omkring medarbejders arbejdstid, herunder om pauser og natarbejde. Den væsentligste regel i loven er 48-timers-reglen, som fastslår, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde. - Arbejdsmiljøloven Arbejdsmiljølovgivningen indeholder særlige regler om hvileperiode og fridøgn. Heraf fremgår blandt andet 11-timers-reglen, som fastslår, at arbejdstiden skal tilrettelægges sådan, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. - Arbejdstid er et væsentligt ansættelsesvilkår Det er vigtigt som arbejdsgiver at være opmærksom på, at arbejdstiden anses for et væsentligt ansættelsesvilkår. Det medfører, at ændringer i arbejdstiden eller i kompensationen herfor kræver varsel eller aftale efter funktionærlovens regler om væsentlige vilkårsændringer. Hvis en virksomheds regler om kompensation for overarbejde i form af enten afspadsering eller overarbejdsbetaling ønskes ændret, skal det varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler eller aftales skriftligt. Manglende overholdelse af reglerne om varsling kan medføre et krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse. Herudover er arbejdstiden defineret som et væsentligt ansættelsesvilkår i ansættelsesbevisloven. Det medfører, at den ugentlige gennemsnitlige arbejdstid, samt eventuelle regler om eller pligt til overarbejde og kompensationen herfor, skal fremgå af ansættelsesbeviset for at opfylde ansættelsesbevislovens krav. Manglende overholdelse heraf kan medføre et krav om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, jf. kapitel Arbejdsfrihed I tillæg til ovennævnte er det vigtigt at være opmærksom på, at en medarbejder, uanset en aftalt arbejdstid, kan have en lovmæssig ret til arbejdsfrihed. De mest relevante eksempler herpå er reglerne om sygdom som lovligt forfald se særligt kapitel 6 samt reglerne om orlov, herunder ret til fravær i forbindelse med graviditet og barsel og ret til pasning af nærtstående se særligt kapitel 7. Uden for disse lovbestemte rettigheder til fravær beror det på aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder, om der kan gives arbejdsfrihed. Kapitel Side 2/6. Juli 2012

3 - Læge-, hospitals- og tandlægebesøg Der findes ingen lovregler om, at en medarbejder har ret til læge-, hospitals- eller tandlægebesøg inden for arbejdstiden. En arbejdsgiver kan derfor som udgangspunkt kræve, at sådanne besøg placeres uden for arbejdstiden, eller at medarbejderen anvender ferie eller afspadsering hertil. Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor behandlingen har karakter af rutineundersøgelse eller anden undersøgelse, og selvsagt også hvis der er tale om et besøg hos en pårørende på hospitalet. I praksis er der en tendens til at anerkende, at medarbejdere, der ikke har mulighed for at placere nødvendige behandlinger uden for arbejdstiden, tillades mulighed for at placere behandlingen i arbejdstiden. I sådanne tilfælde forudsættes det, at behandlingen placeres og tilrettelægges, så den er til mindst mulig gene for virksomheden. I de tilfælde, hvor behandlingen sker i tilknytning til opstået sygdom, følger det formentlig allerede af funktionærlovens regler om lovligt forfald ved sygdom, at medarbejderen har krav på frihed med løn. Det er anbefalelsesværdigt at fastlægge de nærmere regler om læge-, hospitals- og tandlægebesøg i virksomhedens personalehåndbog. - Barns første sygedag Der gælder ingen lovregel, som giver ret til arbejdsfrihed eller ret til betalt frihed ved barns sygdom. De fleste kollektive overenskomster indeholder dog regler herom, og mange private virksomheder har herudover en personalepolitik om frihed og betaling ved barns første sygedag. Et eksempel på en bestemmelse herom fremgår af punkt 7.1. Virksomheder, som ikke har en politik herom, eller ikke er omfattet af en overenskomst med regler om barns første sygedag, er ikke forpligtede til at give arbejdsfrihed, hverken med eller uden betaling. 2. Begrænsninger i arbejdstiden a. Arbejdstidsloven - 48-timers-reglen Arbejdstidsloven indeholder regler og principper omkring medarbejders arbejdstid, herunder om pauser og natarbejde. Loven implementerer arbejdstidsdirektivet og finder anvendelse på alle lønmodtagere i Danmark, forudsat at disse ikke allerede er omfattet af en kollektiv overenskomst, der som minimum sikrer medarbejderne de samme rettigheder som loven. Kapitel Side 3/6. Juli 2012

4 Arbejdstidsloven fastlægger i hovedtræk følgende: En lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har krav på en pause. Pausen skal have en sådan længde, at formålet med pausen kan tilgodeses. Pausen skal placeres efter de almindelige regler for placering af pauser i virksomheden. Den gennemsnitlige arbejdstid over en 7-dages arbejdsuge må ikke beregnet over en periode på 4 måneder overskride 48 timer inklusive overarbejde (48-timers-reglen). Perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke ved beregning af den gennemsnitlige arbejdstid. Den normale arbejdstid for natarbejdere må i gennemsnit ikke overstige 8 timer per periode på 24 timer beregnet over en periode på 4 måneder. Den i arbejdsmiljølovgivningen fastsatte minimumsperiode på 24 timers ugentlig hvile medtages ikke i beregningen af gennemsnittet inden for 4-månedersperioden. En lønmodtager, hvis rettigheder krænkes efter loven, har ret til en godtgørelse. Det samme gør sig gældende i tilfælde, hvor en lønmodtager bliver afskediget for at have rejst et godtgørelseskrav efter loven. Særligt den nævnte 48-timers-regel har vist sig at være praktisk relevant. I de foreliggende retssager om overtrædelse af 48-timers-reglen har det især haft betydning for sagernes udfald, om medarbejderen kunne dokumentere sin arbejdstid. Dokumentation kan eksempelvis foreligge ved fremlæggelse af arbejdstidsskemaer, udskrifter fra tidsregistreringer m.v. Herudover er det af betydning, hvorvidt arbejdstiden var pålagt af arbejdsgiveren, eller på anden vis kunne anses for at være accepteret af denne forud for arbejdet. Hvis medarbejderen kan dokumentere arbejdstiden på mere end 48 timer gennemsnitligt, og dette reelt er blevet pålagt af arbejdsgiveren, taler det for en overtrædelse af arbejdstidsloven. Det er i forbindelse med anvendelsen af 48-timers-reglen væsentligt at være opmærksom på, at perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygdom ikke skal medtages i en beregning af den gennemsnitlige arbejdstid. Dette indebærer imidlertid en særlig risiko i de tilfælde, hvor en medarbejder efter længere tids sygdom eller efter en ferie har en arbejdspukkel, som arbejdes af ved et ekstra stort antal arbejdstimer efter sygdom/ferie. I sådanne tilfælde vil der være en særlig stor risiko for, at medarbejderen overskrider grænsen på 48 timer per uge. Kapitel Side 4/6. Juli 2012

5 - Godtgørelse Overtrædelse af arbejdstidsloven kan medføre betaling af godtgørelse. Godtgørelsen fastlægges skønsmæssigt af domstolene baseret på overskridelsen af tidsgrænsen på 48 timer per uge. - eksempel I Østre Landsrets dom fra februar 2008 (U Ø) tilkendte retten en godtgørelse på 1 måneds løn, svarende til kr , til en ingeniør, baseret på en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 50,36 timer, svarende til 2 timer og 20 minutter over 48-timers-grænsen. - eksempel I Vestre Landsrets dom fra 19. december 2008 tilkendte retten en godtgørelse på næsten 2 måneders løn til en landbrugselev, svarende til kr for overskridelse af 48-timers-grænsen. Det fremgår ikke nærmere, hvor mange timer eleven blev anset for at have arbejdet ud over 48-timers-grænsen, udover at det blev anset for at være væsentligt. - eksempel I Vestre Landsrets dom fra juni 2010 fik en krobestyrer medhold i et krav på kr i godtgørelse efter arbejdstidsloven, svarende til ca. 2 måneders løn. Ligeledes i dette tilfælde fremgik det ikke klart, hvor mange timer bestyreren arbejdede i gennemsnit per uge over en 4-måneders-periode, men også i dette tilfælde var der tale om en væsentlig overskridelse af 48-timers-reglen. b. Arbejdsmiljølov - 11-timers-reglen og fridøgn Arbejdsmiljølovgivningen indeholder regler om hvileperiode og fridøgn. Reglerne fremgår af arbejdsmiljølovens kapitel 9 samt en bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn. Arbejdsmiljøloven indeholder to særligt væsentlige regler: Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer (11-timers-reglen); og Inden for en periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. Arbejdsmiljølovens bestemmelser om hvileperiode og fridøgn gælder for alle ansatte, dog bortset fra ansatte i overordnede/ledende stillinger. Hvileperioden i 11-timers-reglen skal ikke beregnes i forhold til et nærmere fastlagt tidspunkt, eksempelvis en normal arbejdstids begyndelse. Det er altså muligt at efterleve 11-timers-reglen ved at udskyde mødetidspunktet i et tilfælde, hvor en medarbejder har arbejdet sent den forudgående aften. Kapitel Side 5/6. Juli 2012

6 I begrænsede tilfælde under visse nærmere betingelser ved holdskifte og landbrugsarbejde kan hvileperioden nedsættes til 8 timer. Reglerne om fridøgn betyder, at der ikke må være mere end 6 døgn mellem 2 fridøgn. Bestemmelsen om fridøgnets placering i tilslutning til udløbet af en daglig hvileperiode indebærer, at ansatte normalt får sikret en ugentlig hvileperiode på timer. 3. Overarbejde, afspadsering og kompensation herfor En virksomhed skal forholde sig til, om medarbejderen har pligt til at arbejde ud over den normale arbejdstid (overarbejde) samt om, og i så fald på hvilke vilkår, der ydes ret til afspadsering eller overarbejdsbetaling. Det følger af ansættelsesbevisloven, at arbejdsgiveren har pligt til at bekræfte de gældende vilkår omkring arbejdstiden og eventuel kompensation for overarbejde. Derudover kan der i tilfælde af uklare eller mangelfulde arbejdstidsbestemmelser ofte opstå uoverensstemmelser, der i sidste ende må løses af domstolene. Det anbefales derfor generelt at søge professionel rådgivning omkring udformningen af arbejdstidsbestemmelser. Nedenfor er et par eksempler på arbejdstidsbestemmelser for en funktionær uden, henholdsvis med, ret til afspadsering og overarbejdsbetaling. - modelforslag 1 Den normale ugentlige arbejdstid er [37] timer ekskl. frokost. Arbejdstiden placeres mandag til fredag i tidsrummet kl. [8] [16]. Der er pligt til overarbejde, og overarbejde honoreres ikke særskilt, fordi kompensation herfor anses for indeholdt i det aftalte vederlag. - modelforslag 2 Den normale ugentlige arbejdstid er [40] timer inkl. frokost. Arbejdstiden er mandag til fredag kl Der er pligt til overarbejde, og overarbejde afspadseres time for time i forholdet [1:1] efter skriftlig aftale med din nærmeste leder. Du kan tillige aftale med din nærmeste leder, at overarbejde i stedet honoreres med en timeløn beregnet som månedslønnen divideret med 160,33 [+ 50 %]. Afspadsering og overarbejdsbetaling ydes kun ved forudgående aftalt eller beordret overarbejde. Miriam Michaelsen er født i 1983 og er advokatfuldmægtig i MAQS Law Firm med speciale i arbejds- og ansættelsesret. Miriam har bl.a. læst på ESADE Business School, Barcelona og fungeret som juridisk konsulent for Danish Chamber of Commerce. Kapitel Side 6/6. Juli 2012