NR 8 JULI 1997 Arktiske vindmøller side 2-3 Fra tørv til vind side 4-5 Et grønnere Europa side 6 Masser af vind side 7 For 104 år siden side 8 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION
To danske vindmøller opstillet i arktisk klima klarer deres første vinter til UG. Lammassoivi 68 nordlig bredde i arktisk Finland. På højde med Murmansk på Kolahalvøen, Christianshåb i Østgrønland og Point Hope, Nordalaska. Her står verdens to nordligst placerede vindmøller. I 900 meters højde på østsiden af fjeldkæden, der adskiller Norge og Finland højt oppe i Lapland. Med minimumstemperaturer på 26 C i de koldeste af vintermånederne og middelvindhastigheder på 10 sekundmeter udsættes VERDENS møllerne for ekstreme forhold vinteren igennem. Ud over lave temperaturer og høje vindhastigheder indebærer placeringen på fjeldkæden store mængder nedbør det meste af året, både som ORDLIGSTE VIND sne og isslag. Om vinteren betyder den megen sne, at møllerne i praksis er umulige at besøge. Dette stiller store krav til møllernes driftsikkerhed og dermed den anvendte teknologi. Overisning af møllevinger er et problem i arktiske områder, hvis møllerne udsættes for langvarig frosttåge. VERDENS NORDLIGSTE VINDMØLLER INDLAGT VARME Møllerne er delvist opvarmede. Det er ikke sådan, at vi opvarmer hele møllen, det koster for meget strøm. I stedet opvarmer vi de dele af møllerne, der er nødvendigt. Det drejer sig om rotorblade, gearkasse, og dele af højteknologien, forklarer Esa Aarnio, Project Engineer i elselskabet Kemijoki OY. Rotorbladene har indlagt varmelegemer. Derved undgår man overisning i vinterhalvåret. Overisning af møllevingerne ændrer aerodynamikken og sænker eller umuliggør strømproduktion. Mindre end 1 pct. af møllens elproduktion går til opvarmning af vingerne. Derudover kan gearkassen opvarmes. Når møllerne kører, er det ikke nødvendigt, da de mekaniske bevægelser i gearkassen udvikler varme. Men i perioder med hård frost, hvor møllen holder stille på grund af manglende vind, serviceeftersyn eller reparation er det nødvendigt at holde gearkasseolien over frysepunktet. Nogle af møllernes højteknologiske komponenter opvarmes ligeledes i isolerede kasser, når frosten er hårdest. I efteråret 1996 blev de to Bonus Energy vindmøller rejst i Lammassoivi, arktisk Finland. På trods af en ekstrem hård vinter med megen nedbør, har møllerne ikke haft driftstop. GUSTAV TALLQVIST Af Steffen Damborg TILFREDS EJER Ejeren af vindmøllerne, det statslige elselskab Kemijoki OY er tilfreds med møllernes produktion de første syv måneder. De to 450 kw møller har produceret i gennemsnit ca. 100.000 kwh pr. stk. om måneden, hvilket svarer fuldt ud til den forventede produktion. VINDFORMATION, NR 8 JULI 1997 Udgives af Vindmølleindustrien Må gerne citeres med kildeangivelse. Forsidefoto: NEG Micon Redaktionen er afsluttet den 30. juni 1997 Design og produktion: Mikael Trägårdh Design Tryk: Quickly Tryk A/S Ansvh. redaktør: Søren Krohn ISSN 1395-7465 ESA AARNIO SIDE 2.
I vinterhalvåret er området i det nordlige Lapland svært fremkommeligt. Det stiller store krav til møllernes pålidelighed. MØLLER f INTERNATIONALT Steffen Damborg SAMARBEJDE Inden møllerne blev opstillet, er der gået flere år med udviklingsarbejde. Det er sket i samarbejde mellem Kemijoki, vindmøllefabrikanten Bonus Energy A/S, Finnish Meteorological Institute (FMI) og Technical Research Center of Finland. I forbindelse med kortlægningen af vindressourcerne på stedet har FMI forestået undersøgelserne. Ud over vindmålinger på stedet har Kemijoki OY anvendt Forskningscenter Risøs vindberegningsmodel WAsP til kortlægning af vindressourcerne i området. ESA AARNIO SIDE 3.
SPORSKIFTE I IRSK VINDKRAFT Af Steffen Damborg Med en begejstret minister, energimangel og høje vindhastigheder tegner fremtiden lys for vindkraften i Irland. Irland er et hurtigt voksende marked for vindkraft. I juni 1997 indvies to vindmølleparker med en samlet installeret effekt på 18 MW, og de 30 nye vindmøller vil kunne dække 15-20.000 irske familiers elforbrug. VESTAS Dermed firedobles den installerede effekt fra 6 MW til nu 24 MW, og irerne opstiller yderligere 30 MW vindkraft til efteråret og i løbet af vinteren. Med en begejstret m de er dyre i drift og forurener meget Står det til den irske energiminister Emmet Stagg, er dette kun begyndelsen. Den irske regering har netop lanceret det tredje Alternative Energy Requirement program (AER III). AER-programmet betyder, at endnu 90 MW vindkraft skal opstilles i Irland inden årtusindskiftet. Den hårde satsning har flere årsager. Energiminister Emmet Stagg er en begejstret fortaler for vindkraft, fordi Irland har et stort behov for nye energikilder. Irlands økonomi vokser utroligt stærkt i øjeblikket, og det betyder øget efterspørgsel efter energi, forklarer Inge Buckley, Scan Energy and Environmental Services Ltd. 180 panorama fra Bellacorick, Irland. Længst til venstre anes et tørvefyret kraftværk. VOKSENDE ELFORBRUG I 1996 voksede energiforbruget i Irland med hele syv pct. Samtidig er det store irske gasfelt Kinsale ved at løbe tør for naturgas. Det betyder, at Irland må importere endnu mere fossilt brændstof, medmindre de alternative energikilder udbygges. KRAFTVÆRKER GENÅBNES Irerne genstarter i øjeblikket udtjente kraftværker for at kunne dække energibehovet. Det er dog forbundet med flere problemer, idet mere end moderne kraftværker. Dertil kommer, at de gamle kraftværker er i forfald. Derfor ser irerne sig nu om efter andre energiformer. energimangel mølle på gennemsnitlig dansk MASSER AF VIND Specielt i det nordvestlige Irland langs atlanterhavskysten er vindforholdene gunstige. På udvalgte vindhastigheder steder nærmer de gennemsnitlige vindhastigheder sig 10 m/s. De høje vindhastigheder giver en meget høj energiproduktion. I Cronalaght Wind Farm, der er under opførelse ved Atlanterhavskysten, har leverandøren Vestas Wind Systems A/S valgt en rotordiameter på kun 39 m på de 5 nye 600 kw vindmøller. fremt megawatt vindkraft i år 2010. for vindkraften Med de ekstreme vindhastigheder ville møllerne blive udsat for ekstra hård påvirkning, hvis de havde en stor rotordiameter. Det kan på længere sigt give sig udslag i f.eks. metaltræthed og dermed forkorte vindmøllens levetid, uddyber Inge Buckley. På trods af de kortere vinger forventes møllerne at producere ca. 2,5 mio. kwh pr. stk. om året. Til sammenligning producerer en 600 kw placering 1,35 mio. kilowatt-timer årligt. VISION 2010 Med de gunstige forhold for vindenergi har formanden for den irske vindorganisation (IWEA), Paul Dowling den vision, at 10 pct. af Irlands elproduktion dækkes af 800 SIDE 4.
Bord Na Mona, det statsejede irske tørveselskab, er ejer af Europas vestligste vindmøllepark i Bellacorick i det naturskønne County Mayo i Nordvestirland. TØRV SOM BRÆNDSEL Parken er placeret klods op ad et tørvefyret kraftværk, der nok kan få én til at fundere over relationerne mellem naturbevarelse og energiproduktion. Kvadratkilometer efter kvadratkilometer i området er afskrællet for tørv, og den kvælende grå tørverøg ligger tykt over området. I de nærliggende landsbyer er inister, tørverøgen dog endnu tættere, for husholdningerne brænder også tørv undertiden blandet med kul. og høje tegner den lys i Irland. VINDKRAFT Som et plaster på sårene plantes der nu grantræer i tørveskærene, og de danske vindmøller vidner om en mere miljøvenlig udnyttelse af de indenlandske irske energiressourcer. De danske vindmøllefabrikanter var på pletten, da Irlands første vindmøllepark blev udbudt i licitation i 1992. Nordtank Energy Group vandt licitationen, og i dag giver de 21 danske vindmøller et første bidrag til Irlands elforsyning. Flere danske vindmøller vil nu gøre dem selskab i de endnu mere forblæste områder mod nordvest. Irland har valgt en licitationsmodel, hvor man har fastlagt en rimelig pris for elleverancen, hvorefter man har holdt omvendt auktion over, hvor store tilskud projektmagere skal have for at bygge vindmølleparker. De, der har vundet de seneste licitationer, har budt nul. Med de formidable vindressourcer kan de klare sig med elprisen og endda få rimelig økonomi i projekterne. NOGLE AF VORE KUNDER ER RENE TØRVETRILLERE Irlands første vindmøllepark. Parken består af 21 danske møller fra Nordtank Energy Group A/S. SØREN KROHN Af Søren Krohn SØREN KROHN Den nyopførte Cronalaght Windfarm i Donegal består af fem 600 kw Vestas vindmøller. INGE BUCKLEY SIDE 5.
EUROPA FÅR GRØN ENERGIPOLITIK Af Steffen Damborg MICON Mange snakker om vedvarende energi få gør noget ved det. Men nu skal Europa have en ambitiøs vedvarende energipolitik. Det er signalet som både Europakommissionen og Parlamentet har udsendt. Satsningen vil medføre investeringer i milliardklassen i samtlige medlemslande frem mod år 2010. EUROPA have et spark fremad. Hvis vi ikke BEGEJSTRET PARLAMENT EU-parlamentet vil have fart på udviklingen. Den vedvarende energi skal tager de rigtige midler i anvendelse, kommer den vedvarende energi ikke til at fylde nok i energiproduktionen, siger Lone Dybkjær, der er næstformand i Europaparlamentets miljøudvalg. VINDRES for at få en fælles energipolitik. POSITIV KOMMISSION Kommissionen skubber i forvejen på Den endelige handlingsplan, hvidbogen, skal være konkret give reelle forbedringer af miljøet. Men samtidig må vi tage hensyn til, at de enkelte lande har vidt forskellige traditioner for at anvende vedvarende energi, siger en kilde i Kommissionen. SKEPTISK MINISTERRÅD Derimod er flere af medlemslandene skeptiske over for konkrete mål. Ingen lande er uenige i, at den vedvarende energi skal have en betydelig rolle i fremtidens energiforsyning, siger den danske energiattache Anna-Grethe Hjortkjær. Man er snarere uenig om midlerne. Nogle lande hælder til konkrete mål, hvorimod andre ikke tror på faste mål som vejen frem, bl.a. fordi landenes udgangspunkter er vidt forskellige. F.eks. er vind- og vandressourcer ulige fordelt. DANMARK FOR GRØN POLITIK Danmark er blandt de mest begejstrede fortalere for en miljøvenlig politik. Vi skal fortsat presse på, for at den fælles EU-strategi for vedvarende energi bliver så ambitiøs som muligt, siger Svend Auken til Vindformation. MASSER AF VIND I november 1996 udsendte Kommissionen et debatoplæg, en såkaldt grønbog, om den fælles vedvarende energipolitik. Vindmølleindustrien har allerede bidraget til debatten i form af en anbefaling til Kommissionen. Europa har kæmpemæssige naturgivne ressourcer af vedvarende energi. Hvis vi vil, kan 25 pct. af elforsyningen i Europa sagtens komme fra vind i 2035, siger formanden for Vindmølleindustrien, Ole Bøgelund Nielsen. MÅL Kommissionen foreslår, at den vedvarende energis andel af den samlede energiforsyning fordobles fra 6 til 12 pct. inden år 2010. For Danmarks vedkommende bliver dette ikke noget problem. Her er målsætningen, at den vedvarende energi allerede i år 2005 skal bidrage med 12 pct. RÅD I VILDREDE I ministerrådet er meningerne delte. Her tager man Kommissionens forslag til efterretning, men Rådet har endnu ikke kunnet finde en fælles holdning til konkrete målsætninger. SIDE 6. MICON Da beslutninger om energi skal vedtages i Rådet med enstemmighed, må EU tage hensyn til de mere skeptiske lande. Hidtil har de store lande været tilbageholdene med at diskutere fælles europæiske målsætninger, men med regeringsskiftene i Frankrig og England kan vejen være åbnet for en mere miljøvenlig europæisk energipolitik. AMBITIØSE FORSLAG Europaparlamentet ser meget positivt på vedvarende energi, og her er man skeptisk over den forsigtige linje, som Rådet lægger for dagen. Europaparlamentet vil have den vedvarende energi til at dække 15 pct. af energiforbruget i 2010. Og Parlamentet vil have en fælles afgiftsmodel, der indregner de miljømæssige omkostninger ved at anvende fossile brændsler eller a-kraft i prisen på energien, forklarer Lone Dybkjær. Derudover kræver parlamentet, at elektricitet, der er produceret med vedvarende energi, skal have en garanteret mindstepris. Et 15.000 megawatt vindprogram for opstilling af vindmøller offshore og i bjergegne, flere penge til forskning samt øget anvendelse af strukturfondene til vedvarende energi, er nogle af de konkrete forslag fra parlamentet. NU SKAL DER HANDLES Den vedvarende energis rolle i Europas fremtidige energiforsyning er endnu ikke fastlagt. Skal EU leve op til sine målsætninger om reduktion af CO ² -udledningen, skal man begynde nu, ellers kommer EU håbløst bagud med at leve op til de internationale forpligtelser, siger Søren Krohn, direktør i Vindmølleindustrien.
EUROPAS VINDRESSOURCER Af Steffen Damborg I EU-kommissionens grønbog Fremtidens energi: Vedvarende energi, er målsætningen for EU, at 12 pct. af energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi inden år 2010. Det er en fordobling i forhold til i dag. En fordobling af den vedvarende energiproduktion vil efter Kommissionens beregninger kræve investeringer på flere hundrede milliarder ECU vel at mærke. ENORME RESSOURCER Vindkraften kan få en betydelig rolle i Europas energiforsyning. Der er masser af vindressourcer i Europa. Alt efter opgørelsesmetode når man frem til forskellige potentialer, men uanset hvilken metode, man vælger, er ressourcerne enorme, siger Birger Madsen, BTM Consult. På Forskningscenter Risøs Afdeling for Vindenergi og Atmosfærefysik er vurderingen den samme. Alene vindressourcerne i og omkring Europa kan dække Kommissionens målsætning på 12 pct. flere gange, fastslår civilingeniør, Ph.D. OURCER Per Dannemand. Der er derfor ingen Selv med de mest forsigtige opgørelser af Europas vindressourcer kan vindkraften dække 25 pct. af elforbruget. Det fremgår af figuren, at ikke alle lande har lige meget vind, men sammenlagt overstiger ressourcerne med lethed 25 pct. af Europas elforbrug. Dertil kommer et uhyre stort potentiale til havs, som kun er medregnet for Danmark og Sverige. tekniske begrænsninger for at opfylde målet, understreger han. SIDE 7. SØREN KROHN TIL HAVS En udbygning af offshore vindkraften i Europa vil for alvor kunne mærkes i det samlede energiregnskab, og vi har i dag teknologien til at kunne gennemføre rentable havmølleprojekter, siger Vindmølleindustriens formand, Ole Bøgelund Nielsen. Svend Auken forudser, at offshore vindkraft får stor betydning i det fremtidige europæiske energisystem. Havmøller bliver de kommende års danske indsatsområde for vindkraft. Jeg er sikker på, at havmøllerne om få år også vil være udbredt i de andre landes havområder, siger Miljø- og energiministeren. LÆS MERE I EU Kommisionens grønbog Fremtidens energi: Vedvarende energi THERES II - The European Renewable Energi Study EU Kommisionen (ALTENER) Energi 21 Regeringens energihandlingsplan Miljø- og Energiministeriet
VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T 3373 0330 F 3373 0333 E danish@windpower.dk Postbesørget blad (0900 KHC) Blad nr. 11376 FØRSTE VINDMØLLE I POLARFORSKNINGENS TJENESTE Af Steffen Damborg Vejret er trist og gråt lørdag den 24. juni. Klokken er 11.00. Besætningen er vel ombord på det gode skib»fram«, der ligger rigget og klar til afrejse i Kristianias havn. Nordpolsekspeditionen forsinkes imidlertid en god times tid. Det er skibets kaptajn, polarforskeren Fridtjof Nansen, der lader vente på sig. Det er FRAM-MUSEET afskeden med familien, der er svær. EN DRØM GÅR I OPFYLDELSE Året er 1893. Det er tre år siden, polarforskeren bestilte sit skib hos bådebyggeren. Skibet er specialdesignet til den farlige polarfærd, som det skal ud på. Kaptajnens ti år gamle drøm er gået i opfyldelse. I 1884 fandt eskimoer ved den grønlandske østkyst vragrester fra den tragiske»jeanette-ekspedition«fastfrosset i en isflage. Da skibet var forlist på den anden side af polarhavet, måtte isflagen være drevet med strømmen tværs over polarhavet. Fridjof Nansens ide gik i alt sin enkelthed ud på som den første at sejle gennem det isfyldte polarhav der omslutter nordpolen. I de tre år FRAM befandt sig i polarhavet gjorde vindmøllen stor nytte. Specielt i de lange vintre, hvor skibet lå indespæret i isen, kunne vindmøllen spare brændstof. VINDMØLLE OM BORD Selv om ekspeditionen var planlagt til tre år, var der om bord på skibet proviant til fem år for at være på den sikre side. Derudover medbragte skibet 15 tons petroleum delvis til lys og varme. Skibets centrale rum salonen og lukaferne var oplyst af elektriske lamper. Det nymodens elektriske lysanlæg fik leveret strøm fra en dynamo. På dækket stod der en vindmølle, der, når vejret tillod det, skulle drive bådens dynamo. Derved kunne ekspeditionen spare både brændstof og plads. I vindstille perioder kunne dynamoen drives af Frams dampmaskine - en tripel ekspansionsmotor på 220 hk. Som en nødløsning kunne dynamoen drives med håndkraft. FRI AF ISEN Klokken 3.15 den 13. august 1896 ophører isen pludselig med at skure mod skibets skrog. Det er mere end tre år siden besætningen drog fra Oslo mod polarhavet, og skibet har det seneste halve år ligget fastfrosset til pakisen. Endelig kan kaptajnen give ordre til at fyre op under kedlen og kursen sættes mod Norge. HELTEMODTAGELSE Først den 9. september anløber Fram Kristiania. I ugerne forinden er skibet blevet heltemodtaget i samtlige større byer langs den norske atlanterhavskyst. I hovedstaden modtages polarheltene efter alle kunstens regler. I åbne vogne køres besætningen i triumftog til kongeslottet, hvor unionskongen Oscar II, kronprins Gustav og medlemmer af regeringen modtager ekspeditionsdeltagerne. PÅ MUSEUM Det historiske skib kan opleves på Fram-museet, der ligger på Bygdøya ved Oslo. Her kan man bl.a. finde den håndskrevne regning fra bådebyggeren til Fridtjof Nansen. Fram kostede den nette sum af 117.720, 65 kroner. Med i prisen er så også for 25 kr. og 33 øre»øl til folkene«, der byggede hende. Vindmøllen er ikke bevaret for eftertiden. Læs mere i FRAM, Tor Borch Sannes, Norsk Maritimt Forlag 1989.