Pejlemærker for den gode praktik Pejlemærkerne omhandler de vigtigste elementer for, hvordan praktikskolerne kan skabe den bedste praktik for lærerstuderende. Således optræder pejlemærkerne som et inspirationsmateriale. Det er ikke er en tjekliste, hvor alt skal opfyldes eller gøres præcis, som det foreslås og beskrives her.
Pejlemærkerne for den gode praktik er et inspirationsmateriale, der har til formål at støtte praktikkoordinatorer og praktiklærere på de forskellige praktikskoler til at skabe den gode praktik for de studerende fra læreruddannelsen på Frederiksberg. Inspirationsmaterialet er en sammenfatning af praktikkens generelle retningslinjer og indeholder desuden forslag og ideer til organisering og rammesætning af praktikken på skolerne. Praktikskolen kan finde inspiration og udvælge de pejlemærker, der giver mening for den enkelte skole. Indholdet har været drøftet i praktikrådet på læreruddannelsen. Pejlemærkerne vil løbende blive drøftet, justeret og udviklet i praktikrådet. Pejlemærkerne er et dynamisk inspirationsdokument, der vil være i fortsat udvikling og indgå i arbejdet med at kvalificere og styrke praktikskolerne, som en vigtig medspiller i de studerendes uddannelse. Praktikskolen som uddannelsessted Praktikskolerne løfter en stor og vigtig del af læreruddannelsen, og skolerne er et centralt uddannelsessted for de studerende. Praktikskolen skal gøre sig klart, hvad det vil sige at være et uddannelsessted for lærerstuderende, og dette skal beskrives i skolens uddannelsesplan. Praktikskolen skal tage imod praktikanterne og være åbne for og se muligheder i den læringsforstyrrelse, det giver at have studerende på skolen. Det er væsentligt, at en praktikskole ser sig selv som en del af læreruddannelsen og dermed som et uddannelsessted for lærerstuderende. Praktikskolen skal sætte rammerne for, at skolens forventninger og krav til de studerende bliver tydeliggjorte. Funktioner på skolen i forhold til praktikken På hver praktikskole udpeges en praktikkoordinator. Praktikkoordinatoren er uddannet praktikvejleder til læreruddannelsen. Praktikkoordinatoren er kontaktperson til læreruddannelsen. Praktikkoordinatorens roller og funktion: At have den overordnet koordinerende funktion, således at de studerendes praktik rammesættes fra skolens side Sørge for at skolens uddannelsesplan er godkendt af læreruddannelsen, og at planen opdateres og løbende holdes ajour. Melde ind til læreruddannelsen hvor mange studerende skolen kan have i praktik Fordele studerende til praktiklærere på skolen evt. i samarbejde med ledelsen på skolen Holde møder for skolens praktiklærere, hvor krav og indhold i praktikken behandles Holde intromøde/velkomstmøde for de studerende, der skal i praktik på skolen 2
Udarbejde opgaveoversigter til de studerende evt. i samarbejde i praktiklærerne At være opsøgende på om praktiklæreren og de studerende trives fx én gang om ugen mens studerende er i praktik, og træde til som en hjælpende person for både praktiklærer og de studerende, når der opstår udfordringer. At præsentere de studerende på skolens interne elektroniske platforme og til det første personalemøde for alle på skolen At sikre at studerende får nøgler, koder og andet som gør, at de kan færdes på skolen uden hjælp fra praktiklærere. At stå for den overordnet evaluering af de studerende praktikperiode De studerende knyttes til praktiklærere på skolerne. Praktiklærerne kan skifte fra år til år, alt afhængig af de studerendes fag og niveau. Praktiklærerens roller og opgaver: udvise et engagement over for de studerende have lyst til at have studerende i praktik hjælpe de studerende med at fastholde deres professionsfaglige lærerproces både i og uden for undervisningen planlægge og gennemføre vejledning med de studerende i en professionel og kontinuerlig proces støtte de studerende i at skabe sammenhæng mellem praktiske erfaringer og mere teoretiske refleksioner vejlede studerende i forhold til opmærksomhedsfelter og mulige problemstillinger til deres praktikopgave sørge for plads til uformel samtale og samvær med de studerende fx ved at spise frokost sammen skabe rammer for at de studerende får sagt ordentligt farvel til praktiklæreren og de pågældende klasser 3
Informations-/velkomstmøde En god begyndelse på praktikken er vigtig for, at de studerende kommer godt i gang. En god begyndelse indeholder dels, at de studerende kommer i gang med at planlægge deres praktik og dels at samarbejdet med praktikskole og praktiklærer rammesættes og igangsættes. Det er en god ide, at praktikskolen i god tid, ca. 1 måned før praktikkens begyndelse, inviterer de studerende til informations-/velkomstmøde på skolen. Til mødet kan skolen introducere studerende til skolen og til praktiklæreren og den første planlægning af praktikken kan begynde. Et sådant møde kan med fordel holdes fælles for alle de studerende, skolen skal have i praktik på pågældende praktikniveau. Skolen indkalder og uploader indbydelse og dagsorden på Praktikportalen. Forslag til indhold til et informations-/velkomstmøde på skolen. Deltagere på mødet er skolens praktikkoordinator, lærere der skal være praktiklærer for de studerende og de studerende. For nogle skoler, vil det give mening, at fx arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsmanden eller skolens ledelse også er tilstede. Den enkelte skole kan udvælge de punkter/det indhold, der er relevant for skolen og tilføje egne og andre punkter. 1. Velkomst fra skolen til de studerende De studerende introduceres til skolen og dens særkende, normer og værdier. 2. Uddannelsesplan Praktikskolen præsenterer uddannelsesplanen for de studerende, hvor det fremgår hvordan de studerende kan opnå praktikniveauets kompetencemål i praktikken på skolen. Og således præciseres det også, hvordan de studerende er en del af den hele skoledag. Eksempelvis skema, fag, vejledningsaftaler, professionssamtale, observationer mm. 3. Samtykkeerklæring Opsamling på om alle formaliteter i forhold til om børneattest og evt. straffeattest er i orden. Det er skolens ansvar, at dette sker ud fra regler på skolen/i kommunen. 4. Skolens elektroniske platforme Introduktion og oprettelse af studerende på skolens elektroniske platforme de studerende har UNI-login, som kan bruges til det. 5. Praktiske forhold Nøgler, arbejdspladser, kopiordning, kaffeordning, frugtordning, hvordan melder de studerende sig syge og andet, der er relevant for skolen og dagligdagen. 4
6. Arbejdsforhold Arbejdsmiljørepræsentanten informer om brandalarm, magtanvendelse etc. 7. Møde med praktiklærer Her kan mødes deles så studerende sætter sig i praktikgrupperne sammen med deres praktiklærere. Her kan praktiklærer og studerende forventningsafstemme i forhold til de studerendes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Et møde med praktiklærer kan bl.a. indeholde: Præsentation og uddybning af skemaer Begyndende planlægning af undervisning Aftaler om brug af undervisningsplanlægningsmodeller De studerendes mål for praktikken på baggrund af seneste praktiks afsluttende notater i portofolioen Begyndende samtale om mulige opmærksomhedspunkter, de studerende kan arbejde med i praktikken. Aftaler omkring professionssamtale 9. Rundvisning på skolen 10. Evt. 5
Praktikkens indhold i en skolehverdag Opgaveoversigt Praktikskolen skal udarbejde en opgaveoversigt over, hvad de studerende skal varetage af undervisning og hvordan de skal indgå i hele skolens hverdag. Opgaveoversigten er altså mere og andet end et praktikskema. Det er et udtryk for, hvad praktikskolen forventer af de studerende og hvad deres praktik på skolen indeholder. Opgaveoversigten skal afspejle, hvordan de studerende kan få erfaringer med og viden om alle de arbejdsopgaver, som knytter sig til professionen som helhed, og samtidig også give plads til at de studerende kan arbejde med praktikfaglige opgaver og forhold. Eksempler på indhold i opgaveoversigten kan være: De timer, fag og klasser hvor de studerende er ansvarlige for undervisningen De studerendes planlægning og forberedelse af undervisningen med praktiklærere eller i praktikteamet De studerendes egen planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen Praktikfagligt arbejde med eksempelvis logbog, portfolio praktikopgave etc. Vejledning med praktiklærer Deltagelse i elevsamtaler Deltagelse i teamsamarbejde Deltagelse i samarbejde med forældre Deltagelse i skolens øvrige aktiviteter så som personalemøder, gårdvagter, understøttende undervisning, kompetencesamtaler etc. Vejledende timetal Som udgangspunkt er det praktikskolen, der vurderer, hvor mange lektioner om ugen de studerende skal være ansvarlige for på skolen. Som inspiration kan tages udgangspunkt i det vejledende timetal, der gælder for alle praktikniveauer. 15-20 lektioner om ugen hvor de studerende har ansvaret for planlægning, gennemførelse og efterbehandling af undervisning. Mens de studerende er i praktik, skal de modtage vejledning fra praktiklærer eller fra det praktikteam, hvor de afvikler praktikken. Det er som udgangspunkt praktikskolen, der vurderer, hvor meget vejledning de studerende skal modtage. Som inspiration kan tages udgangspunkt i det vejledende tal for vejledningstid, der angiver 12 vejledningstimer i en almindelig praktikperiode på 6 uger. Det vil sige i gennemsnit 2 vejledningstimer om ugen. Vejledning af de studerende på praktikskolen Mens de studerende er i praktik, skal de modtage vejledning fra praktiklæreren eller fra det 6
Klasse-/årgangsteam, hvor de studerende afvikler praktikken. Vejledningen kan organiseres således, at de studerende i starten af ugen modtager en vejledning, som kan være et afsæt til de læreprocesser, som de studerende skal arbejde med i løbet af ugens undervisningspraksis. Hvorefter ugen afsluttes med endnu en vejledning som en efterbearbejdning af de læreprocesser, de studerende har gennemgået. I vejledningen kan praktiklæreren spørge ind til de studerendes overvejelser og refleksioner for at støtte de studerendes professionsudvikling. Den spørgende tilgang til vejledningen kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende: 1. Den observerede undervisning eller et videoklip. 2. Den studerendes særlige fokuspunkt, som de studerende på forhånd har meddelt til praktiklæreren 3. Materiale fra den studerendes praktikportfolio. 4. Praktikkens kompetenceområder (didaktik, klasseledelse eller relationsarbejde). Praktikundervisning på praktikskolen En praktikskole kan vælge at give de studerende praktikundervisning, mens de studerende er i praktik på skolen. Praktikundervisningen kan handle om forskellige temaer, der fx tager udgangspunkt i skolens hverdag og lærerpraksis. Praktikkens kompetencemål (didaktik, klasseledelse og relationsarbejde) kan med fordel tænkes ind, så praktikundervisningen supplerer de studerendes arbejdes i praktikfaget. Praktikteamet på den enkelte skole kan organisere undervisningen som en klynge, hvor alle praktikgrupper på skolen deltager i den samme undervisning. Praktikundervisningen kan varetages af fx praktiklærere, funktionslærere eller ledelse på den enkelte skole. Forslag til indhold og temaer i praktikundervisningen Den nye lærer i den mangfoldige skole Skolehjemsamarbejde i en travl hverdag Kommunens funktion og betydning for lærerens arbejde Klasseledelse som et læringsfællesskab Hvordan skaber man gode relationer til eleverne? Specialpædagogik - dansk som andet sprog Inklusion, som den praktiseres på skolen Skole-hjemsamarbejde En vigtig, men ofte overset og svært tilgængelig del af praktikken, er de studerendes mulighed for at få erfaringer og viden om skole-hjemsamarbejde som en central del af lærerarbejdet. Skole-hjemsamarbejdet er en del af praktikkens videns- og færdighedsmål og skal derfor fylde lidt i alle praktikker. I evalueringer af 7
praktikken angiver studerende i stort omfang, at de ikke selv mener at have opfyldt målene for skolehjemsamarbejde i praktikken. Her gives forslag til, hvordan en praktikskole kan arbejde med skole-hjemsamarbejde i de studerendes praktik. De studerende kan deltage som observatører i skolehjemsamtaler, forældremøder, uformelle forældresamtaler etc. Her skal skolen spørge om forældrenes tilladelse til at studerende deltager som observatører, når det drejer sig om forhold vedrørende enkelte elever. De studerende kan inddrages i at skrive beskeder til forældre omkring den enkelte elev eller klassen som helhed. De studerende kan øve sig i at skrive svar på forældrehenvendelser. Eksempelvis ved at lave fiktive mailsvar til gamle mails fra forældre. De studerendes forslag til mailsvar kan herefter drøftes med praktiklæreren. De studerende kan øve sig i at lave fiktive dagsordner til forældremøder, som kan drøftes med praktiklæreren De studerende kan have til opgave at tage imod eleverne og forældrene i indskolingen og evt. mellemtrinnet om morgenen, hvor den uformelle morgensamtale mellem forældrene og studerende er et vigtigt relationsarbejde. Forældrene skal informeres, når studerende deltager og indtager en aktiv rolle i samarbejde med forældre. Studerende kan deltage i et, eller en del af et, skolebestyrelsesmøde. Det giver studerende indsigt i skolebestyrelsens arbejde og skolebestyrelsen bliver bevidst om skolen som et uddannelsessted for lærerstuderende. De studerende kan skrive informationsbreve til forældrene i de klasser, hvor de skal varetage undervisningen. Det kan være inden deres praktik begynder, og det kan være når deres praktik slutter. Samarbejdet mellem de studerende og forældrene skal således organiseres i god tid og indholdet i skolens arbejde med skole-hjemsamarbejde i praktikken kan med fordel aftales mellem alle praktiklærere på skolen. Her har praktikkoordinator og praktiklærer et særligt ansvar. Evaluering af praktikken Som afslutning på praktikken skal praktikken evalueres sammen med de studerende. Evalueringen skal skolen bruge til at udvikle praktikken for de studerende og til løbende at justere tilrettelæggelsen af praktikken. Evalueringen kan foretages mundtligt med hele den samlede gruppe af studerende, der har været i praktik på skolen. Det kan også gøres med hver enkelt praktikgruppe. Det vil også være givtigt, hvis praktikkoordinator laver evaluering med skolens praktiklærere efter hver praktikperiode på skolen. Denne evaluering kan bruges til at justere det interne arbejde med at have studerende i praktik og til løbende at udvikle skolen som uddannelsessted for lærerstuderende. 8