Energiforbedring Aarhus Kommune har et ønske om at bevare og udvikle byens arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Samtidig er der nye og skærpede krav om et reduceret energiforbrug og et langsigtet mål om Aarhus som CO2 neutral i 2030. Det er en udfordring i forhold til de kulturhistoriske værdier, som også rummer mulighed for at udvikle ny og brugbar viden om holdbare løsninger, der tager hensyn. Januar 2014 en guide
Indhold - en guide INDLEDNING Holdning og målsætning Bevaringsværdige sammenhænge - strategi Fokusområder GUIDE Generelt Bevaringsværdige bygninger Alment boligbyggeri Landsbybebyggelse Opsamling Henvisninger Foto forsiden: Tretommerparken, Risskov. Bebyggelsen er ikke energirenoveret men er udpeget som kulturmiljø og underlagt en lokalplan med bevarende indhold. Kontakt: KONTAKT Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C. Mandag - fredag: 9.00-15.00 Tlf.: 89 40 2500 E-mail: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk http://www.aarhus.dk
INDLEDNING Arkitekturpolitik Aarhus 2012 tager fat i Aarhus Kommunes ønske om at bevare og udvikle byens arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Samtidig er der nye og skærpede krav om et reduceret energiforbrug, og Aarhus Byråd har besluttet, at byen i 2030 skal være CO2 neutral. Det er en udfordring i forhold til de kulturhistoriske værdier, som også rummer mulighed for at udvikle ny og brugbar viden om holdbare løsninger, der tager hensyn. Som udmøntning af Arkitekturpolitikkens indsatsområde indenfor energieffektivisering i det eksisterende byggeri, er der i følgende udarbejdet en guide om energibesparende foranstaltninger i forbindelse med istandsættelse og renovering i den eksisterende boligmasse. Guidens fokus er indenfor områderne bevaringsværdige bygninger (kategori 1-4), alment boligbyggeri og landsbybebyggelse samt strategi for helheder, hvor enkeltbygninger kan have en lavere bevaringsværdi, men hvor samspillet med det øvrige, bevaringsværdige bymiljø har værdi og betydning. Der vil blive vist eksempler på, hvordan man kan energirenovere uden at påvirke det arkitektoniske udtryk, og der vil blive vist eksempler på, hvordan man kan energirenovere og samtidig udvikle nye løsninger og bygningsudtryk i sammenhænge, hvor det giver mening. I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune indgår udpegninger af kulturmiljøer i Temaplan om Kulturmiljøet. Der vil således i fremtiden være et fornyet fokus på kulturmiljøområder, og Energiforbedring- en guide vil også indgå i den sammenhæng. Januar 2014 ØGADEKVARTERET
Holdning og målsætning LÆSEVEJLEDNING Guiden er opbygget i to dele en indledende del, hvor der redegøres for baggrund, holdning og målsætning. På baggrund af guidens første del formidles gennem eksempler det at energirenovere under forskellige forudsætninger og i forskellige sammenhænge. Undervejs og slutteligt er der henvisning til øvrige, relevante og uddybende publikationer, netsider, kontakt mv. HOLDNING OG MÅLSÆTNING Energirigtig renovering er et emne, der er fokus på i mange sammenhænge. Der findes allerede mange publikationer og henvisninger til, hvordan man kan energiforbedre set fra forskellige vinkler og med forskelligt fokus: Fra det rent økonomisk besparende tiltag for den enkelte det nære miljø / indeklima - til det globale med en langsigtet målsætning om nedbringelse af CO2 og erstatning af de fossile brændsler. Flere publikationer indeholder efterhånden også en holdning til arkitektur og kulturarv og rummer råd til energirigtig renovering, der tager hensyn. Denne guide rummer ikke konkrete regler. Den er en ramme og en hensigtserklæring, der anviser holdninger og principper til hvorledes energiforbedring for eksisterende byggeri kan gribes an i forhold til den enkelte bygning og sammenhængende miljøer. Guiden er udformet på en måde, så den kan fungere som dialogredskab og støtte for såvel lokalplanlægning som byggesagsbehandling samt være inspiration for andre aktører på området. Det kan være et stort indgreb, når en bygning bliver energirenoveret. I den sammenhæng er det ikke alene vigtigt at vælge de mest optimale tekniske løsninger. Vigtigt er det også at vælge de løsninger, der bedst muligt varetager husets aktuelle arkitektoniske tarv hvad enten det er en bevaringsværdig bygning, en bygning der i sammenhæng udgør stor værdi eller en bygning, der med fordel kan ændre udseende til gavn for huset og den aktuelle sammenhæng. Det handler derfor i høj grad om formidling af arkitektonisk kvalitet og formidling af bevaringsværdige sammenhænge, der vil hjælpe den enkelte husejer eller forening til større forståelse og viden om de værdier, deres ejendomme er en del af. Oplyst ejerskab er den korteste vej til gode løsninger.
Bevaringsværdige sammenhænge - strategi I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune indgår der udpegninger af kulturmiljøer i Temaplan om Kulturmiljøet. Udpegningerne fremgår af Kulturhistorisk Redegørelse 2013 og skal bruges som administrationsgrundlag i sagsbehandlingen. Udpegningerne repræsenterer forskellige væsentlige kulturhistoriske perioder og interessante strukturer, som er vigtige at værne og fortælle om. Områderne kan betragtes som en aktiv ressource for Aarhus Kommune i forhold til at fremme bosætning, tiltrække erhverv og turisme. Mange områder er under pres, blandt andet på grund af øgede krav til energioptimering, og det er derfor vigtigt, at der formuleres en strategi for enkeltsager, hvor den aktuelle bygning kan have en lav bevaringsværdi, men hvor samspillet med helheden har stor værdi. Det er Aarhus Kommunes ambition, at der generelt sættes fornyet fokus på vores kulturarv. Opmærksomheden skal også rettes mod områder og helheder, der endnu ikke er erkendt som kulturmiljøer. Det handler om, at man som byggesagsbehandler skal have generel bevågenhed for de sammenhænge, som den enkelte bygning indgår i og blandt andet med støtte i denne guide, er klædt på til at vurdere den aktuelle sag og dermed de valg, der bør / kan foretages i forbindelse med blandt andet energirenovering. Bygninger der ikke officielt er udpeget som bevaringsværdige, men som enten er udmærkede eksempler på dansk arkitektur eller som i sin sammenhæng udgør stor værdi, bør behandles med afvejning mellem de forskellige lovkrav på den ene side og hensynet til arkitektur, helheder og kulturarv på den anden side. Der henvises til retningslinjerne for Kulturmiljøet i Kommuneplanens hovedstrukturtekst samt Kulturhistorisk Redegørelse 2013 som en del af administrationsgrundlaget for sagsbehandlingen (se link). Kulturmiljøerne indgår i GIS, og er dermed en del af konfliktsøgningsredskabet. Der henvises ligeledes til Retningslinier for det åbne land i Kommuneplanen, der beskriver det særlige administrationsgrundlag for landsbyerne. Som et led i sagsbehandlingen og planlægningen på kulturmiljøområdet er der nedsat et lokalt kulturmiljøråd. Rådet skal blandt andet indgå i konkret sagsbehandling og planlægning indenfor helheder såvel som enkeltelementer og vil være en støtte i forbindelse med de valg, der foretages. Strategi Energirenovering bør derfor ske ud fra en helhedsbetragtning, hvor flere parametre spiller ind. Ikke alene skal der ske en helhedsvurdering foretaget i forhold til bygningens egne præmisser som tilstand, arkitektur og tekniske muligheder, men bredes ud til også at omfatte en vurdering af hensyn i forhold til kulturarv, sammenhænge og helheder. Se Opsamling sidst i guiden. links http://www.aarhus.dk/da/ borger/bolig-og-byggeri/ Kommuneplanlaegning/Vedtaget-delvis-revision.aspx http://www.e-pages.dk/aarhuskommune/188/ KRESTEN KOLDSVEJ
Fokusområder Der er i denne guide et særligt fokus på bevaringsværdige bygninger 1-4, bebyggelser indenfor alment boligbyggeri samt landsbybebyggelse, hvor hensynet til den eksisterende arkitektur og kulturarv har særlig betydning. Der gælder forskellige hensyn i forskellige sammenhænge. Generelt kan man dog sige, at der skal være opmærksomhed på tag, facader, vinduer, døre og karaktergivende detaljer, der enten er enestående for den enkelte bygning eller som er med til at karakterisere en hel bebyggelse eller landsby. Bevaringsværdige bygninger (1-4) Der er registreret godt 4.500 bevaringsværdige bygninger i Aarhus Kommune. Nogle ligger inde i et udpeget kulturmiljø andre udenfor. Rettesnor for ejer og kommunens sagsbehandlere er bevaringsværdien 1 4. Forskellig lovgivning varetager de bevaringsværdige bygninger, men med øget ønske om energioptimering er der et øget pres på de værdier, der er forudsætningen for, at bygningen kan opretholde sin status som bevaringsværdig. Alment boligbyggeri Der er et stort fokus på renovering af de almennyttige boliger, og der er et bredt ønske om forbedrede boliger, der kan svare nutidens krav om komfort og moderne bekvemmeligheder. Mange boligforeningsbebyggelser er karakteriseret ved en forholdsvis enkel arkitektur med få men karaktergivende detaljer. Ved ændringer i vinduer eller facader er mange af disse bebyggelser i fare for at miste det stærke helhedspræg, der ofte kendetegner de enkelte bebyggelser særligt fra 1940erne og 1950erne. Landsbybebyggelse Der blev i forbindelse med Kommuneplan 2009 foretaget en revision af landsbyernes administrationsgrundlag, som fremhæver de enkelte landsbyers bevaringsværdier. Der er udformet særlige rammebestemmelser for landsbyerne, der søger at sikre de bærende værdier i bebyggelse og helhed. Der skal således i renovering af ikke alene bevaringsværdigt byggeri men også i byggeri, der har en særlig indvirkning på helheden, ske en tilpasning til byggestilen. Med et ønske og behov for ændringer i funktionerne og en opdatering til nutidigt brug, er det vigtigt, at der bliver taget de hensyn for helheder og kvaliteter, der gør det attraktivt at bo i landsbysammenhænge. ERHVERVSARKIVET
guide
Generelt GENERELT generelt Der findes ingen one size løsninger, hver enkelt sag skal vurderes særskilt på baggrund af bygningens tilstand, de bærende værdier og den aktuelle kontekst, men der bør ud fra et energioptimalt synspunkt generelt være opmærksomhed på: Klimaskærm og installationer. I denne guide er fokus på klimaskærmen, idet det arkitektoniske udtryk og samspillet med den øvrige kontekst mest er i spil i forhold til ændringer her. Forskellige tidsepoker og dermed bestemte bygningstyper rummer forskellige potentialer rent byggeteknisk. I følgende beskrives kort, hvad der er af muligheder men også opmærksomhedspunkter i forhold til energioptimering indenfor bestemte bygningsemner i klimaskærmen. Der henvises til yderligere information om muligheder, hensyn og bygningstyper - se links til gode guides og stilblade her på siden. Se i øvrigt Henvisninger sidst i guiden. GODE RÅD Termografisk måling. Et termografisk kamera kan måle hvor godt en bygning er isoleret. Termografisk måling er med til at klarlægge sårbare steder i en bygning - og dermed en hjælp til videre planlægning af indsatser. Sårbare steder Tag. OBS på tætning. God ventilation. Ydervægge. OBS på løbende vedligehold og tætning af facade og træværk. Anvendelse af åndbare materialer og overfladebehandlinger. Vinduer og døre. OBS på løbende vedligehold og god funktion. Åndbare overfladebehandlinger. Kælder. Efterisolering af etagedæk mod kælder. Anvendelse af åndbare materialer og overfladebehandlinger indvendigt. Forbedring af af installationer, pumper og hvidevarer. Alternativ energikilde kan overvejes i forbindelse med evt. nyt varmesystem. Guide til energiforbedring af etageboligen. Det Økologiske Råd. 2007. Energiguide til ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger. Bygningskultur DK. Parcelhuset - en guide til bevaring og fornyelse. Bygningskultur DK. GODE RÅD Udover renoveringer på klimaskærmen kan der udføres andre tiltag og vedligeholdelsesarbejder, der enten i sig selv forbedrer energiforholdene, eller som i samspil med en større energirenovering vil give en væsentlig optimering af det samlede udbytte. Ydervæggen eftergås og skader, løse fuger mv. udbedres. Der tætnes generelt, især ved vinduer og døre - indvendigt som udvendigt. Efterisolering af etagedæk mod kælder. Udvendig isolering af kældervægge under terræn. Anvend altid åndbare materialer og overfladebehandlinger. Varmerør og andre installationer isoleres. Varmesystemet bør vurderes og evt. udskiftet - også i forhold til ændrede isoleringsforhold. God ventilation - mekanisk og naturlig. Når der tætnes, kræves der god og kontrolleret udluftning. Husk ventilation ved isolering på loft. stilblade Bygningskultur2015: http://bygningskultur2015. dk/ Kend-Dit-Etagehus. Bygningskultur DK. www.danskbyggeskik.dk www.danskebygningsmodeller.dk
Generelt TAG En stor del af varmetabet sker gennem taget. Ved at isolere her, kan der alt andet lige opnås store besparelser. Bygninger med høj eller lav rejsning kan som regel uden problemer isoleres indvendigt på loft samt skunk, hanebånd og skråvægge. Sørg for god ventilation. Flade tage bør eftergås. Tagbeklædningen tætnes og skader udbedres. At efterisolere et fladt tag er muligt men vil i mange tilfælde give en højere sternkant. Det er vigtigt, at sternkantens højde tilpasses husets arkitektur - ved bevaringsværdige bygninger er en synlig, højere sternkant i de fleste tilfælde ikke acceptabel. YDERVÆGGE Hulmursisolering er den mest skånsomme løsning. Herved skånes facadeudtryk og indvendige detaljer samt vinduestilpasninger undgås. Hulrummene kan variere og dermed effekten. Udvendig isolering muliggør en større tætningseffekt og kan benyttes, hvor der ønskes et ændret udtryk. Ved bevaringsværdige bygninger eller ved bygninger med et særligt værdifuldt arkitektonisk udtryk, er udvendig isolering i langt de fleste tilfælde udelukket. Omvendt er der bygningsdele, bygninger og bebyggelser, hvor man med fordel kan efterisolere udefra, idet man her enten får mulighed for at forstærke og understøtte et bestemt udtryk eller direkte ændre facadeudtrykket samtidig med, at husets øvrige kvaliteter bibeholdes, samlet til gavn for huset og den aktuelle sammenhæng. Indvendig isolering skåner facadeudtrykket, men kræver nøje overvejelser i forhold til bygningsfysik, brugssareal samt tilpasninger til vindueslysninger og indvendig udsmykning som paneler og lignende. Det bør overvejes, hvor ingen anden løsning er mulig, om der således overhovedet skal facadeisoleres - helt eller delvist. En delvis isolering kan være ved brystninger under vinduerne. Her er vægpartiet i ældre huse som regel koldest. VINDUER OG DØRE Et lags vinduer i ældre bygninger kan optimeres med rigtigt udførte fortsatsrammer eller koblede rammer. Gamle trævinduer i huse fra før ca. 1960 kan umiddelbart virke nedslidte og er således ofte det, man udskifter helt, men mange ældre vinduer kan med stor fordel sættes i stand og med forsatsløsninger og energiglas gøres energieffektive. Vinduer og døre er en vigtig del af husets samlede udtryk. Vinduets proportioner, det vil sige dimensionering af karme, rammer og sprosser, har stor betydning og er afgørende for det samlede, harmoniske udtryk. Bygningskultur Danmark beskriver meget fyldestgørende på deres hjemmeside under temaet: De gamle vinduer er guld værd fordelene ved at istandsætte fremfor at udskifte. For gode råd og vejledning i forhold til ældre vinduer og deres mulighed for energioptimering, henvises i øvrigt til Center for Bygningsbevaring, Raadvad. Hvis gamle vinduer imidlertid er i meget dårlig stand og efter grundig vurdering ikke står til at redde, huset har nyere vinduer i dårlig kvalitet eller har traditionelle termoruder, er alternativet at skifte til nye, energibesparende vinduer, enten i stil med det originale vindue i ældre huse eller afpasset det nyere hus udtryk. Afgørende er arkitektur og bygningsværdi. Frisen: Eksempler på to forskellige men typiske stilarter i dansk arkitektur og hvad som udgangspunkt er muligt i forhold til energiforbedring på klimaskærmen. Historicisme TAG: Indvendig isolering på loft, skunk og hanebånd. Funktionalisme TAG: Indvendig isolering på loft. Tætninger og udbedringer af skader på tagbelægning. YDERVÆGGE: Indvendig isolering i nicher under vinduer. Evt. udvendig isolering af lukkede, pudsede gavle, hvor der ikke vil ske tab af facadedetaljer. VINDUER og DØRE: Originale vinduer og døre sættes i stand. De forsynes med forsatsløsning med energiglas. Der tætnes omkring. Ikke originale vinduer udskiftes med nye i original stil, med energiruder. YDERVÆGGE: Indvendig isolering i nicher under vinduer og hulmursisolering. VINDUER og DØRE: Originale trævinduer og døre sættes i stand. De forsynes med forsatsløsning med energiglas. Der tætnes omkring. Ikke originale vinduer udskiftes med nye i original stil med energiruder. Originale jernrammer forsynes med forsatsløsning eller udskiftes til nye i original stil.
Bevaringsværdige bygninger 1-4 Hvad der end må være af isoleringsmuligheder i klimaskærmens emner og umiddelbart oplagt i forhold til bestemte bygningskonstruktioner og bygningstyper, spiller den enkelte bygnings eller bebyggelses vægtning af bevaringsværdier ind i forhold til valg af løsninger: Er det arkitektoniske udtryk bærende er det den miljømæssige værdi, altså bygningens betydning i sammenhængen eller er det kulturarven og den bagvedliggende historie, der er vigtigst. Dette skal indgå i vurderingen, og de endelige valg bør ske i samråd med det lokale kulturmiljøråd. I tilfælde hvor særligt kulturarv og miljø vægtes højt, kan en bevaringsværdig bygning leve videre gennem nye lag og bygningstilføjelser. Nyskabende og talentfuld arkitektur kan være med til at understøtte og fremhæve bevaringsværdier og kvaliteter i de tilfælde, hvor der er tale om, at et potentiale skal frigives. Resultatet skal løfte bygningen, så den enten bibeholder sin nuværende bevaringsværdi eller højner den. I det følgende beskrives forskellige situationer, hvor bevaringsværdierne for særligt arkitektur, miljø og kulturarv er aktive medspillere for, hvilke løsninger der vælges i forhold til renovering og energiforbedring. På baggrund af værdierne viser eksemplerne en graduering af indgreb, der er acceptable indenfor det bevaringsværdige byggeri. Planloven Planloven siger, at energiforbedrende tiltag på en bevaringsværdig bygning bør foretages uden at det forringer den pågældende bygnings ydre fremtæden. Det vil sige, at når en bygning er udpeget som bevaringsværdig, er den som udgangspunkt undtaget de krav, der normalt stilles i bygningsreglementet i forhold til byggearbejder, der vil have en visuel indflydelse på de dele af en bygnings ydre, der er omfattet af den beskyttende planlægning eller udpegning. guides og eksempler Energiguide til ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger. Bygningskultur DK. Bevaringsværdige bygninger - energiforbedring og indeklima. Indenrigs - og Socialministeriet. CITY
Eksempel villa i Køge Villa i Køge Rockwool foretog i samarbejde med DTU og Danfoss i 2004 en renovering af en smuk villa fra 1927 i Køge. Villaen er et eksempel på et Bedre Byggeskikhus opført i tegl og træ og med en proportionering og detaljering, der som udgangspunkt er vægtet højt og forudsat bevaret. På Rockwools hjemmeside (se boksen her på siden) står projektet nærmere beskrevet og særligt for dette eksempel, er der udført rapporter over forudsætninger, valg og en et års statusrapport. Projektet blev udført i 2004. Selvom det ikke er et af de nyeste renoveringer, bliver eksemplet stadig brugt som et gedigent bud på en renovering af et bevaringsværdigt hus, hvor forudsætningen har været ikke synlige indgreb, og hvor metoderne for energiforbedring var håndterbare. Der er foretaget følgende valg taget er efterisoleret indvendigt: På loft, i skråvægge og skunkrum. facader er sat i stand med tilsvarende materialer. På grund af høj vægtning af arkitektur foretages ikke synlig efterisolering af facaden. Der er indblæst isolering i hulmuren og isoleret indvendigt ved radiatornicherne /vinduesbrystninger. der er tætnet omkring vinduer og døre. oprindelige vinduer er sat i stand og forsynet med forsatsvinduer med energiglas. der er anvendt diffusionsåbne materialer og overflader. et ældre varmesystem er udskiftet og nye radiatorer sat op. FOTO: Rockwool A/S Hvad viser eksemplet Eksemplet illustrerer en situation, hvor oprindelig arkitektur er vægtet højt. Alle energiforbedringstiltag er ikke synlige. Eksemplet demonstrerer, at man på baggrund af en helhedsvurdering har fundet en løsning, der respekterer huset og samtidig opnår store energibesparelser. Det handler om at bruge oplagte muligheder og se, hvor lidt der skal til for at opnå besparelser, der er rentable. info www.rockwool.dk http://www.rockwool.dk/inspiration/renoveringsprojekter/ renovering+af+30%e2%80%99er+hus
Eksempel Hiort Lorenzens Gade KBH Hiort Lorenzens Gade 15 i København Ejendommen ligger tæt på Assistens Kirkegård i København. Kvarteret er et typisk brokvarter med smukke, klassicistiske bygninger. Området er byfornyet og foruden at ligge tæt på Assistens Kirkegård, ligger ejendommen op til Den Grønne Sti. Den Grønne Sti er en hovedvej for cyklister i Frederiksberg og Københavns Kommune. Ruten har parkkarakter med enkeltstående trærækker og græsplæner som grønne oaser i et tæt, urbant miljø. Ejendommen er renoveret i forbindelse med byfornyelse i 2012. Ejendommen repræsenterer en tilstand, mange ældre karreejendomme i København var /er i og som gennem byfornyelse er blevet renoveret, energioptimeret og opdateret moderne behov. Derfor har ejendommen også fået nye wc / bad og køkkener med vandbesparende toiletter og armaturer og blevet tilsluttet fjernvarme. Der er foretaget følgende nyt skifertag og undertag. Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet loft. facader er sat i stand med tilsvarende materialer. På grund af høj vægtning af arkitektur foretages ikke synlig efterisolering af facaden. Der er isoleret indvendig ved vinduesbrystninger. der er tætnet omkring vinduer og døre. oprindelige vinduer er sat i stand, linoliebehandlet og forsynet med forsatsvinduer med energiglas og lyddæmpning. der er generelt anvendt diffusionsåbne materialer og overflader. nye installationer (el- og vand). Nyt varmesystem og radiatorer. Renoveringen er foretaget i 2012. Bygherrerådgiver er Jens Madsens tegnestue Aps og Rådgivende Ingeniørfirma J.J.BYG A/S. Bygherre er Københavns Kommune FOTO: Københavns Kommune Andre projekter Se boksen for mere info. Hvad viser eksemplet Eksemplet viser en pragmatisk tilgang til en energirenovering af en bevaringsværdig ejendom. Der er taget udgangspunkt i det eksisterende, både arkitektur og tilstand, og ud fra en helhedsvurdering er der fundet energioptimerende løsninger, der respekterer bygningens bevaringsværdi. Der er således foretaget ikke synlige istandsættelser og ændringer, der tilsammen giver energibesparelser. Handelshof Lange Reihe i Hamborg. Eksempel på bevaringsværdig, klassisk etageejendom, der med udgangspunkt i eksisterende arkitektur er blevet sat i stand, energirenoveret og ændret funktion fra kontor til bolig. Bygningen er efter sin opførelse i 1913-14 blevet tilføjet en ekstra etage, der ikke harmonerede resten af bygningen. I forbindelse med renoveringen blev denne erstattet af to etager med boliger / tagboliger. Mod gårdside er der føjet elevatortårn og delvist udvendigt isoleret. Ændringerne giver tilsammen et væsentligt løft i samspil med eksisterende. Se www.blauraum.eu info Københavns Kommune. Teknik og Miljøforvaltningen. Center for Bydesign. www.kk.dk www.jmt-ark.dk
Eksempel Ryesgade 30 KBH Ryesgade 30A - C i København Der er foretaget følgende Ejendommen ligger i det centrale København, tæt på søerne. Kvarteret fremstår slidt og forholdsvist uhomogent med en blandet bebyggelse. Ryesgade 30A - C er en del af byfornyelsen og er et demonstrations- og innovationsprojekt baseret på behov for en bygningsfornyelse, hvor respekt for bevaringsværdier og øget brugerkomfort er målsætningen. Projektet viser brugen af blandt andet nye indvendige isoleringsmaterialer, kombineret med nyt varme- og ventilationsanlæg styret på baggrund af bruger adfærd og aktuelle behov. Der skal løbende evalueres på langtidsvirkningen og effekten af de nye metoder og materialer. Foruden renovering af den eksisterende bygning er der etableret tagboliger, tagterasser og solcelleanlæg på tagfladen. Projektet blev vinder af RENOVER prisen 2013. Anbefalingen fra projektets parter lyder, at et projekt af det omfang kræver lang tids planlægning, og bør indeholde en tilbundsgående analyse af ejendommens og kvarterets fulde potentiale. Til sidst er det vigtigt, at man giver processen og projektet tid nok. Renoveringen er foretaget i 2012. Arkitekt Rönby.dk og Krydsrum Arkitekter, ingeniør Falkon Rådgivende Ingeniører og Ekolab. Særlig rådgivning COWI og DTU. Bygherre er Drost Fonden. Se boksen for mere info. etablering af tagboliger. Herved isoleres eksisterende boliger samtidig med bæredygtig byfortætning. på grund af høj vægtning af arkitektur foretages ikke synlig efterisolering af facaden - dog udvendig isolering af brandmur mod nabo. Der er isoleret indvendigt med nyt, tyndt isoleringsmateriale. nye energivinduer i oprindelig stil. For at undgå spejlingseffekt i gaden er det yderste lag med trukket glas. Mod gårdside er det yderste lag med diamantglas for bedste lysindfald. solcelleanlæg på tagfladen i forbindelse med tagboliger. Anlægget er ikke synligt fra gadeog gårdside. nyt varmeanlæg og styret ventilationssystem. Hvad viser eksemplet Eksemplet illustrerer en tilgang til en bevaringsværdig bygning, hvor arkitekturen er vægtet højt, og hvor der er foretaget forsøg med både nye isoleringsmaterialer, teknologi i forhold til varme og energistyring og i forhold til borgerinddragelse og proces. Der er udført rapporter over projektet undervejs, hvor de forskellige processer og delkonklusioner er belyst som baggrund for en endelig renovering. FOTO: Københavns Kommune FOTO: Københavns Kommune info www.energiplus.net www.ekolab.dk www.renover.dk
Eksempel Elmehuset KBH Elmehuset i København Elmehuset i København er en af flere ens bygninger i det, der rummer De Gamles By. Byggeriet er fra slutningen af 1800tallet, og Elmehuset rummede tidligere et plejehjem. I 2010 ændredes funktionen til institution for børn og unge med særlige behov. Bygningen er af høj bevaringsværdi, og det har i forbindelse med en istandsættelse og konvertering til anden anvendelse været vigtigt at respektere ikke alene bygningens arkitektur men også den værdi, bygningen udgør i sin sammenhæng. Elmehuset var ved renoveringens start i teknisk dårlig stand, og man besluttede at udføre en gennemgående energirenovering. Renoveringen er foretaget i 2010. Bygherrerådgiver er KANT Arkitekter A/S og Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniør. Bygherre er Københavns Kommune. Se boksen og note for mere info. Der er foretaget følgende taget er efterisoleret indvendigt: På loft, i skråvægge og skunkrum. Nye kviste tilsvarende de øvrige bygninger. facader er sat i stand med tilsvarende materialer. På grund af høj vægtning af arkitektur foretages ikke synlig efterisolering af facaden. Der er foretaget indvendig isolering af gavle. oprindelige vinduer er på grund af gennemgående for ringe stand og nye krav til funktion skiftet ud med nye i oprindelig stil. De nye er koblede vinduer: Udvendig med enkeltglas, / lavenergiglas og kitfals, indvendig dobbeltglas forsatsvindue med varme kanter. nye yderdøre med bedre isoleringsevne. der er anvendt diffusionsåbne materialer og overflader. nye installationer. Nyt ventilations- og varmesystem. FOTO: KANT Arkitekter A/S Hvad viser eksemplet Eksemplet viser hvorledes man kan ændre funktion, sætte i stand og energirenovere markant samtidig med, at hensynet til arkitektur og bevaringsværdi er vægtet højt. Nogle steder er der tilbageført, andre steder tilføjet nyt for at styrke ikke alene bygningen men også dens store betydning i sammenhængen. Ikke alle tiltag er således ikke-synlige, men valgene understøtter - med baggrund i de præmisser, der har været - den høje bevaringsværdi. NOTE KANT Arkitekter A/S udførte i 2012 en SBI rapport på baggrund af energirenoveringen af Elmehuset. Rapporten er en del af et internationalt forskningsprojekt: Co2ol Bricks Climate Change, Cultural Heritage & Energy Efficient Monuments. Projektets formål er at dele viden og erfaringer i forhold til energirenovering og kulturarv. Se www.kant.dk og www.co2olbricks.eu. info Københavns Kommune: www.kk.dk/borger/byggeri/bevaring-og-ombygning www.kant.dk www.knas.dk
Eksempel Osramhuset KBH Osramhuset i København Der er foretaget følgende Osramhuset er fra ca. 1950 og opført for lysfabrikken Osram. Fabrikken er et af de første betonelementbyggerier i Danmark. Bygningen er bevaringsværdig, og særligt gadefacaden fremstår med profileringer og elementer, der er unikke for bygningen, men som samtidigt også er kendetegnende for periodens stiludtryk. Husets renovering er en del af en større områdefornyelse. Bygningen fungerer i dag som kulturhus og er væsentlig for områdets identitet. renovering af tag - nye ovenlysvinduer. gadefacade - på grund af bevaringsværdig facade er der opsat indvendig forsatsvæg i energiglas i stueetage. 1.sal indvendig isolering. gårdfacade - udvendig isolering i stueetage, beklædt med paneler i stenuldsfibre med indarbejdet reliefvirkning, der i et forenklet udtryk minder om gadefacaden (se lille foto). 1.sal indvendig isolering. udvendig isolering af fundament. I forbindelse med renoveringen var det vigtigt at kombinere nye funktioner og behov med en renovering og en energioptimering, der tager hensyn til bygningens særlige bevaringsværdige elementer. Gadefacaden er unik - gårdfacaden i stueetage er derimod en blotlæggelse af en tidligere indvendig væg i forbindelse med nedrivninger i gården. De originale vinduer var i dårlig stand, og bygningen var før renoveringen nedslidt. Renoveringen er foretaget i 2008-09. Bygherrerådgiver er Tegnestuen T-plus og Wissenberg A/S ingeniørfirma. Andre rådgivere: PME El-rådgivning, Velux, Louis Poulsen og Rockwool. Bygherre er Københavns Kommune. Se boksen for mere info. nye vinduer i original stil, med lavenergiruder. nye installationer. Nyt ventilations- og varmesystem. Hvad viser eksemplet Eksemplet viser hvorledes man kan ændre funktion, sætte i stand og energirenovere samtidig med, at hensynet til arkitektur og kulturarv er vægtet højt. Ud fra en helhedsvurdering og en værdisætning er der foretaget valg, der er energioptimerende samtidig med, at de er brugt som arkitektoniske redskaber, der bevidst understøtter bygningens særlige karakteristika. FOTO: Aarhus Kommune FOTO: Aarhus Kommune info Københavns Kommune: www.kk.dk/borger/byggeri/bevaring-og-ombygning www.kulturogfritid. kk.dk/2200kultur/osram husets-historie
Eksempel Godsbanen Aarhus Godsbanen i Aarhus Der er foretaget følgende 1923 blev godsbanegården anlagt i Skovgaardsgade og fungerede som centralt omdrejningspunkt for godstrafikken i Jylland. Funktionen ophørte i 2000, og anlægget er det største bevarede af sin slags i Danmark. Udover flere mindre bygninger består anlægget af en hovedbygning og to varehaller, vinkelret på hovedbygningen. De mest markante bygninger i området er bevaringsværdige, og særligt hovedbygningen er af høj bevaringsværdi. Administrationsbygningen / fast undertag og indvendig isolering. Spir og kviste sat i stand. facaderne er sat i stand med tilsvarende materialer. Oprindelige vinduer sat i stand og forsynet med forsatsvinduer med energiglas. Hallerne / fremstår i konstruktionen originalt. Den sydøstlige hal rummer en stor kunsthal. Den nordvestlige hal er indbygget kontor og projektrum efter rum i rum princippet. Her er foretaget følgende: Bygningerne er i dag ændret til kulturproduktionscenter, og projektet er en del af en større omdannelse af området til bynære funktioner. Ved renoveringen af bygningerne har det været vigtigt at respektere det samlede anlæg i forhold til arkitektur og kulturhistorie samt bevare stedest lidt rå industrikarakter. De forskellige bygninger er grebet forskelligt an alt efter bygningens bærende værdier og fremtidig funktion. Hovedbygningen er blevet restaureret og sat i stand og fremstår grundlæggende som oprindeligt. I hallerne har princippet været, at de nye funktioner skulle indføje sig som selvstændige enheder - rum i rum. Udover renoveringen af det eksisterende er der opført en ny bygning mellem hallerne, der i formsprog underordner sig det samlede anlæg mod Skovgaardsgade. Projektet er udført af Hans Ulrik Jensen A/S, E+N arkitekter A/S og 3xNielsen A/S. Se boksen for mere info. nyt rytterlys. Udvendig isolering på tag og rytterlys. Eksisterende bræddebeklædning. indvendig isolering på loft og vægge i de nye rum i rum funktioner. Udvendig isolering på væg mod ny bygning. isolering på gulv ovenpå eksisterende betondæk. Nyt betonlag lagt ovenpå. der er lagt stor vægt på styring af varme, el og ventilation i hele anlægget. Hvad viser eksemplet Eksemplet illustrerer en ændring af et anlæg, der består af flere bygninger med hver deres præmis og forventning til fremtidigt brug. Istandsættelse og optimering af bygningerne er grebet forskelligt an og viser, at man på baggrund af en helhedsvurdering finder løsninger, der er afstemt den enkelte bygning. FOTO: Aarhus Kommune Tiltagene går fra ikke synlige energioptimeringer til tiltag, der bevidst udnytter en mere fri situation til at isolere og opnå komfort. Andre projekter Fæstningens Materialgård i KBH / Warmings Tegnestue Aps. Projektet er et demonstrationsprojekt støttet af Realdania i forhold til at vise en konvertering og energioptimering af et fredet anlæg under hensyn til de enkelte bygningers forudsætninger og potentiale. Se www.warmings-tegnestue.dk og www.co2olbricks.eu. info www.eplusn.dk www.godsbanen.dk
Eksempel Vestby beboerhus Horsens Vestby beboerhus Horsens Bygningen er opført som træværksfabrik i 1920. Bygningen er ikke bevaringsværdig men i forbindelse med et omfattende byfornyelsesprojekt og kvartersløft i et af Horsens udsatte kvarterer, blev det besluttet, at den gamle fabriksbygning skulle renoveres med henblik på fremtidig funktion som beboerhus. Indretningen skulle være egnet til forskelligt brug, og bygningens rå industrikrakater blev vurderet som et potentiale for en fleksibel og robust indretning. Bygningen var i meget dårlig stand inden renoveringen. For at bevare det industrielle og rå udtryk indvendigt, er isoleringen foretaget udvendigt. Isoleringen ligger som et nyt lag, der steder synliggøre de elementer, der fortæller om bygningens pragmatiske og tidstypiske industrikarakter. Der er foretaget følgende nyt tag med tagpap, isolering og etablering af tagterasse. murværk tætnet og sat i stand. Delvis udvendig isolering. Isoleringen er beklædt med en pladebeklædning, partielt forsynet med strækmetal. nye vinduer med energiglas. Sammenhængende vinduespartier dækket med store flader af energiglas - oprindelige karme og rammer fjernet. Herved bevares kig til det gamle murværk, den rå karakter fastholdes, og der skabes mulighed for større lysindfald i de bagvedliggende rum. nye installationer. Nyt ventilations- og varmesystem. Bygningen ligger altså uden for fokusområdet Bevaringsværdige bygninger 1-4 men er taget med på grund af sin værdi i sammenhængen og som eksempel på ældre industriarkitektur, der tilpasses anden funktion. FOTO: Tegnestuen Vandkunsten. Fotograf Adam Mørk Renoveringen er foretaget i 2003-07. Bygherrerådgiver er Tegnestuen Vandkunsten. Ingeniør Oluf Jørgensen A/S. Bygherre er Horsens Kommune. Se boksen for mere info. Hvad viser eksemplet Eksemplet illustrerer en (energi)renovering med udgangspunkt i eksisterende arkitektur og værdi i helheden. Bygningen er ikke bevaringsværdig, men har detaljer og et udtryk, der tildels bevares, tildels spilles videre på i nye arkitektoniske lag. Tilsammen giver det et løft af brug, bygning og kvarter. Andre projekter Hedebygade i KBH. Et større byøkologisk projekt realiseret i 1998-2002. Et bykvartersprojekt med flere delprojekter, hvor der blandt andet blev tilført nye facadeudtryk mod gårdsiden i samspil med de ældre karrebygninger. Projektet er et demonstrationsprojekt i forhold til at bringe bæredygtighed ind i den ældre bygningsmasse. Der blev udført en evalueringsrapprt på projektet. Se www.dsbo.dk og www.fbbb.dk info www.vandkunsten.com www.horsenskom.dk
Alment boligbyggeri Der er et stort fokus på renovering af det almene boligbyggeri, og der er et bredt ønske om forbedrede boliger, der kan svare nutidens krav om komfort og moderne bekvemmeligheder. Mange ældre boligforeninger er karakteriseret ved hele bebyggelser med stor grad af sammenhæng mellem uderum og bebyggelsesdisponering. Det er vigtigt, at sammenhængende bebyggelser renoveres efter en samlet plan og sker ud fra en afvejning i forhold til ofte enkel arkitektur og energiforbedrende tiltag. I det følgende beskrives forskellige situationer, hvor vægtningen mellem arkitektur og helhed er med i vurderingen af løsninger i forhold til energiforbedring. Selvom der er størst fokus på efterkrigstidens parkbebyggelser, vises der også eksempler fra senere perioder og fra det senere montagebyggeri, hvor forudsætningerne og præmisserne er helt andre. guides og eksempler SBI 2011:22 Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser. Arkitektur og energirenovering - det murede etagebyggeri 1920-1960. DAC Kvaliteter i almene bebyggelser fra 1940érne og 1950 erne. Bygningskultur DK. En guide samt en række faktablade, der skal gøre boligforeningerne i det almene byggeri fra efterkrigstiden opmærksomme på de mange kvaliteter i deres boliger. UFFESVEJ
Eksempel Bispeparken KBH Parkbebyggelser 1940 til 1960 De murede parkbebyggelser fra 1940erne og 1950erne er kendetegnet ved enkel, funktionalistisk arkitektur med få men karaktergivende detaljer, med stor grad af sammenhæng mellem uderum og bebyggelse. Bebyggelserne lider dog generelt under utidssvarende lejlighedsdisponeringer og ringe isoleringsgrad. Bispeparken i København Bebyggelsen er opført i 1940-42 og består af 8 blokke, der er tegnet af flere af datidens førende arkitekter. Blokkene er lidt forskellige i udtryk, men er tegnet efter fælles retningslinjer for blandt andet taghældning og materialevalg. Bebyggelsen er organiseret omkring et fællesområde, der spiller sammen med bebyggelsen. Der er foretaget følgende udskiftning af tag. efterisolering af skunk, hanebånd og skråvægge. indvendig efterisolering af brystninger. tætning - for at afhjælpe problemer med kuldebroer er altandækkene fjernet og genskabt med en ny stålkonstruktion og et fiberbetondæk. værnene i stål har fået den oprindelige røde farve. efterisolering af kviste. Forkanterne er trukket tilbage for at bevare det slanke udtryk set nedefra. Efter en værdisætning var udgangspunktet for istandsættelsen, at energiforbedringer skulle være usynlige. Arkitektur og samspillet med den øvrige bebyggelse er vægtet meget højt. FOTO: JJW Arkitekter Istandsættelsen er foretaget i 2009-10. Bygherrerådgiver er JJW Arkitekter og Danakon A/S ingeniørfirma. Bygherre er FSB Bolig. Se boksen for mere info. Hvad viser eksemplet Eksemplet illustrerer en renovering af en parkbebyggelse fra efterkrigstiden, hvor den enkle, oprindelige arkitektur og den store grad af sammenhæng med uderum og fællesarealer er vægtet højt. Der er således ikke gået på kompromis med det arkitektoniske udtryk men fundet løsninger, der bevarer, samtidig med at bygningens fysik og tilstand forbedres. Andre projekter Højstrupparken i Odense. Parkbebyggelse fra 1951. Et kommende demonstrationsprojekt støttet af Realdania og medfinansieret af Landsbyggefonden. Projektet indeholder et renoveringsprojekt, en renoveringsmanual og en pixibog med bud på det at energirenovere under hensyn til den oprindelige arkitektur i efterkrigstidens bebyggelser. info Arkitektur og energirenovering - det murede etagebyggeri fra 1920 til 1960. DAC. 25 eksempler på vellykket renovering. Grundejernes investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S www.jjw.dk
Eksempel Sprotoften Nyborg AB Sprotoften, afd. 2 i Nyborg Der er foretaget følgende Bebyggelsen er opført i 1952. Renoveringen omfatter to blokke af den samlede bebyggelse i Sprotoften. Bebyggelsen er et tidstypisk byggeri, der med tiden er blevet nedslidt i bygninger og uderum. I starten af 1980 og 1990 fik bygningerne plastikvinduer, og galve samt brystninger under vinduer mod vest blev udvendigt isoleret. Målet med den seneste renovering er særligt at optimere lejlighedsplanerne og gøre dem attraktive for en mere sammensat beboergrupe samt et løft af uderum og grønne arealer. Der er således ikke foretaget en egentlig energirenovering af bebyggelsen men en optimering af brug og standard med energimæssige sidegevinster. Istandsættelsen er inddelt i etaper. Udover sammenlægning og ændring af lejligheder er der foretaget følgende: nyt tag samt isolering. indvendig forsatsvæg i brytsningshøjde på vestfacaden (altanside). Gavlfacader isoleret udvendigt på ny og forsynet med skalmur. Nye fuger. hvide betonaltaner er sat i stand. Nye værn. etablering af elevatorer. I forbindelse med nyt tag er der sket en ændring fra ingen tagudhæng til et mindre udhæng. Dette er en væsentlig ændring i forhold til byggestilen, men samlet fremstår ændringen naturlig, idet trappetårn og nyt, indbygget elevatortårn visuelt samles. For at understøtte området er der planlagt et kulturhus, tegnet af SAHL Arkitekter. nyt ventilationssystem og decentralt varmesystem. FOTOS: SAHL Arkitekter A/S Istandsættelsen af afd. 2 er foretaget i 2008. Bygherrerådgiver er SAHL Arkitekter A/S og DAI arkitekter ingeniører A/S. Landskabsarkitekt Arkplan A/S. Bygherre er Andelsboligforeningen Sprotoften. Se boksen for mere info. Hvad viser eksemplet Eksemplet illustrerer en istandsættelse, der tager udgangspunkt i den oprindelige, enkle arkitektur. Bebyggelsen er ikke bevaringsværdig men et gedigent bud på en typisk bebyggelse fra perioden. Der er foretaget fravalg af udvendig isolering på de lange facader, primært af økonomiske hensyn, men med en bevidst gevinst i forhold til eksisterende arkitektur. De ændringer, der er synlige, er ikke alene foretaget med respekt for helheden men er samlet med til at styrke den. Andre projekter Birkeparken, Åbyhøj i Aarhus. / Rambøll DK A/S. 2nd chance. Bæredygtig energirenovering af det murede byggeri. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Idekatalog og inspiration. Beskrivelse af fire cases i forhold til eksisterende arkitektur, kulturarv, tilstand og beboersammensætning. info www.sahl.dk www.arkplan.dk/projekter/sprotoften/ SBI 2011:22 Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser.