Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648 Sagsbeh. Hanne Wagnkilde Dispensation fra sø- og skovbyggelinjen til Spir/tårn Adresse Gurrevej 430, 3490 Kvistgård Matr.nr 1b Gurrehus, Tikøb Ejendom 38758 Kære Anders Vestergaard - E/F Gurrehus Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Gurrehus med tårn og tag/spir.
Du har efterfølgende sendt en tegning, og vi har taget fotografiet ovenfor. Vi har nu behandlet sagen og dispenserer fra sø- og skovbeskyttelseszonen til Slotssøen og Gurrevang (naturbeskyttelseslovens 16 og 17). Baggrunden for tilladelsen er i hovedtræk Baggrunden for tilladelsen, er, at Der tidligere har været et tag/spir på tårnet, således at det ikke er fremmet for og på bygningen Taget/spiret sikrer bygningen mod indtrængende vand Der er ikke opholdsareal i taget/spiret Bemærk Tilladelsen er omfattet af klageadgang vi offentliggør tilladelsen på vores hjemmeside 25. marts 2015 (se nedenfor) Afgørelsen er truffet efter Søbeskyttelsesbestemmelsen (naturbeskyttelseslovens 16) Skovbeskyttelsesbestemmelsen (naturbeskyttelseslovens 17) Klageadgang er fastlagt i naturbeskyttelseslovens 78 (se nedenfor) EU's habitatdirektiv, Bilag IV listen over særlig sårbare og truede dyrearter Lovgivningen Sø- og skovbeskyttelseszonerne i Naturbeskyttelseslovens 16 og 17 indebærer et generelt forbud mod at bygge inden for en afstand af 150 meter fra bredderne til større søer og 300 meter fra skovbryn. Bestemmelserne har til formål at sikre søer og skove som landskabstræk med karakteristiske sammenhænge. Ligesom bestemmelserne skal sikre dyrs og planters levesteder langs søer og skove. Praksis (Natur- og Miljøklagenævnets) er generelt stram, når man som her er i første række til søer og skove. Gurrehus er endvidere omfattet af lokalplan 7.6, der indebærer, at det er nødvendigt med dispensationer fra beskyttelseszonerne, til byggeri, der ikke fremgår af lokalplanen. Da her har været tag/spir før, har vi vurderet, at dispensation fra lokalplanen ikke er nødvendig. Landzonetilladelse er heller ikke nødvendig, da her ikke er tale om ændret anvendelse af bygningen eller af arealerne. Ejendommen er i kommuneplanen værdifuldt landskab med kulturmiljø og biologiske interesser. Ligesom den er nabo til Gurre Slot middelalderruin der er kulturarvsareal (statslig udpegning). 2
Kort/luftfoto med placering af tag/spir Gurrehus ved Slotssøen. Skovbeskyttelseszone er grøn, søbeskyttelseszone svagt blå. Luftfoto 2014 med Gurrehus. Søbeskyttelseszone (blå) og tårn (orange) markeret. Hatten/spiret står nedenfor tårnet på dette luftfoto. 3
Projektet, ejendommen og sagsforløbet Du har på vores opfordring sendt denne principtegning: Taget er en trækonstruktion med zinkplader udvendigt. Hertil har du forklaret os, at: Du ville sikre bygningen mod indtrængende vand. Her ikke er opholdsareal At du ønsker at bygningen skal fremstå som en fortolkning, af bygningen i begyndelsen af 1900-tallet. 4
Høring Projektet har været i den lovpligtige høring hos skovejeren Naturstyrelsen Nordsjælland. Naturstyrelsen har meddelt, ikke at have bemærkninger. Baggrund og vurdering Vi vurderer, at tårnet er foreneligt med bygningens stil og samtidig ikke griber nævneværdigt ind i udsigten til sø- og skov. Vores arkitektfaglige vurdering er: Tårnet er kvadratisk i plan og opført af tømmer og tagbrædder med zink. Der er en lillekvist på hver af de fire sider med en isat fast rude til lysindtag, men tagrummet skal ikke bruges til opholdsareal. Tårnet havde en borgagtig afslutning med et muret værn på godt 1 meter, som er taget ned. Tårnets udsigtsterrasse er dermed nedlagt. Det har et papdækket fladt støbt betontag, som har behov for et dækkende tag af zink, der vil øge holdbarheden betragteligt. Materialet zink passer til tagfladerne af naturskifer på Gurrehus med zinkinddækninger. Gesimsen bliver beskyttet bedst muligt ved tårntagets svaj svarende til opskalkning forneden. Tårnet udgør trapperummet i Gurrehus, hvilket arkitektonisk bliver yderligere markeret ved opsætning af tårntaget, der afsluttes med en vindfløj foroven med angivelse af verdenshjørnerne. Gurrehus er indvendigt blevet renoveret. Rummene er i det store hele fra 1882, mens en renovering i 1916-18 for kong Georg af Grækenland gav bygningen et mere barokagtigt udseende på kviste og tag samt mindre udsmykning. Det nye tårntag lægger sig i forlængelse af den ombygning som en fri fornyelse i harmoni med tagene af naturskifer og knappe detaljer ud over gesimser. Tårnet vil ikke syne på afstand i forhold til Gurrehus, som ligger inden for søbyggelinjen for Gurre Sø, men tvært imod fremhæve adkomsten, som der i renovering af haven fra indkørsel op mod indgangen på hjørnet ved siden ad tårnet også er taget højde for og rumligt skabt balance med. 5
Fotografi af bygningen med tag/spir over tårnet. Fotografiet er fra 1888, taget af Carl Curman før ombygning i 1916 med forenkling og mindre udsmykning til følge (barokagtigt). Sammenlign med billede, taget i forbindelse med sagen her. Helsingør Leksikon har fundet fotografiet i databasen Kulturmiljöbild hos Riksantikvarieämbetet i Sverige. Vi har også vurderet, at taget/spiret ikke vil have afgørende betydning for dyrearter, som måtte være her i nærheden og samtidig være omfattet af beskyttelsen i EUs habitatdirektiv (Bilag IV). Da her netop er tale om et mindre tag på en eksisterende bygning. 6
Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med 22. april 2015. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at du kun kan opretholde dispensationen, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Klageberettigede er: Modtageren af afgørelsen Ejeren af ejendommen Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. 7
En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Med venlig hilsen Hanne Wagnkilde Arkæolog Kopi til orientering Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening DN og DN-Helsingør: dnhelsingoer-sager@dn.dk og dn@dn.dk Danmarks Ornitologiske Forening DOF: natur@dof.dk og Helsingoer@dof.dk Dansk Botanisk Forening: nbu@botaniskforening.dk og nbu@sj_botaniskforening.dk Friluftsrådet, Nordsjælland: nordsjaelland@friluftsraadet.dk Myndigheder: Naturstyrelsen nst@nst.dk 8