Sikke en 100 dages fest

Relaterede dokumenter
Bedsteforældredage. Juni nr. 25. Informationsblad til skolens elever/forældre og personale. 0. årg. har holdt bedsteforældredage

Månedsinformation. Skole og SFO

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Velkommen til. SFO Firkløveren. Skolen på la Cours Vej Emil Chr. Hansensvej 2

Fredagsbrev uge 24. Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie.

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Skole Hjem Nr. 189 December 2006

Kære forældre. 2. september 2013

Redaktionens sommerhilsen

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

Vi håber, at du glæder dig. Måske kender du allerede nogle af andre børn? Ellers skal vi nok hjælpe dig til hurtigt at falde til!

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

AUGUST-NYT. fra Kundby Skole

SFO Stjernehuset byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til, at hilse på Jer og lære Jer at kende.

Nyhedsbrev nr. 46. Lockout. Afsked. Fra skolen. Nørreskov-Skolen, den 8. marts 2013

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Månedsinformation. Karup skole og SFO

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Informationsbrev november 2014 Tranegårdskolen

Skolen på la Cours Vej

Kære forældre og elever

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Krabber og Søstjerner

VESTERGÅRDENS. nyhedsbrev

Lagoni SFO. Unionvej Vojens - Tlf Mobil chsc@haderslev.dk

Månedsinformation. Skole og SFO

UGEBREV nr. 17 uge 50 Årgang 6

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

NYHEDSBREVET. for barnet kan risikere i leg at hænge fast og blive kvalt.

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

En god skolestart et fælles ansvar

Landsbyordning ved Hou Skole Nørregade 9, Hou 9370 Hals Tlf: Mobil:

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Velkomstguide og Medarbejdervejledning for:

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

S K O L E N Y T. Maj 2012

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Afgangseksamen nærmer sig!

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2008/09 NR. 9

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Skovbørnehaven Søborgen. Skal fællesskab, natur og udeliv præge dit barns liv?

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 2. december 2010

Højmarkskolen Højmarksvej Holsted tlf: SIDEN SIDST FK

bbb Børnebiksen, April 2013.

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Velkommen i. Menighedsvuggestuen Østergade 67, 7620 Lemvig

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte. Skole: SFO:

APRIL 2011 ÅRGANG 7, NUMMER

18 september blev der på forældremødet valgt nyt forældreråd som nu har konstitueret sig:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Velkommen til HAVBAKKESKOLENS FRITIDSORDNING

Oversigt over fravalgt lektiehjælp og skolernes orientering om lektiehjælp Fravalgt lektiehjælp Skole Antal elever I %

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave. Nyhedsbrev uge Dukketeater i børnehøjde. Side 1 af 10. Side 4. LAN-party 15.

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Mærkedag: 02. juni 04. juni 06. juni 07. juni

KONTAKTEN Øster Snede Skole

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Transkript:

Fællesskolen Hammelev Sct. Severin Februar 2014 Nr. 23 Informationsblad til skolens elever/forældre og personale Sikke en 100 dages fest I dette nummer: Foredrag med Lola Jensen i Hammelev Skolen er kommet på Facebook Vær med til at evaluere din skole 2 3 3 Lærerarbejdspladser 4 Lydkursus 5 Åben rådgivning 6 Skolereform Sæt kryds i kalenderen Energioptimering i Sct. Severin afd. Skolefest Sct. Severin yngste afd. 7 Personalia 10 Vinterferie 10 8 9 Fredag den 17. januar 2014 rundede alle 0. klasser deres første 100 skoledage! Det blev fejret i Sct. Severin afd. Dagen startede med fællessang/ dans, hvorefter vi fik besøg af afdelingsleder Erik, der overrakte diplomer til hver 0. klasse. Diplomerne er nu et synligt bevis på at børnene standhaftigt dag efter dag har stået tidligt op, spist deres morgenmad og børstet tænder, taget tasken på ryggen for at drage mod skole: 100 gange! Det blev fejret hele dagen. Børnene og deres forældre havde forberedt en masse lækkert mad til den fælles buffet. På behørigvis blev tallerknerne fyldt op i buffeten igen og igen med alt fra frikadeller, pølsehorn, pizzasnegle, skinkeboller, kage, grøntsager og frugt m.m.m.! Med glassene fyldte (saftevand) blev der skålet, sunget og lavet andre festlige indslag under middagen. Glade og stolte børn sluttede dagen af med friskt mod på de næste 100 dage! Med venlig hilsen 0. årgang

Foredrag med Lola Jensen i Hammelev Torsdag den 9. januar var små hundrede forældre og medarbejdere samlet på Fællesskolen Hammelev Sct. Severins Hammelev afd., til en spændende og lærerig aften med Lola Jensen, som de fleste kender fra TV2 og hendes mange bøger om familieliv, opdragelse og børns udvikling. Lola Jensen var inviteret til at tale om: Hvilke forventninger vi kan have til hinanden i det fælles samarbejde omkring barnet, Rolle- og ansvarsfordeling det gode barneliv hjemme og i skolen samt Modet til at turde sætte omsorgsfulde rammer og give værdisætning til børn. Formålet med foredraget var at give inspiration til en styrkelse af samarbejde omkring børnene/ eleverne. Med en forrygende timing og situationsfornemmelse, formåede Lola Jensen at kaste det ene billede efter det andet forbi frontallapperne og op på den indre skærm og ned i humørcenteret, hvor de udløste højlydte grin over de andre voksnes til tider indlysende uheldige adfærd i forhold til de fremmødtes fælles interesseområde børnenes læring og dannelse. Større blev grinene, efterhånden som billederne tonede frem som spejlbilleder, hvor vi hver især kunne genkende os selv i hovedrollen i de mange cases, som Lola Jensen diskede op med. Vi blev i to timer kastet rundt i muntre anekdoter fra Lolas erfaringsrige liv om og med børn. Og uden moralens løftede pegefinger mærkede vi alvoren i Lolas budskaber på en så behagelig og sjov måde, at vi alle kunne gå inspirerede hjem uden dårlig samvittighed. Side 2

Fællesskolen Hammelev Sct. Severin er kommet på Facebook På skolens Facebookside https://www.facebook.com/fhs.skoleintra.dk kan man løbende modtage aktuel information, og der er mulighed for at deltage i debatter om emner, der vedrører skolen. Facebooksiden er et supplement til SkoleIntra Elev- og ForældreIntra. Alle officielle meddelelser, beskeder m.v. vil fortsat blive lagt på Skole- Intra. Vi har nogle enkle spilleregler, som vi opfordrer alle til at følge: Hold en god tone! Vi accepterer ikke nedladende kommentarer og chikane af specifikke medarbejdere. Ingen sagsbehandling! Det er ikke tilladt at skrive personlige oplysninger. Ingen spam! Herunder kommercielle indlæg. Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der strider imod vores spilleregler. På samme måde vil vi også slette indlæg, der strider imod lovgivningen ved for eksempel at være racistiske eller injurierende eller i øvrigt overtræder Facebooks retningslinjer: https:// www.facebook.com/legal/terms Har du spørgsmål til Fællesskolen Hammelev Sct. Severins Facebookside, er du velkommen til at kontakte skolen på mail: hammelev-sctseverin@haderslev.dk. Facebooksiden administreres af sekretær Ulla Arreborg. Vær med til at evaluere din skole Der skal laves en evaluering af, hvordan de sammenlagte skoler fungerer. Elever (6.klasse), forældre, bestyrelsesmedlemmer, ansatte m.v. har mulighed for at give deres besyv med. Det tager kun 10 minutter at besvare spørgeskemaet og du kan vinde biografbilletter. Sidste frist for at svare er søndag 9. februar. Evalueringen af fællesskolerne foregår i to trin: Spørgeskemaundersøgelse i uge 6 Undersøgelsen sker i et elektronisk spørgeskema. På bagrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen laves der interviews i fokusgrupper med deltagelse fra bestyrelsesmedlemmer, ansatte og elever. Når undersøgelsen er todelt, er det i en forventning om, at de indledende spørgeskemaer vil være med til at finde de spørgsmål, som skal uddybes med fokusgrupperne. Der er derfor en del åbne spørgsmål i skemaerne, så vi sikrer, at alle kan få leveret deres budskab. På SkoleIntras opslagstave ligger et opslag. I bilaget kan læses mere om undersøgelsen, som kan besvares via linket. Side 3 Venlig hilsen Børne- og Familieservice

Lærerarbejdspladser Fra næste skoleår vil lærerne udføre deres forberedende arbejde på skolen. Det skal foregå indenfor en nærmere aftalt daglig arbejdstid, og vil i højere grad ligne de forhold, som kendes fra andre personalegrupper. Ændringen betyder øgede behov for arbejdsfaciliteter. Derfor foregår der i øjeblikket på samtlige folkeskoler i Danmark drøftelser om, hvordan man bedst indretter arbejdspladser til lærerne. Også på Fællesskolen Hammelev Sct. Severin er vi i gang med denne øvelse. På Sct. Severin er forholdene for lærerne i øjeblikket temmelig pressede på grund af den store renovering. På Hammelev skole har vi været begunstigede af de flotte rammer, der fulgte med den nye bygning. Den blev også indrettet med kontorfaciliteter til en viceinspektør og en SFOleder, men da de blev overtallige i forbindelse med Haderslev Reformen og skolesammenlægningen, stod kontorerne gabende tomme og ventede på en anden fornuftig anvendelse. Det lå derfor lige for, at indrette disse kontorer til lærerarbejdspladser, og allerede i september måned sidste år rykkede lærerne ind, og vi kunne afholde en lille intern indvielses reception. Billederne er fra denne reception. I mellemtiden er der kommet flere bøger, plakater og andre opslag til, som vidner om det liv, der dagligt hersker i lokalerne. Lærernes gamle forberedelsesrum er nu ved at blive omdannet til it-lokale. Det ligger i tæt forbindelse med den nye bygning, og kan rumme en hel klasse, hvor der er en pc til hver elev. Side 4

Lydkursus Den 16. januar var alle forældre på 0. årgang i Sct. Severinafdelingen inviteret til lydkursus, hvor forældrene fik et kort kursus i hvordan alfabetets bogstaver lyder, og hvilke håndfonemer vi bruger, når vi siger bogstavernes lyde. Vi startede eftermiddagen med en halv time hvor forældrene fik undervisning af de tre dansklærere på årgangen i bogstavernes lyde og tegn, ligesom de også fik gode råd og anvisninger på, hvordan man som forældre kan støtte læseindlæringen hjemme. Samtidig var børnehaveklasselærerne og eleverne i gang med de sidste forberedelser, så alle elever var klar til at tage imod forældrene. Bagefter mødtes forældre og elever i deres stamklasser, og så var det elevernes tur til at undervise forældrene i de lyde og tegn de kunne. Hver elev havde et bogstavhus og alle alfabetets bogstaver klippet ud. De satte så de bogstaver ind i huset, som de kendte sikkert og viste forældrene hvad bogstaverne hed, deres lyd og deres håndtegn. Da bogstaverne var blevet limet på plads i huset skulle eleverne ved hjælp af ordkort med små lydrette ord vise og undervise forældrene i hvordan de har lært at sætte lydene sammen til ord. Det var forrygende at se hvor begejstrede elever og forældre gik til opgaverne. Klasserne emmede af godt samvær og god læring. Eleverne var meget optagede af og glade for at kunne vise deres forældre hvordan man læser og det var vores indtryk at forældrene var ligeså begejstrede for endelig at få lidt mere styr på de mange lyde og håndtegn. Vi sluttede dagen af med at vise og lære forældrene nogle af de rim og remser vi ofte bruger i skolen. Side 5

Side 6 Februar 2014

Skolereform I kommunalt regi og på skolen arbejder vi med at forberede det kommende års skolereform. På baggrund af drøftelserne vil vi bl.a. udvælge hvordan vi får startet reformen og hvilke fokusområder vi især vil satse på fra starten. Skolereformen er en stor reform, som vil betyde væsentlige ændringer på både indholdssiden og hvad angår struktur. Skolebestyrelsen følger processen reformen er på dagsordenen som et fast punkt. På det næste møde i februar drøftes 3 punkter: Hvordan skaber vi bedst mulig sammenhæng mellem undervisning og Sfo Hvordan organiseres eleverne i dagligdagen i klasser, på hold? Hvordan løser vi den nuværende funktion som klasselærer efter den 1.8.2014. Vi mangler stadigvæk at få økonomi mv. helt på plads i kommunalt regi, inden vi på skolen kan udmønte reformtankerne i konkret planlægning. Det vil vi skulle bruge tiden helt frem til sommerferien på at arbejde med. Der har allerede været afholdt forskellige møder mv. med medarbejderne og flere møder er på vej i foråret. Vi planlægger i slutningen af april med 3 møder, hvor vi gerne vil oplyse og delagtiggøre jer forældre om implementeringen af skolereformen. I første omgang beder vi jer om at sætte kryds i kalenderen i forhold til en af nedenstående datoer. I april udsender vi invitation til møderne. Hammelev: Tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00-21.00 Sct. Severin afdelingen, indskolingen: Mandag den 28. april 2014 kl. 17.00 18.30 Sct. Severin afdelingen, mellemtrinnet: Onsdag den 30. april 2014 kl. 17.00 18.30 Side 7

Energioptimering i Sct. Severin afdelingen I sidste nummer af Netop Nu berettede jeg om, at projektet skrider fremad. Dengang blev der sat ekstra mandskab på, for at drive processen hurtigere fremad. I løbet af januar er der igen blevet mandet op. Men selvom der arbejdes på højtryk i C bygningen, så er tidsplanen desværre skredet igen. Den lovede aflevering i uge 5 er vi desværre endnu et stykke fra selvom uge 5 for længst er passeret. Vi har igen rykket for en ny frist, men vi må også erkende, at vi pt. ikke vil kunne få et afleveringstidspunkt, som vi for alvor vil kunne fæstne lid til. Vi vil informere om den løbende udvikling i renoveringsprojektet. Mit bedste bud på en færdiggørelse af C bygningen, er midt i marts. Dertil kommer så, at lokalerne igen skal rengøres og indrettes med inventar. Alle børn og voksne er derfor nødt til at trække vejret rigtig dybt og væbne sig med tålmodighed. Det har været og er en kæmpe udfordring, at en tredjedel af skolen er lukket ned. Herfra er der stor ros til medarbejderne, som gør en kæmpe indsats for at få dagligdagen til at fungere. Ligeledes stor ros til alle eleverne det er bestemt en udfordring for dem, at pladsen lige nu er så trang. Side 8

Skolefest - yngste afd. - Sct. Severin I uge 5 afviklede yngste afdeling skolefester i Sct. Severin afd. På Harmonien imponerede eleverne med en musikalsk optræden: De fire årstider. Festen sluttede med boder, diskotek, karaoke og café på skolen. Side 9

Fællesskolen HAMMELEV SCT SEVERIN Hammelev Afd. Hammelev Bygade 18 6500 Vojens Tlf. 7434 3950 Sct. Severin afd. Moltrupvej 1 a 6100 Haderslev Tlf. 7434 3550 Personalia Lørdag den 1. februar fyldte AKTmedarbejder Eva Hübbe50 år. Tillykke E-mail: hammelevsctseverin@haderslev.dk www.fhs.skoleintra.dk Mandag den 3. februar fyldte børnehaveklasseleder Helle Snediker Jacobsen 50 årg. Tillykke Uge 7 er vinterferie Kære forældre Redaktionen ønsker jer en rigtig god vinterferie sammen med jeres børn. Næste nummer af Netop Nu er planlagt til at udkomme i ugen op til påskeferien. Med venlig hilsen Ulla Arreborg og Erling Conradsen