Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015

2 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. I Tønder Kommunes sammenhængende børnepolitik står der: Børnepolitikken bygger på FN s Konvention om Barnets Rettigheder og at vi skal sikre at: Alle medarbejdere skal arbejde ud fra et fælles værdigrundlag. Der samarbejdes på tværs af faglige og organisatoriske skel. Fokus på en sammenhængende indsats i barnets nærmiljø Professionel og systematisk evaluering af indsatsen. Børn og unge stilles udfordringer og relevante krav i forhold til udvikling og læring. Flere unge får lyst til at tage en uddannelse I delpolitik for skoleområdet står der: Under afsnittet Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og samarbejde om SFO: Skolefritidsordningen er en integreret del af folkeskolen som varetager en del af børnenes fritid. Skolefritidsordningen er et pædagogisk tilbud, der lægger vægt på faste og trygge rammer i hverdagen: omsorg, sociale kompetencer/relationer, aktiviteter, fælles oplevelser og legen. I samarbejde med forældre og lærere ønskes at skabe en sammenhæng i barnets hverdag, så barnets udvikling fremmes bedst muligt. Det betyder at: Specielle indsatsområder og fællesfokusområder for skole og fritidsordning beskrives. Forældre, skole og skolefritidsordning samarbejder omkring fælles børn. Alle børn har en kontakt person. Barnet møder kompetente, tydelige og nærværende voksne Der skabes et fristed, hvor børnene tilbydes et inspirerende, alsidigt og tidssvarende læringsmiljø, der giver mulighed for fordybelse og eksperimentering og samtidig tager højde for børnenes egne ønsker og ideer. De voksne støtter børnene i at danne og udvikle venskaber, lærer dem at indgå i sociale relationer og tage ansvar for egne handlinger. Der sættes fokus på sundhed og fysisk udfoldelse. I delpolitik for dagtilbud til børn, står der: Overgang fra dagtilbud til skole skal sættes i fokus, og der skal være gennemført forsøg med førskoletilbud og rullende skolestart som baggrund for beslutning om evt. indførsel af ordninger generelt eller lokalt. Kommunens prioriteringer og serviceniveau i SFO: Pasningsgaranti Der er pasningsgaranti i SFO, hvilket medfører, at der skal være åbent på skolefridage, hvis et barn har pasningsbehov. Der kan forekomme fællespasning i de enkelte distrikter i skolefri dage. Åbningstid Morgenåbent fra kl til Øvrig åbning fra til fredag lukkes 16.00

3 Normering Den enkelte institution har mulighed for at søge om udvidet åbning mellem kl Normeringen er børnetalsafhængig, den reguleres 2 gange årligt Oversigt over skolefritidsordninger i Tønder Kommune Distrikts SFO - Grundskolen, Tønder Filial Digeskolen Filial Møgeltønder Skole Distrikts SFO - Løgumkloster Distriktsskole Filial Bredebro Skole Filial Øster Højst Skole Distrikts SFO - Distriktsskole Toftlund Filial Agerskov Skole Distrikts SFO - Skærbæk Distriktsskole SFO fra klasse Åbningstid mandag til torsdag kl , fredag fra kl SFO fra klasse Åbningstid mandag til torsdag kl , fredag fra kl Mål og handleplan for den enkelte SFO skal angive hvorledes kommunens sammenhængende børnepolitik udmøntes i praksis, herunder beskrives: 1. SFO ens værdier: Overordnet vision 2015 for Toftlund Distriktsskole. Toftlund Distriktsskole er en anerkendende og inkluderende skole, som i samarbejde med forældre medvirker til at danne og udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer med det mål, at de kan mestre livet i en globaliseret verden. Den enkelte elev oplever sig som en del af forpligtende fællesskaber, hvor trivsel er fundamentet for læring med højt udbytte for den enkelte elev. Skolens kultur er præget af åben og konstruktiv dialog. Distrikts SFO. 2. Læringssyn: Beskriv hvorledes I i praksis tager afsæt i, at børn er forskellige og lærer på forskellig vis, og hvorledes børnene er aktive i deres egen læring. Anerkendende tilgang. Sociale kompetencer. Sundhed, bevægelse og natur. Vi møder børnene hvor de er og tilbyder aktiviteter, der passer til det enkelte barns udvikling og kompetencer. Børnene tilbydes aktiviteter, der tilgodeser samvær på tværs af alder, køn og aldersopdelt. F.eks. ved leg i gymnastiksal, udeaktiviteter, kreative/musiske aktiviteter og leg på baserne. Så vidt det er muligt tager vi udgangspunkt i børnenes ideer og tanker.

4 3. Pædagogiske principper: Hvorledes omsættes værdierne i de voksnes tilgang og pædagogiske handlinger, der bidrager til at skabe trygge rammer og omsorg, herunder hvordan I bidrager til at børnenes sociale kompetencer/relationer styrkes og udvikles. Vi har struktureret vores hverdag med voksenstyret og børnevalgte aktiviteter med plads til at vi kan tage afsæt i børnenes ideer, interesser og leg. Materialer m.m. står i børnehøjde, hvilket er med til at fremme børnenes nysgerrighed, initiativ og handlekraft. Vi møder børnene hvor de er og giver plads til forskellighed. De voksne er rollemodeller, og vi lægger vægt på god tone blandt børn og voksne. Vi guider børnene i konflikthåndtering, hvor vi inddrager, og snakker med børnene og ikke til dem. Teamet har kontinuerlig kontakt med børnene gennem vores faste tilknyttet voksne, og er i løbende dialog med børnene for at sikre deres trivsel. Desuden prioriterer vi samarbejde med forældre og lærerne højt, så børnene oplever trygge rammer i hele deres skole/sfo forløb. Toftlund: Vi har en genkendelig hverdag, hvor børnene er tilknyttet en fast base med fast personale. Kl. 14.oo modtager vi børnene. Kl er alle børnene ude. Kl tilbydes forskellige aktiviteter og leg. Kl har børnene mulighed for at indtage mad, såfremt de mangler at spise noget. Kl lukker SFO en (fredag lukker vi kl ). Vi har delt børnene ind i 2 grupper: 0. og 1. årgang. 2., 3. og 4. årgang. Vi tilrettelægger og tilbyder aktiviteter ud fra det enkelte barns behov, så de har mulighed for at fordybe sig i deres interesser i mindre grupper. I større sammenhænge tilbyder vi aktiviteter i gymnastiksal, udeleg og ture ud af huset. Ved ture ud af huset lærer børnene, hvordan de skal agere i det offentlige rum. Indretning af rummene og børnenes leg på tværs af baserne, giver børnene mulighed for at skabe relationer med andre børn og voksne på tværs af årgangene. Agerskov: Børnene er opdelt i to grupper årgang og 4. årgang Kommer alle børn. Vi starter med at gå ud, hvor der laves både spontane og voksen styrede aktiviteter vi går ind og spiser samlet med børnene tilbyder vi forskellige aktiviteter og lege. Tirsdag og torsdag mellem kl og har børnene adgang til computer, hvor der må spilles på ikke voldelige gratis spil. I sommerperioden vil vi være meget ude, hvor vi laver bål og andre sjove aktiviteter. I vinterperioden vil vi også gøre brug af gymnastiksalen og smartboards i klasserne, hvor vi kan lave forskellige aktiviteter.

5 4. Mål for samspillet: Beskriv hvilke mål I har for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter og skolens undervisning, herunder skole-hjem samarbejdet. Hvordan sikres dette Samspil/samarbejde? Samspillet har som hovedformål: At fremme det enkelte barns læring og udvikling i trygge og inspirerende rammer. At fremme og styrke samarbejdet mellem skole, SFO og hjem, så der skabes fælles forståelse af og helhed om barnets hverdag. Rammerne udgøres både af det fysiske miljø, af omgangsformer, samvær og af etablerede rum for dialog og samarbejde. Vi prioriterer samarbejdet mellem SFO og skole højt, og udvikler løbende de muligheder vi har for fælles tema- og emneforløb. De forskellige rammer omfatter: Forældremøder. Skole-/hjemsamtaler. Tværfaglige møder. Klasselog. Intra. Kontaktperson. Skolefest. Ved forældremøder informerer personalet om SFO ens mål og dagligdag. Kontaktperson deltager ved skole-/hjemsamtaler for at skabe en større fælles forståelse og helhed i barnets hverdag. Klasselog bruges til at informere om iagttagelser fra SFO og skoledelen. Intra er det kommunikationsmiddel vi bruger til dialog med forældre, skole og medarbejder. 5. Læringsmiljø: Hvorledes bidrager SFO en til et inspirerende, alsidigt og tidssvarende læringsmiljø, der giver mulighed for fordybelse og eksperimentering? 6. Medindflydelse/medinddragelse: Hvordan tilgodeses børnenes ret til medindflydelse/medinddragelse i forhold til at blive mødt, hørt og forstået? Jævnfør skolereformen er samarbejdet mellem pædagogerne og lærerne blevet et mere jævnbyrdigt samarbejde, i form af deltagelse i teammøder, UP-møde, afdelingsmøder, hvor der foregår vidensdeling, sparring og samarbejde om kerneopgaven. Desuden trækker vi på vores mangeårige erfaring med deltagelse af pædagoger i undervisningen, en viden som vi fortsat udvikler til glæde for ikke kun indskoling men også resten af skolen. Vi indretter rummene, så de har flere funktioner til forskellig læring. Det giver børnene mulighed for både at fordybe sig i en specifik leg, og samtidig have mulighed for at udvikle forskellige kompetencer. Når vi indretter rummene tager vi udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe i SFO, så børnene har mulighed for stille aktiviteter såvel som fysiske aktiviteter, alt efter behov. Vi bruger gymnastiksal, skolekøkkenet, uderummet og udeværksted, hvor børnene kan eksperimentere og fordybe sig. De kreative og pædagogiske materialer, så som Lego, spil, musik m.m. står, så børnene har mulighed for at tage udgangspunkt i egne interesser og ideer. Dette mener vi er med til at fremme deres nysgerrighed for at afprøve nye ting. Der er indrettet steder med computer, Wii og PS3, så børnene kan gøre brug af digitale medier. Med vores pædagogiske tilgang og vores daglige dialog med børnene skaber vi rammer, der tilgodeser børns ønsker. Vi giver børnene muligheder for selv at vælge, hvad de gerne vil lave, og hjælper med guidning til aktiviteter som de selv kan administrere.

6 7. Selvvalgte aktiviteter: Hvordan skabes balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter? 8. Kontaktperson: Hvordan sikres, at det enkelte barn har en kontaktperson? 9. Forældresamarbejde: Beskriv samarbejdet mellem skolefritidsordningen og forældre, herunder hvorledes forældrene har indflydelse på mål og indhold i hverdagen. 10. Sociale relationer: Hvordan støttes børnene i at danne og udvikle venskaber, at indgå i sociale relationer samt tage ansvar for egne handlinger? 11. Særlige behov: Hvordan støtter og udfordrer I målrettet børn med særlige behov/ særlige forudsætninger? Hvordan kommunikeres indsatser og temaer fritids- og undervisningsdellen imellem? 12. Inklusion: Hvordan koordineres den fælles opgave med inklusion i SFO og skole? Beskriv hvordan der systematisk arbej- Børnene har mulighed for at vælge sig på de aktiviteter der tilbydes. Vælger børnene aktiviteter, er der visse krav og regler om deltagelse, som er styret af den voksen. Vi har nogle skal aktiviteter, hvor alle børn skal deltage. Eksempel fælles udedag fra kl til Børnenes kontaktperson sikres ved, at baserne har fast personale tilknyttet, der i samarbejde har ansvar for det enkelte barn i de forskellige aldersgrupper. Via information på intra og ved ophæng af foto/billeder på SFO gangen, ved forældre hvilke voksne der er knyttet til den base deres barn går i. Desuden er pædagogerne knyttet til en årgang i skolen, som børnene kan relatere til. De enkelte årgange har tilknyttet en kontaktperson, som deltager ved skolehjem samtaler. Ved 0. årgang og 1. årgang er der mulighed for, at have daglig kontakt i afhentningssituationer. Udover det bruger vi kalenderne ved basen, forældre-intra, og sms i vores forældresamarbejde. Vi tager som udgangspunkt i at samarbejdet går begge veje til gavn for barnet. Forældrene har altid mulighed for at kontakte personalet, hvis de vil have en samtale, ligesom der udkommer SFO-nyt efter behov. Desuden har forældrene mulighed for medindflydelse igennem skolebestyrelsen. Vi overveje at afprøve en type dialogmøde med forældrene én gang årligt, så vi kan inddrage forældrene endnu mere. De voksne er rollemodeller. Vi agerer på baggrund af observationer af børnene. Det betyder at teamet i SFO løbende evaluerer hvordan børnegruppen trives og hvilke relationer der fungerer. På den baggrund kan vi tilpasse vores tilbud bedste muligt. Der er særlig fokus på børnenes relationer, og det vægtes at konfliktløsning og -opløsning sker i et fremadrettet samspil med børnene. Voksenguidning er centralt i dette arbejde For at skabe og fremme relationer sætter vi fælles lege i gang, som alle børn kan deltage i f.eks. tik, dåse, boldspil m.m. Vi vægter desuden at skabe rum, der giver mulighed for at danne venskaber, rolle- og regellege i børnenes basisgrupper, men også på tværs af alder og køn. Igennem iagttagelser er vi opmærksomme på at motivere og igangsætte aktiviteter, der er tilpasset børnenes udviklingstrin både fysisk og mentalt. Vi er bevidste om at styrke det børnene er gode til, så de får nogle succesoplevelser, og de der igennem udvikler sig. Vi støtter og udfordrer målrettet børn med særlig behov ved at tilbyde dem en struktureret, genkendelig og forudsigelig hverdag i SFO med synlige voksne. Vi bruger LP modellen, så vi kan udarbejde en handleplan og lave en målrettet indsats. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP har som formål at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for personlig, social og faglig læring hos alle børn. Klasselog bruges til at informere om iagttagelser fra SFO og skoledelen. SFO personalet indgår som en del af skolen, hvilket giver helhed for børnenes hverdag og overgang til fritidsdelen. I og med at SFO personalet er i skolen og dermed en del af det

7 des med inklusionsopgaven. 13. Sundhed og bevægelse: Hvordan sættes fokus på sundhed og fysisk udfoldelse i hverdagen, samt i hvilket omfang samarbejdes med idrætsforeninger eller lign.? 14. Lektiestøtte: I hvilket omfang og på hvilken måde tilbydes lektiestøtte? professionelle teamarbejde, er der skabt sammenhæng mellem skole og SFO Der laves interne aftaler vedrørende struktur mellem skole og SFO omkring enkelte børn. SFO deltager ved tværfaglige møder. Vi arbejder ud fra LP modellen. Vi er med til teammøde på de enkelte årgange i indskoling, og har hermed et tæt samarbejde omkring børn med særlige behov. Der er udarbejdet en mad- og måltidspolitik, som er i overensstemmelse med Tønder kommunes overordnede mad og måltidspolitik. Vi tilbyder sund morgenmad fra kl til 7.30, for de børn der ikke har spist hjemmefra. SFO er certificeret idræts-, lege og bevægelses SFO. Vi inddrager idræt, leg og bevægelse i dagligdagen både ude og inde. Vi samarbejder med lokale idrætsforeninger i perioder, fx Pigeraketten og kom-ud-af-pomfritten. Lektieforståelsen på Toftlund Distriktsskole er: differentieret i forhold til materialer, elever og hold at udvikle gode arbejdsvaner at træne for at automatisere at der bliver stillet realistiske udfordringer Vi ønsker at undgå sideindhentningsprincippet. Vi skal ikke være lige langt alle sammen. 15. Sammenhængende overgange: Hvordan sikres en sammenhængende overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder videregivelse af oplysninger? Pædagogerne er en del af faglig fordybelse, hvor der i perioder tilbydes lektiestøtte. Der er mulighed for at lave skolearbejde, i det omfang enkelte børn har brug for det, eller ønsker det. Vi arbejder ud fra Førskolen Den røde tråd fra børnehave til skole. Mål: At forberede børnene på skolestarten ved at: Børnene bliver fortrolige og trygge ved skolens fysiske rammer og rytme. Børnene lærer hinanden at kende og danner relationer på tværs af børnehaverne inden skolestarten (Toftlund) Børnene lærer kommende børnehaveklasseledere og SFOpersonale at kende inden skolestarten. Skolen opnår et større kendskab til det enkelte barn inden skolestarten. Førskolen består af 2 perioder: Periode 1 og periode 2. På Agerskov skole Periode 1: Fra august måned frem til starten af periode 2. 1 gang hver anden uge a ca. 2 timer. Børnehaven planlægger og gennemfører aktiviteterne på skolen selvstændigt. Periode 2: En periode på 8-12 uger umiddelbart før sommerferien. 1 gang om ugen a 3-4 timer. Børnehaveklasseledere og/eller SFO-personale deltager i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne.

8 På Toftlund skole Periode 1: Perioder på 6 8 uger umiddelbart før periode 2. 1 gang om ugen a 3 4 timer. Den enkelte børnehave planlægger og gennemfører aktiviteterne på skolen i førskoleperioden uafhængigt af hinanden (ikke nødvendigvis samme ugedag). Periode 2: En periode på 8 12 uger umiddelbart før sommerferien. 1 gang om ugen a 3 4 timer Børnehaveklasseledere og/eller SFO-personale deltager i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne mindst 2 gange hver. De 3 børnehaver i Toftlund planlægger og gennemfører fører førskoleperioden i fællesskab(samme uge dag). Børnene fra de 3 børnehaver i Toftlund bliver blandet. 16. Dagtilbuddets pædagogiske læreplaner: På hvilken måde videreføres arbejdet med dagtilbuddets pædagogiske læreplaner i forhold til børn, der starter før skoleårets start? Vi har nedsat en styregruppe på tværs af SFO-skole-dagtilbud, der skal sikre den bedst mulige proces for implementering af rullende skolestart. Vi har afleveringsmøde med daginstitutionerne, som videregiver relevante oplysninger til kontaktperson. Afleveringsmøderne giver os mulighed for at følge op på de pædagogiske lærerplaner. Vi arbejder målbevidst på at videreføre de pædagogiske lærerplaner, i henhold til børnenes sociale kompetencer og relationer. Gennem vores valg af sociale aktiviteter, der tilgodeser udvikling af sociale spilleregler, tror vi på, at vi denne vej kan styrke barnets sociale kompetencer og evnen til at danne relationer. Mål- og indholdsbeskrivelsen godkendes af Børn og Skoleudvalget. Hvis mål- og indholdsbeskrivelsen nyudvikles eller revideres væsentligt skal den godkendes på ny.