Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker du: Sikke en sød dame, hun hedder da vist Anne Margrethe. Senere da du og din veninde sidder i sofaen og drikker kaffe, fortæller din veninde, at hun netop har været på kirkegården for at lægge blomster på sin afdøde mors grav, fordi det netop i dag er et år siden, hendes mor døde. Du spørger forsigtigt: - "Hvad hed din mor?" - "Anne Margrethe", svarer din veninde. Fornemmelser I denne øvelse skal du øve fotometri på et foto af en afdød person. Vi vil se på, hvordan du kan blive bedre til at sanse og fornemme udstrålingen fra et foto af henholdsvis en afdød person du kender, og en du ikke kender. Vis respekt både for den afdøde, og modtageren. At stille ind, og eventuelt aflevere en hilsen fra et menneske, der har været elsket og holdt af, skal gøres med respekt, så øv dig rigtig godt i nogle af de andre øvelser i bogen, inden du går i gang med denne opgave.
Læg præstationsangsten til side At kunne formulere sig forståeligt, er noget af det vigtigste, når du ønsker at være "talerør" for den åndelige verden. Du er, som ordet siger: Talerøret. Det er ikke: "Gæt en hilsen eller gæt en beskrivelse". Det er en fordel at du i starten øver dig på fotos af afdøde personer du kender. Når du kender personen på fotoet, kan du måske lægge en smule af præstationsangsten til side for en stund, og primært øve dig på din formulering af det, du fornemmer. Uanset om du sidder med et foto af en afdød person du kender eller ej, så vil jeg naturligvis anbefale, at du går til øvelsen med stor ydmyghed. Og stil ind med samme spænding og nysgerrighed uanset om du kender personen på fotoet eller ej, for så får du helt sikkert mest ud af øvelsen. Gør altid det bedste du kan. Forbered dig grundigt inden du går til øvelsen ved at have stilnet dit sind. Når du er stilnet, vil du helt sikkert have lettere ved at opfange impulserne og informationerne om personen, selv om du kendte vedkommende i forvejen. Er du ikke i indre ro, kan det let blive til en gættekonkurrence, og det gider du jo ikke, vel? Og når du opfanger noget fra fotoet, du ikke kendte til i forvejen - så vil det bare være en vildt skøn følelse. Og stil dig selv spørgsmålene: Kender vi egentlig hinanden, når alt kommer til alt? Hvor godt kender du din næstes tanker? Vi tror vi kender hinanden, men det gør vi næppe. Hvis vi kendte bedre til hinanden og hinandens følelser, ville skils- 2
missetallet vel ikke være så højt? Vi tror vi kender hinanden, men hvor går vi dog ofte fejl af hinanden. Stil ind på familie og venner Ikke sjældent sker der dét, at når en kollega, nær ven eller bekendt sidder i stolen overfor mig i en sitting, så kommer der noget fra sitterens åndelige venner, som jeg sandsynligvis ikke ville have hørt, eller set, hvis vi bare havde siddet og talt sammen. Og sådan skal det naturligvis også være. I de situationer tror jeg ofte, at jeg bliver mindst lige så overrasket som sitteren, og det er simpelthen så spændende. Personligt ser jeg ingen hindring i at man som øvet clairvoyant ikke skulle kunne stille ind på egen familie, venner, bekendte og kollegaer, når bare skelneevnen er trænet, og moralen og etikken er på plads. Personligt ser jeg det som en spændende udfordring. Foto af en afdød du kender På det foto af den afdøde du har valgt at stille ind på i denne øvelse, må du gerne kunne se personen så tæt på, at du kan se ansigtet. Om du kan se hele personen, eller du kun kan se ansigtet spiller ingen rolle. I starten er det også en stor fordel, at der kun er én person på fotoet. Det behøver ikke at være sådan, men det kan forvirre, hvis der er flere personer på fotoet. Er der flere personer på fotoet, kan du eventuelt dække dem til med sticky posters eller et stykke papir. Slip din kreative hjerne løs Den udstråling og de impulser, der kommer fra et foto af en afdød, kan du være modtager af. Dét er spændende. Du kan træne din sensitivitet til at opfange den udstråling, der kommer fra fotoet, men også i fotometri kan impulserne komme andre steder fra, bl.a. fra dine egne åndelige vejledere og hjælpere, eller fra selve kontakten til den afdøde på fotoet. 3
De billeder og fornemmelser, der formes via impulserne i dig, kommer fra din højre hjernehalvdel, og dannes af kreative dig - i din fantasi. Jo bedre du er i kontakt med din kreative energi, desto bedre vil du nok have det med at udfolde dig i denne øvelse. Så sker der "ingenting", absolut ingenting, når du stiller ind, så vær opmærksom på at du selv må sætte energien i sving, andre kan ikke gøre det for dig. Til øvelsen skal du bruge: Et foto af en afdød person, du kender. Et foto af en afdød person, du ikke kender. En voice-recorder. Noget at skrive på, og med. Øvelsen kan tage fra 30 minutter. Step 1 Sæt dig et sted, hvor du kan sidde uforstyrret, og gør dit sind stille, få ro på dit fysiske jeg. På nuværende tidspunkt ved du hvad, der menes med det, så du gør bare det, der passer dig bedst via meditation, stille musik, åndedrætsøvelser, eller måske har du bare lyst til at sidde stille og tune dig selv ind på opgaven. Primært handler det jo om, at du får så tilstrækkelig meget ro indvendig, eller skulle vi også sige udvendig i din aura, at du er klar til at modtage de impulser, svingninger og fornemmelser, som måtte komme til dig fra åndeverdenen. Det handler om at du kan holde fokus på det, du vil. 4
Sid gerne med fotoet mellem hænderne, eller hold en hånd på det, imens du forbereder dig. Step 2 Se på fotoet. Læg mærke til alt hvad du ser på fotoet. Hvad er det første du ser på fotoet? Ikke tænke, ikke ræsonnere... Bare lad indtrykkene komme til dig. Tænd voice-recorderen, og uden for mange overvejelser begynder du at tale ud fra det, du ser på fotoet. Tal, som sad der en sitter overfor dig. Fortæl eventuelt om hvordan personen på fotoet føles, altså beskriv hvordan personen var. Husk at du taler i fortid: - "Jeg fornemmer, at kvinden på fotoet var en meget skrap og bestemt dame, der godt kunne lide en god kop te sammen med sin eftermiddagsfrugt, og jeg fornemmer duften af appelsin". Nu er du i gang med øvelsen, og dét du fortæller kan både være noget du vidste på forhånd, men der kan også sagtens flette sig noget ind som du bestemt ikke kendte til i forvejen. Fornemmer du f.eks. at damen slet ikke brød sig om frugt, men at hun egentlig hellere ville have haft et stykke lagkage, men du får fornemmelsen af at hun valgte frugten for at holde på sin slanke figur. Se, hvis du ikke vidste dette på forhånd, så har du lige lært noget nyt om den afdøde, og det er flot. Det handler om at være nysgerrig. Hvorfor spiste damen frugt? Vær nysgerrig, men på den søde måde, selvfølgelig. Fortsæt med at beskrive alt hvad du ser på fotoet, og spørg ind hver gang du får sagt noget, der pirrer din nysgerrighed. Vær nysgerrig, for det gør at du kan gå mere i dybden, og at du kan få uddybet det du direkte ser på fotoet, eller det du fornemmer. 5
Når du synes, at du har sagt alt, beskrevet alt, så se lige på fotoet en gang til. Vend det eventuelt om, og se på bagsiden, måske er der noget på bagsiden, du kan sige noget om. Ser du f.eks. et tal, så stil ind på det og spørg til, hvad det betyder. Detaljerne er dét, der senere med øvelse bliver til de smukkeste beviser på, at der er et liv efter dette, og at du faktisk har kontakt til den afdøde person på fotoet på den ene eller anden måde. Step 3 Stands nu indtalingen på voice-recorderen, og lyt til dét du har indtalt. Læg mærke til hvordan du formulerer dig. Glæd dig over de forhåbentligt mange gode vendinger, men fang også der hvor du ikke er neutralt positiv i dine formuleringer. Husk, det er din mund det kommer ud af, og det skal bare være positivt neutralt, ikke dømmende, ikke rosenrødt men oplysende og ærligt på den kærlige facon. Brug dine egne ord, dit daglige ordvalg. Det er jo dig, der er talerøret, men på sigt taler du jo ikke kun med dig selv... Du taler for den åndelige verden, til modtageren. Step 4 Efter at du har gennemlyttet det indtalte, langt som kort, kan du beslutte om du vil gøre det om, for at gøre det endnu bedre - nu med det samme, eller om du venter til dagen efter. Men forsøg i alle fald at gøre det endnu bedre. I dit næste forsøg vil du sikkert opdage, at der igen kommer noget om, eller fra den afdøde person, som du ikke kendte til i forvejen, og det er bare så vildt dejligt og spændende når det sker. Step 5. Dem du ikke kender Når du har øvet dig nogle gange på fotos af afdøde personer du kender, kan du gå over til at prøve samme procedure på fotos af personer du ikke kender. 6
Fremgangsmåden er helt den samme, bare vær nysgerrig og uddyb, lad dig overraske. Du kan også gøre det at du enten vælger at indtale det du får ind på voice-recorderen, eller du kan bede ejeren af fotoet sidde overfor dig. Altså den, du har fået lov at låne et foto af. For udover sitteren er der jo også en indre invitation til den afdøde om at sidde hos dig. Når du har en sitter siddende overfor dig, må du være ekstra opmærksom på, at det er dig, der fortælle hvad du får, og ikke dig der stiller spørgsmål til sitteren. Undgå f.eks.: - "Er det rigtigt at kvinden var skrap?". Det er dig der vil fortælle, det er dig der har førertrøjen på, så du vil langt hellere sige: - "Jeg fornemmer, at kvinden på fotoet var en smule skrap". SMS-tale Stikordsformulering er også noget du gerne må træne dig fra, eller være opmærksom på at du ikke kommer til. I disse moderne tider, hvor mange skriver sms'er kan det måske komme til at blive en rigtig udfordring, især for unge mennesker, at formulere sig i hele sætninger. Taler du kun i stikord, kunne ovenstående sætning let have lydt noget i retningen af: - "Kvinde". - "Skrap". Det lyder fjollet, men jeg oplever det gang på gang at kursister kun taler i stikord. Stikord er rigtigt fine når de er til dig selv, men duer bare ikke når nogen skal finde mening i det du siger. Det er desuden meget rarere at være sitter, når du taler i hele sætninger, og det kommer du også til med øvelse. Modsat er der også nogle som må øve sig i, at sætningerne ikke bliver så beskrivende lange og at detaljerne bliver så mange, og det hele bliver så langt, at man glemmer hvor beskrivelsen startede. Hvis et udsagn i starten af sætningen ikke var korrekt eller blev genkendt af sitteren, så risikerer du, med en lang forklarende sætning, at sitteren slet ikke hører det der muligvis var helt korrekt, fordi ørerne blev lukkede 7
efter det første ikke-korrekte udsagn. Find formen på den gode, beskrivende sætning. Kort eller lang tilbagemelding Har du valgt at stille ind på fotoet af den afdøde og skrive stikord til dig selv, inden du sætter dig overfor sitteren, så kan du den måde måske lettere holde fokus, og ikke lade dig rive med på bekræftende ja'er eller skræmmende nej'er. Tag et stikord ad gangen, uddyb det, og spørg om et ja eller et nej fra sitteren. Når du så har sagt alt, hvad du har at sige, uanset om det er indtalt eller skrevet ned på forhånd, eller om du har talt direkte til sitteren hele tiden, så kan du nu bede din sitter give dig en tilbagemelding. Hvad kan sitteren nikke genkendende til? Og hvor var du bare langt fra? Det anbefales at I på forhånd har aftalt, du og din sitter, om du ønsker tilbagemeldingen skal være kort eller lang, så er din sitter også forberedt, og kan hjælpe dig bedst muligt. Vælger du en kort tilbagemelding, giver det dig mulighed for at gå tilbage i energien, og stille ind igen. Det er en god udfordring, som du kan lære meget af. Vælger du den lange tilbagemelding, hvor sitteren fortæller noget om den afdøde, kan du muligvis høre at noget af det, du fik sagt var lidt rigtigt, til trods for at sitteren måske ikke helt klart sagde ja til dine udsagn. Din formulering blev muligvis bare ikke helt genkendt, så den lange tilbagemelding kan også være lærerig. Husk, at ikke alle sittere er lige gode til at høre, hvad du siger. Måske har de ret, måske må du bare øve lidt mere. Måske må du se på din formulering, så du bliver så klar i talen som muligt. Måske har du ret i dine udsagn, sitteren kan bare ikke nikke genkendende, fordi de ikke kender til det du fortæller. 8
Husk at inden du får tilbagemelding fra sitteren så skal du gerne med god samvittighed kunne sige til dig selv, at du gjorde det så godt du kunne. Tak din sitter, uanset hvordan tilbagemeldingen blev. De fleste sittere er også lidt nysgerrige på hvad det er du laver, så måske de spørger dig lidt om hvordan du egentligt gør det. Step 6. Tak og luk ned Efter øvelsen er det tid til at du lukker ned for arbejdsenergien. Gør dét, der skal til, for at du igen kan være mest muligt til stede i dit fysiske liv og fortsætte dine gøremål. Tak dine venner i den åndelige verden og tak den afdøde på fotoet for at ville lade dig være talerør. Måske er talerør endnu for tidligt at sige, men hvem ved, måske fik du kontakt... Efter denne øvelse kan du måske godt føle dig lidt flad, men det skyldes sikkert mest, at du har været spændt og måske lidt nervøs for at gøre det så godt som muligt. Men havde du lavet mavebøjninger lige så lang tid, som du har brugt på at stille ind i denne øvelse, så havde du sikkert også følt dig flad... Med mindre du selvfølgelig er megagod form. Dette er et reelt stykke arbejde, det er ikke for sjov, men sjovt. 9