Den Ny Verdens KOGEBOG November 2006 Tak fordi du vil skrive til DNV! Vi håber at kunne yde dig den støtte du har brug for. Selv om den primære relation er mellem forfatter og faglig redaktør, skal du ikke tøve med at henvende dig til P&I-afdelingen (Jesper Linell, jli@diis.dk, 3269 8642) hvis der er noget du er i tvivl om. God fornøjelse med skrivningen! Den Ny Verden er dansksproget (norske og svenske artikler bringes dog på originalsprog), og vi har kun i meget begrænset omfang og kun efter udtrykkelig aftale med redaktør og P&I- afdeling kapacitet til at oversætte artikler til dansk. Den Ny Verden er et forskningsbaseret tidsskrift der præsenterer forskellige sider af den aktuelle forskning inden for feltet internationale studier. Den Ny Verden er ikke et akademisk fagtidsskrift der primært henvender sig til forskere. Læserkredsen er bredere: den danske (og nordiske) offentlighed med dybtgående interesse for internationale studier og forhold - med studerende ved universiteter og højere læreanstalter centralt placeret i målgruppen. At nogle temanumre og enkelte artikler naturligt retter sig mod et snævrere udsnit af denne brede gruppe, er ikke en undskyldning for at skrive snørklet og indforstået. Den Ny Verden udkommer hvert år med fire temanumre. Almindeligvis er tidsskriftet opbygget med en indledningsartikel, der præsenterer temaet/problemstillingen og selve artiklerne. I det følgende finder du retningslinjer for artiklernes opstilling og omfang og en kort gennemgang af de enkelte temanumres tilblivelsesproces. Køreplan for Den Ny Verden Når et tema besluttes, udpeges også en eller flere faglige redaktører. Til nogle numre sammensættes desuden en temagruppe. På dette tidspunkt er der fastsat en deadline for det færdigredigerede manuskripts aflevering til trykkeriet, se nedenstående standardkøreplan. Her ud fra aftales deadline med de enkelte forfattere. I reglen indledes processen med, at forfatterne skriver oplæg/synopser til artiklerne. Disse diskuteres, og dette danner baggrund for den egentlige artikelskrivning. Herefter gennemgås artiklerne enten i temagruppen eller direkte mellem forfatteren og redaktionen. De(n) faglige redaktør(er) kommer med forslag til endelig redigering af artiklerne så de ligger i indholdsmæssigt helt færdig stand en måned efter forfatternes deadline.
Publikationsafdelingen modtager herefter de færdige artikler fra redaktøren og står for korrekturlæsning, layout og kontakten med trykkeriet. Hele korrektur, layout- og trykkeprocessen tager 8 uger! Standardkøreplan Bemærk at dette er køreplanen for arbejdet efter at de endelige artikler er afleveret til Publikationsafdelingen. Den enkelte faglige redaktion og forfatterteam aftaler selv tidsplan og arbejdsform. Men afvigelser fra nedenstående køreplan skal være klart aftalt mellem den faglige redaktør/redaktører og Publikationsafdelingen. Årgangens 1. nummer 2. nummer 3. nummer 4. nummer Udkommer 15. februar 15. maj 15. september 1. december Helt færdige artikler afleveres til P&I 10. december 21. marts 21. juli 6. oktober OBS: Påske! Ændringer kan være nødvendige OBS: Ferietid! Justeringer kan være nødvendige Sendes til layout 11. januar 11. april 11.august 27. oktober Sendes til 25. januar 24. april 25. august 10. november trykkeri Udkommer 15. februar 15. maj 15. september 1. december Som det fremgår af det ovenstående, er der tale om en længerevarende proces der er helt afhængig af at de aftalte deadlines overholdes. Det er vigtigt for redaktøren at vide hvor og hvornår man kan få fat på forfatteren så giv besked om rejseplaner osv. i god tid. Artikelskrivningen Artikelomfang Der er 116 sider til rådighed til hvert nummer af DNV. Dette sidetal kan ikke overskrides uden eksplicit aftale mellem den faglige redaktør og P&I-afdelingen! Der skal afsættes 6 sider til "front matter", dvs. 110 sider til selve indholdet. 1 side = 2260 anslag inkl. mellemrum. I alt 250.000 anslag. Får du stillet 10 sider til rådighed af redaktøren, har du altså 22.600 anslag inklusive mellemrum at gøre godt med. Dette er beregnet ud fra ren tekst. Hvis der - hvilket er unormalt i DNV - kommer artikler med mange tabeller, figurer eller anden form for "ikke-tekst," holder dette regnestykke ikke. Der er endnu en usikkerhedsfaktor: mange korte artikler har normalt større spild end få lange (hvis mange små artikler slutter halvt nede på en ulige side, giver det stort spild). 2
Hvad den enkelte forfatter har til rådighed til sin artikel, afhænger i sagens natur blandt andet af antallet af artikler, men andre forhold kan også spille ind. Under alle omstændigheder skal hver forfatter have en klar aftale med den faglige redaktør om antal anslag til rådighed for artiklen. Manuskriptet Manuskriptet skal afleveres på diskette eller sendes pr. e-mail, skrevet i et gængs tekstbehandlingsformat som fx Word, samt i en papirkopi. Brug ikke tid på avanceret opsætning vi laver den alligevel om! Men et godt, omhyggeligt og konsekvent manuskript mindsker fejl og misforståelser! Opsætning Der arbejdes som nævnt med en enkel opsætning: Titel bør være kort og præcis Manchet manchetten er en kort introduktion (600 anslag inkl. mellemrum) til artiklens indhold og pointer (se eksempler på http://www.diis.dk/sw2976.asp), eller få et eksemplar af DNV i Publikationsafdelingen Navn, titel/stilling og andre relevante oplysninger om dig selv vedlægges og præsenteres efter den enkelte artikel Overskrift og underoverskrift er de to overskriftstyper som bruges i selve teksten. En overskrift angives med fed og 2 linjeskift før og 2 linjeskift efter. En underoverskrift angives med fed og 2 linjeskift før og 1 linjeskift efter Nyt afsnit angives med 2 linjeskift Fremhævning der bruges kun kursiv til at angive fremhævelser inde i teksten Citater eventuelle længere citater i teksten skal markeres med 2 linjeskift ved citatets start og slutning og skal i sin helhed være indrykket fra venstre margen. Alle citater skal oversættes. Ved citater skal der altid påføres reference og side (Raikes 1988, 20) Anførelsestegn anførelsestegn anvendes: 1) ved kortere replikker/citater, 2) ved forbehold overfor brugen af ord eller formuleringer denne sidste måde bør begrænses eller undgås. Forbehold svækker troværdigheden. Tilstræb præcise formuleringer Stavning og tegnsætning Dansk Sprognævns nyeste retskrivningsordbog er udgangspunktet for stavning og tegnsætning. Brug danske ord og udtryk, og brug kun udenlandske ord og udtryk hvis det er decideret meningsforstyrrende at oversætte dem eller hvis et dansk begreb eller udtryk ikke findes. Vi har en seriøs forpligtelse til at bevare og udvikle dansk sprog og terminologi på vores felt! Tabeller brug ikke en masse tid på opsætningen den skal laves om alligevel. Aflevér evt. tabellerne i håndskrevet form. De skal være forsynet med tydelig angivelse af kilde og eventuelt beregningsgrundlag. Begræns brugen af tabeller, og få i stedet budskabet frem i teksten! Figurer hvis du ikke kan aflevere rentegnede, trykklare figurer og andet illustrationsmateriale, skal Publikationsafdelingen hurtigst muligt modtage et figuroplæg og sørger så for rentegning. Figuroplægget skal være forsynet med tydelige tal og procentangivelser og lignende. Husk også her tydelig kildeangivelse og evt. beregningsgrundlag. 3
Noter og referencer Brugen af noter bør undgås. Vigtige sidebemærkninger eller forklaringer bør naturligvis indarbejdes på det sted i teksten hvor de hører hjemme: det er dér de har størst værdi. Hvis en note er absolut nødvendig, fordi oplysningerne vil virke forstyrrende i teksten, oprettes en slutnote. Eksempler på markering af noter og referencer: 1... blablabla, men med hensyn til noter er det, hvis man følger Kogebogen, betydelig lettere at skrive artikler til Den Ny Verden. 2 Dog er det af uvurderlig betydning for det endelige resultat at redaktøren 3 løbende holdes orienteret.... men, som det så rigtigt er blevet påvist af Raikes (1988), er der intet, der tyder på...... som det påvises i den nyeste litteratur på området (Raikes 1988), er der intet der tyder på at Verdensbankens seneste beregninger er korrekte (World Bank 1988, 136-139). Referencer Bemærk at kun indledningsbogstaver og egennavne skrives med stort. På engelsk gælder dette også i referencelister - i modsætning til de tilfælde, hvor en titel nævnes i teksten. Da skrives alle betydende ord med stort: (..) som Ole Therkildsen så rigtigt anfører i sin nyligt udkomne bog Watering White Elephants? Lessons from Donor Funded Planning and Implementation of Rural Water Supplies in Tanzania (Therkildsen 1988). Litteraturlisten Denne kan indeholde såvel referencer som titler på supplerende litteratur. Referencer markeres i teksten med alfabetiseringsord og årstal i parentes (Raikes 1988), author/date-systemet, og det pågældende værk skal så naturligvis kunne identificeres entydigt i litteraturlisten efter artiklen. Det følgende er eksempler på hvorledes noter og referencer indgår i og markeres i et manuskript. Denne vejledning er baseret på kapitel 16 i The Chicago Manual of Style (University of Chicago Press 1982 eller nyere) som har 50 sider om hvordan man skriver referencer! Så hvis du er i tvivl, vil du nok kunne finde hjælp dér. Monografi: 1 Eksemplerne er tussegamle, men lige gode for det. Og der bør aldrig, som her, være noter til en overskrift. 2 Den Ny Verden er Dansk Institut for Internationale Studiers tidsskrift (og dette skulle have været en slutnote). 3 Redaktør for dette nummer er NN, DIIS (og denne note burde naturligvis være indarbejdet i teksten). 4
Riskin, Carl. 1987. China's political economy: The quest for development since 1949. Oxford: Oxford University Press. Monografi med supplerende oplysninger om udgiver: Raikes, Philip. 1988. Modernising hunger: Famine, food surplus & farm policy in the EEC & Africa. London: Catholic Institute for International Relations in collaboration with James Currey, London, and Heinemann, Portsmouth. Antologi: Mandaza, Ibbo, ed. 1986. Zimbabwe: The political economy of transition 1980-86. Dakar: CODESRIA. Monografi/antologi med flere forfattere: Boesen, Jannik, Kjell K. Havnevik, Juhani Koponen & Rie Odgaard [Bemærk! Hvis værket nævnes i løbende tekst, skrives kun Boesen et al., fordi der er over 3 forfattere], eds. 1986. Tanzania. Crisis and struggle for survival. Uppsala: Scandinavian Institute of African Studies. Monografi, der indgår i serie: Therkildsen, Ole. 1988. Watering white elephants? Lessons from donor funded planning and implementation of rural water supplies in Tanzania. Centre for Development Research Publications no. 7. Uppsala: Scandinavian Institute of African Studies. Bülow, Dorthe von & Anne Sørensen. 1988. Gender dynamics in contract farming: Women's role in smallholder tea production in Kericho District, Kenya. CDR Project Papers 88.1. Copenhagen: Centre for Development Research. Tidsskriftartikel: Blomström, Magnus. 1988. Labour productivity differences between foreign and domestic firms in Mexico. World Development vol. 16, no. 11: 1295-1298. Tidsskriftartikel med 2 forfattere: Vivekananda, Franklin & Rashmi Shrivastara. 1988. Prospects and crisis in Punjab. Scandinavian Journal of Development Alternatives vol. 7, no. 2&3: 157-178. Artikel i antologi: Hedlund, Hans. 1988. A cooperative revisited in Kenya. I Cooperatives revisited, ed. Hans Hedlund. Uppsala: Scandinavian Institute of African Studies. Artikel i antologi som er nævnt i listen: Moyo, Sam. 1986. The land question. I Zimbabwe. Se Mandaza 1986. Speciale, upubliceret magisterkonferens, mm:. Pedersen, Jørgen Dige. 1988. Syd-syd relationer. En analyse af Indiens og Brasiliens relationer til Den tredje Verden siden 1970 - med særligt henblik på at belyse staternes rolle i internationaliseringsprocessen. Licentiatafhandling, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Århus. Seminarpapir: 5
Silberschmidt, Margrethe. 1988. Changing male roles and gender relations: Implications for women's position within the household in Kisii District, Kenya. Paper presented at symposium, Change and Continuity in Africa. Thirty-first annual meeting of the African Studies Association, 28-31 October. Institution som forfatter: World Bank. 1988. World development report 1988. Oxford: Oxford University Press. World Bank. 1986. Financing adjustment with growth in Sub- Saharan Africa, 1986-90. Washington D.C.: The World Bank. University of Chicago Press. 1982. The Chicago manual of style. Thirteenth edition, revised and expanded. For authors, editors, and copywriters. Chicago and London: University of Chicago Press. Elektronisk publikation: Anfør hele url en + dato for besøg på det pågældende websted. 6