TBB2013.350. (Hovedresumé) Ø.L.D. 14. marts 2013 i anke 19. afd. B-3807-12. Side 1910 1915 U.2013.1910Ø



Relaterede dokumenter
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. september 2013

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E

K E N D E L S E. [Z] flyttede i 2014 ind hos sin mormor, [XX], der var flyttet på plejehjem og senere døde.

[Indklagede] har nedlagt påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013, subsidiært formildelse.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

afsagt den 5. oktober 2018

B HMD UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

D O M. Retten i Randers har den 18. maj 2016 afsagt dom i 1. instans (BS 6-978/2015).

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

D O M. Afsagt den 24. juni 2015 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Kåre Mønsted og Anders Raagaard (kst.)).

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 27. november 2017

D O M. Afsagt den 11. september 2017 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Mikael Sjöberg og Annette Dam Ryt-Hansen).

K E N D E L S E. [Klager] var den 23. april 2012 blevet bortvist fra [virksomhed] som følge af væsentlig misligholdelse.

D O M. afsagt den 27. september 2013 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Estrup og Michael Ellehauge) i ankesag

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U Ø

Retten har ved kendelse af 9. juli 2015 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl.

Høring. ændrede regler om ajourføringsgebyrer. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter P-almbolig mbbl.dk

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

DOM. afsagt den 2. oktober 2013 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Kirsten Thorup og Tine Sommer (kst)) i ankesag

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

D O M. afsagt den 15. maj 2018 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Poul Hansen og Elisabeth Mejnertz) i ankesag

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015

København, den 27. juni 2011 J. nr K E N D E L S E

1 K S S f 2 3 fl 6 FEB.2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. februar 2019

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Emil Rasmussen, Næstved.

D O M. Afsagt den 25. marts 2014 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Finn Morten Andersen).

DOM. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (advokat Whitney Maria Bjerrum, København) mod A (advokat Erik Gram, Haderslev)

D O M. afsagt den 20. februar 2018 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Poul Hansen og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag

afsagt den 5. juni 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. marts 2015

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

D O M. Afsagt den 24. juni 2015 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Kåre Mønsted og Anders Raagaard (kst.)).

København, den 11. september 2012 J.nr /JSC/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E

D O M. afsagt den 7. september 2015 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Twilhøj og Rikke Foersom) i ankesag

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.

V E S T R E L A N D S R E T D O M

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 3. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 29. maj 2018

D O M. afsagt den 21. april 2017 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Hanne Kildal og Chris Olesen) i ankesag

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagerne vedrører en sag anlagt af advokat [C] og et af hende ejet anpartsselskab mod [ejerforening].

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 21. januar 2019

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011.

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE

Hvad må du bruge din arbejdsmobiltelefon til?!

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2018

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017

D O M. afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Jens Hartig Danielsen, Esben Hvam og Anne Knie Andresen (kst.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. august 2017

Af afgørelsen af 31. januar 2011 fra Patientforsikringen, der blev sendt direkte til A fremgår:

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

6. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X på vegne klager klaget over indklagede.

C har nedlagt påstand om frifindelse, således at lejen for lejemålet Z-vej 29,3.th.,, fastsættes til ,47 kr. årligt.

K E N D E L S E. Jeg er lige kommet hjem og fandt et brev fra min tidligere advokat.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget over advokat A.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?

D O M. Afsagt den 6. juni 2017 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Gunst Andersen og Niels Fenger).

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [ ].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

Østre Landsrets dom afsagt den 12. december 2016 af 14. afdeling i ankesag nr. S

VESTRE LANDSRETS DOM. afsagt den 20. september 2017 af Vestre Landsrets 14. afdeling

Københavns Byret. Udskrift af retsbogen

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 20. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. november 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

K E N D E L S E. Ankesagen blev efter det oplyste hovedforhandlet den 7. maj 2014.

D O M. Retten i Sønderborg har den 3. september 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K /2015).

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juli 2016

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET MOD

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. marts 2018

KENDELSE i faglig voldgiftssag FV Akademikerne for Dansk Magisterforening og Forbundet Arkitekter og Designere (advokat Peter Breum) mod

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 26. juni 2018

Anklagemyndigheden har påstået sagen fremmet og nedlagt påstand om bødestraf.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

Afsagt den 7. juli 2017 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Michael Kistrup og Camilla Felbo (kst.)).

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 13. september 2018

Transkript:

Side 1910 1915 U.2013.1910Ø Andelsboligforening var berettiget til at slette medlem af sin venteliste for boligsøgende, hvorved medlemmet mistede sin anciennitet til et lejemål hos boligforeningen. TBB2013.350 (Hovedresumé) M blev i oktober 1984 som et-årig indmeldt i andelsboligforeningen A, hvor hun var hvilende medlem indtil september 2001, hvor hun blev aktiv boligsøgende. M modtog herefter flere tilbud på boliger. Den 8. august 2005 udsendte A et tilbud til M med svarfrist den 15. august 2005. Den 10. august 2005 fik A brevet retur fra postvæsenet med oplysning om, at M var ubekendt på adressen, hvilket A samme dag noterede i sit administrative system. Ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1303 af 15. december 2009 om udlejning af almene boliger m.v., der trådte i kraft den 1. januar 2010, ændredes reglerne for fortsat at være opnoteret på ventelisten i en boligforening. A sendte i 2010 ubestridt ikke brev til M om de ændrede regler og slettede M af ventelisten. M anlagde herefter retssag mod A, og byretten gav M medhold i, at hun skulle optages på ventelisten på den plads, som hun havde, da hun blev slettet. Landsretten lagde til grund bl.a., at registreringen i A den 10. august 2005 var i overensstemmelse med, at brevet af 8. august 2005 til M's adresse blev returneret af postvæsenet som ubekendt på adressen, hvilket også stemte med, at M på daværende tidspunkt var fraflyttet denne adresse. Det lagdes endvidere til grund, at 41, stk. 1, i udlejningsbekendtgørelsen indebar, at medlemmer, der ikke inden den 1. juni 2010 (eller et senere fastsat tidspunkt ved fristforlængelse) havde anmodet om at blive opnoteret på ventelisten, blev slettet af ventelisten. Landsretten bemærkede bl.a., at der ikke i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen sås anført bemærkninger om, hvorledes en boligorganisation skulle forholde sig over for et medlem, hvis adresse var ubekendt. Landsretten fandt, at det måtte have formodningen imod sig, at sletning fra ventelisten i en boligorganisation som A var betinget af, at A havde udsendt brev også til medlemmer, om hvem der ikke forelå anden oplysning end navn og»ubekendt på adressen«. Da landsretten fandt det godtgjort, at registreringen hos A ikke skyldtes en fejlregistrering, og da der heller ikke i øvrigt fandtes at foreligge konkrete grunde, som førte til, at M i en situation som den foreliggende kunne gøre krav på fortsat at være opført som medlem i A med den anciennitet, som hun tidligere havde, tog landsretten A's påstand om frifindelse til følge. Ø.L.D. 14. marts 2013 i anke 19. afd. B-3807-12

(Linde Jensen, Michael Kistrup, Lene Jensen). >> 1911 >> AAB - Arbejdernes Andels Boligforening (adv. Knud-Erik Kofoed, Kbh.) mod Cecilie Otzen (adv. Thomas Højlund, Kbh., besk.). Københavns Byrets dom 16. oktober 2012, BS 20S-1453/12. Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag, der er anlagt den 22. marts 2012, vedrører spørgsmålet, om sagsøgte har været berettiget til at slette sagsøger af sin venteliste for boligsøgende, hvorved sagsøger mistede sin ancienitet til et lejemål hos sagsøgte. Sagen er behandlet som en småsag, jf. retsplejelovens kapitel 39. Parterne har nedlagt påstand i overensstemmelse med rettens fortegnelse, hvoraf fremgår:»... Påstande: Sagsøgers påstand. Sagsøgte tilpligtes at indsætte sagsøger på sagsøgtes venteliste for boligsøgende, på den plads sagsøger besad, da sagsøger blev slettet af ventelisten af sagsøgte. Sagsøgtes påstand. Frifindelse....«Oplysningerne i sagen. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. Den 5. oktober 1984 modtog sagsøger på sin 1-års fødselsdag en indmeldelse af 2. oktober 1984 i Arbejdernes Andelsboligselskab. Hun fik medlems nr. 111040. Sagsøger var hvilende medlem indtil september 2001, hvor hun telefonisk udtrykte ønske om, at hun nu var aktiv boligsøgende. I den anledning modtog hun en skrivelse af 10. september 2001:»... Udlejningsregler for boligsøgende medlemmer. De har udtrykt ønske om at blive aktiv boligsøgende. I den anledning skal vi hermed gøre Dem bekendt med, at medlemmer af boligforeningen, som ønsker at søge ledigblivende boliger, skal indbetale et opnoteringsgebyr for at være boligsøgende. Opnotering kan ske tidligst 3 måneder før det fyldte 18. år.

Gebyret er fastsat til kr. 100,00. Opnoteringen gælder for 1 år. Har man ikke inden for det år der er forløbet, opnået bolig, vil man fortsat være opnoteret som aktiv boligsøgende mod indbetaling af et ajourføringsgebyr. Efter indbetaling af ajourføringsgebyret på vedlagte girokort, bedes De kontakte udlejningsafdelingen og oplyse hvilke afdelinger De ønsker at blive opnoteret til....«den 2. september 2010 meddelte sagsøgte sagsøger:»... Du har henvendt dig med spørgsmål om anciennitet i forbindelse med overgangen til de nye ventelisteregler. Desværre har alle medlemmer der ikke har henvendt sig senest d. 30. juni 2010, mistet deres anciennitet. Dette er et resultat af den nye udlejningsbekendtgørelse, som blev vedtaget d. 15. december 2009 af Indenrigs- og Socialministeriet. I denne blev det besluttet at alle almene boligselskaber skulle skrive ud til samtlige medlemmer og bede dem tage stilling til hvorvidt de ønskede at bevare anciennitet efter de nye reglers indførsel. Rent praktisk betyder de nye regler at alle medlemmer uanset om de er boligsøgende eller ej, skal betale et årligt gebyr på 100 kr.... Som nævnt skrev vi ud til alle medlemmer på de senest noterede adresser vi havde. Som privat organisation har vi desværre ikke lov til at kontrollere adresserne i folkeregisteret. Hvis du derfor ikke har fået brevet, er det desværre udelukkende dit eget ansvar og det er ikke en gyldig grund til at få dispensation. I et forsøg på at nå nogle af de medlemmer der ikke havde givet os deres nuværende adresse indrykkede vi annoncer i flere landsdækkende aviser ligesom vi sammen med Boligselskabernes Landsforening BL, havde et spot i DR1's OBS om de nye regler i foråret. Derudover søgte vi om dispensation til at udvide fristen til 30. juni, i stedet for 31. maj som det oprindeligt var, i et forsøg på at give flest muligt medlemmer chancen for at svare. Alle der har kontaktet os i perioden, uanset kontaktform, har bevaret deres anciennitet. Hvis du mener, at du har kontaktet os, men ikke har bevaret din anciennitet skal vi bede dig kontakte os med dokumentation for denne kontakt. Hvis du har benyttet formularen på vores hjemmeside (altså ikke Boligbasen), bedes du oplyse det præcise tidspunkt du har modtaget e-mailkvitteringen herfor, så vi kan tjekke dette i vores system. Hvis du ikke har kontaktet os eller hvis du ikke har nogen dokumentation herfor, kan vi desværre ikke hjælpe dig. Vi har af lovmæssige grunde ingen muligheder for at give dispensation, uanset eventuelle særlige forhold der måtte være gældende. Du kan selvfølgelig stadig benytte dit gamle medlemsnummer til at blive skrevet op på listen på ny, i så fald kan vi, hvis du ønsker det, fremsende et girokort på de 120 kr. det koster at blive skrevet på listen igen og stå på den det første år. Alternativt henviser vi til dit lokale Beboerklagenævn som er en kommunal instans der udover sager om almene boliger også behandler klagesager omkring ventelisterne til samme. Hvis du får medhold fra Beboerklagenævnets side i din klage, vil vi selvfølgelig sætte den oprindelige anciennitet på dit nummer igen.

...«>> 1912 >> Sagsøgeren har fri proces under sagen. Forklaringer. Der er under sagen afgivet forklaring af Cecilie Heisterberg Otzen og udlejningschef Henrik Schultz. Cecilie Otzen har forklaret, at hun fik andelsbeviset til sin 1-års fødselsdag. Da hun blev 18 år, meldte hun sig aktiv boligsøgende. Hun modtog brevet på Jægersborg Alle 33. Hun huskede ikke, om hun havde meldt adresseændringer til sagsøgte. I august 2010 ringede hun til sagsøgte og fik at vide, at hun var slettet. Hun havde i den mellemliggende periode studeret i Aarhus og i den forbindelse boet forskellige steder. Hun havde altid meldt flytning til folkeregisteret og flytning til postvæsenet. Fra den 5. marts til den 29. juli 2010 var hun på studierejse i Kina. Den 2. august 2010 ringede hun til sagsøgte. Den 21. april 2005 havde hun betalt et opdateringsgebyr til sagsøgte. Da sagsøgte noterede hende som ubekendt, boede hun på Kongshvilevej. Henrik Schultz har forklaret, at han er udlejningschef hos sagsøgte. Han er jurist af uddannelse. Der kom nye regler i 2010. Sagsøgte havde eksisteret siden 1912. Foreningen havde 140.000 medlemmer i 2010. Den skrev til alle medlemmer undtagen dem, der stod med noteringen»ubekendt på adressen«. Denne notering blev foretaget, når sagsøgte havde fået breve tilbage. Sagsøgte foretog ingen søgninger på de»ubekendte«medlemmer, som der var 10.000 af. Af de 140.000 breve fik sagsøgte 50.000 retur. Foreningen havde ikke adgang til cpr-registeret. De havde heller ikke medlemmernes cpr-nr. Sagsøgte have annonceret i landsdækkende aviser og på TV, som angivet i bekendtgørelsen. Han bekræftede, at sagsøgeren havde betalt opdateringsgebyr i 2005. I september 2005 havde sagsøgte fået et tilbudsbrev til sagsøgeren retur. Det opdateringsgebyr, hun betalte i 2005, dækkede alene 1 år. Han ved ikke, hvordan betalingen foregik. Den 10. august 2005 blev sagsøgeren noteret ubekendt. Han kendte ikke til grundlaget derfor. I dag har de 50.000 medlemmer. Ministeriet havde oplyst, at der ikke var mulighed for at give dispensation i et tilfælde som sagsøgerens. Parternes synspunkter. Parternes anbringender er i fortegnelsen gengivet således:»... Parternes synspunkter: Sagsøger har til støtte for sin påstand gjort gældende at sagsøgte har været uberettiget til at fratage sagsøger sin anciennitet, at sagsøgte ikke har overholdt reglerne i udlejningsbekendtgørelsen, at udlejningsbekendtgørelsen bl.a. pålægger andelsboligforeningen at sende brev til de boligsøgende om regelændringen, at sagsøgte har erkendt ikke at have sendt et sådant brev,

at retsfølgen heraf er fastsat i udlejningsbekendtgørelsen, og denne indebærer, at fristen for anmeldelse udsættes tilsvarende, at sagsøger har opfyldt denne frist for meddelelse af interesse om at bevare pladsen som boligsøgende på sagsøgtes liste, at udlejningsbekendtgørelsen ikke nævner undtagelser for pligten til at udsende brev, ej heller den af sagsøgte beskrevne situation om, at den boligsøgende (sagsøger) på sagsøgtes egne optegnelser var anført som ubekendt på adressen, at det ikke af sagsøgte er dokumenteret, at sagsøger rent faktisk i det offentlige system var»ubekendt på adressen«, at det henset til konsekvenserne for den boligsøgende med rimelighed må kunne forlanges en minimal indsats fra boligselskabet, f.eks. et Krak opslag, at der ikke er tale om nogen udvidet pligt for sagsøgte, men blot om en proportional eftersøgningsindsats, at sagsøger stedse til postvæsenet/det offentlige register nøje har meddelt adresseforandring, således at fremsendt post kunne eftersendes, og at Socialministeriets udtalelse i sagen er uden betydning, idet dette er et partsindlæg. Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende at sagsøger har mistet sin anciennitet på ventelisten, da sagsøger ikke inden den i udlejningsbekendtgørelsens 41, stk. 1, fastsatte frist har meddelt sagsøgte, at sagsøger ønskede at blive opnoteret på ventelisten, at sagsøgte medgiver, at kravet om udsendelse af brev til sagsøger, jf. udlejningsbekendtgørelsens 41, stk. 1, 4. pkt., ikke er opfyldt, at den manglende efterlevelse heraf beror på sagsøgers egne forhold, at retten må lægge til grund, at sagsøger ikke selv har meddelt adresseændring til sagsøgte, at det ikke ville give mening for sagsøgte at sende brevet vedrørende opnormering til adressen, hvorfra sagsøgte på forhånd vidste, at brevet ville komme retur, at sagsøger i perioden fra 16. januar 2004 til 25. oktober 2010 har haft registreret adresse ikke færre end 10 steder, jf. sagens bilag 3, at skulle sagsøgte have forsøgt ved almindelige adressesøgninger mv. at finde frem til personer, som var noteret som ubekendt på adressen, ville det kræve et meget omfattende ressourceforbrug, som med sikkerhed ikke ville stå mål med resultatet, at det i sagen fremlagte bilag C viser resultatet af en adressesøgning på sagsøgers navn, og

at Socialministeriets udtalelse om forståelsen af udlejningsbekendtgørelsen må tillægges større vægt, end hvis der havde været tale om en udtalelse vedrørende >> 1913 >> f.eks. almenboligloven. der jo ikke er udstedt af Socialministeriet, men derimod er vedtaget af Folketinget....«Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse: Det fremgår af udlejningsbekendtgørelsens 41, stk. 1, 4. pkt., at der skal sendes et brev til de, der er anført på listerne, om deres rettigheder. Det lægges til grund som ubestridt, at sagsøgte ikke sendte et brev til sagsøger, i forbindelse med at hun blev slettet af ventelisten, hvilket er i strid med bekendtgørelsen. Den omstændighed, at sagsøgte efter sin egen anførsel havde sagsøger stående som»ubekendt på adressen«, finder retten ikke kan føre til et andet resultat, blandt andet fordi det ikke er dokumenteret, hvorfor sagsøgte havde foretaget denne anmærkning. Sagsøgers påstand tages herefter til følge. Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at statskassen er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokat. Retten har ved fastsættelsen taget udgangspunkt i, at hovedforhandlingen tog en halv dag, og de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige. Thi kendes for ret: Sagsøgte, AAB-Arbejdernes Andels Boligforening, tilpligtes at indsætte sagsøger, Cecilie Heisterberg Otzen, på sagsøgtes venteliste for boligsøgende, på den plads sagsøger besad, da sagsøger blev slettet af ventelisten af sagsøgte. Sagsøgte skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til statskassen med 10.000 kr. Østre Landsrets dom. Københavns Byrets dom af 16. oktober 2012 (- - -) er anket af AAB - Arbejdernes Andels Boligforening med påstand om frifindelse. Indstævnte, Cecilie Otzen, har påstået stadfæstelse. Der har mellem parterne været enighed om, at tvisten har kunnet indbringes for boligretten uden forudgående prøvelse i beboerklagenævnet. Supplerende oplysninger I e-mail af 14. januar 2011 har Københavns Kommune spurgt Socialministeriet, om Arbejdernes Andels Boligforening som følge af den nye regel i udlejningsbekendtgørelsens 41 skulle have sendt breve ud til alle medlemmer på den sidst kendte adresse, selv om medlemmet hos boligforeningen var registreret som»ubekendt på adressen«.

Socialministeriet har den 1. februar 2011 svaret, at hvis en boligorganisation af en eller anden grund var vidende om, at breve sendt til den sidst kendte adresse ikke ville nå frem til bestemte modtagere, men derimod ville blive returneret af postvæsenet, måtte boligorganisationen efter ministeriets opfattelse have været berettiget til at ikke at sende breve til disse modtagere. I brev af 19. januar 2012 har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i besvarelse af en henvendelse fra et advokatfirma oplyst følgende om overgangsregler og opkrævning af ajourføringsgebyr i boligorganisationer:»... Det er det enkelte medlems ansvar at holde boligorganisationen orienteret om en eventuel adresseændring. Boligorganisationen er efter ministeriets opfattelse ikke forpligtet til at foretage særlige undersøgelser eller lignende, hvis det viser sig, at den adresse, som den boligsøgende senest har oplyst til boligorganisationen, ikke længere er korrekt. Kender boligorganisationen den pågældendes nye adresse, uden at have modtaget egentlig meddelelse herom, skal boligorganisationen naturligvis sende opkrævningen alligevel....«. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Henrik Schultz og Cecilie Otzen. Der er endvidere afgivet forklaring af Malene Otzen. Henrik Schultz har supplerende forklaret, at man af den fremlagte udskrift fra boligforeningens administrative system kan se, at der er modtaget fire oplysninger om adresseændringer på Cecilie, ligesom man kan se, at boligforeningen den 10. august 2005 har noteret»ubekendt på adressen«. På dette tidspunkt kom et tilbud til Cecilie retur med anførslen»ubekendt på adressen«. Der foreligger en instruks, hvorefter det skal noteres i systemet, når posten kommer retur med denne oplysning. Det pågældende tilbud til Cecilie som aktiv boligsøgende blev udsendt den 8. august 2005. Boligforeningen har noteret en svardato den 10. august 2005, fordi brevet kom retur som ubekendt på adressen. I boligforeningen noterer man kun»ubekendt på adressen«, hvis man får et brev retur fra postvæsenet med en sådan oplysning. Svarfristen for det pågældende boligtilbud var, som udskriften viser, den 15. august 2005. N år der i udskriften optræder to forskellige datoer - den 8. august og den 11. august 2005 - som udsendelsesdatoer for det pågældende boligtilbud, har det sammenhæng med, at boligforeningen havde en vis praksis for et par dages fortrydelsesfrist for den fraflyttende lejer. Udskriften fra systemet viser en del af de tilbud, som Cecilie har modtaget, og at Cecilie har modtaget i alt 45 tilbud. I foråret 2005 og frem til august 2005 blev der sendt flere tilbud til Cecilie. Disse kom ikke retur. Cecilie reagerede ikke på, at hun herefter ikke fik flere tilbud. Den anførte >> 1914 >> oprettelsesdato den 1. august 2005 er formentlig den dato, hvor boligforeningen har modtaget en opsigelse på en bolig. Svardatoen noteres som fristens sidste dag, når der ikke svares på et tilbud. Boligforeningen fik som følge af de ændrede regler en stor opgave med at sende breve ud. Boligforeningen gav meddelelse til Post Danmark om navne og eventuelle adresser på de registrerede medlemmer, hvorefter Post Danmark gav oplysning om match på navne og adresser.

Cecilie var kun anført med navn. Post Danmark kunne ikke svare vedrørende de personer, som stod anført som»ubekendt på adressen«. Der var ikke i boligforeningen ressourcer eller mulighed for at finde adresser på de pågældende personer. Boligforeningen valgte at sende breve ud til alle, herunder dem, hvis adresse ikke kunne bekræftes af Post Danmark, men de sendte ikke breve ud til dem, som de havde registreret som»ubekendt på adressen«. På daværende tidspunkt havde boligforeningen ikke adgang til medlemmernes cpr-numre. Han mener, at boligforeningen i samarbejde med den ansvarlige myndighed udsatte fristen i udlejningsbekendtgørelsens 41 med en måned. Cecilie Otzen har supplerende forklaret, at hun fra 1997 til den 14. november 2004 boede på Jægerborg Allé. Derefter boede hun på Kongshvilevej i Lyngby. Hun meldte adresseændringer til både postvæsenet og folkeregisteret. Hun tror ikke, at hun meldte adresseændring til boligforeningen. Når man ønskede at være aktiv boligsøgende, ringede man til boligforeningen, hvorefter man betalte et gebyr. Hun betalte et gebyr i april 2005, mens hun boede med sin mor på Kongshvilevej. Der kom nogle tilbud til hende, mens hun boede der, men de var ikke interessante. Hun husker ikke, om tilbuddene var adresseret til Kongshvilevej. Man skulle ikke gøre noget, hvis man ikke ønskede at tage imod tilbuddet, og hun svarede derfor ikke. Hun flyttede til Aarhus i 2008. Den 9. september 2011 fraflyttede hun Aarhus, men hun modtog fortsat post, som var adresseret til hendes tidligere adresse i Aarhus. Hun har vist kun været aktiv boligsøgende i september 2001 og 1 år frem og igen fra april 2005 og 1 år frem, men det kan meget vel være, at hun også har været aktiv boligsøgende før april 2005. Det er rigtigt, at hun fik flere tilbud i foråret 2005. Hun undrede sig ikke over, at hun efter juli 2005 ikke længere modtog tilbud. Hun tænkte ikke nærmere over det, fordi hun havde andre planer end at finde en lejlighed. Malene Otzen har forklaret, at det er rigtig, at hun og hendes datter Cecilie boede på Jægerborg Allé og Kongshvilevej som forklaret af Cecilie. De flyttede til Kongshvilevej 20, fordi de kunne bytte lejlighed med beboeren på denne adresse. Der gik mange år, før der kom orden i postudbringelsen. Senest i 2011 modtog hun et brev fra den gamle adresse på Jægersborg Allé. Hun og den tidligere beboer har udvekslet en del breve, der var sendt til deres tidligere adresse. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat: Indledningsvis bemærkes, at parterne er enige om, at vedtægterne i AAB - Arbejdernes Andels Boligforening ikke indeholder bestemmelser af betydning for nærværende tvist. Det er ubestridt, at boligforeningen ikke i 2010 sendte brev til Cecilie Otzen om de ændrede regler for fortsat at være opnoteret på ventelisten i boligforeningen. Spørgsmålet er derfor, om boligforeningen, når Cecilie Otzen i foreningen var registreret som»ubekendt på adressen«, var berettiget til at slette Cecilie Otzen fra ventelisten, selvom boligforeningen ikke sendte et brev til Cecilie Otzen om hendes medlemsrettigheder, jf. 41, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1303 af 15. december 2009 om udlejning af almene boliger m.v.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2010, og 41, stk. 1, er sålydende:»personer, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er medlemmer af en almen andelsboligorganisation og som ikke er lejere i organisationen, får anciennitet i relation til den almindelige venteliste fra indmeldelsestidspunktet. Det er dog en betingelse, at det pågældende medlem inden den 1. juni 2010 anmoder om at blive opnoteret på ventelisten. Ved opnoteringen betales ikke et gebyr, men fremover betales ajourføringsgebyr. Boligorganisationen skal inden den 1. marts 2010 orientere de pågældende medlemmer ved annoncering i et lokalt dagblad og ved brev til det enkelte medlem om deres rettigheder efter reglerne i 1.-3. pkt. Overholder boligorganisationen ikke den nævnte frist, udsættes de pågældende lejeres frist efter reglen i 2. pkt. tilsvarende.«cecilie Otzen har forklaret, at hun boede på Jægerborg Allé indtil den 14. november 2004. Derefter boede hun på Kongshvilevej i Lyngby og siden på andre adresser. Hun meldte adresseændringer til både postvæsenet og folkeregisteret. Hun tror ikke, at hun meldte adresseændring til boligforeningen. For landsretten har Henrik Schultz forklaret nærmere om, hvorledes registreringerne i boligforeningens administrative system har fundet sted. Det lægges herefter til grund, at boligforeningen - sådan som udskriften af registreringerne for Cecilie Otzen viser - tilsendte Cecilie Otzen flere tilbud på lejeboliger i tiden fra den 21. marts 2005 til den 27. juli 2005 uden at få brevene retur. Cecilie Otzens adresse var i boligforeningen anført som Jægersborg Allé 33, og den 8. august 2005 udsendte boligforeningen endnu et boligtilbud til Cecilie Otzen med >> 1915 >> svarfrist til den 15. august 2005. Den 10. august 2005 modtog boligforeningen brevet retur fra postvæsenet med oplysning om, at Cecilie Otzen var ubekendt på adressen. Dette blev noteret i boligforeningens administrative system den 10. august 2005. Landsretten finder, at Henrik Schultz' forklaring om forståelsen af registreringen fremstår bestyrket ved registreringsdatoen den 10. august 2005, der var to dage efter udsendelsen og fem dage før udløbet af svarfristen for det pågældende boligtilbud. I modsætning hertil var registreringerne under rubrikken»svardato«for de foregående syv boligtilbud til Cecilie Otzen i perioden fra marts 2005 sammenfaldende med datoen for svarfristen for det pågældende tilbud (fraset en afvigelse på én dag). Dette findes overensstemmende med Cecilie Otzens forklaring om, at hun ikke reagerede på de tilsendte tilbud, og med Post Danmarks generelle oplysning på hjemmesiden om, at post ved adresseændring ikke eftersendes efter seks måneder. Landsretten lægger herefter til grund, at registreringen i boligforeningen den 10. august 2005 var i overensstemmelse med, at brevet af 8. august 2005 til Cecilie Otzen på adressen på Jægersborg Allé blev returneret af postvæsenet som ubekendt på adressen, hvilket også stemte med, at Cecilie Otzen på daværende tidspunkt var fraflyttet denne adresse. Det lægges endvidere til grund, at 41, stk. 1, i udlejningsbekendtgørelsen indebærer, at medlemmer, der ikke inden den 1. juni 2010 (eller et senere fastsat tidspunkt ved fristforlængelse) har anmodet om at blive opnoteret på ventelisten, slettes af ventelisten. Landsretten bemærker, at der ikke i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen ses anført bemærkninger om, hvorledes en boligorganisation skulle forholde sig over for et medlem, hvis adresse var ubekendt. Landsretten finder, at det må have formodningen imod sig, at sletning fra ventelisten i en boligorganisation som AAB - Arbejdernes Andels Boligforening var betinget af, at

boligorganisationen havde udsendt brev også til medlemmer, om hvem der ikke forelå anden oplysning end navn og»ubekendt på adressen«. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at der i flere medier blev indrykket annoncer med oplysning om de indførte regler om ventelister. Landsretten bemærker endvidere, at Socialministeriets udtalelse af 1. februar 2011 indebærer, at AAB - Arbejdernes Andels Boligforening efter ministeriets opfattelse ikke var forpligtet til at udsende brev til Cecilie Otzen i den foreliggende situation. Da landsretten finder det godtgjort, at registreringen hos AAB - Arbejdernes Andels Boligforening ikke skyldtes en fejlregistrering, og da der heller ikke i øvrigt findes at foreligge konkrete grunde, som fører til, at Cecilie Otzen i en situation som den foreliggende kan gøre krav på fortsat at være opført som medlem i AAB - Arbejdernes Andels Boligforening med den anciennitet, som hun tidligere havde, tager landsretten AAB - Arbejdernes Andels Boligforenings påstand om frifindelse til følge. I sagsomkostninger for begge retter skal statskassen, da Cecilie Otzen har fri proces og efter det oplyste uden retshjælpsdækning, betale 20.750 kr. til AAB - Arbejdernes Andels Boligforening. Beløbet udgør 20.000 kr. angående udgift til advokatbistand inklusive moms og 750 kr. i udgift til retsafgift. - - -