Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer RESUMÉ KVARTAL 2 Konjunkturanalysegruppen Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Morten Berg Jensen Carsten Stig Poulsen Baggrund kvartal 1 - kvartal 2 Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Barometret rapporterer svar fra et fast panel på cirka repræsentativt udvalgte nordjyske virksomhedsledelser vedrørende deres forventninger til udviklingen i en række økonomiske variable i det givne kvartal - sammenholdt med den faktiske udvikling i det foregående kvartal. Princippet i barometret følger i vid udstrækning de tilsvarende konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik af hensyn til sammenligning af den nordjyske udvikling med hele landet. Nordjysk Konjunkturbarometer er dog baseret på et væsentligt mere detaljeret datagrundlag - det omfatter flere branchegrupper samt en opdeling på 6 geografiske delområder. Datagrundlaget er er indsamlet af Jysk Analyseinstitut. De gennemførte analyser respekterer virksomhedernes krav om anonymitet. Målingen er gennemført i oktober Der er blevet spurgt om forventninger til udviklingen i kvartal 2 sammenholdt med den faktiske udvikling i kvartal Desuden er der spurgt til den faktiske udvikling i kvartal 2 sammenholdt med den faktiske udvikling i kvartal Det er 17. gang Nordjysk Konjunkturbarometer offentliggøres. Virksomhederne spørges generelt, om en given aktivitet, såsom produktion og beskæftigelse, forventes at blive større, uændret eller mindre. Svarene fordeles procentisk på disse tre grupper. Forskellen mellem et procenttal for større og mindre benævnes et nettotal. Resultaterne fremlægges i form af nettotal i vedlagte sæt på 5 tabeller, der er opbygget efter samme struktur som i tidligere udgaver af Nordjysk Konjunkturbarometer. En del af tallene er fremhævede (røde eller grønne), hvilket betyder at de er statistisk signifikante, dvs. at de med stor sikkerhed afviger fra. I almindelighed skal man være mere varsom med at fortolke
2 nettotallene, når man dykker ned i materialet, hvad enten det er branchevis eller geografisk. Når en stikprøves størrelse aftager, skærpes kravet til, om man kan tillade sig, at fortolke et nettotal som værende forskelligt fra. Det er bl.a. dette forhold fremhævningen tager højde for. Forventningerne for kvartal 2 - sammenholdt med den faktiske udvikling. Figur 1 viser den såkaldte sammensatte konjunkturindikator, bestående af et simpelt gennemsnit af fire af de otte variable, nemlig produktion, beskæftigelse, ordreindgang og resultat (indtjening), jf. nærmere noten til figuren. Oversigten muliggør en sammenligning af de tidligere offentliggjorte forventninger for kvartal 2 med den nu - af virksomhederne selv - faktisk konstaterede udvikling. Figur Forventet og faktisk udvikling i den sammensatte konjunkturindikator 1. Sammensat konjunktur - - - Faktisk udv. 17,3 6, -2,5 21,8 9, 8,3 4, 29, 17,5 11,5,6 21,4 7,4 4,7 7,8 21,5 8,4 F orventet udv. 3, -5,,3 17, 9, 4, 27,8 18, 11,3 6,8 22,9 14,6-1,4 3,3 33,6 17,1 4,6 Sæs onkorr. faktis k udv.,6 8,6 9,1,8 12,6 14,7 15,5 14,7 12,8,2 8,5,3,3,6 1 1 1 1 2 2 2 2 1 Den samlede konjunkturindikator består af et simpelt gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat (indtjening) og er et mål for den kortsigtede realøkonomiske udvikling. Hvis kurven ligger over forventes konjunkturfremgang; hvis den er under konjunkturtilbagegang. Et fald i kurven fra en højere positiv værdi til en lavere, men stadig positiv værdi (f.eks. fra til 4), indikerer nedsat styrke i fremgangen. Se i øvrigt nærmere vedr. konstruktionen af den samlede indikator mv. på Nordjysk Konjunkturbarometers hjemmeside, som er placeret hos Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet: www.business.auc.dk/njk. I figuren er tillige indlagt indlagt den sæsonkorrigerede faktiske udvikling, beregnet som et glidende gennemsnit over de forudgående fire kvartaler. Herudover viser figuren udviklingen i sammensatte indikator for den faktisk udvikling, korrigeret for sæson. På trods af forsøg på at eliminere sæsoneffekten i spørgsmålene til virksomhederne, har det vist sig, at der forekommer en tydelig sæsonkomponent i materialet. Figur 2 viser den faktiske og forventede udvikling for alle de otte indikatorer, som indgår i barometrets løbende målinger. Især i de fire øverste indikatorer, som danner den sammensatte konjunkturindikator, peger variationerne på et sæsonmønster. For produktion, ordreindgang og indtjening lå forventningerne over de senere rapporterede faktiske værdier, hvorimod beskæftigelsen har vist sig at udvikle sig mere positivt end forventet.
3 Figur Forventet og faktisk udvikling, opdelt på otte indikatorer. Nettotal. Produktion 5 - - - Faktisk udv. 13 26 13 13 5 33 21 14 3 22 9 8 9 24 8 Forventet udv. 9-6 23 17 11 3 35 22 16 7 26 18 2 3 41 8 Sæsonkorr. faktisk udv. 16, 13, 13, 14,3 16, 18, 18,3 17,8 15,1 12,2,8 12,3 12,7 12,4 1 1 1 1 2 2 2 2 Ordreindgang 5 - - - Faktisk udv. 11 2-3 23 8 9 13 33 21 18 3 28 5 4 14 22 9 Forventet udv. -1 22 19 13 9 29 21 14 9 25 13 1 8 41 21 4 Sæsonkorr. faktisk udv. 8,3 7,5 9,3 13,3 15,8 19, 21,3 18,8 17,4 13,3 9,8 12,6 11,1 12,2 1 1 1 1 2 2 2 2 Beskæftigelse - - - Faktisk udv. 18 3-4 19 6 4-1 25 12 4-2 15 4-6 -4 8 Forventet udv. -3-11 12 12 2 2 19-1 3 16 8-11 -6 18 4-7 Sæsonkorr. faktisk udv. 9, 6, 6,3 7, 8,5,, 9,8 7,3 5,2 2,9 2,3 1,2 2,3 1 1 1 1 2 2 2 2
4 Resultat - - - Faktisk udv. 15 6-3 19 9 7-1 25 16-2 21 12 12 11 8 Forventet udv. 6-2 24 2 28 19 22 7 24 3 35 23 14 Sæsonkorr. faktisk udv. 9,3 7,8 8, 8,5, 11,8 12,5 12,3 11,1,1,7 14, 16,4 15,4 1 1 1 1 2 2 2 2 Konkurrenceevne - hjemmemarked - - - Faktisk udv. 15 11 8 6 9 9 7 7 8 7 8 4 8 5 8 Forventet udv. 12 9 12 9 13 14 9 7 7 7 9 9 6 7 Sæsonkorr. faktisk udv., 8,8 8,3 8,5 9,5 8,8 8,3 8, 7,2 7,3 6,7 6,8 6,2 6,2 1 1 1 1 2 2 2 2 Konkurrenceevne - eksportmarked - - - Faktisk udv. 8 1-1 5 7 8 8 4 14 7 2 1-3 -8 7-2 -2 Forventet udv. 9 2 7 11 7 13 15 15 5 5 5 5 6 7 6 Sæsonkorr. faktisk udv. 3,3 3, 4,8 7, 6,8 8,5 8,3 6,8 6,1 2, -1,7 -,6-1,5-1,4 1 1 1 1 2 2 2 2
5 Investering - - - Faktisk udv. 16 14 4 9 7 7 2 13 9 6 5-1 4 2 9 3 Forventet udv. 12-3 7 4 3 1 7 4 6 2 4 4 8 7-1 Sæsonkorr. faktisk udv.,8 8,5 6,8 6,3 6,5 8, 8,5 9,5 8,2 4,8 3,6 2,5 3,6 4,5 1 1 1 1 2 2 2 2 Salgspriser - - - Faktisk udv. 1-11 -8 3-7 -3 5 15 9 13 18 9 4 1 16 8 1 Forventet udv. -6 1 1-2 7 12 8 23 6 6-1 17 14 8 5 Sæsonkorr. faktisk udv. -3,8-5,8-3,8 -,5 2,5 6,5,5 13,6 12,2,9 7,8 7,3 7,1 6,3 1 1 1 1 2 2 2 2 Resultater for Nordjylland for kvartal 2 For kvartal 2 blev den faktiske udvikling i den sammensatte konjunkturindikator på 8,4, mens den forventede udvikling for kvartal 2 er 4,6. Faldet i den sammensatte indikator fra til kvartal følger de tidligere tre års sæsonforløb. Givet sæsonmønstret samt at den sæsonkorrigerede trendkurve for den faktiske udvikling har stabiliseret sig i omegnen af værdien (dvs. væsentligt over ), er der tale om en forventet fortsat konjunkturfremgang i kvartal, men i et mere behersket tempo end tidligere. Fordelt på hovederhverv tegner forventningsbilledet varieret. For Landbrug, fiskeri og råstofudvinding forventes uændret produktion, beskæftigelse og indtjening. Finans- og forretningsservice forventer stigende produktion, ordreindgang og indtjening samt uændret beskæftigelse. Den faktiske udvikling i produktion, ordreindgang og indtjening var markant negativ i kvartal. Dette forhold har dog ikke forhindret, at der fortsat er tale om et af det hovederhverv, som tegner sig for de optimistiske forventninger i Nordjylland.
6 Bygge- og anlægssektoren har markant negative forventninger til produktion, ordreindgang, investeringer og beskæftigelse, mens indtjeningen forventes uændret. De negative forventninger skal dog ses i lyset af, at der er tale om et vinterkvartal. Handel og restauration har omvendt positive forventninger til produktion, ordreindgang og indtjening samt uændrede beskæftigelsesforventninger. Her skal tallene ses i lyset af, at kvartal indeholder Juleperioden. Virksomhederne inden for Transport og telekommunikationsservice forventer uændret produktion og indtjening, mens beskæftigelsen forventes at falde. Derimod forventes stigende ordreindgang. For Industrien som helhed forventes uændret produktion og ordreindgang. Indtjening forventes at stige, mens beskæftigelsen forventes at falde. Konkurrenceevnen på såvel hjemmemarkedet som på eksportmarkederne forventes dog forbedret.. Indenfor industrien forekommer der betydelig variation. Virksomheder inden for Nærings- og nydelsesmiddelbranchen forventer uændret produktion, ordreindgang og beskæftigelse, mens indtjeningen forventes forbedret. Jern- og metal tegner sig for de mest negative forventninger i industrien. Beskæftigelse og ordreindgang forventes at falde mærkbart. Produktionen forventes uændret, men indtjeningen forventes at stige. Elektronikbranchen forventer en markant stigende produktion, mens ordreindgang, beskæftigelsen og indtjening forventes uændrede. Anden industri er den eneste branche, der forventer stigende ordreindgang. Produktion og beskæftigelse forventes uændret, mens indtjeningen forventes forbedret. Tre ud af fire industribrancher forventer således forbedret indtjening. Kun elektronikbranchen afviger herfra med forventes uændret indtjening. Forventningerne for de 6 geografiske beskæftigelsesområder varierer betydeligt. Aalborg og Hjørring er alene om at forvente stigende produktion og indtjening, mens Mariager Fjord er alene om at forvente fald i produktionen. De negative beskæftigelsesforventninger for Nordjylland er koncentreret om Aalborg og Vesthimmerland de øvrige fire områder forventer uændret beskæftigelse. Opdelt på virksomhedsstørrelse tegner de små og mellemstore virksomheder sig for det mest positive forventningsbillede. Forskellen er mest udtalt vedr. beskæftigelsen, hvor de store virksomheder (med mere end ansatte) forventer et fald mod uændrede forventninger for de små og mellemstore. Konkurrenceevnen på eksportmarkedet forventes forbedret for de små og de store virksomheder, men uændret for de mellemstore (- ansatte).