Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicap Forvaltningen Herluf Trolle Plejecenter Uanmeldt tilsyn Oktober 2016
INDHOLD 1.0 Vurdering 2 1.1 samlede 2 1.2 anbefalinger 2 2.0 Indledende oplysninger 3 3.0 grundlag 4 3.1 Aktuelle vilkår og status 4 3.2 Det skriftlige grundlag 4 3.3 Pleje, omsorg og praktisk bistand 4 3.4 Mad og måltider 5 3.5 Kommunikation og adfærd 5 3.6 Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser 6 3.7 Tema 2016 Den motiverende samtale 6 4.0 formål og metode 7 4.1 Formål 7 4.2 Metode 7 4.3 Vurderingsskala 8 4.4 tilrettelæggelse 8 4.5 Præsentation af BDO 9
Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1
VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Herluf Trolle Plejecenter er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Meget tilfredsstillende Det er tilsynets, at dokumentationen kun har sporadiske mangler og kan karakteriseres som tilfredsstillende. Dokumentationen matcher samlet set beboernes observerede og oplevede behov. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk bistand er meget tilfredsstillende, og at hjælpen ydes med et rehabiliterende sigte. Det er samtidig tilsynets, at medarbejderne er kompetente og i stand til at reflektere over egen indsats på et højt fagligt niveau. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som meget tilfredsstillende. Medarbejderne har fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboers livskvalitet i relation til måltidet. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er meget tilfredsstillende og respektfuld. Tilsynet vurderer, at tilbud om aktivitet og træning er tilfredsstillende for størsteparten af plejecentrets målgruppe. Det kan dog samtidig konstateres, at enkelte velfungerende beboere efterspørger mere aktivitet, fx foredrag eller en-til-en samvær. Tilsynet vurderer, at undervisningen i MI har medvirket til at bevidstgøre medarbejderne om deres dialog med og tilgang til beboerne i dagligdagen. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Herluf Trolle Plejecenter i højere grad medinddrager og indtænker de mentalt velfungerende beboere i planlægning af fremtidige aktiviteter. 2
INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Herluf Trolle Plejecenter, Herluf Trolles Vej 148, 5220 Odense SØ Rehabiliteringsleder Stina Møller Antal boliger 47 boliger, hvoraf 2 er ledige på tilsynstidspunktet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 19. oktober 2016, kl. 09.30 14.00 deltagerkreds Tilsynet interviewede: Leder, tre beboere og fem medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og beboere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til leder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, sygeplejerske MHM 3
DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Ifølge leder foregår implementeringen af En Plan som planlagt, og medarbejderne er meget positivt engagerede i processen. Som noget nyt har plejecentret fået Feng Shui-indretning, der skaber tryghed og harmoniske rammer for beboerne. Indretningen har både skabt nyt liv og ro på plejecentret, og beboerne benytter nu i højere grad end tidligere fællesarealerne. Målgruppen kendetegnes ved en stor kompleksitet og har næsten alle demensdiagnose. Plejecentret har med fondsmidler fra Trygfonden iværksat projekt Tandfeen og har allerede høstet megen erfaring og anerkendelse herfor. Plejecentret deltager endvidere i et projekt sammen med udeområdet i Odense Kommune, som handler om opsporing og forebyggelse af begyndende sygdom hos beboerne (TOBS). Leder oplyser, at to medarbejdere er under uddannelse til demenskoordinator. Der er arbejdet målrettet med sidste tilsyns anbefalinger. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Der er gennemgået dokumentation for tre beboere. Dokumentationen er hos to beboere opdateret og indeholder fyldestgørende beskrivelser af beboernes samlede helbredssituation, resurser, mål og plejebehov. Beboernes behov for pleje er handlevejledende og individuelt beskrevet. Hos en beboer savnes oplysninger om beboerens aktuelle helbredstilstand og diagnoser, ligesom beboerens mentale resurser og begrænsninger bør fremgå. Dokumentationen er formuleret i et fagligt og professionelt sprog. Medarbejderne kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen og understøtter de faglige overvejelser. Sekoia skærmene er ifølge medarbejderne et værdifuldt værktøj, som supplerer En Plan meget fint. Det er tilsynets, at dokumentationen kun har sporadiske mangler og kan karakteriseres som tilfredsstillende. Dokumentationen matcher samlet set beboernes observerede og oplevede behov. 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Beboerne oplever, at den tildelte hjælp svarer til deres behov. Beboernes ønsker og vaner efterkommes i forbindelse med pleje og praktisk bistand. En beboer fortæller fx, at hun finder medarbejderne meget dygtige, og at hun sætter meget stor pris på hjælpen fra sin kontaktperson, der kender til hendes små særheder, og som altid får hendes humør til at stige. 4
Beboerne virker trygge ved den indsats, der ydes i forhold til deres sundhedsmæssige problemstillinger. Medarbejderne kan engageret redegøre for beboernes behov for pleje og omsorg, og har et omfattende kendskab til beboernes vaner og ønsker. De kan endvidere redegøre for, hvordan der arbejdes med rehabilitering i relation til de demente beboere. Der er taget hånd om alle observerbare risici - fysiske, psykiske mentale og sociale. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk bistand er meget tilfredsstillende, og at hjælpen ydes med et rehabiliterende sigte. Det er samtidig tilsynets, at medarbejderne er kompetente og i stand til at reflektere over egen indsats på et højt fagligt niveau. 3.4 MAD OG MÅLTIDER Beboerne er samlet set tilfredse med maden og måltidernes kvalitet. En yngre beboer er dog ikke altid tilfreds med den varme mad, som hun ind i mellem finder kedelig og gammeldags. Til gengæld findes der alternativer, og beboeren roser stedet for deres brød og hjemmebagte kager. Medarbejderne har relevante overvejelser vedrørende det gode måltid og fremhæver især deres opmærksomhed og indsats over for de småtspisende og demente beboere, hvor der bliver udarbejdet mål og iværksat indsatser efter behov. Medarbejderne kan redegøre for deres rolle og ansvar i forhold til måltider. De spiser deres egen madpakke sammen med beboerne og hygger og skaber ro omkring måltiderne. Tilsynet observerer, hvordan medarbejdere på en meget anerkendende måde hjælper to demente beboere til ro, så de kan deltage i en fejring af en begivenhed i en af afdelingerne. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som meget tilfredsstillende. Medarbejderne har fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboers livskvalitet i relation til måltidet. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Beboerne vurderer, at der er en god omgangstone på centret, og at medarbejdernes adfærd er respektfuld og venlig. Kommunikationen målrettes og tilpasses den enkelte beboers tilstand og behov. En ikke dement beboer finder det dog svært at bo imellem dybt demente mennesker, hun ikke kan tale med. Det får hende til at føle sig trist og ensom. Det er medarbejdernes, at omgangstonen er god, og de kan redegøre for, hvad der lægges vægt på i kommunikationen med beboerne. Medarbejderne oplever, at rummelighed er nødvendig, idet mange af beboerne kan være både fysisk og verbalt udadreagerende. Her vægtes det, at beboeren får hjælpen fra den medarbejder, vedkommende er mest tryg ved, og medarbejderne sparrer meget med hinanden i den forbindelse. Tilsynet overværer anerkendende og respektfuld kommunikation mellem beboere og medarbejdere på fællesarealer og i forbindelse med måltidet. 5
Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er meget tilfredsstillende og respektfuld. 3.6 AKTIVITETER OG EVENTUELLE FRIVILLIGE INDSATSER Beboerne oplever, at der er gode tilbud om aktiviteter. En yngre beboer savner dog mere musik og sang og ønsker, at der var flere foredrag, idet hun på grund af dårligt syn ikke længere kan læse og se TV. Hun savner ligeledes mere kontakt og adspredelse sammen med ikke demente mennesker. Beboerne har i nogen grad indflydelse på aktiviteter, fx gennem AIP, som kommer flere gange ugentligt. Medarbejderne kan redegøre både for egne og eventuelle frivilliges roller og ansvar i forhold til aktiviteter. De pointerer, at nogle af de svageste beboere skærmes fra for meget aktivitet og i stedet tilgodeses med en-til-en kontakt eller aktiviteter i små grupper ude i deres respektive afdeling. Medarbejdere og ledelse oplever, at der er tilstrækkeligt med aktiviteter både i og ud af huset. Tilsynet vurderer, at tilbud om aktivitet og træning er tilfredsstillende for størsteparten af plejecentrets målgruppe. Det kan dog samtidig konstateres, at enkelte velfungerende beboere efterspørger mere aktivitet, som fx foredrag eller en-til-en samvær. 3.7 TEMA 2016 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Medarbejderne fortæller, at det er omkring to år siden, de har modtaget undervisning i den motiverende samtale, men at de anvender især spørgeteknikkerne i samværet med beboerne. En medarbejder oplever, at det nærmest ligge på rygmarven at være tilstede og lyttende og spørge ind til beboernes ønsker og behov. Det opleves at ligge godt i tråd med det rehabiliterende arbejde og i forhold til at opstille mål sammen med beboerne. Leder har oplevelsen af, at medarbejderne er bevidste om at anvende den viden, de har fået fra undervisningen. Tilsynet vurderer, at undervisningen i MI har medvirket til at bevidstgøre medarbejderne om deres dialog med og tilgang til beboerne i dagligdagen. 6
TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 7
4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 8
4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 9
KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON Director og leder af BDO Tilsyn m: +45 2429 5079 e: hej@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70. www.bdo.dk