AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, august 2018 AUGUST 2018
Aktuel Ældrepolitik, august 2018 Side 2 af 6 Afskaffelse af krav om en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen Ældreminister Thyra Frank har foreslået at fjerne kravet om, at alle kommuner årligt skal fastlægge retningslinjer for, hvordan de holder øje med kvaliteten af personlig pleje og praktisk hjælp og madservice. Ældre Sagen er kritisk over for forslaget og har både i høringssvar til ministeriet og i pressen gjort opmærksom på, at nedskreven tilsynspolitik er en forudsætning for en høj faglighed og fokus på borgernes behov. Derfor er der fortsat behov for gode og tydelige retningslinjer for de kommunale tilsyn, og der er behov for, at denne viden er offentlig tilgængelig, så det er muligt at have en lokal dialog om kvaliteten i plejen og omsorgen. Ældre, der ikke fik bad På det københavnske plejehjem Slottet har ældre ikke kunnet komme i bad igennem en længere periode i sommeren på grund af problemer med det varme vand. Personalet har kogt vand til etagevask i elkedler, men egentlige brusebade har ikke kunnet lade sig gøre. Ældre Sagen har i pressen gjort opmærksom på, at det er uacceptabelt, at ældre mennesker på plejehjem igennem en længere periode ikke kan have en levestandard, som er normal for resten af befolkningen. Plejehjemsbrand I forbindelse med plejehjemsbranden på Djursland den 3. august, som medførte døden for tre beboere, har Ældre Sagen i pressen gjort opmærksom på, at der er behov for at forbedre brandsikkerheden mange steder. Dette kan ske ved at stille lovkrav om røgdetektorer og sprinkleranlæg på alle plejehjem. Som det er nu, er der lovkrav om, at nybyggeri skal have røgdetektorer, mens dette ikke er et krav til eksisterende plejehjem. Derudover anbefales det at installere sprinklere, der kan begrænse brande, samt at brandalarmerne går direkte til brandvæsenet og ikke kun til personalet. For at forbygge brand anbefaler Ældre Sagen, at plejehjemmene installerer rygekabiner med glasvægge, så rygning kan overvåges, samt rygeforklæder og selvslukkende cigaretter. Endelig er der behov for regelmæssige brandøvelser med personalet. Tilsyn skal skabe værdighed I forbindelse med, at ordningen vedrørende de social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet træder i kraft den 1. juli, har Ældre Sagen i pressen hilst de nye tilsyn velkomne. Ældre Sagen ser frem til, at der kommer et uvildigt tilsyn med de social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet. Forslaget om dette uvildige tilsyn er oprindeligt
Aktuel Ældrepolitik, august 2018 Side 3 af 6 fremsat af Ældre Sagen, og det indgik i vores arbejde vedr. finansloven for 2018, hvor det lykkedes at få forslaget med i det endelige finanslovsforlig. Ældre Sagen har endvidere været repræsenteret i den arbejdsgruppe, der har udviklet en række målepunkter for tilsynet. Målepunkterne er sendt i høring i august måned. Brugerbetaling ind ad bagdøren I juli har Ældre Sagen flere gange været i pressen vedrørende ældre mennesker, der møder øget brugerbetaling i det nære sundhedsvæsen. Bjarne Hastrup har i et debatindlæg påpeget, at brugerbetalingen er en bagside ved udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som primært rammer ældre patienter, og som Ældre Sagen vender sig klart imod. Mere og mere behandling og pleje, der tidligere blev udført på sygehus uden brugerbetaling, udføres nu på eksempelvis akutpladser i kommunerne. Som patient på en akutplads kan man blive stillet over for en regning for kost under sit ophold samt medicin, og man er ikke længere sikret transport frem og tilbage mellem akutpladsen og eget hjem. Ældre Sagen har med debatindlægget sat fokus på urimeligheden ved, at man indfører brugerbetaling i sundhedsvæsenet ad bagdøren. Ældre Sagen anerkender, at det kan være en fordel for nogle ikke at skulle indlægges, såfremt tilbuddet i kommunen er af høj kvalitet, sikkert og trygt, men påpeger også, at lovgivningen på væsentlige områder ikke er fulgt med udviklingen. Ældre Sagen opfordrer til, at lovgivningen tilpasses, så patienterne ikke får øget brugerbetaling ved at være på akutplads frem for på hospitalet. Vi opfordrer ligeledes til at sikre fælles rammer og retningslinjer for akutpladserne, så vi undgår store kommunale forskelle i tilbuddenes indretning og kvalitet. Sagsbehandlingstiden for værgemål er alt for lang Kritikken af en alt for lang sagsbehandlingstid på et værgemål til fx psykisk hæmmede blev rejst i medierne, da det kom frem, at en familie havde ventet i seks måneder på et værgemål, som lovligt kunne sikre deres 93-årige demensramte far en plejehjemsplads. For personer med fremskreden demens og deres pårørende kan det have alvorlige konsekvenser, når et værgemål er så lang tid undervejs. I den aktuelle sag kunne den demensramte ikke komme på plejehjem, før værgemålet lovligt kunne beslutte det, heller ikke selvom den demensramt ikke længere kunne tage vare på sig selv.
Aktuel Ældrepolitik, august 2018 Side 4 af 6 Det er statsforvaltningen, der håndterer sagerne om værgemål, som i gennemsnit tager fire måneder at behandle. I nogle tilfælde tager det længere tid. Ældre Sagen har i pressen kritiseret den unødvendigt lange ventetid på sagsbehandling. Det drejer sig om meget syge mennesker og deres pårørende, som er slidt ned til sokkeholderne. Ældre Sagen har endvidere gjort opmærksom på, hvordan man kan foregribe et værgemål ved - i tide - at udstede fuldmagt(er) til et familiemedlem eller anden nær pårørende, så denne kan handle på ens vegne, hvis man selv bliver ude af stand til varetage sine interesser. 10 år med fald i hjemmehjælp Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for hjemmehjælp 2017. Fra 2016 til 2017 er antal hjemmehjælpstimer reduceret med 1,5 %. Dermed fortsætter tendensen siden 2008, hvor der alle år (undtagen ét) har været fald i både antal hjemmehjælpstimer og hjemmehjælpsmodtagere. Siden 2008 er næsten ¼ af hjemmehjælpstimerne (23 %) skåret væk. I samme periode er antallet af hjemmehjælpsmodtagere faldet med ca. 21 %. I 2008 modtog ca. hver 5. over 65 år hjemmehjælp i 2017 er det kun godt hver 10. over 65 år, der modtager hjælp. I 2008 modtog over halvdelen af de 80+årige hjemmehjælp i 2017 er det kun lidt over 1/3 af de 80+årige, der modtager hjemmehjælp. En del af faldet kan formentlig forklares af sund aldring og større brug af rehabilitering, så flere ældre kan klare sig selv. Men det kan ikke alene forklare det voldsomme fald i hjemmehjælpstimer på en forholdsvis kort årrække. Det må også ses som udtryk for en betydelig stramning i den kommunale visitation, hvor mange svækkede ældre ikke får den hjemmehjælp, de har behov for. Ældre Sagen har brugt disse tal i bl.a. pressemæssig sammenhæng for at påpege og skabe debat om de fortsatte nedskæringer i hjemmehjælpen og konsekvenserne for svækkede ældre. Vi har herunder påpeget, at ældre med lav indkomst og lav uddannelse i højere grad end gennemsnittet modtager hjemmehjælp og dermed bliver relativt hårdest ramt af disse beskæringer. Ovenstående tal både på landsplan og kommunefordelt har fået stor presseomtale. Dette kan medvirke til at lægge pres på politikerne på dette område op til det kommende folketingsvalg.
Aktuel Ældrepolitik, august 2018 Side 5 af 6 Danmark digital verdensmester men glem ikke de ikke-digitale Danmark er af FN blevet kåret som det bedste land i verden til offentlig digitalisering. Ældre Sagen har kommenteret denne kåring i medierne og derved fået lejlighed til at minde om, at vi ikke må glemme de ikke-digitale borgere. For de fleste ældre har digitaliseringen mange fordele. Det betyder, at de kan klare mange ting over nettet, så de eksempelvis ikke behøver at tage ind på borgerservice. Men ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2017 har 210.000 danskere over 65 år aldrig været på internettet. For dem kan digitaliseringen føre til flere problemer, har Ældre Sagen påpeget. De er måske vokset op uden digitale redskaber og kan komme i klemme, fordi de ikke kan bruge de digitale løsninger. Der skal derfor altid være gode og nemme løsninger til rådighed - også for dem, som ikke er digitale. De ikke-digitale borgere skal heller ikke pålægges ekstra gebyrer for at bruge de ikke-digitale løsninger. Ældre Sagen arbejder løbende for denne politik. Kompensation til nuværende pensionister for samspilsproblemer Den skatte- og samspilspakke, der af regeringen og DF blev vedtaget før sommerferien, løser samspilsproblemet ved fremadrettet at give ekstra fradrag for pensionsindbetalinger. Den er dermed kun rettet mod de erhvervsaktive, der indbetaler til pension, dvs. de fremtidige folkepensionister. Den vedtagne løsning efterlader en betydelig gruppe pensionister, der får mindre ud af at have indbetalt til en pensionsordning, end de ville have fået, hvis de havde valgt en anden måde at spare op på. Mange pensionister har en samlet marginalbeskatning, der er højere end en topskatteyders, selv om de har en beskeden indkomst. Det finder vi urimeligt, ikke mindst fordi indbetalingen til pensionsordningen ofte har været obligatorisk for den enkelte medarbejder. Ældre Sagen foreslår derfor, at der i en midlertidig ordning gennemføres en kompensation for nuværende pensionister og dem, der overgår til pension i de nærmeste år. Da kommende pensionister i større eller mindre omfang vil have fået glæde af de nye skatteregler, skal kompensationen ikke være permanent. Helt konkret vil Ældre Sagen til den kommende finanslov foreslå at forhøje bundfradraget for indkomst ved siden af folkepensionen for både pensionstillæg og ældrecheck med 10.000 kr. Forhøjelsen udfases over en periode på 14 år.
Aktuel Ældrepolitik, august 2018 Side 6 af 6 Forslaget er sendt til finansministeren, skatteministeren og beskæftigelsesministeren samt finans-, skatte- og beskæftigelsesordførere. Forslaget indgår i Ældre Sagens løbende politiske arbejde i de kommende måneder med henblik på at opnå maksimal indflydelse på finansloven for 2019.