AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, maj 2019

Transkript

1 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, maj 2019 MAJ 2019

2 Aktuel Ældrepolitik, maj 2019 Side 2 af 7 Aktuel ældrepolitik april 2019 Stillingtagen til gps i fremtidsfuldmagter Trine Bramsen (S) og Peter Kofod Poulsen (DF) stillede i begyndelsen af marts forslag om, at det fremover skal være muligt at tage stilling til spørgsmålet om fremtidig anvendelse af gps ved demens i en fremtidsfuldmagt i form af afkrydsning. Ældre Sagen har i pressen pointeret at afkrydsning er en fin mulighed for at kunne få indflydelse på sit eget fremtidige liv, hvis man en dag ikke længere kan tage vare på sig selv. Det er endvidere en hjælp for pårørende, at kende vedkommendes holdning til spørgsmålet. Ældre Sagen vurderer dog, at de gældende regler om anvendelse af gps i serviceloven altid samtidig skal iagttages, især hvis personen modsætter sig magtanvendelsen i den konkrete situation. Derudover bliver det med de nye magtanvendelsesregler, der træder i kraft d. 1. januar 2020, nemmere for en kommune at anvende gps, såfremt hverken personen selv, fremtidsfuldmægtigen eller værgen ikke modsætter sig brugen. Trine Bramsen inviterede efterfølgende Ældre Sagen til et møde på Christiansborg, hvor hun oplyste, at hun efter Ældre Sagens input vil arbejde videre politisk med forslaget og inddrage Justitsministeriet, der er ansvarlig ressortmyndighed for reglerne om fremtidsfuldmagter. Brandsikkerhed på plejehjem Medio marts offentliggjorde Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en ventet rapport om brandsikkerhed på de danske plejehjem. Rapporten viste det samme billede som ved de foreløbige resultater tidligere på året; Mange kommuner har plejehjem, der ikke lever op til gældende lovgivning, særligt hvad angår kravet om sprinkleranlæg. Trods forlængelse af svarfristen manglede der ved rapportens udgivelse, stadig svar fra 21 kommuner (herunder flere af de største kommuner). Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har efterfølgende kritiseret kommunerne for den manglende brandsikkerhed og har inddraget Ankestyrelsen i sagen. Ældre Sagen har i medierne givet udtryk for, at det er uacceptabelt, hvis det er de ældres liv, der skal betale for manglende brandsikkerhed. I påskeugen blev det desværre igen bekræftet, at den mangelfulde brandsikkerhed kan være fatal, da en kvinde døde under en brand på et plejehjem i Frederikssund. Ældre Sagen har på Twitter givet udtryk for, at der bør være sprinkleranlæg på alle plejehjem.

3 Aktuel Ældrepolitik, maj 2019 Side 3 af 7 Sprinklerne kan ikke gøre det alene, men de kan forsinke udviklingen af branden og dermed købe tid til, at plejepersonale og redningspersonale kan nå frem. Mangel på plejeboliger i fremtiden Der er fortsat debat om den fremtidige mangel på plejeboliger. Der er på tværs af organisationer en klar konsensus om, at der vil blive et stort kapacitetsproblem frem mod 2030 dog er der stor forskel på vurderingen af problemets omfang. Ifølge Ældre Sagens fremskrivninger betyder den demografiske udvikling, at der vil ske en stigning i behovet for plejeboliger fra 2018 til 2030 på ca boliger. Ældre Sagen mener dog at det nuværende antal plejeboliger er for lavt til at dække det faktiske behov. Hvis det faktiske behov for plejeboliger skal dækkes fremover, er der behov for flere plejeboliger i Ældre Sagen har i flere medier givet udtryk for at kommunerne skal sikre, at udbuddet af plejeboliger stemmer overens med efterspørgslen. Der skal være plejeboliger til dem der har behov for det både i dag og i fremtiden. Sundhedsreform Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde d aftale om en sundhedsreform, der i store træk minder om regeringens tidligere udspil til reformen. Således lægges der op til, at regionsråd nedlægges, og der oprettes 21 sundhedsfællesskaber mellem akuthospitaler og kommuner. Parterne bag aftalen har afsat ekstra midler til sundhedsreformen med en Nærhedsfond på 8,5 mia. Ældre Sagen vurderer dog, at der fortsat er behov for et generelt løft til driften af sundhedsvæsenet og undres over, at der ikke er afsat midler til at styrke sygehusenes medicinske afdelinger og bekæmpe overbelægning. Hvis det offentligt finansierede sundhedsvæsen skal følge med den demografiske udvikling og behovet for behandling og pleje, skal budgetterne løftes med cirka 2 procent årligt frem imod Det svarer til cirka 3 milliarder årligt i starten og 4 milliarder i slutningen af perioden fordelt på regioner og kommuner. Ældre Sagen har derfor sammen med Lægeforeningen, Danske Patienter, FOA, Danske Handicaporganisationer og Dansk Sygeplejeråd været ude med en fælles opfordring til Folketinget om at der er behov for at investere i sundhedsvæsenet. En opfordring som bl.a. Berlingske, Ekstra Bladet og Altinget har valgt at omtale. Ældre Sagen anerkender, at det er nødvendigt med fokus på sundhedsvæsenets organisering, men savner konkret indhold i aftalen for, hvordan man vil sikre højere kvalitet for den ældre multisyge medicinske patient.

4 Aktuel Ældrepolitik, maj 2019 Side 4 af 7 Ældre Sagen vurderer, at sundhedsreformen og de diagnosespecifikke kvalitetsstandarder, der er lagt op til ikke svarer på, hvem der skal sikre korrekt og sammenhængende behandling på tværs af diagnoser i sundhedsfællesskaberne. I medierne har Ældre Sagen ser en risiko for, at patienterne vil blive opdelt i et A-og B- hold og har derfor fortsat opfordret til ensartede faglige retningslinjer for kvalitet i såvel det kommunale sundheds- som plejevæsen. Akutpladser og brugerbetaling Ældre Sagen vurderer fortsat, at de nye regler for, at kost, vask, mv. er del af vederlagsfri hjemmesygepleje, ikke effektivt kan stoppe brugerbetaling. Det er bl.a. et problem, at det langt fra er alle kommuner, der har akutpladser, og kommuner beslutter selv, om de organiserer deres akutfunktioner med akutpladser. Samtidig er der ikke lukket for en øget brugerbetaling på befordring og medicin. Ældre Sagen har været i dialog med sundhedsministeren, samt udtalt sig til pressen om problemet. App til pårørende Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Willing har foreslået at indføre en pårørende-app. Pårørende appen skal kunne bruges på plejehjem til beskeder om højtider, ferieplanlægning mv og skal fungere som en digital version af den maylandkalender, der ofte ligger hos mennesker, der bor på plejehjem, og som bruges til at skrive beskeder i. Ideen har i pressen mødt en del modvind fra forskere og andre aktører. Ældre Sagen har givet udtryk for at appen godt kan være et supplement til, men aldrig en erstatning for god dialog mellem pårørende og medarbejdere. Samarbejdet mellem personalet og de pårørende er et vigtigt element i plejen af den ældre, og det kræver tid og grundige samtaler og kan ikke klares med hurtige beskeder og billeder på telefonen. I forvejen er personalets tid til at tale med pårørende udfordret og det vil appen ikke hjælpe på. Alderdomssvækkelse og fravalg af genoplivning Ældre Sagen har deltaget i en arbejdsgruppe i Styrelsen for Patientsikkerhed vedrørende revidering af vejledningerne til sundhedspersonale om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivning. I de tidligere vejledninger har Styrelsen for Patientsikkerhed fortolket sundhedsloven således, at en habil borger på

5 Aktuel Ældrepolitik, maj 2019 Side 5 af 7 forhånd kan fravælge genoplivning ved hjertestop med henvisning til alderdomssvækkelse. Den fortolkning går Sundheds- og Ældreministeriet nu imod, og i de nye vejledninger kommer der til at stå, at det kun vil være patienter, der er syge og i behandling, der kan træffe en beslutning om fravalg af genoplivning. En person, der ikke er i et aktuelt behandlingsforløb men blot er alderdomssvækket, kan således ikke på forhånd træffe beslutning om, at der ikke skal ske genoplivningsforsøg, hvis vedkommende får akut hjertestop. Det er, efter Ældre Sagens vurdering, tale om en betydelig indskrænkning i retten til selvbestemmelse. Denne holdning bliver også bakket op af Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen. Styrelsen for Patientsikkerhed har over for arbejdsgruppen givet udtryk for at den nye fortolkning sandsynligvis kun kan ændres via politisk indgriben og at det formentlig vil kræve en ændring af sundhedsloven. Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt Sundheds- og Ældreministeriet om en begrundelse for ændringen, hvilken vi nu afventer. To forskellige digitale postbokse Digitaliseringsstyrelsen har forlænget kontrakten om digital post med firmaet E-boks, da styrelsen før jul måtte lade udbuddet om den næste generation af den digitale postkasse gå om. Målet er at få løsningen klar i I forbindelse med udbuddet af den nye Digital Post-indbakke har der været rejst spørgsmål om, hvorvidt borgere fremover risikerer at få to indbakker. En til post fra de offentlige aktører og en til post fra private aktører, såsom banker, forsikringsselskaber mv. Ældre Sagen har i pressen givet udtryk for, at det er uhensigtsmæssigt med to forskellige postkasser fremover. Digitaliseringsstyrelsen har efterfølgende kontaktet Ældre Sagen og oplyst, at alt digital post fra det offentlige fortsat fremover vil kunne læses på borger.dk. I den nuværende E- boks kan private aktører etablere løsninger, der samler post fra det offentlige og fra private virksomheder ét sted. Denne mulighed vil fortsat være til stede i den nye version digital post. Men fordi den post, der kommer fra private aktørerm ikke tilhører det offentlige, kan Digitaliseringsstyrelsen ikke stille krav til private aktører om at stille deres post til rådighed i én digital postkasse.

6 Aktuel Ældrepolitik, maj 2019 Side 6 af 7 Det gælder fx post fra teleselskaber, forsikringsselskaber eller banker. I forhold til disse private aktører er man nødt til at logge ind på fx telefonselskabets hjemmeside for at se en faktura eller på netbanken for at se sin kontooversigt. Digitaliseringsstyrelsen har lagt op til en fortsat dialog med Ældre Sagen om, hvordan man fremover kan støtte ældre mennesker i implementeringen af de digitale løsninger, og sikre brugervenlige løsninger i fremtiden. Lukning af plejehjem Ældre Sagen har bistået lokafdelingen i Hirtshals med juridisk rådgivning og sparring i sagen om lukning af plejehjemmet Havbakken. Hjørring Kommune har besluttet at nedlægge plejehjemmet, og kommunen har tænkt mange kreative løsninger ifht. at slippe af med de resterende 22 beboere, der ikke har ønsket at flytte frivilligt. Det er nu besluttet, at kommunen vil opsige lejekontrakterne, og mens sagerne forelægges for boligretten, vil kommunen ændre plejeboligerne til almene ældreboliger, så beboerne modtager hjemmehjælp og ikke døgnpleje. En klagesag i boligretten har opsættende virkning, og det er derfor Ældre Sagens vurdering, at kommunen i denne periode ikke kan omdanne plejeboligerne til ældreboliger, før der er afsagt endelig dom. Ældre Sagen har klaget til Ankestyrelsens tilsyn, men Ankestyrelsen har afvist sagen. Ældre Sagen følger forsat sagen tæt. Mangel på leverandører af mad Ældre Sagen har på TV2. dk været ude at kritisere, at der mangler leverandører på madserviceområdet. En række kommuner efterlever i dag ikke lovgivningen om frit valg på mad service området, da der mere eller mindre er monopollignende tilstande på mad service området. Det Danske Madhus er således eneste leverandør i mange kommuner. I 2017 afdækkede Ældre Sagen området, og der var 37 kommuner, der ikke overholdt Servicelovens paragraf 91. Ældre Sagen har kommenteret på at en sag i Guldborgssund Kommune, hvor man har valgt at fjerne halve portioner på kommunens cafeer på plejecentrene. Brugerne skal nu betale for en hel portion, som mange småtspisende ældre mennesker ikke kan spise. Dette har medført til stor utilfredshed blandt brugerne. Efter meget kritik har Social-, Sundhed- og Omsorgsudvalget besluttet at få belyst området grundigt og få udarbejdet en rapport, som udvalget skal behandle på sit møde i næste måned.

7 Aktuel Ældrepolitik, maj 2019 Side 7 af 7 Forebyggelse af fald Et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitet, skal påvise om dansen Salsa kan være med til at forebygge fald hos ældre og dermed hoftebrud. Risiko for fald stiger med alderen. Cirka hver tredje dansker over 65 år falder mindst én gang om året. Ældre Sagen har på i den lokale presse kommenteret positivt på projektet, da det er vigtigt at forebygge fald bedst mulig. Det er derfor positivt med forskellige initiativer, der kan være med til at træne både muskelmasse og balanceevne. Minuttyranni i hjemmeplejen I en nyligt gennemført undersøgelse blandt FOA s medlemmer påvises det, at 70 % af sosu-medarbejderne oplever, at de har en såkaldt køreplan med fastminuttal for hver enkelt opgave, de skal løse hos den enkelte hjemmehjælpsmodtager. Endvidere oplever 50 %, at de i dagligdagen får opgaver, der ikke er afsat tid til. Ældre Sagen har i den sammenhæng udtalt til pressen, at den fortravlede hverdag for personalet skaber utryghed blandt hjemmehjælpsmodtagerne, hvor der ikke er tid til at få den hjælp, der er brug for. Kommunernes Landsforening har tidligere givet udtryk for, at der var foretaget et kommunalt opgør med minuttyranniet, men det modbeviser den nye undersøgelse. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Der har igennem flere uger været politiske forhandlinger hos beskæftigelsesministeren mellem regeringen, S, DF og RV om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Forhandlingerne drejede sig bl.a. om S-udspillet om differentieret folkepension men på grund af uenighed herom er Socialdemokratiet ikke længere med i forhandlingerne. Derfor vedrører forhandlingerne - nu mellem regeringen, DF og RV på nuværende tidspunkt ændringer/forbedringer af seniorførtidspensionen. Man forhandler herunder om modeller for en ny seniorførtidspension, som ligger tæt på Ældre Sagens og Magisterforeningens forslag (ifølge de oplysninger sekretariatet har fra kilder tæt på forhandlingerne). Forhandlingerne fortsætter her efter påske, og der forventes en politisk aftale forholdsvis snart men det kan ikke vides med sikkerhed. Sekretariatet følger forhandlingerne tættest muligt.