APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG
ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG P ROJEKTNR. A019647 DOKUMENTNR. 42-4.011 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 10. april 2013 UDARBEJDET THS KONTROLLERET TGHA GODKENDT THS
INDHOLD 1 Bygværket 5 1.1 Bygværkets art og anvendelse 5 1.2 Konstruktioners art og opbygning 5 1.3 Konstruktionsafsnit 5 1.4 Udførelse 5 1.5 Revisioner 6 2 Grundlag 7 2.1 Normer og standarder 7 2.2 Sikkerhed 9 2.3 IKT-værktøjer 9 2.4 Referencer 9 3 Forundersøgelser 10 3.1 Grunden og lokale forhold 10 3.2 Geotekniske forhold 10 3.3 Klima og miljøtekniske forhold 10 4 Konstruktioner 11 4.1 Statisk virkemåde 11 4.2 Funktionskrav 11 4.3 Levetid 12 4.4 Robusthed 12 4.5 Brand 12 4.6 Udførelse 12 5 Konstruktionsmaterialer 13 5.1 Grund og jord 13 5.2 Betonkonstruktioner 13 5.3 Stålkonstruktioner 14
4 6 Laster 15 6.1 Lastkombinationer 15 6.2 Permanente laster (G) 16 6.3 Nyttelaster (N) 17 6.4 Naturlaster 17 6.5 Ulykkeslast (U) 19 6.6 Vandret masselast (M) 19
1 Bygværket 1.1 Bygværkets art og anvendelse Projektet omfatter renovering af AAB Vejles afdeling 42. Afdelingen består af blandet bebyggelse med 3-4 etages boligblokke og 1 etages længehuse. Boligerne renoveres indvendigt ved udskiftning af bad og køkkener. Ved enkelte boliger etableres ny dørhuller og adgang mellem 2 etager. På 3 boligblokke etableres en ekstra etage, der ikke er omfattet af dette projekt. Bygningernes stabilitet efter påbygning af etagen eftervises. 1.2 Konstruktioners art og opbygning Ydervægge isoleres og beklædes med let facadebeklædning eller skalmur. Skalmurene funderes på ny fundamenter der støbes uden på eksisterende kældervægge og føres til undersiden af eksisterende. Tagkonstruktionen ændres ikke, dog udskiftes fibercementbølgeplader til tagpapdækning på krydsfiner. 1.3 Konstruktionsafsnit Bygværket opdeles ikke i konstruktionsafsnit. 1.4 Udførelse Ingen bemærkninger.
6 1.5 Revisioner Version 1.0:
7 2 Grundlag 2.1 Normer og standarder Nedennævnte normer og standarder anvendes ved projekteringen: Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1990:2007 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner EN 1990 DK NA:2010 EN 1990 DK NA Tillæg 2010 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner DS/EN 1991-1-1:2007 Del 1-1: Generelle laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger EN 1991-1-1 DK NA:2012 DS/EN 1991-1-2:2007 EN 1991-1-2 DK NA:2011 DS/EN 1991-1-3:2007 EN 1991-1-3 DK NA:2010 DS/EN 1991-1-4:2007 EN 1991-1-4 DK NA:2010 Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Del 1-3: Generelle laster - Snelast Del 1-4: Generelle laster - Vindlast EN 1991-1-4 DK NA Tillæg 2010 DS/EN 1991-1-5:2007 EN 1991-1-5 DK NA:2007 Del 1-5: Generelle laster - Termiske laster
8 EN 1991-1-5 DK NA Tillæg 2010 DS/EN 1991-1-7:2007 EN 1991-1-7 DK NA:2007 Del 1-7: Generelle laster - Ulykkeslast EN 1991-1-7 DK NA Tillæg 2010 EN 1991-2 DK NA:2009 Eurocode 2: Betonkonstruktioner DS/EN 1992-1-1 + AC:2008 Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner EN 1992-1-1 DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2:2006 EN 1992-1-2 DK NA:2011 Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Eurocode 3: Stålkonstruktioner DS/EN 1993-1-1 + AC:2007 Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner EN 1993-1-1 DK NA:2010 DS/EN 1993-1-2 + AC:2007 EN 1993-1-2 DK NA:2007 DS/EN 1993-1-8 + AC:2007 EN 1993-1-8 DK NA:2007 Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Del 1-8: Samlinger Eurocode 5: Trækonstruktioner DS/EN 1995-1-1 + AC:2007 Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskontruktioner EN 1995-1-1 DK NA:2011 DS/EN 1995-1-2 + AC:2007 EN 1995-1-2 DK NA:2007 Del 1-2: Generelt - Brandteknisk dimensionering Eurocode 7: Geoteknik DS/EN 1997-1:2007 Del 1: Generelle regler
9 EN 1997-1 DK NA:2010 Eventuelle sidst gældende tillæg og rettelsesblade til de nationale annekser skal anvendes. 2.2 Sikkerhed 2.2.1 Konsekvensklasse Konstruktionerne er traditionelle og gulvet i øverste etage er under 12 meter over terræn, konstruktioner henregnes derfor til normal konsekvensklasse CC2. Konsekvensfaktor for konsekvensklasse CC2 er K FI = 1,0 jf. DS/EN 1990. 2.2.2 Dokumentationsklasse Projektet henføres iht. SBI-anvisning 223, tabel 1 til MIDDEL dokumentationsklasse med hertil hørende dokumentation: A1. Projektgrundlag A2 Statiske beregninger A3 Konstruktionstegninger A4 Konstruktionsændringer B1 Statisk projekteringsrapport. 2.2.3 Geoteknisk kategori Funderingsprojektet henføres til Geoteknisk kategori 2. 2.3 IKT-værktøjer Diverse Excel regneark udviklet af COWI Robot Structural Analysis 2012 2.4 Referencer Ved dimensionering er anvendt: Bygningsreglement BR10 Teknisk Ståbi 20. udgave.
10 3 Forundersøgelser 3.1 Grunden og lokale forhold Grunden er let kuperet med bygningerne liggende i forskellige niveauer. Ved gavlene er der skråninger, støttevægge mv som tilpasses efter ny terrænopbygning. 3.2 Geotekniske forhold Der er ved etablering af bebyggelsen foretaget geotekniske undersøgelser som ikke er til rådighed, men er referet til på tegningerne. Fra de eksisterende tegninger ses at bygningerne er funderet direkte på sandjord med god bæreevne, med undtagelse af enden af en blok der er pælefunderet. Dette vurderers at skyldes lokalt hul der er fundet under opførelsen. De ny skalmure funderes direkte på ny fundamenter, der føres til undersiden af de eksisterende fundamenter, da de eksisterende kældervægge ikke kan bære tillægslasten fra murene. 3.3 Klima og miljøtekniske forhold Ingen bemærkninger.
11 4 Konstruktioner 4.1 Statisk virkemåde 4.1.1 Nedføring af lodret last Etagebygningerne er opført af betonelementer. Dæk er 180 mm dækelementer, der bæres af tværvæggene. Langsgående vægge er kun bærende for vandrette belastninger. Alle vægge er funderet på stribefundamenter der fører lasterne til jorden. I blokke med kælder er der krybekælder i indgnagssiden. 4.1.2 Stabilitet Vandrette laster overføres gennem dækskiverne til vægge på tværs og langs. Der ændres ikke væsentligt i bygningernes geometri ved ombygningerne, med undtagelse af 3 bygninger hvor der bygges ekstra etage. Stabiliteten af bygningerne eftervises for blokkene, hvor der bygges ekstra etage. 4.2 Funktionskrav 4.2.1 Stivhedskrav - stålkonstruktioner Vandret udbøjning af stålsøjler for en variabel last må ikke overstige 1/400 af spændvidden. Nedbøjningen for en variabel last må ikke overstige 1/400 af spændvidden ved simpelt understøttede og kontinuerte bjælker. Ved udkragede bjælker må udbøjningen ikke overstige 1/400 af udkragningen
12 4.3 Levetid Bygningen udføres i kategori 4 jf. tabel 2.1 EN1990:2007 med forventet levetid på 50 år. 4.4 Robusthed Bygningernes konstruktion berøres ikke væsentligt af ombygningerne, der vurderes derfor ikke nærmere på deres robusthed. 4.5 Brand Bygningerne ændres ikke med hensyn til hovedkonstruktionerne. Beklædningen på facader og gavle udføres dels af skalmur og dels af let pladebeklædning, der begge lever op til bygningsreglementets krav til overflader. 4.6 Udførelse Konstruktioner understøttes midlertidigt hvor der fjernes bærende vægge og opsættes stålkontruktioner.
13 5 Konstruktionsmaterialer 5.1 Grund og jord På grundlag af oplysninger på eksisterende tegninger er der udført geotekniske undersøgelser af Geoteknisk Institut i 1982. I henhold til eksisterende tegninger funderes på friktionsjord med nedenstående styrkeparametre: Karakteristisk friktionsvinkel, ϕ' pl,k = 36 Regningsmæssig friktionsvinkel, ϕ' pl,d = 31,2 Rumvægt γ/γ' = 18/10 kn/m³ Der er omfangsdræn om alle bygninger, der forudsættes vandspejl beliggende min. 1 m under fundamenter. 5.2 Betonkonstruktioner Pladsstøbte betonkonstruktioner Konstruktionsdel Miljøklasse Karakteristisk betontrykstyrke f ck (MPa) Kontrolklasse Konsekvensklasse Terrændæk og fundamenter Moderat 30 Normal CC2 Der anvendes følgende standardarmeringer iht DS/INF 165: Kvalitet Identifikation Dimensioner (mm) Anvendelse B550 Y 6, 8, 10, 12 Bøjler i bjælker og søjler B550 Y 8, 10, 12, 16, 20, 25 Hovedarmering
14 Foreskrevet dæklag (min. dæklag + 5 mm tolerancetillæg): Passiv miljøklasse: Dæklag 15 mm Moderat miljøklasse: Dæklag 25 mm Aggressiv miljøklasse: Dæklag 35 mm Regningsmæssige styrker for pladsstøbt beton: Terrændæk og fundamenter, C30 f ck = 30 MPa, f cd = 20,7 MPa Regningsmæssig styrker for armering: Ribbestål B550 f yk = 550 MPa, f yd = 458 MPa 5.3 Stålkonstruktioner Til profilstål og opsvejste profiler anvendes ståltypen S235. S 235 t 16, f yk = 235 MPa, f yd = 213 MPa t 40, f yk = 225 MPa, f yd = 204 MPa Til lukkede rørprofiler anvendes ståltypen S355. S 355 t 16, f yk = 355 MPa, f yd = 322 MPa Partialkoefficienterne for stål er i henhold til EN 1993-1-1, NA: γ M0 = 1,1 γ M1 = 1,2 γ M2 = 1,35 Benyttes ved tværsnits bæreevne uanset klasse Benyttes ved instabilitet Benyttes ved trækbæreevne ved brud I lastkombination Brand dimensioneres for en maksimal ståltemperatur 550 o C. Ved denne temperatur har stålet følgende flydespænding og E-modul: S235: f yθ = 0,5 * (0,78 + 0,47) * 235 = 147 MPa E θ = 0,5 * (0,60 + 0,31) *210000 = 95600 MPa Boltesamlinger Der anvendes bolte, kvalitet 8.8 Forskydningspåvirkede boltesamlinger: Dornsamlinger, kategori A eller dorn- /friktionssamlinger, kategori B. Der regnes med snit gennem gevind. Trækpåvirkede boltesamlinger: Ikke forspændte træksamlinger, kategori D.
15 6 Laster 6.1 Lastkombinationer Bygningen dimensioneres for laster og kombinationer i henhold til DS/EN 1990 og 1991. Der indregnes konsekvensfaktor K FI = 1,0 på alle konstruktioner. 6.1.1 Brudsituationen I brudgrænsesituationen regnes med følgende lastkombinationer: STR-1 (6.10b): Kombination med dominerende nyttelast G + 1,5 N + 0,45 S + 0,45 V STR-2 (6.10b): Kombination med dominerende vindlast + nyttelast G + 1,5 V + 1,5 ψ 0 N STR-3 (6.10b): Kombination med dominerende vindlast + minimal egenvægt 0,9 G + 1,5 V STR-4 (6.10b): Dominerende egenvægt 1,2 G STR-5 (6.10a): Dominerende snelast G + 1,5 S + 0,45 V 6.1.2 Ulykkessituationen Bygningen undersøges for vandret masselast hvis dette tilfælde er farligere end naturlast.
16 6.2 Permanente laster (G) Etagedæk Trægulv på strøer + isolering 0,20 kn/m 2 180 mm huldæk 3,05 kn/m 2 g sup 3,25 kn/m 2 g inf 3,05 kn/m 2 Tag Tagpap 0,10 kn/m 2 22 krydsfiner 0,15 kn/m 2 Spær og åse 0,15 kn/m 2 Diverse 0,10 kn/m 2 Vægge g sup 0,50 kn/m 2 g inf 0,40 kn/m 2 Ikke bærende skillevægge af gipsplader på stålskelet indregnes som ensfordelt last på områder hvor der opsættes vægge. g = 0,50 kn/m 2. Skalmure g = 1,9 kn/m2.
17 6.3 Nyttelaster (N) Personlast Kategori A1 - Boliger og interne adgangsveje q k / Q k 1,5 kn/m 2 / 2,0 kn Kategori A4 - Trapper q k / Q k 3,0 kn/m 2 / 2,0 kn ψ 0 = 0,5, ψ 1 = 0,3, ψ 2 = 0,2 Vandret last på rækværker = 0,5 kn/m Trafiklast Kategori F - bruttovægt mindre end 35 kn q k / Q k 3,0 kn/m 2 / 20 kn ψ 0 = 0,6, ψ 1 = 0,6, ψ 2 = 0,5 6.4 Naturlaster 6.4.1 Snelast (S) Karakteristisk snelast S k = 1,0 kn/m 2 ψ 0 = 0,3, ψ 1 = 0,2, ψ 2 = 0,0 Fladt tag uden ophobning. µ 1 = µ 2 = 0,80 S = 0,8 1,0 = 0,80 kn/m 2 Ved overdækninger af indgangspartier regnes med sneophobning 2 x alm snelast S = 2 0,8 1,0 = 1,6 kn/m 2 6.4.2 Vindlast (V) Der regnes med terrænkategori III i alle retninger. Bygningshøjde (h) = referencehøjde (z e ) = 13 m
18
RENOVERING AF LØGET BY - AFDELING 42 6.5 19 Ulykkeslast (U) Der regnes med brand som den eneste ulykkeslast. 6.6 Vandret masselast (M) I eftervisningen af bygningens stabilitet regnes med vandret masselast iht. DS/EN 1990 i de tilfælde at denne er dimensionsgivende i forhold til vindlasten.