Tillæg til noter om rentestrukturteori



Relaterede dokumenter
Opgavebesvarelse til øvelse 4

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Investerings- og finansieringsteori, F05, ugeseddel 3

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Matematik B Klasse 1.4 Hjemmeopaver

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008

Korte eller lange obligationer?

22. maj Investering og finansiering Ugeseddel nr. 15. Nogle eksamensopgaver:

Investerings- og finansieringsteori

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Differentialligninger. Ib Michelsen

Refinansiering af rentetilpasningslån

Planen idag. Fin1 (onsdag 11/2 2009) 1

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden.

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Prisfastsættelse af rentecaps

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Den økonomiske levetid for en engangsinvestering: Max. akkumulerede K 0 af grænsenettobetalingerne.

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Finansiel planlægning

Renteprognose. Renterne kort:

STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST MATEMATIK B-NIVEAU. onsdag 12. august Kl STX092-MABx

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Investerings- og finansieringsteori, F04, ugeseddel 3

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier

Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Matematik B. Studentereksamen

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Lektion 6 Logaritmefunktioner

GrundlÄggende variabelsammenhänge

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 12. august Kl STX092-MAA. Undervisningsministeriet

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAA. Undervisningsministeriet

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

Notat om rådighedsbeløb efter modernisering Sundbygård/Sundbyvang

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Vejledende Matematik A

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK A-NIVEAU. Fredag den 12. december Kl STX083-MAA

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Finansiering 1: Pænt goddag & praktisk info

Prisfastsættelse af strukturerede produkter

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET INVESTERINGS- OG FINANSIERINGSTEORI

Koblede differentialligninger.

Indhold. 3. Depot Genkøb Beregning af genkøbsværdi Skat ved genkøb Forord 4

Realkreditlån med renteloft. Svend Jakobsen Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik Handelshøjskolen i Århus 1. Februar 2005.

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Eulers metode. Tom Pedersen //Palle Andersen. Aalborg University. Eulers metode p. 1/2

Hvordan skal man investere i 2010? Formuerådgiver Anders Bjørnager

Transkript:

Tillæg til noter om rentestrukturteori 1 Forward Renter Lidt notation, hvor i afhængigheden af kalendertid undertrykkes. R (t) Den t årige nulkuponrente (spotrente) i procent p.a. d (t) den t årige diskonteringsfaktor f (t, s) forwardrenten mellem tidspunkt t og s, t < s. Forwardrenten mellem tidspunkt t og s angiver den rente, der gælder idag for en placering fra tidspunkt t til tidspunkt s. For ikke at skabe aritragemuligheder må der gælde, at (1 + R (s)) s = (1+R (t)) t (1 + f (t, s)) s t µ (1 + R (s)) s 1 s t f (t, s) = (1 + R (t)) t Alternativt kan det udtrykkes ved diskonteringsfaktorer µ 1 d (t) s t f (t, s) = d (s) Bemærk, at f (0,t)=R (t), det vil sige at spot renter er special tilfælde af forward renter. Som eksempel betragt forward renten fra tid 1 til tid 2 og 2 til 3 f (1, 2) = (1 + R 2) 2 (1 + R 1 ) 1 1=d 1 1, d 2 f (2, 3) = (1 + R 3) 3 (1 + R 2 ) 2 1=d 2 d 3 2 Komplette Markeder Et obligationsmarked siges at være komplet, hvis antallet af lineært uafhængige obligationer svarer til antallet af betalingstidspunkter, dvs, hvis der om betalingsmatricen B gælder at rang(b) =K, hvor K er antallet af betalingstidspunkter. 1

Hvis markedet er komplet, kan vi efterligne ethvert betalingsforløb ved sammensætte en portefølje af de eksisterende obligationer. Desuden kan vi eksplicit løse for diskonteringsfaktoreme, D, som er entydigt bestemt. Lad B s være betalingsmatricen B s =(b jk ) j,k=1,..,k. for et udvalg eller en stikprøve af K lineært uafhængige obligationer med prisvektor s. Lad a være en betalingsrække (1xK), som ønskes efterlignet. Den relevante (replikerende) portefølje, x s (Kx1), findes ved a = x sb s x s = ab 1 s. orteføljens pris, og dermed ligevægtsprisen for betalingsrækken findes hermed som x s s = ab 1 s s. Diskonteringsfaktorerne D (Kx1) findes tilsvarende som den entydige løsning til ligningssystemet s = B s D D = Bs 1 s. Denne eksakte metode indeholder som special tilfælde bootstrap. 3 Lidt mere om afkast Dette afsnit omhandler nogle overvejelser omkring sammenhængen mellem afkast og bevægelser i rentekurven. 3.1 Nulkuponafkast Definition d(t, T ) Diskonteringsfaktoren på tidspunkt t for en betaling der falder om T år, dvs. på tidspunkt t+t. r(t, h, T ) Afkastet på en (oprindelig) T-årig nulkuponobligation (nko) mellem tidpunkt t og t+h. Afkastet på en T-årig nko kan bestemmes som forholdet mellem salgsprisen ultimo og købsprisen primo: d(t + h, T h) (1 + r(t, h, T )) =. d(t, T ) 2

Example 1 Tabellen viser rentestrukturen 2/1-96 og 2/1-97, samt det realiserede nko-afkast imellem de to datoer. F.eks. er afkastet på en 4-årig nko beregnet som 87,24/79,68-1 = 9,49%. 02-01-96 02-01-97 Tid Diskont. Spot Diskont. Spot Afkast 0 100,00 100,00 1 95,48 4,73 96,38 3,76 4,73 2 90,61 5,06 92,21 4,14 6,37 3 85,26 5,46 87,24 4,66 8,16 4 79,68 5,84 81,83 5,14 9,49 5 73,68 6,30 76,25 5,57 11,06 3.2 Afkast for obligationer Antag først, at obligationen handles til sin nutidsværdi, dvs. at den købes tidspunkt t til prisen nx (t) = b k d(t, t k ) og sælges tidspunkt t + h til prisen k=1 (t + h) = nx b k d(t + h, t k h) k=1 Ved omflytning af formlen for obligationens afkast fås: Afkast = = = bk d(t + h, t k h) b k d(t, t k ) (t) bk (d(t, t k )(1 + r(t, h, t k )) d(t, t k )) (t) r(t, h, tk )b k d(t, t k ) bk d(t, t k ) dvs. at hvis vi kender nko-afkastet kan ligevægtsafkastet for almindelige obligationer findes ved at vægte nko-afkastet for hver enkelt betaling med betalingens nutidsværdi. 3.3 Obligationsafkast - eksempel Example 2 Tabellen viser en simpel rentestruktur. Vi forudsætter uændret rentestruktur på tid 1. 3

Disk. Spot- Forward- Disk. 1-årigt tid 0 renter renter tid 1 afkast T d(0,t) R(0,T) f(0,t-1,t) d(1,t) r(0,1,t) 1 0,9000 0,1111 0,1111 0,9000 0,1111 2 0,8000 0,1180 0,1250 0,8000 0,1250 3 0,7000 0,1262 0,1429 0,7000 0,1429 Et 3-årigt 10% stående lån har en oprindelig ligevægtspris på 10 0, 9+10 0, 8+110 0, 7=94 Efter et år har vi 2-årigt stående lån plus en kupon. Værdien er 10 + 10 0, 9+110 0, 8=107 Afkastet på obligationen bliver 107/94 = 0, 1383 Samme afkast kan findes som et nutidsværdivægtet gennemsnit af enkeltbetalingernes afkast 9 0, 1111 + 8 0, 1250 + 77 0, 1429 94 =0, 1383 3.4 Afkast lig med effektiv rente Det er muligt at opstille simple afkastforudsætninger og beregne den tilsvarende udvikling i rentestrukturen. Afkast lig den effektiv rente primo, hvilket opnås ved at sætte (T h) d(t + h, T h) =(1+R(t, T )) hvilket netop svarer til et afkast på 1+r(t, h, T )= (1 + R(t, T )) (T h) (1 + R(t, T )) T =(1+R(t, T )) h Så rentestrukturen må skifte, hvis afkastet skal være lig den effektive rente primo. Den 4-årige rente om 1 år skal være lig med den 5-årige rente nu. T R(0,T) R(1,T) f(0,t-1,t) d(0,t) d(0,t) Afkast 1 4,00% 5,00% 4,00% 0,9615 0,9524 4,00% 2 5,00% 6,00% 6,01% 0,9070 0,8900 5,00% 3 6,00% 6,50% 8,03% 0,8396 0,8278 6,00% 4 6,50% 7,00% 8,01% 0,7773 0,7629 6,50% 5 7,00% 7,00% 9,02% 0,7130 0,7130 7,00% 6 7,00% 7,00% 7,00% 0,6663 0,6663 7,00% 4

3.5 Afkast ved uændret rentestruktur Uændret rentestruktur d(t + h, T h) =d(t, T h) r(t, h, T )= d(t, T h) d(t, T ) 1=f(t, T h, T ) Dvs. at afkastet ved uændret rentestruktur er lig med forwardrenten for betalingens løbetid. T R(0,T) R(1,T) f(0,t-1,t) d(0,t) d(0,t) Afkast 1 4,00% 4,00% 4,00% 0,9615 0,9615 4,00% 2 5,00% 5,00% 6,01% 0,9070 0,9070 6,01% 3 6,00% 6,00% 8,03% 0,8396 0,8396 8,03% 4 6,50% 6,50% 8,01% 0,7773 0,7773 8,01% 5 7,00% 7,00% 9,02% 0,7130 0,7130 9,02% 6 7,00% 7,00% 7,00% 0,6663 0,6663 7,00% 7 7,00% 7,00% 7,00% 0,6227 0,6227 7,00% 3.6 Samme afkast for alle obligationer Den simpleste forventningshypotese antager, at alle obligationer prissættes, så de har samme afkast givet investorernes forventninger til den fremtidige rentestruktur. Ud fra dagens rentestruktur, kan vi derfor regne omvendt og finde den forventede rentestruktur på tidspunkt h, som sikrer samme afkast for alle obligationer. Da det h-årige afkast på en h-årig obligation ikke afhænger af renteforventninger må de andre obligationer også give det h-årige afkast, dvs. der netop giver afkastet d(t + h, T h) =(1+r(t, h, h)) d(t, T ) r(t, h, T )=r(t, h, h), for alle T T R(0,T) R(1,T) d(0,t) d(1,t) Afkast 1 4,00% 6,01% 0,9615 0,9433 4,00% 2 5,00% 7,01% 0,9070 0,8732 4,00% 3 6,00% 7,35% 0,8396 0,8084 4,00% 4 6,50% 7,76% 0,7773 0,7415 4,00% 5 7,00% 7,61% 0,7130 0,6930 4,00% 6 7,00% 7,51% 0,6663 0,6477 4,00% 5