INVITATION OG INSPIRATION TIL KOMMUNER OG FORSYNINGSSELSKABER VANDPLUS SØG STØTTE TIL AT FÅ BYLIV UD AF KLIMATILPASNING!
1. FORORD OG VISION 5 2. BAGGRUND 7 3. POTENTIALER OG UDFORDRINGER 8 Nødvendigt, oplagt og smart 8 Potentialerne 9 Udfordringerne 10 4. FORMALIA 13 Hvem kan søge? 13 Støttebeløb og medfinansiering 13 Organisering og tilknyttede rådgivere 13 Forpligtigelser 14 Bedømmelseskriterier og bedømmelsesudvalg 16 Kvalitative kriterier 16 Objektive kriterier 17 5. PROCES OG TIDSPLAN 18 Tidsplan 18 Offentliggørelse og ansøgningsfrister 18 Udviklingsforløb 18 Konference 18 Godkendelse, realisering og formidling 19 6. ANSØGNINGSVEJLEDNING 21 Introduktion 21 Projektbeskrivelse 21 Tidsplan, organisering og forankring 22 Budget 23 Bilag 23 Spørgsmål 24 Sekretariatet for VANDPLUS 24 Invitation og inspiration til kommuner og forsyningsselskaber er udgivet af partnerskabet bag VANDPLUS i samarbejde med Naturstyrelsen. Partnerskabet består af Lokale og Anlægsfonden og Realdania. Invitationen er udarbejdet af carlberg/christensen i samarbejde med partnerskabet og Naturstyrelsen. Design og layout: HVID HVERDAG ved Else Hvid. FEM CASES TIL INSPIRATION 25 CASE 1: Rabalderparken 26 CASE 2: Selmosen 29 CASE 3: Det første klima kvarter 32 CASE 4: Sankt Annæ Plads 35 CASE 5: Klimatilpasning kokkedal 38 REFERENCER OG LINKS 41 Udgivet digitalt januar 2013. ISBN: 978-87-989966-7-5
1. FORORD OG VISION Med dette call inviteres alle landets kommuner og forsyningsselskaber til at søge om støtte til at koble de kommende års massive investeringer i klimatilpasning med sociale, kulturelle og rekreative tiltag. Det kan eksempelvis være leg, bevægelse, idræt, kulturelle aktiviteter, uformelle møder og anderledes rumlige oplevelser af høj arkitektonisk kvalitet. Titlen på call et er VANDPLUS Rum til regn og aktivitet. Bag call et står et partnerskab af Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Med VANDPLUS gives der således mulighed for, at op til fire projekter kan modtage støtte til klimatilpasningsprojekter, som på innovativ vis demonstrerer og nytænker, hvordan investeringer i klimatilpasning kan kobles til forbedringer af det byggede miljø. Derved lægger call et op til, at kommuner og forsyningsselskaber overvejer og diskuterer, hvordan samfundet kan få mere ud af de fremtidige investeringer. Hvor og i hvor høj grad er det muligt at kombinere tekniske løsninger med sociale, kulturelle og rekreative funktioner? Hvor meget mere vil vi kunne få for pengene, og i hvor høj grad kan vi få mere ud af den sparsomme plads i vores byer? Visionen er, at de realiserede projekter hver især bliver så overbevisende og nytænkende, at de kommer til at stå som pejlemærker, der kan inspirere andre politikere, forsyningsselskaber, kommunale planlæggere m.fl. til i fremtiden at skabe vandtekniske anlæg med sociale, kulturelle og rekreative funktioner samt æstetiske kvaliteter, der har betydning for livskvaliteten i det lokale bymiljø. Vi håber, at I sammen med os har lyst til at udvikle fremtidens klimaløsninger og realisere flerfunktionelle anlæg, som ikke alene sikrer vores byer mod skybrud og forhøjet vandstand, men samtidig skaber bedre byrum og mere byliv. Med venlig hilsen Partnerskabet bag VANDPLUS i samarbejde med Naturstyrelsen.
2. BAGGRUND Regeringen og Kommunernes Landsforening har i økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2013 aftalt at løfte investeringsniveauet i klimatilpasning på spildevandsområdet med 2,5 mia. kroner. Denne investering er formentlig blot den første i en lang række af store investeringer, som skal tilpasse Danmark til det forandrede klima, hvor særligt skybrud er en akut trussel mod en række byområder. Disse investeringer kan med fordel bruges som løftestang for den samlede byudvikling, ved at synergimuligheder så vidt muligt medtænkes ved investering i klimatilpasning. Der er både i ind- og udland eksempler på, at nytænkende anlæg til håndtering af regn samt stigende havvandstand har resulteret i merværdi og bemærkelsesværdige, nye tilbud for byens borgere. Samtidig med offentliggørelsen af dette call er et forslag om ændringer af lovgivningen om betalingsregler for spildevandforsyningsselskaber blevet vedtaget i Folketinget. Med ændringerne åbnes der op for, at spildevandsforsyningsselskaber kan medfinansiere projekter i forbindelse med rekreative arealer, veje og vandløb, som samtidig aflaster spildevandsforsyningsselskabernes indsats med at håndtere regnvand i forbindelse med klimatilpasning. Partnerskabet ønsker med call et at støtte projekter, som udforsker de muligheder for merværdi og samarbejde mellem kommune og forsyningsselskab, der opstår med den nye lovgivning. THE CHEONGGYECHEON RESTORATION PROJECT, SEOUL, KOREA I Seoul, Korea, har man skabt et rekreativt blå-grønt forløb gennem byen ved at nedrive en firesporet motorvej og genåbne et vandløb. Parken er blevet en betydelig turistattraktion og et nyt mødested for byboerne og turister. / Link til videre læsning s. 42-43. 6 7
3. POTENTIALER OG UDFORDRINGER Både i ind- og udland er der stort fokus på at koble investeringer i klimatilpasning med byudvikling og etablering af nye byrum, naturområder m.m. I denne invitation har vi samlet en række af de bedste danske samt enkelte udenlandske eksempler. Eksemplerne viser, at det på mange måder er oplagt at tænke i synergi mellem klimatilpasning og andre funktioner. Eksemplerne viser dog blot, hvor udviklingen står lige nu. Med VANDPLUS skal idérigdommen foldes endnu mere ud, og der skal høstes erfaringer i forhold til, hvordan de gode idéer realiseres og efterfølgende vedligeholdes. I dette afsnit uddybes nødvendigheden samt det smarte og oplagte i at koble klimatilpasning med byudvikling. På den baggrund peges på en række af de potentialer, som kan udforskes med VANDPLUS, samt nogle af de udfordringer, som det er oplagt at bruge projekterne til at drage erfaringer i forhold til. Nødvendigt, oplagt og smart Samtænkning af vandtekniske anlæg og rekreative funktioner er både nødvendigt, oplagt og smart. Det er nødvendigt, fordi mange af de oversvømmelsestruede områder ligger i eksisterende og fuldt udbyggede byområder, og fordi det i mange sammenhænge er mest oplagt at håndtere vandet lokalt. Mange steder er det derfor slet ikke muligt at lave et udelukkende teknisk anlæg, idet de arealer, som er til rådighed, allerede er i brug som veje, stier, pladser og promenader. Det er derfor nødvendigt at relatere behovet for et vandteknisk anlæg til de eksisterende bymæssige funktioner og det dagligliv, som allerede finder sted. Det er oplagt, fordi de nye anlæg, som skal håndtere regnvand fra skybrud og sikre kysterne mod forhøjet vandstand, ofte kun vil være i brug som vandtekniske anlæg enkelte gange om året eller endnu sjældnere i tilfælde af anlæg til 100-års-regn. Størstedelen af tiden vil regnvandselementerne derfor være tørre elementer med potentiale for at rumme aktiviteter, som ikke nødvendigvis har noget med vand at gøre. Endelig er det smart at tænke i synergi, fordi de store investeringer i klimatilpasning udgør en unik mulighed for at få skabt nye byrum og rekreative udfoldelsesmuligheder, som kan anlægges langt billigere, hvis de tænkes sammen med investeringer i klimatilpasning. Ved at koble investeringer i klimatilpasning med investeringer i byrum til fx ophold, bevægelse eller noget helt tredje kan klimapengene række til langt mere end tomme bassiner og render. WESTERPARK, AMSTERDAM, HOLLAND Westerpark er et tidligere gasfabriksområde i Amsterdam, der i dag benyttes som et rekreativt parkområde. Store dele af den tidligere gasfabrik er revet ned, og fabrikkens to gastårne er transformeret til søer, som opsamler regnvand og samtidig fungerer som urbant strandområde. Westerpark er et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan transformeres til et grønt landmark, og hvordan afledning af regnvand kan have en rekreativ værdi og bidrage med landskabelige kvaliteter i bymiljøer. / Link til videre læsning s. 42-43. På den måde handler VANDPLUS om at bruge de offentlige investeringer på en måde, så samfundet får mest muligt ud af pengene, ligesom det handler om at få det bedste ud af de værdifulde fællesarealer i vores byer. Potentialerne Når vandtekniske anlæg tænkes sammen med rekreative elementer, åbnes der op for, at de tekniske anlæg kan placeres langt flere steder, end det ville være muligt, hvis det alene var et teknisk anlæg. EKSISTERENDE BYOMRÅDER: Rundkørsler, parker, pladser, veje, stier, søer, bække, idrætsarealer, skolegårde, overskydende asfaltarealer og parkeringspladser er nogle af de arealer, som potentielt kan opgraderes, optimeres eller nyan- 8 9
lægges ved at blive koblet med de anlæg, som er nødvendige for at klimatilpasse et byområde. Et godt eksempel på dette er Det Første Klimakvater på Ydre Østerbro (se side 32-34). I visse tilfælde vil der være behov for klimatilpasning i følsomme historiske og arkitektoniske områder, hvor optimeringen af byrummet og implementeringen af regnvandshåndtering skal ske med respekt for en særlig arkitektonisk kontekst. Renoveringen af Sankt Annæ Plads nær Nyhavn i København er et godt eksempel på dette (se side 35-37). EKSISTERENDE REKREATIVE ANLÆG: De rekreative funktioner, som kunne kobles med de tekniske anlæg, vil i en del tilfælde allerede eksistere, men vil kunne opgraderes og suppleres med nye aktiviteter. I Kokkedal vil man fx udbygge den lokale idrætshal med et udeareal til uformelle bevægelsesformer, som samtidig sikre forstaden mod skybrud. (se s. 38-40). UDVIKLINGSOMRÅDERNE: I nyanlagte byområder og udviklingsområder er problematikkerne og mulighederne delvist anderledes. Her vil der være større frihed til at klimasikre fra starten og placere de nødvendige funktioner optimalt i forhold til byens plan. Mange af de eksisterende eksempler på innovativ kobling mellem klimatilpasning og rekreative funktioner kommer da også fra anlæg i nye byområder som fx Rabalderparken, der er en kombination af regnvandsbassiner og skatepark i den nye bydel Musicon i Roskilde Kommune (se side 26-28). I disse nye byområder er det ofte lykkedes at bruge de tekniske anlæg og vandet til at give hvert enkelt byområde en særlig identitet. Samtidig har klimatilpasning ofte givet et ikke uvæsentligt økonomisk tilskud til at skabe nogle uderum og aktivitetsmuligheder, der ellers ikke ville have været økonomi til at anlægge. DET STEDBUNDNE UDVIKLINGSPOTENTIALE: Viften af aktiviteter, som kan tænkes sammen med vandtekniske anlæg, er bred. Bevægelse, mødesteder, idræt, dagdrømme, sport, biotoper, læring, marked, leg og hygge er blot eksempler på nogle af de aktiviteter og stemninger, som vil kunne finde rum gennem VANDPLUS. På mange måder er det kun fantasien og den lokale kontekst, som sætter grænser. Hvad er der brug for? Hvad vil kunne gøre en forskel? Hvad vil kunne få området til at udvikle sig i en positiv retning? Udfordringerne Med potentialerne følger også en række udfordringer, som det er nødvendigt at få udforsket og drage erfaringer i forhold til. VÅDT OG TØRT: Der er udviklet mange klimatilpasningsprojekter, hvor vandelementet er tillagt større betydning, end det kan leve op til. Langt størstedelen af tiden vil render, pytter og bassiner være tørre. Springvand og rislende vand vil KIRIAKE MINIATURE WATER PARK, JAPAN I Japan designes miniaturevandparker, der kanaliserer regnvand over i soppebassiner, hvor børn og voksne kan lege og køle deres fødder. Lommeparkerne, som er futuristiske i deres udtryk, er designet uden begrønning, da vedligeholdelse sjældent er en del af budgetteringen hos de japanske kommuner. (Foto: Takao Shiotsuka Atelier) / Link til videre læsning s. 42-43. som oftest kræve indkøb og drift af pumper. Dette kan i nogle sammenhænge være den rigtige løsning, men ofte vil det være smartere at tage udgangspunkt i, at anlæggene er tørlagt langt de fleste af årets dage. Et godt eksempel på dette er skateanlægget Rabalderparken i Roskilde Kommune (se side 26-28). Omvendt skal vandet heller ikke afskrives. Vand er fascinerende og lægger op til leg og læring. Vandaktivitetsparken Selsmosen i Høje-Taastrup Kommune er et godt eksempel på et projekt, som tager udgangspunkt i vandet, som det samlende element (se side 25-31). DRIFT AF DOBBELTFUNKTION: Når et vandteknisk anlæg på samme tid fungerer som skatepark, legeplads eller byrum, vil der være andre krav til driften pga. æstetiske, funktionelle og sundhedsmæssige forhold. Dette giver en række tekniske udfordringer i forhold til at sikre rent vand og udvikle et design, som er nemt at renholde. Og det giver behov for at få fordelt det økonomiske ansvar for driften mellem eksempelvis forsyningsselskabet og kommunen, idet 10 11
4. FORMALIA Hvem kan søge? Call et er målrettet kommuner og forsyningsselskaber. Det er kommuner, der skal stå som ansøgere, og som vil få støtten udbetalt. Det er dog et krav, at kommunen skal søge sammen med det relevante forsyningsselskab. Herudover kan andre aktører såsom boligselskaber, foreninger og private bygherrer deltage. Se mere om organisering nedenfor. URBAN WATERSCAPE, BERLIN, TYSKLAND På Potsdamer Platz i Berlin bliver regnvandets funktionelle kvaliteter kombineret med regnvandets æstetiske kvaliteter. Projektidéen går på, at regnvand skal håndteres lokalt fremfor at blive kanaliseret væk via kloaksystemer. Tagene omkring Potsdamer Platz opsamler derfor omkring 23.000 m3 regnvand årligt, som benyttes i de lokale bygninger, hvorefter det resterende vand kanaliseres ud i vandlandskaber, der løber mellem bygningerne og bidrager til områdets æstetiske udtryk. (Foto: Atelier Dreiseitl) / Link til videre læsning s. 42-43. forsyningsselskabet ikke kan dække den del af omkostningerne til driften, som skyldes det ekstra behov for drift, som eksempelvis en legeplads vil kræve. Læs mere i erfaringskataloget fra Klimatilpasning Kokkedal: Erfaringskatalog. Lokal Afledning af Regnvand (LAR) som merværdi og synergi. Støttebeløb og medfinansiering Op til fire projekter støttes med op til 4,5 mio. kroner hver den samlede støttesum er på 12 mio. kroner. Heraf skal der betales en fondsafgift på 17,5 procent af cirka 4,5 mio. kroner. Denne udgift på cirka 950.000 kroner vil blive fordelt mellem de udvalgte projekter, så de betaler en lige stor procentdel af den tildelte støtte i fondsafgift. Støtte gives til den skattefinansierede del af projektet, som går ud over den takstfinansierede del. Dvs. at støtten udbetales til at dække en del af den merudgift, som som er forbundet med at tænke regnvandsanlægget sammen med sociale, kulturelle og rekreative byrumstiltag. Der støttes med op til 50 procent af den del af projektet, som går ud over den takstfinansierede del af projektet. Der forventes således en medfinansiering fra kommunen og øvrige parter på mindst 50 procent. Medfinansieringen på 50 procent skal alene være målrettet anlæg og den hertil tilknyttede rådgivning. Dvs. at der ikke må medregnes udgifter til medarbejdertimer, rejser m.m. i kommunen eller forsyningsselskabet. Det er også tilfældet i sammenhænge, hvor kommunen eller forsyningsselskabet løser opgaver, som kunne have været løst af eksterne rådgivere. Forsyningsselskabets takstfinansierede udgifter til projekter kan ikke indgå som en del af medfinansieringen. Ansøger skal redegøre for, hvordan medfinansieringen skaffes. Det vil være afgørende for bedømmelsen af projektet, at der er sikkerhed for, at den samlede finansiering kommer på plads. Medfinansieringen behøver dog ikke at være endeligt bevilliget og kan eksempelvis godt blive udløst i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger for 2014. Se afsnit 6 for detaljer vedr. budget. Organisering og tilknyttede rådgivere Det kommunen, der skal stå som ansøger, og som vil få støtten udbetalt. Ansøgningen skal dog bygge på et forpligtende samarbejde med det relevante forsyningsselskab, der skal stå som medansøger og underskriver af ansøgningen. 12 13
HUSK! UDVIKLINGS- WORKSHOP 15. MAJ 2013 Internt i kommunen skal projektet være baseret på et tværsektorielt samarbejde. Hvilke forvaltninger og afdelinger som skal deltage, vil afhænge af det konkrete projekt, men det vil i mange tilfælde være oplagt, at medarbejdere fra fagområderne miljø og plan er ansvarlige for projektet, mens medarbejdere fra fagområderne kultur og fritid samt børn og unge deltager i projektudviklingen. Der skal være knyttet både tekniske og landskabsarkitektfaglige/arkitektfaglige rådgivere til projektet. Det er dog ikke et krav, at der er tegnet kontrakt på ansøgningstidspunktet, men der skal anføres, hvilke rådgivere der forventes at give tilbud på rådgivningsydelsen. Rådgivernes evne til at tænke innovativt vil være et vigtigt bedømmelseskriterium (se nedenfor). Rådgiverne skal deltage i en udviklingsworkshop 15. maj 2013, hvorfor der hurtigst muligt efter tilsagn om støtte fra partnerskabet skal tegnes kontrakt. Forpligtigelser Ansøgere forpligter sig til følgende: Ansøgerne skal deltage i et udviklingsforløb, som bl.a. rummer en udviklingsworkshop 15. maj. I udviklingsforløbet skal repræsentanter for forsyningsselskabet, rådgivere samt de forskellige afdelinger i kommunen deltage. Dog maksimalt syv deltagere i alt. WATER SQUARE BENTHEMPLEIN, ROTTERDAM, HOLLAND Water Square Benthemplein i Rotterdam vil det meste af tiden være en plads uden vand, men i tilfælde af store regnskyl, forvandles pladsen gradvist til et interaktivt regnvandsbassin, som ændrer udtryk og funktion alt efter den vandmængde, som pladsen skal rumme. Projektet forventes realiseret i 2013. (Illustration: DE URBANISTEN) / Link til videre læsning s. 42-43. På konferencen om VANDPLUS 5. september skal som minimum den kommunale projektleder og en repræsentant for forsyningsselskabet deltage. Det ansøgte projekt skal være indsendt til godkendelse hos Forsyningssekretariatet. Det kan oplyses, at Forsyningssekretariat gennemfører en ekstraordinær ansøgningsrunde for prisloftet for 2013. Fristen for ansøgning til Forsyningssekretariatet for 2013-prisloftet forventes at være ca. 1. marts 2013. Der er ikke krav om, at der er modtaget svar fra Forsyningssekretariatet. Ansøger og medansøger forpligter sig til at videreudvikle deres projekt og om nødvendigt ansøge Forsyningssekretariatet om en ny godkendelse af projektet, hvis udviklingsforløbet ændrer på forudsætningerne for den oprindelige ansøgning. I projektets tidsplan skal der være afsat tid til at indgå i et udviklingsforløb, der som minimum går fra april 2013 til august 2013. Det betyder, at anlæg, som vil hindre eller formindske mulighederne for at integrere rekreative funktioner, ikke skal igangsættes, før det videreudviklede projekt er godkendt af partnerskabet. 14 15
Ved ansøgning forpligter ansøger og medansøger sig til selv at stå for driften eller have sikkerhed for, at andre står for projektets fremtidige drift. Ansøger står også inde for, at projektet ikke strider med gældende lokal- og kommuneplan eller på anden vis er i strid med gældende lovgivning. Pressemeddelelser eller anden form for ekstern kommunikation omkring den tildelte støtte, projektets indhold og dets gennemførelse må kun ske efter forudgående aftale med partnerskabet. Partnerskabet har ret til at anvende og offentliggøre alle oplysninger om projektet (herunder billedmateriale) i sine formidlingsaktiviteter. Bedømmelseskriterier og bedømmelsesudvalg En dommerkomite vil udvælge op til fire projekter. Dommerkomiteen består af: Planchef Per Schulze, Lokale og Anlægsfonden Projektleder Anne-Mette Gjeraa, Realdania Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen, Naturstyrelsen To fagdommere Dommerkomiteen kan tilknytte rådgivere, i det omfang det skønnes relevant. Dommerkomiteen vil i bedømmelsen tage udgangspunkt i følgende kriterier: Kvalitative kriterier Projekterne skal være nytænkende og inspirerende eksempler på, hvordan det er muligt både at håndtere regnvand og/eller stigende havvandstand og skabe attraktive, æstetiske og inspirerende byrum med plads til fx leg, bevægelse, idræt, kulturelle aktiviteter, uformelle møder, æstetiske og anderledes rumlige oplevelser af høj arkitektonisk kvalitet. Der forventes ikke færdigudviklede projektforslag, men idéoplæg, som efterfølgende skal udvikles i samarbejde med partnerskabet. Den faglige kvalitet og evne til nytænkning hos de rådgivere, som forventes at blive tilknyttet. Forankring tværsektorielt i kommunen. Forankring i lokalmiljøet (borgere, foreninger, erhvervsliv m.m.). Projektets finansiering skal i overbevisende grad være sikret (se afsnit 6 om budget nedenfor). TANNER SPRING PARK, PORTLAND, OREGON, USA Tanner Spring Park ligger i et tidligere vådområde og industriområde i hjertet af Portland, Oregon. Visionen med parken har været at skabe en bæredygtig park på den forurenede industrigrund, som samtidig tager udgangspunkt i områdets historie som vådområde. / Link til videre læsning s. 42-43. Objektive kriterier Projektet skal bygge på et forpligtende samarbejde mellem som minimum kommune og forsyningsselskab. Projektet skal overholde relevant lovgivning i forhold til godkendelse hos Forsyningssekretariatet. Herunder at den takstfinansierede del af projektet ikke må være dyrere end en traditionel spildevandsløsning med tilsvarende serviceniveau inden for spildevandsforsyningen, og at kun de ikke taktsfinansierede udgifter indgår som medfinansiering i ansøgningen til VANDPLUS. Projektet skal være i overensstemmelse med relevant plangrundlag og anden lovgivning såsom miljølovgivning. Projektet skal være placeret i en byzone. 16 17
5. PROCES OG TIDSPLAN VANDPLUS er bygget op omkring et udviklingsforløb, hvor de udvalgte projekter videreudvikles og skærpes i samarbejde med partnerskabet og et advisory board af udvalgte eksperter. TIDSPLAN Offentliggørelse og ansøgningsfrister 25. januar: VANDPLUS offentliggøres og invitation udsendes. 18. marts: Frist for ansøgning. (Se detaljer i afsnit 6). Medio april: De udvalgte projekter offentliggøres. Alle ansøgere får direkte besked. Udviklingsforløb Efter udvælgelse af projekterne starter et forløb, hvor de udvalgte projekter videreudvikles. Hvert projekt får en skriftlig begrundelse for udvælgelsen, hvori der peges på punkter, som det i dommerkomiteens perspektiv vil være oplagt at kvalificere og arbejde videre med. 15. maj afholdes en heldagsudviklingsworkshop i Københavns-området, hvor de forskellige teams bag de udvalgte projekter møder hinanden, partnerskabet, Naturstyrelsen og advisory boardet. På workshoppen vil der være fokus på at udvikle de enkelte projekter og på, at det bredt sammensatte hold får mulighed for at arbejde sammen. Efter udviklingsworkshoppen vil resten af udviklingsforløbet finde sted i de enkelte teams. Der vil dog være dialog med partnerskabet, Naturstyrelsen, advisory boardet og sekretariatet. Det endelige projekt skal godkendes af partnerskabet. HUSK! KONFERENCE 5. SEPTEMBER 2013 projekterne, kravene og udfordringerne ved at arbejde sammen på tværs af sektorer og fagligheder samt på de lovgivningsmæssige rammer, som projekter udvikles indenfor. Godkendelse, realisering og formidling De første projekter forventes godkendt og realisering påbegyndt i efteråret 2013. De sidste projekter forventes afsluttet senest i slutningen af 2014. De realiserede projekter evalueres, og erfaringerne med call et formidles til landets øvrige kommuner og forsyningsselskaber gennem publikationer, artikler og foredrag. Konference 5. september afholdes en heldagskonference om klimatilpasning og merværdi. De udvalgte projekter vil her blive præsenteret og diskuteret i samspil med oplæg om andre steder i ind- og udland, hvor klimatilpasning har givet en social og rekreativ merværdi. Der vil være fokus på den tænkning, som ligger bag 18 19
6. ANSØGNINGSVEJLEDNING Ansøgningen til VANDPLUS skal på bedst mulig vis anskueliggøre, at projektet lever op til bedømmelseskriterierne, herunder at det er nytænkende i forhold til at få merværdi ud af at koble klimatilpasning med rekreative funktioner. Der forventes ikke færdigudviklede projekter, men i stedet en grundig beskrivelse af en visionær projektidé, som kan realiseres sammen med partnerskabet. Ansøgningen skal være på maks. 10 sider + bilag og skal være i A4-format. Ansøgningen skal som minimum rumme følgende elementer: DE FEM HAVER, SØNDERBORG, DANMARK I parcelhuskvarteret Digterhaven har Sønderborg Forsyning valgt at udnytte regnvand som en lokal og rekreativ ressource. På et tidligere græsareal anlægges fem regnvandsbassiner, som omgives af begrønning og med tiden vil blive til fem haver med rekreative faciliteter. / Link til videre læsning s. 42-43. Introduktion (1 side) Titel på projektet. Navn på ansøger (kommune), medansøger (forsyningsselskab) og evt. samarbejdspartnere. Resume af projektets idé og vision med fokus på det nytænkende i forhold til merværdi og dobbeltfunktion. Projektbeskrivelse (de enkelte punkter kan sammensættes frit) (3-6 sider) Beskrivelse af projektets idé og vision med introduktion til de vandmæssige udfordringer, som projektet skal håndtere, og den rekreative funktion, som tænkes koblet hertil. Der skal lægges vægt på, hvordan projektet er nytænkende, og hvordan synergien mellem de forskellige funktioner vil give samfundsmæssig merværdi. MONTGOMMERY STREET PORTLAND, USA På billedet ses regnbede på Montgommery Street i Portland. Gaden skal på sigt udgøre en grøn korridor gennem byens centrum, som skal bidrage med attraktive opholdsrum og en forbedring af biodiversiteten. Portland by har gennem årtier haft fokus på klimatilpasning i byens offentlige rum og er foregangseksempel for andre amerikanske storbyer. (Foto: Antje Backhaus) / Link til videre læsning s. 42-43. Præsentation af det sted, hvor projektet tænkes gennemført. Der forventes som minimum: Luftfoto, kort og plan, hvor projektområdet er indtegnet. Luftfoto, kort og plan, som indplacerer projektområdet i den relevante bymæssige kontekst. Karakteristiske fotografier af projektområdet. En beskrivelse, som giver et fyldestgørende indtryk af stedets udfordringer og potentialer. (Luftfoto, kort og planer skal være forsynet med målestoksforhold). Uddybende beskrivelse af den rekreative funktion. Hvilket behov imødekommer funktionen? Hvilke målgrupper tænkes at have glæde af/bruge funktio- 20 21
Hvilke kompetencer vil blive inddraget fra de forskellige aktører i kommune, forsyningsselskab m.fl.? Hvilke rådgivere forventes at blive tilknyttet projektet? Hvilke relevante referencer og erfaringer rådgiverne? Hvordan tænkes projektet forankret hos de fremtidige brugere og interessenter? Kontaktperson: navn, titel, organisation, mail, telefon og postadresse. Budget Ansøgt beløb. Budget for hele projektet inklusive den takstfinansierede del. Budgettet skal opbygges med budgetposter, som gør det muligt at se, hvad der forventes at blive brugt til udviklingsforløb (udgifter til rådgiver) og til anlæg. Anlægsudgifterne opdeles i budgetposter, som redegør for udgifterne til de forskellige dele af projektet. Det angives, hvilke budgetposter som dækkes af taksfinansierede midler, og hvilke dele som ikke gør. CYKELSTIER I MIDDELFART, DANMARK Villavejen Strømøvænget i Middelfart er ofte plaget af oversvømmelser. Fremfor at forøge kapaciteten i kloaksystemet har den lokale forsyning imødekommet problematikken ved at rette vejens gang- og cykelsti ud, sænke den cirka 20 centimeter og anlægge høje kantsten langs stien. / Link til videre læsning s. 42-43. nen? Hvilken betydning vil funktionen have for det byområde, som anlægget tænkes placeret i? Beskrivelse af den principielle værdi af projektet. Hvorfor er det en god idé at koble de to beskrevne funktioner? Hvilke perspektiver er der i at kunne gøre det andre steder? Beskrivelse af projektets succeskriterier. Hvilke parametre skal projektets succes efterfølgende kunne måles på? Både objektive (målbare) og kvalitative kriterier kan indgå. Tidsplan, organisering og forankring (2-4 sider). Beskrivelse af udviklingsproces i forhold til den ovenfor beskrevne tidsplan for VANDPLUS samt tidsplan for hele projektets realisering. Hvordan vil projektet være organiseret? Beskrivelse af hele projektets finansiering med angivelse af hvilke midler der går til de taktsfinansierede dele af projektet, og hvilke dele der går til de ikke-finansierede dele af projektet. For hver del af finansieringen angives, om finansieringen er sikret, og hvorfra finansieringen stammer. Finansieringen af den ikke-takstfinansierede del af projektet kan stamme fra andre end kommunen fx andre fonde og private bygherrer. Hvis dele af finansieringen ikke er bevilliget, forklares det, hvordan finansieringen vil blive sikret. Bilag Kopi af ansøgning til Forsyningssekretariatet. Evt. referencer fra de rådgivere, som forventes at blive tilknyttet projektet. Ansøgningen skal være underskrevet af ansøger (kommune) og medansøger (forsyningsselskab). Ansøgningen skal senest 18. marts 2013 kl. 12.00 sendes digitalt til VANDPLUS@carlbergchristensen.dk og i 12 fysiske kopier til: carlberg/christensen Krudtløbsvej 1 1439 København K Mrk. VANDPLUS 22 23
HUSK! ANSØGNINGSFRIST 18. MARTS 2013 KL. 13.00 FEM CASES TIL INSPIRATION De fysiske kopier skal være modtaget senest 19. marts 2013. Den 20. marts 2013 sendes bekræftelse på modtagelse af ansøgning digitalt til alle ansøgere. Der kan ikke afleveres plancher og modeller. Spørgsmål Afklarende spørgsmål kan rettes til sekretariatet. Spørgsmålene vil frem til den 1. marts 2013 blive offentliggjort på www.klimatilpasning.dk/vandplus Sekretariatet for VANDPLUS carlberg/christensen Krudtløbsvej 1 1439 København K Projektleder Helene Schytter: hs@carlbergchristensen.dk / 2921 1777 Partner Søren Møller Christensen: smc@carlbergchristensen.dk / 2572 1482 24 25
CASE 1 RABALDERPARKEN Skateanlæg og regnvandsbassin i ét Rabalderparken i Roskilde er et af de første anlæg i Danmark, som forener regnvandsopsamling med rekreative faciliteter og viser, hvordan en teknisk løsning kan danne udgangspunkt for selvorganiserede aktiviteter og fungere som social løftestang for lokalsamfundet. Ved første øjekast ligner Rabalderparken et nyanlagt aktivitetsområde for Roskilde bys børn og unge, som på hjul indtager parkens skatebowl og -ramper. Langs tribunerne samles venner, forældre og bedsteforældre og ser til, og omkring den store bowl ses hængekøjer, nyttehaver, grillpladser og andre aktivitetsfaciliteter. Men leg, bevægelse og socialt samvær er ikke Rabalderparkens primære funktion. Rabalderparken ligger i udkanten af den nye kreative bydel Musicon i Roskilde, hvorfra regnvand i tilfælde af skybrud ledes ad kanaler til parkens skatebowl, sø og nærtliggende eng. Ved store regnskyl fyldes de tre regnvandsbassiner et for et ved 10-års-regn står de alle fyldte. Rabalderparken er et initiativ, der forsøger at udnytte den overskudskapacitet, som regnvandsløsninger ofte rummer. Bassinerne vil i langt størstedelen af tiden ligge ubrugte hen. Det kombinerede anlæg er i sidste ende blot 10 mio. kroner dyrere, end hvad et regnvandsanlæg ville have kostet, et langt lavere beløb end hvad anlæggelsen af en lignende park til rekreativ brug alene ville have kostet. Med planlægningen af kombinerede anlæg følger tværfaglige samarbejder, og Rabalderparken er resultat af en række aktørers bidrag, hvor det lokale forsyningsselskab, udenlandske betoneksperter, skatere fra Hal 12, fonde og kommunalt ansatte har bidraget med hver deres faglighed i projektudvikling og udførelse. Foto: Rune Johansen VISION At idræt og bevægelse skal medvirke til at kombinere klimatilpasningsløsninger med rekreative faciliteter. HOVEDGREB At kombinere skatefaciliteter med et regnvandsanlæg. LÆS MERE www.musicon.dk/webtop/site.aspx?p=18245 www.danskbeton.dk/bladet+beton/udgivelser/2012/beton+1-2012 www.byplanlab.dk/byplanprisen/2012 STED / MUSICON, ROSKILDE KOMMUNE PROJEKT PERIODE / 2010-2012 SAMARBEJDSPARTNERE / LOKALE OG ANLÆGS- FONDEN, FORENINGEN ROSKILDE FESTIVAL, NORDEA FONDEN SAMT UNICON BETON. TEGNESTUE / SØREN NORDAL ENEVOLDSEN, NORDARCH SAMLET BUDGET / 35 MIO KRONER. OMKOSTNINGER FOR MERVÆRDI / 10 MIO. KRONER 26 27
CASE 1 Rabalderparken (fortsat) CASE 2 SELSMOSEN Fra grøn til blå park I Selsmosen i Høje-Taastrup er stisystemer blevet til broer, og græsplæner blevet til øer. En udvidelse af Selsmosen, som skulle hindre oversvømmelser i den centrale del af byen, blev en mulighed for kommunen til at skabe et blåt parkrum, der i dag både fungerer som et aktivt mødested og en forbedret forbindelse til byens stationsområde. Rabalderparken er en del af udviklingsområdet Musicon, Roskilde. (Foto: Rune Johansen). Selsmosen er et eksempel på, at klimatilpasningstiltag i eksisterende byområder må tilpasse sig og forholde sig til stedets byliv og flow af mennesker. Udvidelsen af Selsmosen har betydet, at store dele af det tidligere parkområdes græsareal og stisystemer er blevet inddraget til regnvandsbassin uden at kompromittere de lokale beboeres rekreative muligheder. Resultatet er et blåt parkrum, hvor vandet er en ressource, der skaber mulighed for leg, læring og bevægelse. Selsmosen rummer således i dag tømmerflåder, en vandlabyrint, klatrestativer og vandkikkerter, hvormed man kan undersøge små vandhaver under overfladen. Vandstanden i Selsmosen holdes konstant via et indbygget pumpesystem - også uden for regntider - men når store regnskyl falder, stiger vandstanden. Den svingende vandstand betyder, at en række af elementerne forsvinder under massivt regnvejr. Dette gælder fx Selsmosens karakteristiske cement-øer, som udgør alternative forbindelseelementer på tværs af vandoverfladen. Udover at skabe et aktivt mødested for lokalbefolkningen har selsmose-projektet givet mulighed for at etablere en forbedret forbindelse fra stationsområdet til Taastrup Teater. Stien er belyst med lamper i træerne og fører de gående over den nyanlagte Selsmose-bro til teatret. Med dens centrale placering i Høje-Taastrup har Selsmosen dermed fået en rolle som et nyt, aktivt mødested for borgerne og en forbedret forbindelse til en af byens primære kulturinstitutioner. LÆS MERE www.loa-fonden.dk/inspiration/udendoers-idraet/vandaktivitetspark-i-selsmosen www.innovationsledelse.greve.dk/innovationskatalysatoren/innovationshistorier/ Fra%20land%20p%C3%A5%20vand%20til%20vandland.aspx Det kombinerede anlæg har samlet set kun været 10 mio. kroner dyrere end et traditionelt og udelukkende teknisk regnvandsanlæg (Illustration: Roskilde Kommune). 28 www.htk.dk/service/om_kommunen/boligsocialindsats/kulturringen.aspx 29 29
Foto: Rune Johansen VISION At give Selsmosen et positivt skub gennem klimatilpasning. Visionen er at undgå oversvømmelser og samtidig skabe bedre forbindelser og rekreative muligheder for områdets beboere og gæster. HOVEDGREB At omdanne Selsmosen fra grøn til blå aktivitetspark og skabe nye forbindelser mellem Taastrup Teater og Taastrup Station ved at udvide det eksisterende regnvandsbassin og placere aktiviteter til leg og læring samt alternative forbindelser på tværs af vandspejlet. CASE 2 Selsmosen (fortsat) Vandstanden i Selsmosen holdes konstant via et indbygget pumpesystem - også uden for regntider - men når store regnskyl falder, stiger vandstanden og cement-øerne forsvinder under vandoverfladen. (Foto: Rune Johansen). STED /TAASTRUP BYMIDTE, HØJE-TAASTRUP KOMMUNE PROJEKT PERIODE / 2008-2012 SAMARBEJDSPARTNERE / OMRÅDEFORNYELSEN, PLAN- OG MILJØUDVALGET, FRITID- OG KULTURSUDVALGET, LOKALE OG ANLÆGSFONDEN, FRILUFTSRÅDET, HTK FORSYNING, BOLIGSELSKABET AKB TEGNESTUE / FORCE4 ANLÆGSSUM / 18 MIO. KRONER Ud over at skabe et aktivt mødested for lokalbefolkningen har selsmose-projektet givet mulighed for at skabe sammenhæng i området og binde de forskellige kulturinstitutioner sammen. (Foto: Rune Johansen). OMKOSTNINGER FOR MERVÆRDI / CA. 7 MIO. KRONER 30 31
CASE 3 DET FØRSTE KLIMA KVARTER Klimatilpasning i gadeplan Skt. Kjelds Kvarter ligger på Ydre Østerbro og er et almindeligt hverdagskvarter med 24.000 indbyggere. Området er udpeget som udstillingssted for klimatilpasning for Københavns Kommune og udgør under overskriften Det Første Klimakvarter stedet for en række smukke, nytænkende og performative byrumsprojekter, som alle kombinerer klimatilpasning med byudvikling. Fælles for projekterne er, at de demonstrerer klimatilpasning i tæt, eksisterende by og bruger regnvandshåndtering som et middel til at disponere uderummene bedre og optimere byen både fysisk og socialt. VISION At skabe fysisk og social sammenhæng ved at koble klimatilpasning med byudvikling. HOVEDGREB At demonstrere klimatilpasning i gadeplan, som bidrager til at optimere den eksisterende by på det bæredygtige, sociale og sundhedsmæssige niveau. Dette gælder eksempelvis kvarterets rundkørsel, Skt. Kjelds Plads, hvor de trafikale forhold ændres, så rundkørslens midte foldes ud som et urbant naturområde med soppebassin. Desuden omlægges en række af kvarterets veje til skråparkering i skyggesiden, så solsiden frigøres til regnbede og kanaler uden at det koster parkeringspladser. Endelig opgraderes store dele af kvarterets overskydende asfaltområder og ubrugte arealer til nye grønne byrum. Et eksempel på dette er Tåsinge Plads, som tidligere var en utryg og trist hundeluftepark, men som fremover vil udvikles med fokus på selvforsyning, nærmiljø og grønne mødesteder. Bl.a. åbnes de omkringliggende caféer og butikker op mod det grønne, og selve pladsen anlægges med boldbaner og byhaver. Haverne skal passes af områdets beboere og vandes med vand fra et højt vandtårn, som kombinerer klatremuligheder med regnvandsopsamling. På sigt er det planen at omdanne regnvandet til drikkevand og anlægge et mikrobryggeri på Tåsinge Plads, som kan brygge lokal øl af vandtårnets regnvand. Det Første Klimakvarter illustrerer, hvordan klimatilpasning kan kombineres med smarte trafikløsninger, bedre udnyttelse af overskydende asfalt og rekreativ byudvikling. Det forventes, at 20 procent af Skt. Kjelds Kvarters samlede areal vil kunne omdannes til nye attraktive og klimasikrede byrum, og at 50.000 m2 overskydende asfaltareal vil få nye, bæredygtige, sociale og sundhedsmæssige kvaliteter. STED / SKT. KJELDS KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE LÆS MERE www.klimakvarter.dk www.tredjenatur.dk/portfolio/klimakvarter PROJEKT PERIODE / 2011-2016 SAMARBEJDSPARTNERE / KØBENHAVNS KOMMUNE VED CENTER FOR PARK OG NATUR, OMRÅDEFORNYELSEN SKT. KJELDS KVARTER, KØBENHAVNS GÅRDHAVER, HOFOR OG MILJØPUNKT ØSTERBRO TEGNESTUE / TREDJE NATUR VED FLEMMING RAFN THOMSEN OG OLE SCHRØDER SAMLET BUDGET / ER ENDNU IKKE AFKLARET 32 33 Illustration: Tredje Natur
CASE 3 Det Første Klimakvarter (fortsat) CASE 4 SANKT ANNÆ PLADS Klimatilpasning i historisk følsomme områder Sankt Annæ Plads ligger mellem Nyhavn, Amalienborg og Marmorkirken i det indre København som en klassisk grøn akse, der forbinder Frederiksstaden med Københavns Havn. Den aktuelle renovering af pladsen var ikke i udgangspunktet koblet til klimatilpasning, men efter de seneste års voldsomme skybrud er håndtering af regnvand blevet en integreret og naturlig del af projektet. Succeskriteriet for at kombinere klimasikring med byfornyelse og trafiksanering har netop været at få de tekniske elementer til at indgå naturligt og velbegrundet i pladsens design, hvor visionen er at skabe byliv og sammenhæng i et arkitektonisk følsomt byområde. Den færdigrenoverede plads vil derfor være indrettet, så den både leder vandet væk fra de gamle huse og samtidig opleves som en klassisk plads med respekt for de historiske rammer. Tåsinge Plads forventes at blive kvarterets nye grønne mødested med caféer og urbane nyttehaver, som passes af beboerne i de omkringliggende karreer. Bagerst ses vandtårnet. (Arkitekt: Tredje Natur). Projektets tværfaglige team af landskabsarkitekter, vandteknikere og trafikeksperter har gennem hele planlægningsforløbet haft fokus på pladsens udformning og fremtidige funktion som roligt opholdsrum med høj arkitektonisk værdi. Resultatet er en skålformet plads, som indbyder til ophold på kanterne og samtidig diskret fungerer som overløbsbassin ved ekstreme regnskyl. Den vandbegrundede forsænkning bidrager dermed til at styrke bylivet ved at skabe en række uformelle siddepladser. Vandet ledes desuden væk fra husfacaderne via to forløb, hvor det ene følger fortovskanten, mens det andet leder vand fra kørebanen via underjordiske rør for at undgå åbne render og direkte kontakt med forurenet vand. Sankt Annæs Plads er eksempel på synergi mellem byfornyelse og klimatilpasning, hvor de tekniske løsninger falder ubemærket ind i pladsens indretning, og hvor man har tænkt byliv før klimatilpasning og tørvejr før regn. Sidstnævnte rummer en vigtig, generel pointe, da elementer til håndtering af regnvand er tørre størstedelen af året. LÆS MERE www.kvaesthusprojektet.dk Skt. Kjelds Plads er i dag en rundkørsel, omgivet af trafik, unødvendigt meget asfalt og uden tilgængelighed for beboerne i kvarteret. Ved at omlægge trafikken åbnes rundkørslens midte op som urbant naturområde. (Arkitekt: Tredje Natur). www.realdania.dk/projekter/byen/kvaesthusprojektet.aspx 34 3535
VISION At styrke pladsen som en hverdagsplads med gode rammer for byliv, trafik og ophold. Sankt Annæ Plads er del af Kvæsthusprojektet, som består i en renovering af Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgade. HOVEDGREB At skabe arkitektonisk helhed ved at udvide og videreføre det klassiske grønne byrum med de to trærækker, så byrummet afsluttes mod Kvæsthusmolen, og forbindelsen til havnen styrkes. CASE 4 Sankt Annæ Plads (fortsat) STED / SANKT ANNÆ PLADS, KØBENHAVNS KOMMUNE PROJEKT PERIODE / 2010-2015 SAMARBEJDSPARTNERE / REALDANIA VIA KVÆSTHUSSEL- SKABET I TÆT SAMARBEJDE MED KØBENHAVNS KOMMU- NE OG HOFOR (HOVEDSTADENS FORSYNINGSSELSKAB, TIDLIGERE KØBENHAVNS ENERGI) TEGNESTUE / LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER I SAMARBEJDE MED SCHØNHERR. RAMBØLL ER UNDER- RÅDGIVER PÅ VAND- OG TRAFIKDELEN Plantegning for Sankt Annæ Plads. Den grønne akse, som samtidig fungerer som recipient ved ekstremregn, er inddelt i skiftende opholdszoner og forsænkninger, som spænder fra det rolige og trygge ophold med leg og lokale aktiviteter til områder tilegnet større og mere udadvendte arrangementer. (Illustration: Schønherr). SAMLET BUDGET / CA. 96 MIO. KRONER. HERAF 37 MIO. KRONER TIL KLIMASIKRINGSDELEN Diagram over håndtering af regnvand. Pladsens tværprofil vendes, så Sankt Annæ Plads får form som en skål med laveste punkt i midten af det grønne anlæg. Skålen er estimeret op til en såkaldt 10-årsepisode. (Illustration: Schønherr). Illustration: Schønherr 36 37
CASE 5 KLIMATILPASNING KOKKEDAL Danmarks hidtil største klimaprojekt Kokkedal i Nordsjælland er på vej til at realisere Danmarks hidtil største klimatilpasningsprojekt. Ud over at demonstrere hvordan, klimatilpasning kan indtænkes i forstadens centerområder, stisystemer, fritidsarealer og almene boligområder, er projektet unikt ved at være organisatorisk nytænkende. Visionen er at realisere en ambitiøs helhedsplan, som forener investeringer i klimatilpasning med mødesteder, bevægelse og biodiversitet ved både at synliggøre forstadens vand og tage højde for perioder uden regn. VISION At udnytte regnvand til at skabe sammenhæng og attraktive aktivitets- og mødesteder i Kokkedal. HOVEDGREB At skabe sammenhæng mellem vandets og borgernes veje og anvende vandet som et landskabeligt og arkitektonisk element, som kan skabe netværk og helhed. Baggrunden for Klimatilpasning Kokkedal er sammenfaldet mellem nødvendigheden af at klimasikre Kokkedal mod oversvømmelser og en række eksisterende byrumsprojekter, som allerede var på tegnebrættet i Kokkedal. Blandt disse var renovering af det centrale torv, anlæggelsen af en multibane samt renoveringer af to store, almene bebyggelser. I tæt samarbejde med bl.a. Realdania og Lokale og Anlægsfonden lykkedes det kommunen at finde økonomi til igangsættelse af et klimatilpasningsprojekt, hvor finansiering til de øvrige byrumsprojekter også indgik. Resultatet er et bredt samarbejde på tværs af fonde, kommune, forsyning og boligselskaber, hvor finansiering af anlæg og drift allerede er sikret forud for projektstart og et klimatilpasningsprojekt, som kobler klimatilpasning med løsninger, som skaber bedre rammer for det rekreative og sociale liv i forstaden. Projektet rummer en række identitetsgivende og rekreative hovedelementer, som kombinerer anlæg til håndtering af regnvand med anlæg til bevægelse og uformelle fritidsaktiviteter, herunder mødesteder for børn, unge og familier, men også mere utraditionelle målgrupper, der fx får mulighed for at anvende opsamlet regnvand til bilvask i den såkaldte Drengerøvszone. I bymidten anlægges Øen, en uformel aktivitetszone, og Vandets Tårn, et identitetsgivende landmark, som begge udgør en udendørs forlængelse af den lokale idrætshal og skaber nye rum for uformelle aktiviteter ved at koble Lokal Afledning af Regnvand (LAR) med leg, skating og udsigtsmuligheder. Desuden anlægges regnvandselementer, som tilføjer byrummet æstetiske kvaliteter i form af vandkunst, filmlærreder, belysningsstrategier og smukke belægninger, som viser vandets vej gennem bymidten. LÆS MERE www.fredensborg.dk/kokkedal www.schonherr.dk STED / KOKKEDAL, FREDENSBORG KOMMUNE PROJEKT PERIODE / 2013-2016 SAMARBEJDSPARTNERE / FREDENSBORG KOMMU- NE, REALDANIA, BOLIGSELSKABET AB HØRSHOLM KOKKEDAL V/ BOLIGKONTORET DANMARK, BOLIG- FORENINGEN 3B, FREDENSBORG FORSYNING A/S OG LOKALE OG ANLÆGSFONDEN TEGNESTUE / SCHØNHERR V. TORBEN SCHØNHERR. I SAMARBEJDE MED BIG OG RAMBØLL SAMLET BUDGET / 118 MIO. KRONER 38 39 Arkitekt: Schønherr i samarbejde med BIG og Rambøll