LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd dig ud og vær den person, som her er beskrevet. Tekst: 1 Sam 16,4-13+19-21 Læs den anførte bibeltekst som en del af din egen forberedelse. David fortæller: Hej! Jeg hedder David. Jeg har oplevet, at Gud på en helt særlig måde har peget på mig. Jeg er ellers en helt almindelig mand. Jeg passer får for min far. Jeg elsker at være sammen med fårene. Her har jeg ro til at spille på min harpe. Men jeg skal holde godt øje med de vilde dyr. De må endelig ikke komme og tage min fars får, det er derfor, jeg har min slynge med. Jeg er rigtig god til at ramme et vildt dyr lige i panden med små sten, hvis de kommer for tæt på. Men nu skal jeg fortælle jer, hvad der skete en dag. Jeg fik besøg af min fars tjener. Han kom løbende og var helt rød i hovedet. Han fortalte, at min far havde fået besøg af profeten Samuel. Profeten havde fået at vide af Gud, at Gud skulle bruge en af hans drenge. Alle mine 7 brødre havde stået foran Samuel, men Gud sagde, det ikke var nogen af dem. Nu skulle jeg så komme hjem for at se, om det var Gud, der havde en særlig opgave til mig. Jeg skyndte mig hjem og fandt Samuel, og så gjorde han noget mærkeligt. Han salvede mit hoved med olie, det løb ned over mine kinder, det klistrede, jeg forstod ikke helt, hvad der skete, men Samuel sagde, at jeg skulle være konge over Israel om nogen tid, for det havde Gud udvalgt mig til. Pointe: Gud udvælger. Ideer til rekvisitter: Olie. Ideer til udklædning: Instrument, slynge og små sten.
DRAMASTYKKE I M497 DAVID Af: Mogens Nørgaard og Lissen Margård () Id: D104 Tekst: 1 Sam 16,1-13;17,1-51 Rekvisitter: Tøj til de forskellige roller Hyrdestav Fløjte Fåreskind Stenslynge Småsten Brynje til Goliat Spyd m.m. Deltagere: David Dreng Samuel Saul Tjener Isaj Broder Fortæller Evt. nogle til får (Under fortællingen af fortælleren sættes musik på, og David kommer op på scenen). Fortæller: Vi skal langt tilbage i tiden. Tilbage i Israels historie. Israelitterne var på en helt særlig måde udvalgt til at være Guds folk, og han valgte landets ledere. Men folket ville have en konge. Og det fik de. Gud udvalgte Saul. Desværre blev Saul stolt og ulydig mod Gud. Han adlød ikke Gud, og Gud valgte en anden. 1. Scene: (Udendørs. Hyrdedrengen David sidder på en stor sten med sin hyrdestav og spiller på fløjte. Evt. nogle får som græsser rundt om ham. Davids påklædning: tynd kjortel og klæde på hovedet. Rødmosset i ansigtet. Underlægningsmusik med fårelyde. En dreng kommer løbende). David, David, du skal komme hjem. Skal jeg komme hjem? Hvorfor det? I har fået gæster, og han vil snakke med dig. Gæster! Hvem? Hvorfor vil han lige snakke med mig? Det ved jeg ikke rigtig, jeg blev bare sendt ud efter dig. Ved du ikke, hvad der er sket? Jooo der kom en fin mand, Samuel hed han vist. Han kom med en kvie og inviterede jer alle sammen til ofring. Din far og alle dine brødre gik derhen. Der var da ingen, der inviterede mig. Nej, jeg tror, de glemte det, for de fik travlt med at komme af sted. Nå, men hvad skete der mere? Tjenestepigen fortalte, at Samuel havde snakket med alle dine brødre, en efter en, og hver gang havde han sagt: Det er heller ikke ham. Og da der til sidst ikke var flere af jer, spurgte han din far, om han ikke havde flere børn. Og så kom han i tanke om dig, og jeg blev sendt ud for at hente dig. Men du skulle skynde dig, David, jeg tror det er vigtigt. Jeg skal nok passe dine får imens. Det er heller ikke ham. Det er da noget mærkelig noget at sige. Var han rigtig klog i hovedet? Ja, det tror jeg da nok, han så da rigtig nok ud. Kom nu af sted, David. Ja, ja, jeg spæner nu, pas godt på mine får. (David løber ned af scenen til den ene side, og drengen går ned til den anden).
DRAMASTYKKE I M497 2. Scene: Hjemme hos Davids familie Isaj: Jeg kan ikke forstå, hvor David bliver af... det er da lang tid siden, jeg sendte drengen ud efter ham... (kigger... bevæger sig rundt). Der kommer du jo, David. Pust, støn... jeg har godt nok løbet stærkt... Isaj: Det var godt, min dreng...velkommen hjem skal du være... vi har fået besøg af Samuel... han skal bruge dig... der kommer han... Samuel, dette er min yngste søn David. Samuel: Goddag, David. Goddag, herre! (David bukker). Samuel: Jeg er kommet for at salve dig. Herren har udvalgt dig. Han skal bruge dig. Det fatter jeg ikke... men jeg tror, at Gud har styr på det. Samuel: Jeg er sendt af Gud. Jeg har mødt dine brødre. Det var ikke dem, Gud ville bruge... det var DIG. Mig? Samuel: Ja, dig. Gud har en stor opgave til dig. Du skal være konge... Knæl ned, så vil jeg salve dig. (David knæler, og Samuel hælder salve over hans hoved. Derefter rejser David sig op). Din fremtid ligger nu i Guds hånd. Han vil hjælpe dig med det, han sætter dig til. Det fatter jeg ingenting af...men Gud må jo have styr på det. Isaj: Ja, David. Husk, her i huset regner vi med Gud... Gud ved, hvad han gør... Gud har styr på det... Men kom nu, vi skal spise alle sammen. Isaj: Værsgo, Samuel... kom det er denne vej. (Isaj og Samuel forlader scenen. David snakker lidt med sig selv om det, der er sket...) Jeg må hellere gå med dem... nu hvor vi skal spise... Fortæller: Årene går, og kong Saul bliver mere og mere vred Den eneste måde, han bliver god igen, er, når David spiller. Derved får han sin gang på slottet. I næste scene skal vi møde David hos sine brødre, der er sendt i krig. 3. scene: Kampen mod Goliat (Foregår i Terebintedalen i kamp med filisterne. Kampscene mellem David og Goliat). Bare jeg nu kan finde mine brødre her i Terebintedalen mellem alle disse soldater, de ser ens ud. Der er de! Hej! Bror: David, hvad laver du her? Er du ikke hjemme hos far? Du er da ikke stor nok til det her. Far har sendt mig med noget mad til jer. Det er henne på borgen, jeg afleverede det til vagten. Har I det godt? Bror: Ja tak, vi har det fint... det meste af tiden altså. Men nogle gange er det svært at være her, fordi der er en kæmpe... fra fjenderne... han er så stor og stærk. Hør! Det er ham, der råber... Goliat: (En stemme). Hvorfor er I rykket ud og har stillet op til kamp? Jeg er filister, mens I er trælle for Saul; udvælg jer en mand til at komme herned til mig. Hvis han kan vinde over mig og slå mig ihjel, skal vi være jeres trælle; men hvis jeg vinder over ham og slår ham ihjel, skal I være vores trælle, og så kommer I til at trælle for os. Her står jeg og håner Israels slagrækker. Kom med en mand, så vi kan kæmpe med hinanden. Hvad gør man med den mand, som slår den filister Goliat ihjel? Hvad er han egentlig for en fyr, ham Goliat, der tør håne den levende Gud? Bror: Ham, der slår Goliat ihjel, vil kongen gøre meget rig, han vil give ham sin datter, og hans slægt vil blive frie mænd. Jeg vil dræbe denne kæmpe, der håner den levende Gud... Bror: Dig... hvem tror du - du er, lillebror? Hvorfor er du egentlig kommet herned? Hvem har du overladt din lille fåreflok i ørkenen til? Hvem tror du, du er, lillebror? Kan du ikke bare blive, hvor du er. Du er bare kommet herned for at følge slagets gang. Dræbe Goliat! Du er da ikke for klog... (broderen går).
DRAMASTYKKE I M497 Hvad har jeg nu gjort? Jeg spurgte jo bare! Jeg må hen til Saul. Herre, du skal ikke tabe modet på grund af denne filister, nu går jeg hen og kæmper med ham. Saul: Du kan ikke gå imod denne filister og give dig i kamp med ham, for du er jo kun en dreng, mens han har været kriger, siden jeg var ung. Herre, jeg har været fårehyrde hos min far. Kom der en løve eller en bjørn og tog et dyr fra hjorden, gik jeg ud efter den, fik ram på den og rev dyret ud af gabet på den. Gik den løs på mig, greb jeg den i manken og slog den ihjel. Både løver og bjørne har jeg slået ihjel, herre. Nu skal det gå denne uomskårne filister på samme måde, for han har hånet den levende Gud. Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister. Saul: Så gå da, og Herren være med dig. (Saul går ned). (David går og samler 5 sten op fra gulvet). Goliat: (Stemme). Tror du, jeg er en hund, siden du kommer mod mig med din stav? Kom herhen, så skal jeg give dig. Sangforslag: Sangforslag fra Syng med, Forlagsgruppen Lohse Nr. 19: God s not dead Da David han var lille og sund... (Lille sang, Forlagsgruppen Lohse) s. 36 Da David han var lille og sund, dræbte han løven, der var ond. Glad var alle fårene vist, for løven gjord dem trist. Åh, åh, åh.. Omkvæd: Stenen ramte Goliat, boing! Det lød. Én, to, tre og bom, han var død. Alle israelitterne fnøs: Nu er Goliats hoved løs. Da David han så Goliat, tænkte han: Ha, sikken noget pjat. Ingen tør dræbe denne mand, men min Gud si r, jeg kan. Åh, åh, åh. Omkvæd: Stenen Du kommer mod mig med sværd og krumsværd, jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels Gud, som du har hånet. I dag vil Herren give dig i min magt. Jeg slår dig ihjel, og så skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud. Og hele denne forsamling skal erkende, at Herren ikke frelser ved sværd og spyd. Krigen er i Herrens hånd, og han vil give jer i vores hånd. (David tager en sten op af tasken, lægger den på slyngen og kaster den mod Goliat). Goliat: (Stemme). Åhh (Efterfulgt af et stort bump). Fortæller: David blev en stor konge, og Gud velsignede ham.
DRAMA I M497 SOM MENNESKER SER OG SOM GUD SER Med inspiration fra 1 Sam 16,1-13 Medvirkende: To personer, hvor vi forestiller os, at vi kan høre deres tanker. Den ene er et almindelige menneske (A), mens den anden skal forestille sig at være Gud/Jesus (B). Det kan også være to almindelige mennesker, som sidder ved siden af hinanden og har hvert deres syn på mennesker. Scene: Personerne sidder på en café på gågaden og drikker en cola/kaffe. Det er lørdag formiddag, og mange mennesker er på gågaden for at shoppe. De sidder og kigger på de mennesker, som går forbi. A: Sikke en grim grøn jakke hun har på. Total sidste års mode med de der frynser. At hun kan få sig selv til at gå i den. Jeg ville aldrig gøre det. Jeg ville aldrig købe sådan en jakke. B: Hvor er det fedt, hun har taget den grønne jakke på i dag. Den betyder så meget for hende og er et dejligt minde om hendes farmor, der er alvorlig syg. Hun købte den for de fødselsdagspenge, som hendes farmor havde givet hende. A: Du burde slet ikke spise den is. Du burde i stedet spise et æble og begynde på en slankekur. Så kunne det også være, at dit tøj ikke sad så stramt B: Det er en meget flot pige, der kommer gående derhenne. Hende har jeg skabt og hun er meget værdifuld! A: Sikke noget laset og slidt tøj ham der har på. Han er en af de, der stakler. De, der hjemløse, som holder til nede i parken. Dem, som altid lugter af øl og af sved B: Det kan godt være, at han har laset og slidt tøj på. Jeg holder meget af ham. Hvor er det dejligt, at han er begyndt at bede til mig. Osv.
Jeg er elsket af Gud ramme JEG ER ELSKET AF GUD RAMME Bogstaverne er lavet i et PowerPoint-program og printet ud og klippet af karton. Find bogstaverne på de efterfølgende sider. KREATIVTET OG LEG I M497 Bogstaverne er lavet i et PowerPoint-program og printet ud og klippet af karton. Find bogstaverne på de efterfølgende sider.
KREATIVTET OG LEG I M497
KREATIVTET OG LEG I M497