PROTOKOL. for mødet den 20.08.2009, kl. 18:30 i. 1. Godkendelse af dagsorden (2009-107681) 2. Bydelsplanarbejdet (2009-107681)



Relaterede dokumenter
BESLUTNINGSPROTOKOL. 1. Godkendelse af dagsorden AMØ 142/2008 BESLUTNING PROBLEMSTILLING

INDSTILLING OG BESLUTNING

AMAGER ØST LOKALUDVALG

BESLUTNINGSPROTOKOL FRAVÆRENDE MED AFBUD: HANS JØRGEN MØLLER INGEN SUPPLEANT. LISSY SVENSSON INGEN SUPPLEANT. BJØRN BORRE INGEN SUPPLEANT.

for mødet den , kl. 18:30 i 1. Godkendelse af dagsorden ( ) 2. Bydelsplanudkast ( ) 3. Puljemiddelansøgning ( )

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

ØSTERBRO LOKALUDVALG

FORRETNINGSORDEN FOR CHRISTIANSHAVNS LOKALUDVALG Vedtaget den 30. maj 2018

Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 24. august 2014

Handicaprådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

BESLUTNINGSPROTOKOL FRAVÆRENDE BJØRN BORRE MELDTE AFBUD, SUPPLEANT INGE KOBBELTVEDT DELTOG I HELE MØDET.

BESLUTNINGSPROTOKOL FRAVÆRENDE UDEN AFBUD: HIKMAT HUSSEIN STEEN ALBERTS ANDERS HJORT

BESLUTNINGSPROTOKOL. for mødet den FRAVÆRENDE MED AFBUD: ANDERS HJORT STEEN CHRISTENSEN FRAVÆRENDE UDEN AFBUD: STEEN ALBERTS

Organisationsudvikling

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Frivilligrådet REFERAT

FORRETNINGSORDEN. for Amager Øst LOKALUDVALG. Udvalgets konstituering

Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag.

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE

1. Godkendelse af referatet fra BM 18/08/15

BESLUTNINGSPROTOKOL FRAVÆRENDE UDEN AFBUD: LISSY OVERGAARD SVENSSON OLE MELDGAARD

Godkendt offentligt REFERAT Møde i Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 13. juni 2017 kl. 12:00 17:00 IDA Mødecenter, København

INDSTILLING. 1. Godkendelse af dagsorden J.nr. AMØ 1/2009 INDSTILLING. Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE

Regulativ - Lokaludvalgene

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Stk. 3. Udvalgets næstformand forbereder, indkalder og leder udvalgets møder ved overborgmesterens kortvarige forfald.

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Kommissorium for Frivillighedsrådet i Ballerup Kommune

Pkt. 1 Godkendelse af Dagsorden. Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, at Lokaludvalget godkender dagsordenen.

Valg til Seniorrådet februar 2013

Offentligt referat Statikeranerkendelsesudvalget mandag den 11. juni 2018 kl. 12:00 17:00 IDA Mødecenter, København

Overborgmesterens rolle 2. Overborgmesteren har ansvaret for udførelsen af udvalgets beslutninger og påser, at ingen sag unødigt forsinkes.

Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet

Folkeoplysningsudvalget REFERAT

Godkendt REFERAT Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 20. marts 2018 kl. 12:00 16:15 IDA Mødecenter, København

Referat af møde i Kampagneudvalget

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Tidsplan for budgetprocessen (foreløbige tidspunkter)

Evaluering af året der er gået Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt?

Retningslinjer for lokaludvalgenes opstillingsmøde (nye regler) UDKAST Retningslinier for Lokaludvalgenes opstillingsmøde

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE

8. Høring, Københavns Kommunes kulturstrategi ( )

AALBORG HÅNDBOLD SUPPORT. Forretningsorden. Pr. 5. marts 2014

Det Frivillige Samråd

Lokaludvalgenes puljer

Forretningsorden for Folkeoplysningsudvalget

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

Aftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde

Referat af ordinært bestyrelsesmøde, tirsdag 4. februar 2013 kl. 18:00, på Blovstrød Skole, lokale 35.

FORRETNINGSORDEN DANMARKS INNOVATIONSFOND

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE

Offentligt REFERAT Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 19. september 2017 kl. 12:00 17:00 IDA Mødecenter, København

BORGERREPRÆSENTATIONEN. for mødet den , kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal

Landsbypuljen Behandling af indkomne ansøgninger

På nuværende tidspunkt er arrangementspuljen på kr. ekskl. moms hvert år.

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Amager Fælled Skole s forretningsorden for skolebestyrelsen

Handicaprådet. Åben Referat. Mødelokale 7 på rådhuset, 24. september 2015 Kl. 16:00-18:00

Referat. Møde i Teknik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 9. januar 2018 kl til Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102

Referat. Musikrådet. Den 20. marts 2013, kl. 16:00 holdt Musikrådet ordinært møde i mødelokale G, Ullasvej 23, Rønne.

UDKAST. til. Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget Valgperioden

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN. for. Grundejerforeningen Fjordparken

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Bilag 1: Vedtægter for styregruppen i områdefornyelserne på det Centrale Vesterbro Øst og Vest

FORRETNINGSORDEN 3. december For. bestyrelsen for Aage V. Jensen Naturfond

Eurasier Klub Danmark

Onsdag den 19. december 2012, kl i Medborgerhuset, Korskærparken

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

AMAGER ØST LOKALUDVALG

BESLUTNINGSPROTOKOL FRAVÆRENDE MED AFBUD: BJARNE KALLESØE (HANS SUPPLEANT MICHAEL BAGGE KUEHN DELTOG I STEDET) TEJ F. EGEFJORD

AMAGER ØST LOKALUDVALG

Lokaludvalgenes puljer


I HØRINGSPERIODEN. Bilag 3B. Offentlig høringsperiode fra den 22. marts til den 19. april 2018

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Ældreråd. Referat. Mødelokale 2, 13. marts 2017 Kl. 10:15. Medlemmer. Bemærkning: Afbud fra: Flemming Pihl og Tina Mørk.

Referat fra stiftende generalforsamling

Ekstraordinært organisationsbestyrelsesmøde den 24. oktober 2017, kl. 17:00 Skovbakkevej 92B

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018

Mødet indledes med en kort rundtur på Afd. Absalon ved Pædagogisk leder Michael Larsen ca. 20 min. Vi mødes i skolens fællesrum.

Jonna E. Menne (udvalgssekretær)

Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune

Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum

DAGSORDEN INDSTILLING. 1. Godkendelse af dagsorden. INDSTILLING Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

Forslag til forretningsorden for Sundheds- og Kulturudvalget.

Forretningsorden ADHD-foreningens Hovedbestyrelse

Lokalrådsmøde. Dagsorden: Dagsorden Referat. Dato 26/ Kl.: Sted: Nørremarkshallens Cafeteria

REFERAT. Godkendt af udvalget den 5. november 2013.

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Musik på Engen Dato: 18., 19. og 20. august 2017

Evaluering - kommuner

Referat Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Transkript:

PROTOKOL, kl. 18:30 i 1. Godkendelse af dagsorden (2009-107681) 2. Bydelsplanarbejdet (2009-107681) 3. Krimsvej lokalplan (2009-107681) 4. Orientering vedr. sagen om datatilsynet (2009-107681) 5. Fordeling af Bilfinger Berger-midler (2009-107681) 6. Høring, Tung Trafik (2009-107681) 7. Høring, LARmetodehåndbog (2009-107681) 8. Status på evaluering fra puljemiddelmodtagere (2009-107681) 9. Status på Puljemidlerne (2009-107681) 10. Puljeansøgning, Åbent Hus (2009-107852) 11. Puljeansøgning, Idræt og kost (2009-107852) 12. Puljeansøgning, Historiefortællinger (2009-107852) 13. Puljeansøgning, Sundby Bibliotek (2009-107852) 14. Puljeansøgning, Ø-løbet (2009-107852) 15. Puljeansøgning, Pigeidrætsdag (2009-107852) 16. Puljeansøgning, Bluesfestival (2009-107852) 17. Puljeansøgning, KBH-læser (2009-107852) 18. Puljeansøgning, Latin-festival (2009-107852) 19. Puljeansøgning, Dansedag på Naturlegepladsen (2009-107852) 20. Puljeansøgning, Bydelsplanlægning (2009-107852) 21. Meddelelser fra Formanden (2009-107681) 22. Punkter til kommende Lokaludvalgsmøder (2009-107681) 23. Eventuelt (2009-107681)

PROTOKOL 1. Godkendelse af dagsorden (2009-107681) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, at Lokaludvalget godkender dagsordenen. Dagsordenen blev godkendt, med den ændring at pkt.5 (fordeling af Bilfinger Berger-midler) behandles som andet punkt på dagsordenen. Endvidere blev det under behandlingen af pkt.20 besluttet at tilføje et 5.indstillingspunkt. 1

2. Bydelsplanarbejdet (2009-107681) Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget tager bydelsplan-koordinatorens orientering om status på Bydelsplanarbejdet til efterretning. 2. at Lokaludvalget kort drøfter og beslutter retningslinierne for borgerinddragelsen i det fremtidige Bydelsplanarbejde og Lokaludvalgsmedlemmernes bidrag til dette. 3. at Lokaludvalget nedsætter en dommerkomité til en illustrationskonkurrence. Den 1. maj 2009 gik Amager Øst Lokaludvalg i gang med arbejdet med bydelsplanlægningen. Arbejdet strækker sig frem til den 15. september 2010. Amager Øst Lokaludvalg er af Borgerrepræsentationen forpligtiget til at udarbejde en Arbejdsplan for Bydelsplanarbejdet. Denne skal foreligge godkendt inden sommerferien den 1. juli 2009. Fra august 2009 til den 15. februar 2010 vil Borgerinddragelsen være i fokus i bydelsplanarbejdet. Status siden LU-mødet den 25. juni 2009 Arbejdsplanen På LU-mødet den 25.juni 2009, vedtog Lokaludvalget endelig arbejdsplan. Denne blev inden sommerferien afleveret til CBU. Den 1. september 2009 kommer Arbejdsplanen på Økonomiudvalgets Aflæggerbord. Run for Love Den 26. juli 2009 fandt motionsløbet Run for Love sted i Amager Strandpark. Amager Øst Lokaludvalg støttede begivenheden ved at købe 250 billetter til borgerne i Amager Øst. Ud af disse kom 30 lokale borgere gratis ud at løbe. Dette sammen med artiklen om Run for Love i Amagerbladet var med til at gøre begivenheden lokal og ikke kun international. Vi har fortsat kontakt med de der kom ud at løbe og indbyder dem til fortsat at deltage i Bydelsplanarbejdet. Hjemmeside Det er besluttet at opstarte en ny hjemmeside: www.bydelsplan.dk i forbindelse med Bydelsplanarbejdet. Den skal fungere som et aktivt værktøj for Bydelsplankoordinatoren og Temapiloterne i hverdagen, samt et godt grundlag for videns udveksling mellem grupperne og udadtil til borgerne. Hjemmesiden offentliggøres den 25. aug. 2009. 2

Fælles Temagruppemøde 7 temagrupper er dannet og indgår i Arbejdsplanen: Mobilitet og Trafik, Boliger og Byrum, Uddannelse og Arbejde, Idræt og Kultur, Børneliv, Tryghed og Sundhed, Fællesskab og Rummelighed. Den 17. aug 2009 afholder Amager Øst Lokaludvalg et fælles opstartsmøde for Temagrupperne i Kvartershuset. Her forbereder hver Temagruppe, hvorledes de kan visualisere deres ideer til Bydelsfesten. Kommunikation Sekretariaet har etableret en god kontakt til Amagerbladet, og er godt på vej mod et indholdsrigt og frugtbart samarbejde (3 artikler over sommeren). Derudover er De 3 visioner og Bydelsplanarbejdet repræsenteret i en artikel i KBH Magasinet s juli og august nummer med flotte illustrationer. Derudover er for nyligt etableret kontakt til Lokalavisen Amager. Bydelsfest Den 26. aug. 2009 afholder Amager Øst Lokaludvalg et kick-off arrangement for den lokale proces i bydelen. Det bliver en Bydelsfest, som afholdes på Musiktorvet med både live musik, underholdning og forfriskninger. Arrangementet skal give beboerne i bydelen en god oplevelse og markere at nu er inddragelsen af borgerne for alvor i gang. Hovedformålet er denne dag at få feedback fra borgerne om deres syn på Amager Øst og gøre borgerne klogere på Amager Øst Lokaludvalg og mulighederne i Bydelsplanarbejdet. Annoncering med plakater opstilles i bydelen og flyers fordeles ved metrostationer og i butikkerne i bydelen. Herudover har alle institutioner, netværk, forvaltninger i Københavns Kommune mm. modtaget en invitation pr. mail. For at afholde så stort et arrangement og sikre at vi får den nødvendige input med tilbage er det nødvendigt at Lokaludvalgets medlemmer melder sig som ansvarlig på forskellige poster. Sofie fremlægger skemaplan til LU mødet, hvor man kan melde sig på. Borgerinddragelsen i Bydelsplanarbejdet fremover Borgerinddragelsesfasen i Bydelsplanarbejdet starter for alvor op med Kick-off arrangementet (bydelsfesten) den 26. august 2009 og vil så løbe frem til den 15. februar 2010. Det foreslås i den forbindelse, at Lokaludvalget arrangerer minimum 1 månedlig event, med det formål at få inddraget borgerne i Amager Øst bydel optimalt. En plan for afholdelse af arrangementer kunne se ud som skitseret i vedlagte bilag. Derudover kunne de 7 temagrupper forpligtes til at tage initiativ til afholdelse af fx 3 arrangementer i bydelen, hver i perioden frem til 15. februar 2010. Illustrationskonkurrence Det foreslås, at der laves en illustrationskonkurrence, med det formål at skabe synlighed og debat om Amager Øst på en sjov og kreativ måde. Det vil forhåbentlig kunne italesætte en anden gruppe 3

end dem der møder op til temagruppemøder. Kulminationen i en udstilling er endnu en god mulighed til at sætte fokus på Amager Øst som bydel. I forbindelse med illustrationskonkurrencen nedsættes der en dommerkomité, bestående af fx 5 personer. Sammensætningen af dommerkomitéen vedtages på dette LU-møde. Ingen økonomiske konsekvenser. Forslag til borgerinddragelses-arrangementer. I forbindelse med en god diskussion om bydelsplanarbejdet fremover, fremkom flg. idéer: - afholde en skrivekonkurrence i løbet af efteråret - udforme særnummer af Amar'østen i oktober 2009. - afholde arrangement i parcelhuskvarteret -det grønne strøg på Italiensvej/Kastrupfortet - udlodde 10-20.000 kr for gode ideer til Bydelsplan arbejdet (grundejerforeninger, boligforeninger. og virksomheder) Lokaludvalgets formand, Ole Pedersen opfordrede Lokaludvalgsmedlemmerne, til at arbejde videre med disse idéer og tænke over hvordan Lokaludvalgsmedlemmerne hver især kan bidrage konkret til det fremtidige bydelsplanarbejde. Lokaludvalget tog orienteringen om Bydelsplanarbejdet til efterretning med kommentar om at dommerpanelet i Illustrationskurrencen udvides med to eksterne dommere (fx. Thomas Christoffersen og Erik Clausen). Det blev desuden vedtaget at Eva Damgaard, Jan Kyrsting og Ole Pedersen repræsentanter Lokaludvalget i dommerpanelet. 4

3. Krimsvej lokalplan (2009-107681) Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, at Lokaludvalget drøfter TRAFIK-arbejdsgruppens orientering om lokalplan Krimsvej. at Lokaludvalget vedtager at den - af TRAFIK-arbejdsgruppen foreslåede indsigelse - tilsendes samtlige Borgmestre og BR-medlemmer. at Lokaludvalget beslutter, at TRAFIK-arbejdsgruppen bemyndiges til at lave en pressemeddelelse/artikel til de lokale medier om lokalplan Krimsvej. Borgerrepræsentationen vedtog den 11. juni 2008 forslag til lokalplan Krimsvej. Lokalplanen med tillæg var i høring indtil 30. september 2008, hvor Amager Øst Lokaludvalg fremkom med et høringssvar. På det ordinære møde, den 17. juni 2009, vedtog TMU den endelige lokalplan for Krimsvej. Det indstilles, at Amager Øst Lokaludvalg drøfter den endeligt TMU-vedtagne lokalplan set i forholdet til det af lokaludvalget afgivne høringssvar. Det indstilles endvidere, at Amager Øst Lokaludvalg drøfter TRAFIK-arbejdsgruppens udkast til indsigelse og beslutter om en sådan skal udarbejdes og i givet fald, fremsendes til samtlige borgmestre og BR-medlemmer. Endelig indstilles det, at TRAFIK-arbejdsgruppen bemyndiges til at lave en skærpet version af indsigelsen i form af en pressemeddelelse/artikel til de lokale medier om lokalplan Krimsvej. Udkast til pressemeddelelse/artikel rundsendes forud for endelig udsendelse til kommentering blandt Lokaludvalgsmedlemmerne. Ingen økonomiske konsekvenser. VIDERE PROCES Sekretariatet udsender vedtaget indsigelse til samtlige borgmestre og BR-medlemmer. Ligeledes ser sekretariatet til at en vedtaget pressemeddelelse/artikel bliver udsendt til de lokale medier. Amager Øst Lokaludvalgs høringssvar på lokalplanforslag Krimsvej TMU endelig vedtagelse af lokalplan Krimsvej TRAFIK-arbejdsgruppens udkast til indsigelse. 5

Efter Eva Damgaards redegørelse for indstillingen, vedtog Lokaludvalget den foreslåede indsigelse med tilføjelse af flg. bemærkning fra Ole Meldgård; "I indsigelsen skal det fremgå, at Lokaludvalget finder det kritisabelt, at høringssvaret fra Amager Øst Lokaludvalg ikke synes at være indgået i behandlingen af den endelige lokalplanvedtagelse". Eva Damgaard indarbejder denne tilføjelse i indsigelsen og sender denne til Lokaludvalgets sekretariat, der derefter sender den til BR og borgmestre. Lokaludvalget vedtog, at Eva Damgaard - på baggrund af indsigelsen - udarbejder udkast til pressemeddelelse. Udkastet udsendes til alle medlemmer af Amager Øst Lokaludvalg, til godkendelse og kommentering. Når endelig godkendt pressemeddelelse foreligger, sendes denne til Lokaludvalgets sekretariat, der sørger for videre distribuering til de lokale medier. 6

4. Orientering vedr. sagen om datatilsynet (2009-107681) Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, at orienteringen vedr.sagen om Datatilsynet, tages til efterretning. Sidst i maj måned 2009, dukkede en mail op fra CBS til alle 10 Lokaludvalgssekretariater. Heri blev det meddelt, at dagsordener og beslutningsprotokoler var fjernet fra Lokaludvalgenes hjemmesider. Årsagen var, at der i nogle Lokaludvalgs beslutningsreferater var konstateret formodet brud på dataloven, hvad angår personfølsomme oplysninger og personhenførbare oplysninger. Amager Øst Lokaludvalg mentes i ét tilfælde at være omfattet af sidstnævnte, idet teksten i et bilag til en puljemiddelansøgning - ved insider viden - ville kunne føre til afsløringen af identiteten på den ellers anonymiserede person der optrådte i bilaget. På denne baggrund, blev alle sekretariater bedt om at lave en gennemgang af samtlige dokumenter i samtlige dagsordener og beslutningsprotokoler. Gennemgangen i Amager Øst Lokaludvalg, gav anledning til at der den 3.juni 2009 blev fremsendt 6 sager til CBS, hvor Amager Øst Lokaludvalgs sekretariat var usikre på om dataloven var overtrådt. Den 19.juni 2009, deltog samtlige Lokaludvalgssekretærer i et 2-timers kursus (afholdt af jurister fra BRsekretariatet) om Persondataloven. I mail fra CBS af 30.juni 2009, informeres Amager Øst Lokaludvalgs sekretariat om, at 4 af de ovenfor nævnte 6 sager nu er videresendt til Datatilsynet for nærmere afprøvning; 2 af disse sager drejer sig om én og samme ansøgning. Den var med på 2 LU-møder og figurerer således som 2 sager. Her optræder nemkonto-nummeret i et bilag. 1 sag drejer sig om, at foreningens kontonr. optræder i brevhovedet på foreningens brevpapir. 1 sag drejer sig om, at kontonr. er oplyst på virksomhedens brevpapir. I skrivende stund (den 13.august 2009) er der ikke kommet nogen afklaring på datatilsynets behandling af sagen, ligesom Morten Spangenberg fra BR-sekretariatet, kan oplyse, at der arbejdes på højtryk for igen af få dagsordener og beslutningsprotokoler ud på de enkelte Lokaludvalgs hjemmesider. Dette forventes gennemført senest med udgangen af august måned 2009. Afledt af hele persondata-sagen, vil puljemiddelansøgninger og bilag hertil, ikke fremover blive publiceret med dagsordener eller beslutningsprotokoler på den offentligt tilgængelige del af Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside. Lokaludvalgsmedlemmer vil fortsat få fremsendt papirversion af puljemiddelansøgninger og bilag, ligesom disse vil blive lagt på den del af Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside der kræver medlems-logon. 7

Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.. Ingen økonomiske konsekvenser. VIDERE PROCES Sekretariatet rykker fortsat CBS og BR-sekretariatet for re-etablering af dagsordener og beslutningsprotokoler på Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside. Sekretariatet meddeler Lokaludvalgets medlemmer og suppleanter, så snart dagsordener og beslutningsprotokoler er tilbage på Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside. Amager Øst Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning. 8

5. Fordeling af Bilfinger Berger-midler (2009-107681) Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget beslutter en metode til fordeling af Bilfinger Berger midler. 2. at Lokaludvalget godkender fordelingen af Bilfinger Berger midler, hvis 1. metode besluttes anvendt. Amager Øst Lokaludvalg har på vegne af det nu nedlagte Kvarterløft i Holmbladsgade, modtaget en Europæisk pris fra den tyske Bilfinger Berger koncern. Prisen er på 50.000 EURO (371.800,00 kr.). TMF/TMU har ved anbefalingen af at pengene går til Amager Øst Lokaludvalg, betinget sig at Amager Øst Lokaludvalg fordeler pengene på fortrinsvis de modtagere/projekter der har haft relation til Kvarterløftet. De 371.800,00 kr. er den 30. juni 2009 blevet overført til Amager Øst Lokaludvalgs sekretariatskonto. Der gøres opmærksom på, at tildelte midler der ikke anvendes inden udgangen af 2009 ikke kan overføres til 2010. Jf. Mikkel Folmø (controller i CBS) skal Bilfinger Berger midlerne tildeles beløbsmodtagere efter samme regler som ved puljemidler (dvs. med tilsagnsskrivelse hvori betingelserne for tildelingen angives). Jf. Morten Spangenberg i BR-Sekretariatet kan Lokaludvalget selv opstille metode til udvælgelse af de projekter, der betænkes med Bilfinger Berger midler. Reglerne om inhabilitet - kendt fra tildeling af puljemidler - skal dog overholdes. Det indstilles, at projekter/arrangementer der modtager midler fra Bilfinger Berger Awarden, udvælges efter én af flg. 3 metoder (eller en kombination af disse); 1. Metode På baggrund af den vedlagte vejledende prioriteringsliste over foreslåede tilskudsmodtagere, udvælger hvert medlem de projekter (op til et beløb på 371.800 kr.) som medlemmet synes skal støttes. HUSK at LUmedlemmer ikke kan stemme på de projekter, hvor de er inhabile! De projekter der et efter et får flest stemmer, vil blive tildelt støtte indtil beløbsrammen på 371.800 kr. er nået. Stemmerne vil (grundet reglen om inhabilitet) blive udregnet procentuelt ud fra hvor mange ud af de stemmeberettigede LU-medlemmer der har stemt på projektet - fx vil 10 stemmer ud af 20 stemmeberettigede give en stemmeprocent på 50, og 8 stemmer ud af 15 stemmeberettigede give en stemmeprocent på 53. 9

Skulle den situation opstå, at fx 6 projekter er tildelt midler op til et samlet beløb på fx 350.000 kr. og 2 projekter (eller 3 for den sags skyld) har fået lige mange stemmer til de resterende 21.800 kr., foretages afstemning om hvilket projekt der skal støttes. Bruttolisten over projekter der søger Bilfinger Berger midler er produktet af indkomne forslag fra (1) tilbagemeldinger på den mail Formanden for Amager Øst Lokaludvalg, Ole Pedersen sendte ud til Lokaludvalgets medlemmer 5. juli 2009, (2) tilbagemeldinger fra Lokaludvalgets 3 arbejdsgrupper og (3) forslag/ansøgninger fra interesserede institutioner i kvarteret. Lokaludvalgsmedlemmerne bedes udfylde vedlagte vejledende prioriteringsliste, medtage den til LUmødet den 20. august 2009 og aflevere den til Lokaludvalgssekretæren ved ankomst til LU-mødet. Under behandlingen af dette dagsordenspunkt, vil der så fremkomme et resultat af fordelingen af Bilfinger Berger midlerne, som skal endeligt godkendes af Lokaludvalget. Således indstilles det endvidere, at Amager Øst Lokaludvalg godkender fordelingen af de 371.800,00kr. fra Bilfinger Berger Awarden. 2. Metode Der nedsættes en uddelings-komité. Personerne i uddelings-komitéen vælges på dette Lokaludvalgsmøde. Uddelings-komitéen bemyndiges til at opstille forslag til fordeling af Bilfinger Berger midlerne, til præsentation på Lokaludvalgsmødet den 17.september 2009. Lokaludvalget godkender endelig fordeling, på Lokaludvalgsmødet den 17.september 2009. 3. Metode Der indrykkes en annonce i de lokale medier, hvori der oplyses om muligheden og betingelserne for at søge om midler fra Bilfinger Berger Awarden. I annoncen skal det fremgå hvornår der er ansøgningsfrist. På baggrund af de indkomne ansøgninger, beslutter Lokaludvalget - på samme betingelser som ved vanlig behandling af puljemiddelansøgninger - på Lokaludvalgsmødet den 17.september 2009 hvilke ansøgere der skal have tilsagn. Der afsættes midler - af Bilfinger Berger Awarden til annonceudgifter. Det indstilles, at der bevilges 371.800,00 kr. af 2009-sekretariatsmidlerne (denne udgift modregnes indtægten fra Bilfinger Berger Awarden). 10

VIDERE PROCES Sekretariatet udsender tilsagnsskrivelser til de projekter/arrangementer, Lokaludvalget har besluttet at anvende Bilfinger Berger midlerne til. Orientering om beløbsmodtagere, sender Sekretariatet derefter til Dan Borberg Mogensen (TMF), Bilfinger Berger og i artikelform til de lokale medier. Vejledende prioriteringsliste (ved brug af 1. metode). Metoderne blev sat til afstemning. Metode 1 fik 12 stemmer, metode 2 fik 0 stemmer og metode 3 fik 1 stemme. Det blev således vedtaget at uddele Bilfinger Berger midlerne efter metode 1. Lokaludvalgsmedlem Jens William Grav ville have ført til protokol, at han ikke vil deltage i afstemningen, eftersom han er betænkelig ved proceduren omkring habilitet. Lokaludvalget besluttede af fordele Bilfinger Berger midlerne på flg. måde (i prioriteret rækkefølge); 1 Buret udstyr 20.000 2 Prismen - afskærmning. 150.000 3 Buret - etablering af el 15.000 4 Kvarterhuset - Balkon 50.000 5 Netvirkets butik 10.000 6 Ungebutikken 10.000 7 Det Maritime Ungdomshus 50.000 8 Kvarterhuset - Træfigurer 40.000 9 Chili-girls 20.000 Der er ialt tildelt 365.000 kr. Bilfinger Berger Prisen er på ialt 371.800 kr. Der tilbagestår således fortsat 6.800 kr. af Bilfinger Berger prisen til uddeling. Disse midler fordeles på et senere Lokaludvalgsmøde, men inden udgangen af 2009, da de ellers vil bortfalde. Lokaludvalgets sekretariat igangsætter nu de praktiske foranstaltninger i forbindelse med tildeling af Bilfinger Berger midler til de ovenstående 9 projekter, samt orientering til de lokale medier. 11

6. Høring, Tung Trafik (2009-107681) Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, at indstillingen fra TRAFIK-arbejdsgruppen om høringssvar vedr. Tung Trafik drøftes og godkendes. Den 11.juni 2009, vedtog BR en strategi for tung trafik. Denne sendes nu i høring fra den 1.juli 2009 til den 26.august 2009. Amager Øst Lokaludvalg drøfter TRAFIK-arbejdsgruppens udkast til høringssvar og vedtager et endeligt høringssvar. Ingen økonomiske konsekvenser. VIDERE PROCES Sekretariatet sender høringssvar besluttet på Lokaludvalgsmødet til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard, Center for Trafik, TMF på mailadressen trafik@tmf.kk.dk., Mrk. Tung Trafik senest onsdag den 26. august 2009, kl.12. Høringsmateriale vedr. Tung Trafik. Udkast til høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg. Lokaludvalgets næstformand Randi Sørensen foreslog flg. tilføjelse indført i høringssvaret efter 3.afsnit; "Vi finder, at en sådan udbygning vil være ødelæggende for det rekreative miljø omkring strandparken, som nu er skabt". Med denne tilføjelse, blev indstillingen vedtaget. 12

7. Høring, LARmetodehåndbog (2009-107681) Formanden indstiller til Amager Øst lokaludvalg, at indstillingen fra TRAFIK-arbejdsgruppen om høringssvar vedr. LAR-metodehåndbog drøftes og godkendes. I mail af 3.juli 2009 har TMF sendt en LAR-metodehåndbog i høring. Høringen løber frem til mandag den 31. august 2009, som er sidste frist til at sende kommentarer til håndbogen. Amager Øst Lokaludvalg drøfter TRAFIK-arbejdsgruppens udkast til høringssvar og vedtager et endeligt høringssvar. Ingen økonomiske konsekvenser. VIDERE PROCES Sekretariatet sender høringssvar besluttet på Lokaludvalgsmødet til Projektleder Jan Burgdorf Nielsen, Center for Park og Natur, TMF på mailadressen janbni@tmf.kk.dk., Mrk. Tung Trafik senest mandag den 31. august 2009, kl.12. TRAFIK-arbejdsgruppens udkast til høringssvar. Høring følgeskrivelse fra TMF. Høringsudgaven af LAR-metodehåndbogen kan downloades fra dette link http://www.kk.dk/borger/byogtrafik/anlaegsprojekter/lar-metodehaandbogen.aspx 13

Forud for endelig fremsendelse af høringssvar, tilbød Lokaludvalgsmedlem Karl Vogt-Nielsen at undersøge, om der i metodehåndbogen forefindes tekst om alternative belægninger. Er dette ikke tilfældet, skal det i det endelige høringssvar anbefales, at dette medtages. Med denne kommentar, vedtog Lokaludvalget indstillingen. Karl Vogt-Nielsen meddeler udkommet af sin undersøgelse til Lokaludvalgets sekretariat senest torsdag den 27. august 2009, kl.12. 14

8. Status på evaluering fra puljemiddelmodtagere (2009-107681) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: at Lokaludvalget tager orientering om status for evalueringer af puljemiddelstøttede projekter til efterretning. På Lokaludvalgsmødet den 16. april 2009 blev det under punkt 5, puljemiddelkriterier, Andre procedurer vedtaget, at: Når aktiviteten er afholdt sendes en evaluering til Amager Øst Lokaludvalg med en beskrivelse af aktivitetens forløb og en vurdering af dens effekt. Evalueringen offentliggøres bl.a. på udvalgets hjemmeside, og må gerne indeholde fotos eller andet materiale. Amager Øst Lokaludvalg orienteres om status for evalueringer af puljemidler. Der er indkommet 36 eksterne puljemiddelansøgninger i 2008. Af disse har 31 fået tilsagn om støtte og 27 har gennemført projekterne som planlagt, idet fire projekter er aflyst af ansøger efter tilsagn er givet. Der er indkommet 25 evalueringer som alle er lagt på Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside. Sekretariatet har kontaktet ansøgerne for de projekter som endnu ikke har indsendt en evaluering. Der er til og med dette møde indkommet 56 ansøgninger i 2009, af disse har 27 fået tilsagn om støtte. For indeværende år er der kun få afsluttede og afrapporterede projekter med evalueringer, men sekretariatet opdaterer løbende siden med 2009-evalueringer. Projekterne som har fået støtte i 2008 og har afleveret evalueringer er følgende: Driftsstøtte Holmbladet Børnenes Kulturdag Byvandringsfestival Markeds- og Kulturdage Børnevandrebibliotek Dansens Dag Udendørs Jazzkoncert Prismen Fortælleprojekt - Historiedamen Forundringsskabende Vandresamling Inventar til markedsdage (genansøgt) Club E.R. Temadag recovery Eventyrdans Foredrag med Tor Nørretranders Åbent hus arrangement Børneteater - rime-remse-rollinger København Læser Ungetræf Folkeskolernes kulturdag på Amager Det ekstreme køn Halla-Ama'r.TV Samtalegrupper 1 Samtalegrupper 2 Motionsprojektet Statue Harmonikaspilleren Havets liv - livet på havet Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning. 15

9. Status på Puljemidlerne (2009-107681) Til orientering: Til dette Lokaludvalgsmøde, er der eksterne ansøgninger for i alt 303.240 kr. af 2009- puljemidlerne. De tre arbejdsgrupper indstiller tilsammen, at der på dette Lokaludvalgsmøde godkendes støtte af 2009-puljemidlerne til eksterne ansøgere for i alt 138.500 kr. Jf. beslutningen på Lokaludvalgsmødet den 19.februar 2009 om afsættelse af halvårlige puljemidler til eksterne ansøgere, er der (hvis ovenstående indstillinger følges) 869.847 kr. tilbage til de resterende 4 Lokaludvalgsmøder i 2009. Lokaludvalgssekretæren berigtigede de fremlagte tal; Der er indstillet støtte for 126.500 kr. til dette møde. Følgeligt er der 881.847 kr. til rest i 2.halvår af 2009. Med denne bemærkning, blev status-orienteringen taget til efterretning. 16

10. Puljeansøgning, Åbent Hus (2009-107852) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: at Lokaludvalget godkender indstillingen fra SOCIAL-arbejdsgruppen. NABO centeret søger om støtte af 2009 puljemidlerne på i alt 15.000 kr. til afholdelse af Åbent hus arrangement onsdag den 2. september 2009 kl. 14-17. SOCIAL-arbejdsgruppen indstiller at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb på 15.000 kr. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab og evalueringsrapport foreligge senest den 30. oktober 2009. Der er søgt om støtte på 15.000 kr. af 2009 puljemidlerne. Indstillingen vedtaget. Således gives der 15.000 kr. i støtte. 17

11. Puljeansøgning, Idræt og kost (2009-107852) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: at Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen. Sundbyøster Skole søger om støtte af 2009 puljemidlerne på i alt 20.000 kr. til Idræt og Kost på Amager fra den 7.9.09. til den 11.9.09 (uge 37). BIFUK-arbejdsgruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb på 20.000 kr. på betingelse af, at ansøgeren efterfølgende delagtiggør de øvrige skoler i Amager øst om resultaterne af projektet. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab og evaluering foreligge senest den 30. oktober 2009. Der er søgt om støtte på 20.000 kr. af 2009 puljemidlerne. Indstillingen vedtaget. Således gives der 20.000 kr. i støtte. 18

12. Puljeansøgning, Historiefortællinger (2009-107852) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: at Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen. Historiefortæller Marianne Josefsen, Kvarterhuset og Sundby bibliotek søger om støtte af 2009 puljemidlerne på i alt 15.500 kr. til Eventyr- og historiefortælling og introduktion til Sundby Bibliotek samt Kvarterhuset BIFUK -arbejdsgruppen indstiller, at projektet støttes med 8.000 kr. Som udgangspunkt har man glemt at trække egenbetalingen fra i budgettet, og da en af skolerne ligger i Amager Vest mener vi at beløbet burde reduceres yderligere. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab og evalueringsrapport foreligge senest den 30. oktober 2009. Der er søgt om støtte på 15.500 kr. af 2009 puljemidlerne. Det indstilles, at der bevilges 8.000 kr. Indstillingen vedtaget. Således gives der 8.000 kr. i støtte. 19

13. Puljeansøgning, Sundby Bibliotek (2009-107852) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: at Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen. Sundby bibliotek søger om støtte af 2009 puljemidlerne på i alt 27.740 kr. til Kunstnerisk udsmykning af Stillekupéen med etablering primo september 2009 med efterfølgende åbning. BIFUK-arbejdsgruppen indstiller, at projektet støttes med 18.000 kr. Vi finder at idéen med en kunstnerisk udsmykning er god og til gavn for borgere i Amager Øst, men vi ønsker kun at støtte den kunstneriske udsmykning, hvorimod grundbehandlingen af væggen bør afholdes af andre. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab og evaluering foreligge senest 30. oktober 2009. Der er søgt om støtte på 27.740 kr. af 2009 puljemidlerne. Det indstilles, at der bevilges 18.000 kr. Indstillingen vedtaget. Således gives der 18.000 kr. i støtte. 20

14. Puljeansøgning, Ø-løbet (2009-107852) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: at Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen. Amager Atletik Club søger om støtte af 2009 puljemidlerne på i alt 15.000 kr. til Ø-løbet der afholdes den 12. september 2009. BIFUK-arbejdsgruppen indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb på 15.000 kr. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab og evalueringsrapport foreligge senest 30. oktober 2009. Der er søgt om støtte på 15.000 kr. af 2009 puljemidlerne. Indstillingen vedtaget. Således gives der 15.000 kr. i støtte. 21

15. Puljeansøgning, Pigeidrætsdag (2009-107852) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: at Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen Projektrådgivningen og Prismen søger om støtte af 2009 puljemidlerne på i alt 12.000 kr. til Idrætsdag for piger på Amager der afholdes den 29. september 2009. BIFUK-arbejdsgruppen indstiller at ansøgningen afvises på det nuværende grundlag. Vi ønsker at diskutere følgende med ansøgerne: 1. Der er usikkerhed om de anførte foreninger er lokale og er egentlige foreninger. Desuden ser vi gerne at flere foreninger bliver draget ind i projektet. 2. Hvorfor er der ikke inviteret flere skoler i Amager Øst? Vi vil finde det relevant hvis flere skoler bliver inviteret. Desuden er en af skolerne beliggende i Amager Vest som der for også bør ansøges. 3. Vi synes ikke det er rimeligt, at der opkræves lokaleleje, når Prismen selv er arrangør af projektet. Desuden er det betænkeligt at der i budgettet er afsat penge til administration og koordinering i og med at ansøgerne begge er kommunale institutioner. Det fremgår i øvrigt ikke om projektrådgivningen bidrager til financieringen. VIDERE PROCES BIFUK-arbejdsgruppen aftaler indbyrdes, hvem og hvornår der tages kontakt til ansøger, med henblik på uddybning af ansøgningen, så denne kan blive behandlet på Lokaludvalgsmødet den 17. september 2009. Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Indstillingen vedtaget. BIFUK indhenter oplysninger til forelæggelse på Lokaludvalgsmødet den 17. september 2009. 22

16. Puljeansøgning, Bluesfestival (2009-107852) Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg: at Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen Kvarterhuset søger om støtte af 2009 puljemidlerne på i alt 45.000 kr. til Copenhagen Blues Festival i Kvarterhuset og Prismen der afholdes i dagene 1. og 2. oktober 2009. BIFUK-arbejdsgruppen indstiller at ansøgninger imødekommes med halvdelen af det ansøgte beløb. Der er tale om et spændende kulturtilbud til borgerne på Amager. Vi mener dog, at vi kun kan bidrage med støtte med halvdelen af det ansøgte beløb fordi festivalen også henvender sig til borgerne i Vest, som derfor bør ansøges om det resterende beløb. Ansøger har oplyst, at i tilfælde af, at man kun støtter med halvdelen vil festivalen alligevel blive afholdt, men muligvis med kun en koncert. Såfremt Lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab og evalueringsrapport foreligge senest den 30. november 2009. Der er søgt om støtte på 45.000 kr. af 2009 puljemidler. Det indstilles, at der bevilges 22.500 kr. Indstillingen forkastet med stemmerne 2 for, 8 imod og 2 der undlod at stemme. Der ydes således ingen støtte til projektet. 23