Forudsætningslæren i et udviklingsperspektiv

Forudsætningslæren i et udviklingsperspektiv Lonni Hou & Pernille Larsen 16/05-2012 Side 0 af 48

Titelblad Vejleder: Carsten Munk-Hansen Studie: Erhvervsjura (Ha.jur) Retsområder: Obligationsret Aftaleret Titel: Forudsætningslæren i et udviklingsperspektiv Engelsk titel: The doctrine of fundamental breach in a perspective of development Afleveringsdato: 16. maj 2012 Antal sider: 47 Afleveret af: og Lonni Hou Pernille Larsen Side 1 af 48

Indhold 1. Indledning... 4 1.1. Emne... 4 1.2. Afgrænsning... 5 1.3. Metode... 6 1.4. Plan for fremstillingen... 7 Teoretisk... 8 2. Forudsætningslæren... 8 2.1. Tilblivelse... 8 2.2. Indhold... 9 2.3. Anvendelsesområde... 9 2.4. Retsvirkning... 12 3. Aftalelovens generalklausul 36... 12 3.1. Tilblivelse... 12 3.2. Generalklausul... 13 3.3. Ordlyd... 14 3.4. Indhold... 14 3.5. Anvendelsesområde... 15 3.6. Retsvirkning... 16 4. Forholdet mellem forudsætningslæren og Aftalelovens 36... 16 Retspraksis... 17 5. Forudsætningslæren og AFTL 36 s anvendelse... 17 5.1. Forudsætningslæren Følger ved aftalen... 18 5.2. Delkonklusion om forudsætningslærens anvendelse... 20 5.3. Aftalelovens 36 Indholdet ved aftalen... 20 5.4. Delkonklusion om aftalelovens 36 s anvendelsesområde... 22 6. Forudsætningslæren og aftalelovens 36... 23 6.1. Flere bestemmelser omkring et retsområde... 23 6.2. Konsekvenserne af forudsætningslæren og aftalelovens 36... 25 6.3. Delkonklusion omkring flere bestemmelser på et retsområde... 27 Side 2 af 48

7. Formålet med at have flere tilsidesættelses kriterier... 27 7.1. Tilsidesættelseskriterier i forudsætningslæren... 28 7.2. Delkonklusion om forudsætningslærens tilsidesættelseskriterier... 29 7.3. Tilsidesættelseskriterier i aftalelovens 36... 30 7.4. Delkonklusion om aftalelovens 36 s tilsidesættelseskriterier... 31 8. Bedømmelsen af erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende... 31 8.1. Delkonklusion om erhvervsdrivende og ikke erhvervsdrivende... 34 9. Tendenser omkring instansernes brug af forudsætningslæren og aftalelovens 36... 35 9.1. Delkonklusion instansernes brug af bestemmelserne... 37 10. Spor af aftalelovens 36 i forudsætningslæren og omvendt... 38 10.1. Sammensmeltede begreber... 40 10.2. Aftalelovens 36 s overtagen af forudsætningslæren... 41 10.3. Delkonklusion om sondringen mellem forudsætningslæren og aftalelovens 36... 41 11. Sammenfatning... 42 12. Abstract... 44 Litteraturliste... 46 Bøger... 46 Disputats... 46 Artikel... 46 Doms register... 47 Side 3 af 48

1. Indledning I dansk ret er aftaler som udgangspunkt bindende. Undertiden tilsidesættes aftaler imidlertid som helt eller delvis uvirksomme. 1.1. Emne Domstolene anvender undertiden flere redskaber til at tilsidesætte ellers bindende aftaler, eksempelvis 1) tilsidesættelse af vilkår stridende mod lov og ærbarhed (DL 5-1-2), 2) tilsidesættelse af vilkår stridende mod præceptive lovregler, 3) omfortolkning af vilkår, herunder fortolkning mod koncipisten og rimelighedsfortolkning, 4) tilsidesættelse af vilkår efter vedtagelseslæren (ikke-vedtagelse af byrdefulde vilkår), 5) tilsidesættelse af vilkår ud fra forudsætningslærens bristende forudsætninger og 6) tilsidesættelse af urimelige vilkår jf. aftalelovens 36. Domstolenes valg af begrundelse er ikke konsekvent og følger formentlig nogle gange af parternes procedure, men et samlet træk er, at et vilkår, der tilsidesættes, konkret er urimeligt eller konkret har urimelige konsekvenser. 1 Der findes to former for ugyldighed, den stærke og den svage. Foreligger der en stærk ugyldighedsgrund, er det ligegyldigt, om løftemodtager er i god eller ond tro, men foreligger der en svag ugyldighedsgrund forudsætter tilsidesættelsen af aftalen, at løftemodtager er i ond tro. 2 I de tilfælde, hvor der ikke kan gøres ugyldighedsgrunde gældende, fordi de ikke finder anvendelse på det konkrete retsforhold, kan forudsætningslærens, uskrevne regler muligvis bringes i anvendelse. Forudsætningslæren anvendes i ulovbestemte tilfælde, hvor løftemodtageren har haft visse forudsætninger for at indgå aftalen eller afgive løftet, men hvor disse forudsætninger viser sig ikke at være overensstemmende med dem, man lagde til grund ved aftaleindgåelsen, dette kaldes bristede forudsætninger. Formålet med dette bachelorprojekt er, at redegøre for den ulovbestemte forudsætningslære og dens udvikling. Dette bachelorprojekt skal belyse forudsætningslærens indhold og dennes nuværende betydning set i lyset af retsudviklingen i øvrigt, navnlig aftalelovens 36. 1 Carsten Munk-Hansen, Ansvarsbegrænsning i rådgivningsaftaler, U 2011B.21. 2 Bryde Andersen og Lookofsky (2010), Lærebog i obligationsret, s. 211. Side 4 af 48

1.2. Afgrænsning Som anført ovenstående i afsnit 1.1, anvendes der undertiden flere redskaber til at tilsidesætte ellers bindende aftaler, og da alle disse redskaber vil bidrage til et alt for omfangsrigt projekt, vil der nedenstående blive foretaget en negativ afgrænsning af projektets efterfølgende indhold. Tilsidesættelse af vilkår stridende mod lov og ærbarhed jf. DL 5-1-2, vil ikke blive behandlet nærmere, eftersom det er en overordnet fortolkning af de alle de skrevne regler på området. Ydermere vil tilsidesættelse af vilkår stridende mod præceptive lovregler heller ikke blive behandlet. Dette skyldes, at der ikke synes at være den store uklarhed omkring disse, og at hensigten med dette projekt mere sigter imod det uskrevne retsområde end det skrevne. Projektet afgrænses yderligere ved ikke at behandle aftalelovens 33, selvom denne i nogle sager bliver citeret i forbindelse med aftalelovens 36. 3 Grunden til at denne ikke bliver behandlet er, at projektets indhold ellers vil blive for bredt i forhold til selve projektets mulige omfang. Forudsætningslærens urigtige forudsætninger er oftest reguleret af aftalelovens ugyldighedsbestemmelser og vil derfor ikke blive belyst i projektet, eftersom det dermed ville omhandle skrevne retsregler og ikke uskrevne som resten af forudsætningslæren ellers gør. 4 Ydermere bliver aftalelovens 38c, som er et supplement til aftalelovens 36, ikke behandlet i projektet, da denne beskyttelsesklausul bliver for omfangsrig i forhold til projektet. Eftersom de ovenstående bestemmelser og principper er fraveget i projektbehandlingen, er det tilbageværende materiale, aftalelovens 36 og forudsætningslæren omkring de bristede forudsætninger. Det essentielle ved det tilbageværende er, at aftalelovens 36, stk. 2, afslutningsvis lyder som følgende: Og senere indtrufne omstændigheder, hvilket gør det klart, at aftalelovens 36 dels kan bringes i anvendelse ved omstændigheder, der indtræffer 3 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 185. 4 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 189. Side 5 af 48

efter aftalens indgåelse, og at aftalelovens 36 klart kan være et supplement til forudsætningslæren, specielt angående bristede forudsætninger. 5 Dette supplement synes interessant, at belyse i forhold til retspraksis på området. Projektet skal på ingen måde anses for udtømmende eller tilbundsgående, hvad angår nutidens anvendelse af forudsætningslæren. Projektet vil blot belyse, hvorvidt der sondres mellem forudsætningslæren og aftalelovens 36 og om den ene anvendes mere, i dag, end den anden. 1.3. Metode Da bachelorprojektets formål er at beskrive gældende retsregler, er metoden retsdogmatisk, juridisk metode. Det retlige materiale angår dels uskrevne retsregler (forudsætningslæren), dels skrevne retsregler, der virker i konkurrence hermed. De skrevne retsregler er, som fremgår i afsnit. 1.1, aftalelovens 36. En vigtig del af projektet er således at belyse retspraksis, hvor forudsætningslæren er eller kunne være anvendt. Endvidere vil det blive belyst, hvilke antagelser denne retspraksis har inspireret til i retslitteraturen, der dog ikke er en retskilde, men kan tjene til belysning af den retlige argumentation. Udvælgelsen af de domme, som projektet tager afsæt i, er repræsentativ valgt forstået sådan, at det er søgt at finde domme, som indeholder både forudsætningslæren og aftalelovens 36 og som er jævnt fordelt over årene fra aftalelovens 36 s ikrafttrædelses år og til nyeste retspraksis, således at man får belyst en eventuel udvikling, hvis sådan en er at finde. Den bagvedliggende årsag til emnevalget er, at aftaleloven opstod efter at forudsætningslæren var bragt i anvendelse, og de to bestemmelser synes muligvis at overlappe hinandens anvendelsesområde. 6 Det kan diskuteres, hvorvidt aftalelovens 36 har mindsket brugen af forudsætningslæren. Dette synes adskillige forfattere at være uenige 5 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 226. 6 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 197. Side 6 af 48

omkring, og derfor kunne det være interessant, at undersøge om retspraksis udviser en vis tendens på området, der tilnærmelsesvist kan enten be-, eller afkræfte de forskellige påstande. 1.4. Plan for fremstillingen I dette projekt, vil forudsætningslæren først blive belyst i afsnit 2. Indenfor dette emne, vil der først blive lagt fokus på forudsætningslærens tilblivelse i form af tidspunktet samt begrundelsen for denne. Dernæst vil fokus blive lagt på forudsætningslærens indhold, hvilket blandt andet indebærer en belysning af den subjektive og objektive forudsætningslære. Endvidere vil der i projektet efterfølgende blive behandlet kriterierne for anvendelsen af forudsætningslæren. Efterfølgende vil forudsætningslærens anvendelsesområde samt retsvirkningerne af dets anvendelse blive gennemgået. Efter gennemgangen af forudsætningslæren, vil projektets fokus glide over på en gennemgang af aftalelovens 36 i afsnit 3. Indenfor dette område, vil der blive foretaget en belysning af aftalelovens 36 s tilblivelse i form af tidspunktet for tilblivelsen samt begrundelsen for denne. Dernæst vil der blive foretaget en gennemgang af aftalelovens 36 s indhold, ordlyd og begreber. Til sidst vil aftalelovens 36 s anvendelsesområde blive belyst efterfulgt af retsvirkningerne af dens anvendelse. Efter en separat gennemgang af forudsætningslæren i afsnit 2, samt aftalelovens 36 i afsnit 3., vil der i afsnit 4. blive set på det teoretiske forhold mellem disse. Efter særskilt gennemgang af forudsætningslæren samt aftalelovens 36 og forholdet mellem dem, vil der i afsnittet om retspraksis, blive foretaget en analyse på deres anvendelsesområde samt hyppigheden af deres anvendelse. Der vil blive analyseret retspraksis på området, både hvad angår forudsætningslæren og aftalelovens 36 s anvendelsesområde, formål, kriterier, tendenser, instans brug, sammensmeltningspunkter, ensartethed og afslutningsvist aftalelovens 36 s eventuelle overtagen af forudsætningslærens anvendelsesområde. Der vil løbende blive foretaget delkonklusioner, som samler op på hvert af emneområderne. Analysen vil tage afsæt i udvalgte domme som repræsenter både forudsætningslæren og aftalelovens 36, fra aftalelovens 36 s Side 7 af 48

indtræden og til i dag. Gennem denne analyse ønskes det belyst, hvorvidt aftalelovens 36 efter dens indtræden har mindsket brugen af forudsætningslæren. Denne eventuelle tendens be- eller afkræftelse, vil blive behandlet i sammenfatningen i afsnit 11. Teoretisk 2. Forudsætningslæren 2.1. Tilblivelse Forudsætningslæren og selve begrebet forudsætninger, blev i 1850 bragt i anvendelse af Bernhard Windscheid i hans afhandling. Han anførte, at en forudsætning skulle betegnes som en ikke udviklet betingelse i form af løftegiverens vilje. Med dette anførte han, at en løftegiver kun ville være bundet, såfremt forudsætningerne for afgivelsen af løftet viste sig at holde stik. I Danmark blev teorien videreudviklet af Jul Lassen som anførte, at en forudsætning var relevant, såfremt denne var væsentlig for løftegiveren samt kendelig for løftemodtageren, dog havde han stadig fokus på parternes vilje. Jul Lassens lære er blevet omtalt som subjektiv, idet læren er så godt som identisk med den subjektive forudsætningslære, som består i at finde en løsning i parternes hypotetiske vilje. 7 Endvidere var et af kendetegnene ved den subjektive forudsætningslære, at fordelingen af risikoen for vanskeligheder afhang af, hvad parterne ville have aftalt, såfremt de havde været opmærksomme på det. 8 I dag er den subjektive forudsætningslære erstattet af den objektive forudsætningslære, som allerede blev taget i anvendelse omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor Henry Ussing angav nogle kriterier, som fandt anvendelse i den juridiske teori. Disse kriterier danner fundamentet for den objektive forudsætningslære, som anvendes i dag. 9 Den objektive forudsætningslære består af kriterierne (1) bestemmende, (2) kendelig og (3) relevant. Disse kriterier var en reaktion på dissensen imellem, at aftaler som hovedregel skal være bindende i den form, som de er 7 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 225. 8 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 232. 9 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 197. Side 8 af 48

indgået, mod på den anden side, hensynet til at forholdene kan forandre sig i en retning, som gør, at man bør prøve at undgå, at de får uventede konsekvenser for den ene part. 10 2.2. Indhold En aftaleindgåelse bygger på et beslutningsgrundlag, som afhænger af en række formodninger også kaldet forudsætninger, hvoraf udledes navnet forudsætningslæren. 11 Disse forudsætninger danner baggrunden for den motivation, som kontrahenterne valgte at indgå aftalen på. Forudsætningerne kan omfatte formodninger, som løftegiveren var bevidst om såvel som formodninger, der har haft betydning for løftegiverens beslutning om aftaleindgåelse, uden at denne var bevidst om dette. Endvidere omfatter begrebet forudsætninger de formodninger om forhold, som findes i nutiden såvel som i fremtiden. 12 2.3. Anvendelsesområde Forudsætningerne kan i visse situationer, have haft en så væsentlig betydning for partens valg om at indgå aftalen, at disse kan få betydning i forhold til begrænsninger af aftalen. 13 Dog bemærkes det, at forudsætningslæren er ulovbestemt hvilket medfører, at forudsætningslæren finder anvendelse på de spørgsmål, som ikke er omfattet af faste regler eller lovregler, samt på spørgsmål som ikke kan løses ved hjælp af en decideret fortolkning af den kontrakt, som ligger til grund for aftalen. 14 Endvidere viger forudsætningslæren for regler, der har et specielt sigte eller som er lovfæstede. 15 Forudsætningslæren kan anvendes til at løse løftegiver fra sit løfte til løftemodtageren, idet løftegivers forudsætninger for at afgive løftet svigtede. Dog bemærkes det, at forudsætningslæren ikke indeholder en regel, som gør at en aftalepart kan løsrive sig fra den indgåede aftale, blot fordi denne aftalepart 10 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 196-197. 11 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelige kontraktsret, s. 220. 12 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 221 og 226. 13 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s.220. 14 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 222. 15 Gomard. (2005), Obligationsret, 1 del s. 160. Side 9 af 48

ikke mener, at aftalen tjener ham bedst. Med forudsætningslæren er der derimod skabt en undtagelse til reglen om at aftaler er bindende. 16 Forudsætningslæren finder anvendelse både for de urigtige forudsætninger, de bristede forudsætninger, såvel som de bevidste eller ubevidste forudsætninger. 17 Forudsætningslæren beskæftiger sig med effekten af, at en forudsætning er svigtet eller at der foreligger skuffede forventninger, som skyldes en vildfarelse eller, at forholdende har udviklet sig anderledes end forventet. 18 Med begrebet svigtende forudsætning menes situationer, hvor en part er blevet skuffet i sine forventninger. Denne skuffelse kan begrundes i en vildfarelse om de forhold der lå til grund ved aftaleindgåelse, altså at forholdende var anderledes på aftaleindgåelsestidspunktet end løftegiver regnede med. 19 Denne skuffelse af løftegivers forventninger bliver også betegnet som en urigtig forudsætning. Der kan også foreligge bristede forudsætninger. Dette er i situationer, hvor der er sket en anden udvikling i forholdene, som løftegiver ikke havde taget med i sine betragtninger ved indgåelsen af aftalen. 20 Sondringen mellem hvorvidt der foreligger svigtende eller bristede forudsætninger, har dog ikke nogen retlig betydning i praksis. Selve forudsætningslæren består af nogle holdepunkter til brug for afgørelsen af, hvorvidt en forudsætning, som ikke bliver til virkelighed, har været relevant, og hvorvidt dette kan påvirke aftalens gyldighed. 21 Det må bemærkes, at ikke enhver forudsætning kan begrunde tilsidesættelse af aftalen. Traditionelt er der anført 3 betingelser for, at en forudsætning kan begrunde en tilsidesættelse af aftalen: 1) Den første betingelse er, hvorvidt forudsætningen har været bestemmende for løftegiveren. Hermed menes om løftegiveren ville have undladt at indgå aftalen, såfremt vedkommende havde været bevidst om at forholdene enten var anderledes 16 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 193. 17 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 227-228. 18 Gomard (2005), Obligationsret, 1 del s. 142. 19 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s.193. 20 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s.193. 21 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret. s.220. Side 10 af 48

eller at, forholdende ville udvikle sig i en anden retning end forventet. Betegnelsen bestemmende omtales også undertiden som væsentlig. 22 2) Den anden betingelse er, at det skal have været kendeligt for løftemodtager. Forstået sådan at løftemodtager kunne eller burde have indset, at den omtalte forudsætning havde en bestemmende betydning for løftegiver. 23 Udgangspunktet for at der foreligger kendelighed er, at der ved aftaleindgåelsen skal være så konkrete omstændigheder, som gør det muligt for løftemodtageren at indse det forhold, som motivere løftegiver til at afgive løftet. 24 Selve forudsætningslæren finder kun anvendelse, såfremt der er tale om tilfælde, hvor forudsætningen er kendelig for løftemodtageren, men hvor løftemodtageren hverken vidste eller burde vide, at forudsætningen er urigtig. Havde løftemodtager derimod været bevidst om en kendelig urigtig forudsætning, ville forudsætningslæren ikke finde anvendelse, idet der ville foreligge en kendelig vildfarelse, hvis ugyldighed er foreskrevet i aftaleloven. 25 3) Den tredje betingelse er, at en forudsætning kun er relevant, såfremt risikoen for at forudsætningen svigter, påhviler løftemodtager. 26 Der skal dermed foreligge en passende risikofordeling, som overvælter risikoen for de eller den svigtende forudsætning, på løftemodtager. Denne risikofordeling foretages bl.a. ved at se på den svigtede forudsætnings karakter. I tilfælde hvor der er tale om en svigtende forudsætning af ekstraordinær karakter, vil løftemodtager kunne bære risikoen. Hvorimod hvis der ikke er tale om forhold af ekstraordinær karakter, ville løftegiver almindeligvis være den der bære risikoen. 27 22 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret. s.229. 23 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s.230 & Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd. s. 197. 24 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd. s. 197. 25 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 230. 26 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 231. 27 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 231. Side 11 af 48

I de tilfælde, hvor alle de anførte betingelser er opfyldt, er der i flere sager statueret 28 29 ugyldighed, blandt andet blev der i U 1985.334 H og U 1970.666 V statueret ugyldighed. 2.4. Retsvirkning Forudsætningslæren giver, ved dets anvendelse, mulighed for enten at tilsidesætte forpligtelsen i aftalen eller for at nedjustere forpligtelsen. 30 Det har dog også i den juridiske teori været diskuteret, hvorvidt domstolene vil justere en forpligtelse i opadgående retning og dermed skærpe en forpligtelse. Dette har man til dels kunnet se en tilnærmelse af, i det at der f.eks. i U 1995.277 H blev korrigeret i aftalen, således at en forpligtelse blev opjusteret. 31 3. Aftalelovens generalklausul 36 3.1. Tilblivelse Generalklausulen blev indført i aftaleloven den 12. juni, men fik virkning fra 1. juli 1975 og 32 33 blev ændret igen den 21. december 1994, med virkning fra den 1. januar 1995. Ændringen skyldtes en gennemførelse af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993, som omhandler urimelige kontraktvilkår. Kravene til, hvorvidt en kontrakt eller et kontraktvilkår er urimeligt, er betydelig skærpet efter tilblivelsen af aftalelovens 36. 34 28 Gomard (2005), Obligationsret, 1 del s. 164-165. I U 1970.666 V, statuerede domstolen at varmeværket skulle bære risikoen for de svigtede forudsætning i forbindelse med tilslutningen til fjernvarme, idet de havde undladt at informere husejeren om de problemer, som kunne opstå ved tilslutningen til fjernvarmen. 29 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 232. I U 1985.334 H, statuerede domstolen at der for virksomheden og leverandøren var tale om en væsentlig og kendelig forudsætning, samt at leverandøren var nærmest til at bære risikoen for den svigtede forudsætning i form af en prisstigning. 30 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 202. 31 U 1995.277 H om en virksomhed som fremstillede et termoglasforseglingsprodukt, som viste sig at lide af vedhæftningsmangler. Efterfølgende blev der indgået aftale mellem virksomheden og en sammenslutning af rudeproducenter, hvor virksomheden skulle betale godtgørelse til rudeproducenterne. Grundet ændringer fra konkurrencerådet, ønskede sammenslutningen af aftalen med virksomheden skulle korrigeres, da ændringen ellers ville medføre en utilsigtet og mod parternes forudsætninger stridende nedsættelse af godtgørelsen. Sammenslutningen fik medhold efter forudsætningslæren. 32 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 182. 33 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 204. 34 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 182-183. Side 12 af 48

Aftalelovens 36 s form efter ændringen i 1994 skyldtes et ønske om at effektivere bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet og et ønske om forøget forbrugerbeskyttelse. 35 Det fremgår af aftalelovens 36 s forarbejder, at motivet bag gennemførelsen af denne generalklausul var, at man efter gældende ret fik mulighed for helt eller delvist at tilsidesætte aftaler, som havde en urimelig karakter. Virkningen af bestemmelsen ligger i at beskytte forbrugere og andre mod, at en medkontrahent misbruger sin stilling eller autoritet til i et kontraktforhold at skaffer sig fordele, som ensidigt tjener hans interesse. 36 Aftalelovens 36 er placeret sidst i aftaleloven efter de traditionelle ugyldighedsregler, grundet tilblivelsesmangler af forskellig art. Formålet med aftalelovens 36 er, at man efter vurdering af indhold, indgåelse og videre udvikling, kan ændre eller tilsidesætte aftaler, hvis nogle af disse forhold findes urimelige. 37 3.2. Generalklausul Det, at aftalelovens 36 er en generalklausul, samt at bestemmelsen er meget bred i dens formulering og fortolkning, hænger meget godt sammen. En generalklausul er mere smidig end lovbestemte standarder. Generalklausuler fungerer ofte som sikkerhedsventiler på retspraksis og kan åbne op for stor udvikling, hvad angår bestemmelsens indhold og fortolkning. Denne åbenhed for udvikling af bestemmelsen kan forekomme gavnligt og føre til reguleringer af tidligere lovgivning. 38 Det, at en bestemmelse har fået karakter af en generalklausul, kan have sine fordele og ulemper, men i dette eksakte tilfælde, hvor formålet med bestemmelsen netop er at dække andre lovgivningsmangler af forskellig art, er en generalklausul det oplagte valg. 35 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 204. 36 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 207. 37 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 183. 38 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 188. Side 13 af 48

3.3. Ordlyd En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler. Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder. 3.4. Indhold Aftalelovens 36 giver mulighed for at ændre eller tilsidesætte en aftale helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved afgørelser, hvor aftalelovens 36 tages i betragtning, tages der hensyn til forhold angående aftaleindgåelsen, aftaleindholdet og senere indtrufne omstændigheder. 39 Det afgørende for denne bestemmelse er, hvorvidt det ville være urimeligt overfor løftemodtager at gøre aftalen gældende. 40 Grundlaget for, om aftalelovens 36 gør sig gældende i det enkelte retsforhold, træffes ikke ud fra, hvad kontrahenten var eller burde være bekendt med, men ud fra en vurdering af, hvorvidt forholdene ved aftaleindgåelsen, aftaleindholdet og de senere indtrufne omstændigheder, findes urimelige eller ej. Der menes dermed, at en aftale som oprindeligt har været rimelig, pludselig kan forekomme urimelig, grundet forhold som f.eks. inflation, teknisk udvikling, offentlige forskrifter el. lign. Disse forhold kan være oprindelige misforståelser såvel som senere indtrufne omstændigheder. 41 Aftalelovens 36 er toleddet formuleret: urimeligt og i strid med redelig handlemåde. Disse to begreber står ikke i modsætning til hinanden, men markere blot, at domstolene har mulighed for vidtgående skøn. Begrebet urimeligt er nøglebegrebet i bestemmelsens ordlyd, men i strid med redelig handlemåde har også en stor betydning, hovedsageligt hvad angår branchekutyme. 42 Hvis domstolene får oplyst, at et givet aftalevilkår ikke er sædvanligt inden for branchen, tyder det på en aftalelovens 36 tilsidesættelse. Dermed er 39 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 192. 40 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 187. 41 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 190-191. 42 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 216. Side 14 af 48

det ikke selvsagt, at enhver undvigelse fra almindelig branchekutyme altid vil forekomme urimelig. Der vil naturligvis også blive lagt andre faktorer til grund for rimelighedsskønnet. 43 3.5. Anvendelsesområde Bestemmelsen i aftalelovens 36 er yderst brugbar, og dens betydning afhænger meget af den individuelle aftales karakter, idet dens anvendelsesområde ikke er afgrænset til visse typer aftaler, men dækker hele formuerettens område. 44 Det vil sige, at aftalelovens 36 kan gøres gældende både i forbrugeraftaler, kommercielle aftaler, privat aftaler og i individuelle såvel som standardaftaler. 45 Aftalelovens 36 giver domstolene bred mulighed for at tilsidesætte kontrakter i helhed, såvel som enkelte vilkår i kontrakten f.eks. ved justering af aftalt købesum, hvis der findes misforhold mellem den aftalte pris og den reelle værdi. 46 En ændring, der ikke blot består af reduktion af en pris, rentesats eller tilsidesættelse af aftalevilkår, kan f.eks. forekomme ved kontrakter, der angår vedvarende eller langvarige ydelser såsom byggearbejde 47. Hvad angår aftalers indhold, er det vigtigt at have sig for øje, at man ikke med hjemmel i aftalelovens 36 kan tilsidesætte deklaratoriske regler. 48 Aftalelovens 36 overlapper andre bestemmelser i aftaleloven såsom aftalelovens 28-33, idet det klart findes urimeligt eller i strid med redelig handlemåde, hvis en løftemodtager i ond tro påberåber sig en aftale, der er ugyldig efter aftalelovens 28-33. Idet aftalelovens 36 s indhold og rækkevidde er mere eller mindre udefinerbar end bestemmelserne i aftalelovens 28-33, tilstræber man sig dog stadig, at statuere ugyldighed ud fra disse bestemmelser frem for aftalelovens 36. 49 43 Lynge Andersen og Bo Madsen. (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 217. 44 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 184. 45 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 192. 46 U 2008.1538 V omhandler et dødsbo som anlagde sag mod køberne af et hus, med påstand om at de skulle anerkende at handlen vedrørende købet af huset var ugyldig eller at de skulle betale differencen mellem salgssummen og den skønnede ejendomsværdi. Huset var blevet solgt af huset ejer, som dog havde været fysisk svækket og ikke været repræsenteret af en advokat ved salget. Aftalen blev anset for urimelig og køberne skulle betale differencen på 610.000kr., mellem salgssummen og den skønnede ejendomsværdi. 47 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 192. 48 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 193. 49 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 184-185. Side 15 af 48

Aftalelovens 36 er, som tidligere anført, en generalklausul og nævner derfor ikke bestemte omstændigheder, der bevirker ugyldigheden, men statuere blot en almindelig retningslinje. 50 3.6. Retsvirkning Ved aftale eller retshandler stridende mod generalklausulen i aftalelovens 36, kan der forekomme 4 slags retsvirkninger. En af retsvirkningerne som aftalelovens 36 kan have, er at en aftale kan lempes eller helt tilsidesættes. Bestemmelsen lyder yderligere på, at enkelte vilkår i en aftale kan tilsidesættes eller lempes, såfremt der er ubalance i retsforholdet mellem de kontraherende parter. Ydermere kan man i konkrete enkeltstående tilfælde tilsidesætte aftalens anvendelse, hvorved aftalen efterfølgende opretholdes som ellers aftalt. Slutteligt kan aftalen ændres til et andet indhold. Den sidstnævnte retsvirkning, at man kan ændre aftalen, kom med 1995 ændringen og var dermed ikke en del af den oprindelige bestemmelse tilbage i 1975. Det vil sige, at domstolene i dag, ikke blot har mulighed for at justere og skære væk men også til at skærpe aftalte forpligtelser og skrive til. 51 4. Forholdet mellem forudsætningslæren og Aftalelovens 36 Aftalelovens 36, stk. 2 lyder afslutningsvis, som følgende: Og senere indtrufne omstændigheder. Ud fra denne sætning er det klart, at aftalelovens 36 naturligvis dækker omstændigheder, som er indtrådt efter aftaleindgåelsen deraf sin ordlyd. Men aftalelovens 36 tilbyder også et alternativ til forudsætningslæren, i særdeleshed hvad angår bristede forudsætninger. 52 Aftalelovens 36 tilbyder et alternativ til forudsætningslærens bristede forudsætninger, i den forstand at den ofte er blevet påberåbt i sager vedrørende uforudsete 50 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 187. 51 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 222-223. 52 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 226. Side 16 af 48

og ændrede omstændigheder og også flere gange blevet anvendt i denne henseende, i stedet for forudsætningslæren. 53 Eftersom aftalelovens 36 kan gøres gældende overfor oprindelige misforståelser ved aftalen såvel som senere indtrufne omstændigheder medføre dette, at aftalelovens 36 overlapper forudsætningslæren. Det er dog vigtigt at bemærke, at aftalelovens 36 ikke dækker hele området om svigtende forudsætninger og ændrede forhold, og derfor har forudsætningslæren bevaret noget af sin betydning, til trods for tilblivelsen af aftalelovens 36. Et eksempel på et tilfælde, hvor forudsætningslæren stadig er foretrukket i retspraksis, er ifølge Lynge Andersen og Bo Madsen, i forretningsmellemværender. 54 Sondringen mellem forudsætningslæren og aftalelovens 36 lægger hovedvægten forskellige steder. Hovedvægten efter aftalelovens 36 ligger i kontraktens eventuelle urimelighed, hvorimod forudsætningslæren sigter mere efter, om kontrakten viser sig at have eller få en anden betydning eller følge, end parterne havde forventet. 55 Om forholdet og sondringen mellem forudsætningslæren og aftalelovens 36 også synes at overlappe hinanden i retspraksis belyses nedenfor. Retspraksis 5. Forudsætningslæren og AFTL 36 s anvendelse Hovedvægten eller rettere området hvori forudsætningslæren og aftalelovens 36 sigter efter at finde deres anvendelse, er af forskellighed som beskrevet ovenfor i afsnit 4. Som tidligere anført i afsnit 4, ligger hovedvægten efter aftalelovens 36 i kontraktens eventuelle urimelighed, hvorimod forudsætningslæren sigter mere efter, om kontrakten viser sig at have eller få en anden betydning eller følge end parterne havde forventet. 56 53 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 227. 54 Lynge Andersen og Bo Madsen (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 227. 55 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 190-191. 56 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 191. Side 17 af 48

Denne teori synes værd, at belyse i forhold til retspraksis på området. Det vil derfor i det de nedenstående afsnit 5.1, 5.2, 5.3 og 5.4 blive undersøgt, hvorvidt disse omtalte vægtninger egentlig synes at afspejle sig i retspraksis. 5.1. Forudsætningslæren Følger ved aftalen I forudsætningslæren lægges hovedvægten ofte i, om aftalen viser sig at have eller få en anden betydning end forventet ved aftaleindgåelsen. 57 Med dette menes, at de forudsætninger, som man havde ved aftaleindgåelsen, senere kan udvikle sig i en anden retning end forventet, hvilken kan medføre at aftalen får andre konsekvenser end forventet. Det ønskes hermed belyst, hvorvidt der i retspraksis for at tilsidesætte eller nedjustere en aftale i henhold til forudsætningslæren skal være tale om en følge ved aftalen. Dette forhold bliver belyst gennem nedenstående domme og en deraf afledt delkonklusion. I U 1981.646 H blev forudsætningslæren påberåbt og anvendt på en sag, hvor H havde købt et areal af L til kollegiebyggeri. Efter underskrivelse af aftalen indså H og L at byggeriet overskred en fredningsbyggelinje, hvilket indebar at de skulle have en dispensation fra kommunen for at kunne bygge som planlagt. Efter at kommunen modsatte sig dispensationen, og der efterfølgende var blevet forhandlet forgæves med kommunen, ophævede H aftalen med L. Højesteret fandt, at der forelå svigtede forudsætninger, og at L måtte bærer risikoen herfor, dermed fandtes H berettiget til at hæve aftalen. 58 I dom U 1981.646 H blev forudsætningslæren påberåbt af H, idet der mentes at foreligge bristede forudsætninger, grundet det ønskede areal ikke kunne benyttes som ellers forudsat ved aftaleindgåelsen. 57 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 191. 58 U 1981.646 H, s. 1 og 5. Side 18 af 48

Ydermere blev forudsætningslæren påberåbt og anvendt i U 1981.1070 Ø, i en sag, hvor den sagsøgte havde indmeldt sig i Den apostolske Kirke og i forbindelse hermed havde underskrevet en skriftlig erklæring om betaling af en vis procentsats af sin løn til kirken i en minimums periode på 10 år. Da han udmeldte sig af kirken, nægtede han efterfølgende at betale til kirken. Under sagens behandling ved retten, påberåbte den sagsøgte sig frifindelse, idet han henviste til, at aftalen kunne tilsidesættes i henhold til forudsætningslæren eller efter aftalelovens 36. Landsretten fandt, at der var bristet en afgørende forudsætning for sagsøgtes betaling til kirken, idet den sagsøgte ikke længere var medlem af kirken. 59 I dom U 1981.1070 Ø blev forudsætningslæren påberåbt af sagsøgte, idet der mentes at foreligge bristede forudsætninger, grundet han ikke længere var medlem af kirken, men sagsøger stadig forventede at han betalte dertil. Endvidere blev forudsætningslæren påberåbt og anvendt i U 1996.1625 H, på en sag, hvor medlemmerne af en andelsboligforening, havde indgået en aftale med entreprenøren E om at optage et samlet lån på 440.000kr. til finansiering af en forholdsmæssig andel af udgifterne til varmeforsyningen, som ville blive holdt udenfor anskaffelsessummen. Efterfølgende nægtede kommunen at godkende anskaffelsessummen, hvilket ellers var en betingelse for at A kunne opnå rentebidrag. Højesteret fandt, at det var en væsentlig forudsætning for A, at byggeriet blev gennemført således at kommunen ville godkende anskaffelsessummen. Højesteret fandt derfor at E skulle indfri restgælden og skadesløsholde A for alle udgifter og ydelser som følge af låneoptagelsen. 60 I dom U 1996.1625 H blev forudsætningslæren også påberåbt her af A, idet der mentes, at foreligge bristede forudsætninger omkring det faktum at foreningen havde en væsentlig 59 U 1981.1070 Ø, s. 1 og 3. 60 U 1996.1625 H, s. 1 og 10 Side 19 af 48

forudsætning for aftaleindgåelsen, og det var at byggeriets anskaffelsessum ville blive godkendt, således at der kunne opnås rentebidrag. 5.2. Delkonklusion om forudsætningslærens anvendelse Den teoretiske beskrivelse af retstilstanden og dens vægtninger angiver, at sager hvor forudsætningslæren anvendes, typisk vil omhandle tilfælde, hvor omstændigheder fører til, at aftalen viser sig at få eller have en anden betydning end ved aftaleindgåelsen. Denne ændrede udvikling har således intet at gøre med aftalens indhold, men derimod de omstændigheder, som lå til grund for aftaleindgåelsen. Dommene, som er angivet i afsnit 5.1 må fortolkes i overensstemmelse med denne beskrivelse af retstilstanden, idet forudsætningslæren, i dommene U 1981.646 H, U 1981.1070 Ø og U 1996.1625 H, synes at foretrækkes og med den begrundelse at der var opstået følger som var mod forventning for den ene kontrahent. 5.3. Aftalelovens 36 Indholdet ved aftalen I aftalelovens 36 ligges hovedvægten, som omtalt i ovenstående afsnit 5, i hvorvidt aftalen er urimelig eller ej. 61 Dermed menes, at der for at tilsidesætte en aftale som urimelig eller i strid med redelig handlemåde, skal være tale om noget urimeligt ved aftalens indhold og dermed ikke ved de følger, som aftalen får. Det ønskes derfor belyst, hvorvidt det for at aftalelovens 36 kan finde anvendelse i retspraksis er nødvendigt, at det er noget indholdsmæssigt urimeligt ved aftalen, der anfægtes. Dette forhold vil blive belyst gennem nedenstående domme og en deraf og i sammenhæng med ovenstående afledt delkonklusion. I U 2002.1224 H blev aftalelovens 36 påberåbt i en sag, om fordelingen af indtægter fra en af G komponeret melodi. I 1956 oprettede G et legat L, som i 1993 anlagde sag mod musikforlaget M. L nedlagde principal påstand om, at M 61 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 191. Side 20 af 48

ikke skulle have nogen rettigheder til melodien, subsidiært at indtægterne fra denne skulle fordeles anderledes. Højesteret anførte at den del af aftalekomplekset, som bestod i aftalen tilbage fra 1925, skulle tilsidesættes i medfør af aftalelovens 36 som værende urimelig. Dette begrundede Højesteret med, at virkningerne af denne aftale adskilte sig markant fra, hvad almindelige misligholdelsesregler ville have medført. Højesteret anførte i denne forbindelse, at M havde opnået indtægter fra melodiens succes, uden på noget tidspunkt, at have båret nogen risiko for det modsatte. 62 I dom U 2002.1224 H blev aftalelovens 36 påberåbt og anvendt, idet fordelingen af indtægter fandtes at være urimelige efter den oprindelige aftale. I U 2008.1538 V blev aftalelovens 36 påberåbt i en sag, hvor en husejer havde solgt sit hus til 40.000kr., til trods for at huset havde en skønnet ejendomsværdi på 650.000kr. Dødsboet anlagde sag mod køberne af huset, med påstand om at disse skulle anerkende, at handlen var ugyldig, eller at dødsboet skulle have udbetalt differencen mellem salgssummen og den skønnede ejendomsværdi. Landsretten lagde vægt på, A s svækkede fysiske tilstand, skødets usædvanlige vilkår samt den manglende rådgivning, hvilket sammenlagt havde gjort det vanskeligt for A at vurdere, hvorvidt aftalen var rimelig. Landsretten konkluderede at købesummen ikke var rimelig og at aftalen derfor var ugyldig i den form, som den forelå. De tog derfor sagsøgers subsidiære påstand om betaling af differencen på 610.000kr., til følge. 63 I dom U 2008.1538 V blev aftalelovens 36 påberåbt og anvendt på en sag, hvor en husejer havde solgt sit hus til en urimelig lav pris. Derfor blev aftalen om salget af huset tilsidesat, således at køberne måtte betale differencen mellem købsprisen og den skønnede ejendomsværdi. 62 U 2002.1224 H, Højesterets bemærkninger, s. 12. 63 U 2008.1538 V, Landsrettens begrundelse og resultat, s. 4-5. Side 21 af 48

I U 2009.2265 V blev aftalelovens 36 påberåbt i en sag om en skilsmisse. M og H havde været gift i mere end 20år, da de oprettede en ægtepagt, som indebar skilsmissesæreje. Ægtepagten blev oprettet kort forinden at M indgav ansøgning om skilsmisse. Landsretten fandt, at det ville være urimeligt at gøre ægtepagten gældende og fandt derfor at ægtepagten skulle tilsidesættes i medfør af aftalelovens 36. Landsretten begrundede denne afgørelse med, at formuen var oparbejdet under ægteskabet, samt at ægteskabet havde været langvarigt, og at separationen blev aktuel kort tid efter ægtepagtens indgåelse. Endvidere gjorde Landsretten gældende, at ægtepagten medførte en væsentlig forringelse af H s økonomiske stilling i forbindelse med skilsmissen. 64 I dom U 2009.2265 V blev aftalelovens 36 påberåbt og anvendt på en sag, hvor en ægtepagt blev tilsidesat, begrundet i det forhold som lå til grund for ægtepagtens oprettelse, samt de efterfølgende omstændigheder og konsekvenserne af disse. 5.4. Delkonklusion om aftalelovens 36 s anvendelsesområde Den teoretiske beskrivelse af retstilstanden og dens vægtninger angiver, at sager hvor aftalelovens 36 finder anvendelse, typisk vil omhandle tilfælde, hvor aftaleindholdet viser sig at være urimeligt. 65 Dette aftaleindhold har således intet at gøre med ændrede omstændigheder eller forudsætninger, men derimod selve aftalens form og indhold, som forelå ved aftaleindgåelsen. Dommene, som er angivet i afsnit 5.3, må fortolkes delvist i overensstemmelse med denne beskrivelse af retstilstanden. Dette begrundes med at dommene U 2002.1224 H samt U 2008.1538 V er afgjort i overensstemmelse med den teoretiske beskrivelse af retstilstanden, idet disses anvendelse af aftalelovens 36 var begrundet i aftalens indhold. Derimod stemmer U 2009.2265 V ikke overens med den angivne teoretiske retstilstand, idet denne afgørelses anvendelse af aftalelovens 36 var begrundet med de omstændigheder, som lå til grund for ægtepagtens oprettelse, samt de følger som ægtepagten fik for H. Derfor foreligger der en formodning om, at den angivne 64 U 2009.2265 V, Rettens begrundelse og resultat s.2, Landsrettens begrundelse og resultat s. 3. 65 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard (2012), Almindelig kontraktsret, s. 190-191. Side 22 af 48

teoretiske beskrivelse af retstilstanden, til dels stemmer overens med retspraksis. Der kan være en formodning om, at eftersom teorien ikke stemmer fuldt ud overens med retspraksis for aftalelovens 36 s anvendelse, så vil teorien, omtalt i afsnit 5.1., heller ikke altid stemme overens med anvendelse af forudsætningslæren i retspraksis. 6. Forudsætningslæren og aftalelovens 36 Efter gennemgangen af teorien omkring forudsætningslæren og aftalelovens 36, synes der at være divergerende holdninger omkring, om en eventuelle overlapning og sondring mellem disse to bestemmelsers anvendelsesområder finder sted. Dette gør det oplagt, at tage afsæt i nogle domme på området, og sætte det i forhold til teorierne, og se om der findes en overensstemmelse mellem disse, eller om retspraksis anfører noget helt andet. 6.1. Flere bestemmelser omkring et retsområde Som nævnt i afsnit 3.1. var formålet med indførelsen af aftalelovens 36, at man efter gældende ret ville få muligheden for helt eller delvist at tilsidesætte aftaler, som havde en urimelig karakter. Med indførelsen af aftalelovens 36 forefindes der flere bestemmelser på et retsområde. Hvor aftalelovens 36 er en lovfæstet bestemmelse, er forudsætningslæren en ulovbestemt retsgrundsætning, som har eksisteret i adskillige år. Grundet det, at der nu forefindes to bestemmelser, som omhandler det samme retsområde, findes det interessant at belyse, hvad konsekvenserne er af dette. Motivet bag indførelsen af den nye generalklausul i aftalelovens 36, er at finde i to hovedhensyn. Det første hensyn ligger i almindelighed i at beskytte forbrugere og andre eventuelle aftale parter mod, at den medkontraherende i kontraktforholdet misbruger sin stilling eller autoritet til ved anvendelse af aftalevilkår at erhverve sig fordele der ensidigt tjener hans interesse. 66 66 Jørgensen. (1974), Foreløbig redegørelse om formuerettens generalklausuler, s.19. Side 23 af 48

Det andet hensyn ligger i, at bestemmelsen skal modvirke den skadelige økonomiske virksomhed. 67 Med dette menes at en aftale part som stilles urimelig ringe, kan frigøre sig fra aftalen og muligvis anmode om tilbagesøgningskrav, såfremt der er lidt et økonomisk tab, grundet den urimelige aftale. 68 Essensen med hensynene og aftalelovens 36 vil være at dække et helt nyt behov, som de allerede gældende ugyldighedsregler i aftalelovens kapital 3 og forudsætningslæren ikke dækker i deres formulering. Ugyldighedsreglerne i sin almindelighed, giver kun mulighed for helt at tilsidesætte en aftale. Dette gør sig til dels også gældende for forudsætningslæren, dog synes der i retspraksis at danne sig et billede af, at man i nogle tilfælde også har justeret aftaler ud fra denne lære, men dog kun i nedadgående retning. Det er meget tvivlsomt, hvorvidt en skærpelse af en aftalemæssig forpligtelse også kan være indbefattet trods domstolenes afgørelse i dommen U 1995.277 H. Det, som domstolene kommer frem til i dette tilfælde, synes ikke at forekomme andre steder i retspraksis, dermed må det ikke antages at forudsætningslæren åbner op for denne mulighed. 69 Dertil må det antages, at der i mange tilfælde godt kunne være behov for en konkret bestemmelse, der gør, at løftegiveren også får mulighed for at lempe forpligtelsen i aftalen, i stedet for at tilsidesætte hele aftalen som ugyldig udelukkende pga. få urimelige vilkår. Generalklausulen i aftalelovens 36 vil kunne dække dette behov set ud fra dens formulering, som lyder på, at der kan ske hel eller delvis tilsidesættelse af de vilkår, som findes urimelige under hensyn til forholdene ved aftaleindgåelsen. 70 Denne bestemmelse vil give løftegiveren mulighed for at påberåbe sig generalklausulen i stedet for de specielle ugyldighedsregler. Dette sidstnævnte mødes dog af modstand af Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard i bogen om almindelig kontraktsret fra 2012, hvor de anfører at domstolene er tilbageholdende med at statuere en afgørelse ud fra aftalelovens 36, hvis nogle af de specielle ugyldighedsregler kan gøres gældende i stedet. 71 67 Jørgensen (1974), Foreløbig redegørelse om formuerettens generalklausuler, s. 19. 68 Jørgensen (1974), Foreløbig redegørelse om formuerettens generalklausuler. s. 21. 69 Lynge Andersen og Bo Madsen, (2006), Aftaler og mellemmænd, s. 202-203. 70 Jørgensen (1974), Foreløbig redegørelse om formuerettens generalklausuler. s. 22. 71 Viggo Godsk Pedersen og Ørgaard. (2012), Almindelig kontraktsret, s. 185. Side 24 af 48

6.2. Konsekvenserne af forudsætningslæren og aftalelovens 36 Forudsætningslæren og aftalelovens 36 har siden aftalelovens 36 s indtræden ofte været påberåbt i retten, og der synes at være en tendens til, at begge bestemmelser ofte bliver påberåbt i samme sag. Dette ses ud fra den mangfoldige retspraksis, som foreligger på området. De nedenstående domme udgør derfor kun et udsnit af de domme, som foreligger på området. I U 1981.1070 Ø, havde den sagsøgte indmeldt sig i Den Apostolske Kirke, og i forbindelse hermed underskrevet en skriftlig erklæring om betaling af en vis procentsats af sin løn til kirken. Erklæringen var fremtids rettet og gældte for en minimumsperiode på 10 år, men efter en periode på 3 år udmeldte han sig af kirken, hvorefter han nægtede at betale til kirken. Under sagens behandling ved retten, påberåbte den sagsøgte sig frifindelse, idet han henviste til, at aftalen kunne tilsidesættes i henhold til forudsætningslæren eller efter aftalelovens 36. Byretten fandt, at hans betaling til kirken havde en sammenhæng med hans medlemskab, og derfor burde forpligtelsen ikke længere kunne gøres gældende, jf. aftalelovens 36. Landsretten fandt, at der var bristet en afgørende forudsætning for sagsøgtes betaling til kirken, idet den sagsøgte ikke længere var medlem af kirken. 72 Endvidere blev begge bestemmelser påberåbt i sagen U 1998.281 H, Sagen omhandlede Danske Malermestre, som udmeldte sig af Byggeriets Arbejdsgivere BYG, efter at have været en del af BYG i et halvt år. I forbindelse med den oprindelige fusion indskød Danske Malermestre 24 mio. Sagen blev bragt til behandling ved Landsretten, idet det ønskedes undersøgt om Danske Malermestre (DM) havde krav på en andel af beløbet. Landsretten afgjorde sagen til fordel for sagsøgte (BYG), idet de ikke fandt, at der forelå særlige omstændigheder ved udmeldelsen og ej heller fandt, at det om aftalelovens 72 U 1981.1070 Ø Side 25 af 48

36 anførte, kunne føre til et andet resultat. Højesteret kom til et andet resultat, idet de ikke fandt at DM kunne tilkendes en andel af Bygs formue, ud fra synspunktet om bristede forudsætninger. Til gengæld fandt retten, at DM ikke kunne afskæres andel i BYG s hjælpefond, jf. aftalelovens 36. Ydermere blev begge bestemmelser påberåbt i sagen U 2004.1968 V, Sagen omhandlede A, som havde indgået en samarbejdsaftale og en kædeaftale med B. A opsagde kædeaftalen, og A forudsatte at han således også havde opsagt samarbejdsaftalen, således at hele aftalekomplekset var bragt til ophør. B påstod at A kun havde bragt kædeaftalen til ophør, idet begge aftaler havde et opsigelsesvarsel på 6 mdr., og kun kædeaftalen var blevet opsagt. Sagen blev indbragt for Byretten, som ikke fandt det godtgjort, at sagsøgers forudsætninger ved opsigelsen havde været kendelige for den sagsøgte. Endvidere fandt de ikke, at det ville være rimeligt at pålægge den sagsøgte risikoen for at forudsætningerne svigtede. Ydermere fandt Byretten ikke, at der var grundlag for i medfør af aftalelovens 36 at tilsidesætte parternes aftaler. Landsretten var enig i Byrettens gennemgang af forudsætningslæren, men havde divergerende holdninger til, hvilket udfald sagen skulle have. Landsretten fandt, at det var urimeligt at gøre opsigelsesvarslet gældende over for A, idet det ikke fandtes at være af væsentlig betydning for B at gøre opsigelsesvarslet gældende overfor A i forhold til A s økonomiske interesse i at komme ud af aftalen med B. Som det ses af U 1981.1070 Ø, U 1998.281 H og U 2004.1968 V, foreligger der flere domme på området, hvor både forudsætningslæren og aftalelovens 36 har været påberåbt af sagens parter. Endvidere fremgår det af domstolsafgørelserne, at der forekommer en vis uenighed blandt instanserne omkring, hvilken bestemmelse der kan finde anvendelse på det omhandlende retsforhold. Side 26 af 48