Redderen Nr. 8 Oktober 2013 36. årgang



Relaterede dokumenter
Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

URBAN SHIELD En beretning af Ambulancebehandler Lasse Gustafson og Ambulancebehandler Søren Knudsen. Projektet er støttet af

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Månedsmagasinet Cross Court

Ø-posten, 1. udgave juli Leder Regionsrådsvalg Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Nyhedsbrev august 2012

Michael Hartvig. Kære medlemmer i Risskov Taekwondoklub,

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Første maj tale Middelfart 2015.

Studietur til Medical Services

NYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

Mörrum 29/5-1/6 2014

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Januar Oplevelser fra en vagt Alarmer DGI landsstævne APP Billeder fra vognene Førstehjælp Brændstof Fra Trafikken m.m.

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Månedsinformation. Skole og SFO

Undervisningsevaluering Kursus

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Stævneavis nr. 4. BF Stævne september I denne stævneavis:

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

STIL OP TIL ÆLDRERÅDETI17

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

Indholdsfortegnelse. Fodboldudvalg 3. Kampfordeler 3. Oversigt fodboldhold og træningstider 4. Nøgler 5. Spillerlister 5.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Nyhedsbrev Oktober 2014

Kampagnemagasin nr

Nyhedsbrev, november 2003

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Midtjysk Brand & Redning

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Med Pigegruppen i Sydafrika

Tøserunden Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje!

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

Beachvolley Studierejser Familierejser Aktiv ferie for alle. Studietureog grupperejser

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

Månedsmagasinet Cross Court

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

FRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE

Rapport fra udvekslingsophold

Kompasset december 2015

Tine Petersen og Heidi Andersen i Stockholm på 6. Semester. Nov Feb Vores studieophold i Stockholm, Sverige.

København S, 10. juni Kære menigheder

Østeuropæisk Børnehjælp transport til Rumænien maj 2017 Astrid Stampe Lovelady, ph.d-studerende i antropologi ved University of St.

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Dagens kamp: 17/ Christiansbjerg IF vs. JAI Aarhus

Velkommen på. Bjerget. Dagens kamp: vs. Kristrup B

Brobjergskolen 8000 Århus C. Tidspunkt Sted Kontaktperson / kursusleder. Brobjergskolen 8000 Århus C. Tidspunkt Sted Kontaktperson / kursusleder

Dansk Retrieverklub Region Østjylland Årsberetning for 2007

NYHEDSBREV NR Pink Cup. 17. maj Familie-Golf 3. Golf & Gourmet 4. Wilson Demo dag 5. Resultater klubbens hold og Elite

Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Vi gør din studietid. lidt federe

Referat medlemsmøde. d Jonas byder velkommen, og fremlægger at der er lavet en liste med opgaver der skal deles ud mellem medlemmerne.

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN

Jeg vil gerne starte med at oplyse jer om, hvad programmet er for i dag:

Kåre tager ansvaret for multimedieprojekt sammen med Bo. Bo har overtaget ansvaret da Kåre rejser med arbejde.

LIGABOLD CUP & TRÆNINGSLEJRE. For divisions og seriehold i Tyrkiet! CUP 2014 LIGABOLD CUP OG TRÆNINGSLEJRE FOR DIV. OG SERIEHOLD

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

Om eleverne på Læringslokomotivet

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN

Kampagnen Opgør med tabuet

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Tversted Borger- og Turistforening Nyhedsbrev Oktober 2015

Næstved Skytteforening

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Beretning Generalforsamling den Vil gerne lige have at vi alle rejser os og mindes vores afdøde æresmedlem Anders Erichsen.

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Hilsen fra redaktionen

Bedst at forebygge et dårligt helbred

Transkript:

Redderen Nr. 8 Oktober 2013 36. årgang

2 Redderen 36. årgang Kolofon Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil... 20 76 17 22 E-mail: moa@falck.dk Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Indhold Side 6 Side 14 Praktik i Ringsted I anden del af vores lille serie om HEMS-uddannelsen er radiokommunikation og den såkaldte line-training i fokus Status fra RAV Formanden for Redder Af Verden gør status på foreningens projekter og beretter om initiativet Rasmus was here! Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67-7000 Fredericia Mobil... 28 91 29 80 E-mail: journalist@redder.dk Produktion: PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17 Side 18 Politik i Toftlund Byrådsvalget lurer i horisonten, og mange reddere/falckfolk stiller op som kandidater blandt andet på station Toftlund Oplag: 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr. 1603-1660 Dronningen deltog i mindehøjtidelighed... 4 Helikopter-trio holder kursen.... 6 Elevgame 2013 favnede hele Vestdanmark... 8 På studietur til Randers... 10 Rasmus was here.... 14 Lokalpolitik trives på station Toftlund... 18 Moderniseret personalepolitik.... 20 Også Elevgame i Region Sjælland.... 21 Næste nummer.... 23

Nr. 8 Oktober 2013 3 Leder Lysten til at hjælpe ikke kun på jobbet Rygterne om min død er stærkt overdrevne, skal den amerikanske forfatter Mark Twain engang have sagt. Hvis der er en rød tråd i denne udgave af Redderen, så må det være, at rygtet om den moderne redders selvtilstrækkelighed er temmelig overdrevet. Det er givetvis rigtigt, at reddere ikke hænger ud på stationerne og betragter kollegerne som en surrogatfamilie i samme omfang som før. Men at der er masser af overskud, offervilje, hjælpsomhed og ansvarsfølelse både lokalt og globalt ja, det vidner flere af artiklerne i nærværende nummer om. Læs om de mange, som bruger dage og uger på at forberede Elevgame for unge, kommende elever, samt om alle dem, der river en lørdag ud af kalenderen som dommer, figurant etc. I Toftlund og flere andre steder er det engagementet i det lokale liv, der bevæger mange til at stille op til det kommende byrådsvalg, mens det hos RAV er det globale udsyn og lysten til at gøre en forskel ude i verden, der trækker. God læselyst og husk, at redaktøren meget gerne modtager tips og ideer til artikler, både om arbejdsmæssige eller mere menneskelige vinkler. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. "Har DU interesse i at få indflydelse på hjælpearbejdet i den 3. verden, så har RAV brug for DIG." REDDER AF VERDEN Meld dig ind i dag på www.redderafverden.dk DANMARK Husk: Også VC-medarbejdere, ledere, autohjælpsfolk m.fl. er velkomne!

4 Redderen 36. årgang Dronningen deltog i mindehøjtidelighed Af Beredskabsforbundet/Fl. Kyster Foto: Beredskabsforbundet Dronning Margrethe var med til at kaste glans over dagen, da der fredag den 4. oktober i Holmens Kirke blev afholdt den årlige mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk. Beredskabsgudstjenesten blev holdt ved Holmens provst Ejgil Bank Olesen samt tale ved Beredskabsforbundets præsident og formand for priskomitéen for Den Danske Redningsberedskabspris Bjarne Laustsen, MF. Efter gudstjenesten var der kranselægning ved Lars Vester Pedersen, divisionsdirektør Falck Danmark, og Niels Mørup, formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Til at mindes omkomne brand- og redningsfolk deltog ligeledes personer fra Bred kreds Den Danske Redningsberedskabspris består af repræsentanter fra en lang række organisationer: - Beredskabsforbundet - Beredskabsstyrelsen - Det Offentlige Beredskabs Landsforbund - Falck Danmark A/S - Fag og Arbejde (FOA) - Fagligt Fælles Forbund (3F) - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer - Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk - Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Lars Vester (th), divisionsdirektør i Falck samt Niels Mørup, formand for FKB, foretog kransenedlægningen.

Nr. 8 Oktober 2013 5 Fællestillidsmand Jan Heine Lauvring fra Holstebro hilser på regenten. Han sidder i Priskomiteen for Den Danske Redningsberedskabspris på mandat af 3F. (Foto: Frederik Madsen). Forsvarsministeriet samt medlemmer af Folketinget og andre organisationer med tilknytning til beredskabet. Stolt tradition i oktober Den Danske Redningsberedskabspris og Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk afholdes traditionelt den første fredag i oktober. I år blev der dog ingen prisuddeling afholdt, idet priskomitéen ikke har mod- taget indstillinger, der har givet anledning til en prisoverrækkelse. Mindehøjtideligheden i Holmens Kirke er en højtidelighed for hele Danmarks redningsberedskab, og for alle, der har gjort og gør en forskel for at skabe tryghed og redde liv og værdier: Frivillige, deltidsbrandfolk, fastansatte i kommuner, Beredskabsstyrelsen og Falck, og alle, der i øvrigt er med til at skabe tryghed og sikkerhed ved deres virke i redningsberedskabet.

6 Redderen 36. årgang Så er der afgang! Mens Redderen var på besøg, blev lægehelikopteren kaldt ud på dagens første opgave. Helikopter-trio holder kursen Radiokursus, line-training, lægebilspraktik og natkikkertkursus var nøgleordene i september/oktober i Redderens lille føljeton om HEMS-uddannelsen Af Flemming F. Kyster Vi flyver et eller andet sted på Gundsølille-kanten, vi er vel cirka i Rundetårnshøjde, og om lidt svinger vi et par kilometer til højre og lander. Nej vel, sådan kan man ikke forestille sig kommunikationen mellem en helikopter og de myndigheder på jorden, som styrer og koordinerer lufttrafikken. Oplysningerne skal være fuldstændig eksakte, med de rette udtryk og begreber, og det sprog skal paramedicinerne på lægehelikopteren i Ringsted naturligvis også beherske. Derfor var Jacob Lund og Dennis Kræmmer Hansen to uger på VHF radiokursus ved flyveskolen Copenhagen Air Taxi i Roskilde Lufthavn. Det tredje medlem af den nye trio på helikopteren, Lars Greve-Wilms, har helikoptercertifikat og har dermed også allerede gennemført radiokurset. Så han brugte tiden på at gennemføre AMLS kursus i Dublin, betalt af uddannelsesfonden, sammen med kollegaen Brian Knudsen. Eksamen er efter sigende temmelig barsk, men begge paramedicinere bestod på bedste vis. Besøgte storebror Også Jacob Lund og Dennis Kræmmer Hansen klarede deres opgave, nemlig at erhverve sig certifikat til radiokommunikation i luften.

Nr. 8 Oktober 2013 7 Undervejs i de to uger i Roskilde besøgte de to paramedicinere samt ledende paramediciner Tom Mikkelsen lægehelikopterens storebror. Sådan kan man godt sige om Eskadrille 722 redningseskadrillen hvis EH 101 Merlin helikoptere er betydeligt større end Ringsted-maskinen. Det var interessant at besøge "kollegerne" hos Redningseskadrille 722. Fin rundtur - Den vejer omkring fem gange mere end vores og har helt andre pladsforhold, fortæller Tom Mikkelsen. Netop redningshelikopterens størrelse gør, at den ikke bare kan løse de opgaver, som lægehelikopteren gør. Den skal bruge et meget større landingsområde, og den sender et kraftigt lufttryk, når den daler ned fra himlen. - Vi fik en rigtig fin rundtur, og vi fik også lejlighed til at se og prøve deres natkikkert, tilføjer Tom Mikkelsen. Også hos kontroltårnet i Roskilde var de tre paramedicinere på besøg og fik en fin modtagelse. Line-kursus - Oktober måned har primært budt på line-training. Det er praktik, teori og sidemandsoplæring på basen i Ringsted, således at de bliver i stand til at løfte opgaven som paramediciner på helikopteren alene, beretter den ledende paramediciner. Desuden er trioen den 24.-25. oktober på natkikkertkursus (NVG-kursus, Night Vision Goggles, red.). Og endelig har der været lægebilspraktik i København dog var Lars Greve-Wilms igen undtaget, da han havde helt frisk erfaring med at gøre tjeneste på lægebilen. Over forventning Netop Lars Greve-Wilms var i gang med line-trainingen, da Redderen var forbi helikopterbasen i Ringsted. Han har ikke just fortrudt, at han søgte jobbet som flyvende paramediciner. - Det er alt, hvad jeg havde håbet og troet og så lidt til. Arbejdet er super spændende, og der hersker en professionel, behagelig atmosfære, hvor alle uanset funktion anses for at være værdifulde på teamet. Jeg holder meget af at virke på lægebilen, men der er en lidt mere formel rangorden dér, bemærker Lars Greve-Wilms. Håber på bud Paramedicinerens eneste bekymring er, hvordan udbuddet af Ringsted-helikopteren ender. Det bliver formentlig afgjort sidst i oktober, og et års tid senere går den vindende byder igang. - Jeg ville godt nok være ærgerlig over, hvis jeg skulle væk fra helikopteren, når man lige er kommet ind og er fantastisk glad for det. Men nu må vi se jeg tror og håber, at vi vinder udbuddet, slutter Lars Greve-Wilms. "Vi er crashed og jeg er bevidstløs. Hvad gør du?" Sådan lød et af spørgsmålene fra piloten til Lars Greve-Wilms, da der blev gennemgået sikkerhedsprocedurer i forbindelse med den såkaldte line-training. Dennis Kræmmer Hansen tjekker Flyvevåbnets natkikkertudstyr ud. De tre nye helikopterparamedicinere skal også på todages kursus i brugen af natkikkert.

8 Redderen 36. årgang Elevgame 2013 favnede hele Vestdanmark 110 deltagere, hjælpere, dommere og figuranter var samlet på Langvang i Randers Af Flemming F. Kyster Selvmordsforsøg, bil i vandet, bil påkørt af tog og bevidstløse narkomaner jo, det var en ganske højdramatisk lørdag, som fandt sted i Randers den 21. september. Heldigvis var de voldsomme hændelser kun øvelser i forbindelse med Elevgame 2013, hvor ambulanceelever fra de tre vestdanske regioner var inviteret til at teste deres færdigheder og samarbejdsevner i en række spændende scenarier. Ud over godt 40 deltagende elever var en lang række folk i sving som hjælpere, dommere og figuranter, så i alt var det omkring 110 personer, som havde sat hinanden stævne den fine solskinslørdag på Falcks uddannelsescenter. Kører godt På trods af det store set-up kunne et par af arrangørerne, Aarhus-redderne Andreas Gorm Nielsen og Rasmus Kannegaard, gå forholdsvis afslappet rundt imellem de otte forskellige stationer/scenarier. Øvelse 6, "Tog mod bil", var den mest omfattende og involverede også brandfolk og politi.

Nr. 8 Oktober 2013 9 - Især det første år var vi naturligvis meget på og havde rigtig travlt. Men nu er det som om, arrangementet har fundet sin form og så er der jo også mange hjælpere, som har deltaget før og ved, hvordan de skal tackle opgaverne, bemærker Andreas Gorm Nielsen. Han tilføjer, at det ikke har været vanskeligt at hverve hjælpere og dommere blandt kolleger, venner, familie med videre faktisk har der været nogle, der ikke er blevet plads til. I øvrigt har Esbjerg-redder Jacob Grumsen på vegne af Region Syddanmark også været med til at løfte forberedelsesarbejdet til dette års Elevgame, hvor alle vestdanske regioner for første gang var samlet. Der var klapsalver til vinderholdet, som også fik et par præmier med hjem. Mest yngre elever Hvis arrangørerne skulle komme med et lille hjertesuk omkring årets meget vellykkede Elevgame, så skulle det være, at de ældste elever tilmeldte sig i mindre tal end håbet. - De fleste deltagere er mellem 3 og 14 måneder inde i uddannelsen. Og da vi i år har sat den faglige overligger et lille nøk højere end tidligere, så understregede vi i morges, at det var helt okay, hvis man i nogle situationer måtte give fortabt, fortæller Andreas Gorm Nielsen. Der blev dog gået til opgaverne med krum hals, og i en gruppe på fem-seks deltagere vil der altid være nogle, som har noget ekstra at byde ind med på de forskellige emneområder, grupperne møder. De otte øvelser: 1) Lægens bord/forflytning Ph.D. studerende Martin Axelsen og læge Lene Steensgaard har 15 spørgsmål/cases. Der bliver brugt torso og skelet. Arbejdsmiljørepræsentant Karl Aage Kalle Pedersen laver forflytningsøvelse. 2) Selvmordsforsøg/røgforgiftning Far og søn sidder i bil i garage, der er helt tilrøget. Mor finder dem. Sikkerhed/behandling. 5) Køreteknik/påvirkede patienter To patienter, der muligvis har indtaget stoffer, findes og skal indlades og køres rundt på en bane, mens der måles værdier. Der må ikke spildes vand fra et glas i forruden. 6) Tog mod bil En stor øvelse, hvor en bil er ramt af et tog der er to kvæstede i bilen og tre i toget. Brandfolk og politi hjælper til. Det er en udfordring at behandle, mens ambulancen kører igennem en bane med bump og sving. 3) Færdselsuheld i branddam En er død og en har meget lavt blodsukker. De sidder i en bil, der er kørt i en dam. 4) Stafet Deltagerne løber med behandlerkuffert til patient. De vurderer og viser prioriteringskort til dommeren. Der er en ny patient til hver elev. De bedømmes på tid og rigtig prioritering. 7) Team øvelse/oece test Eleverne skal samarbejde om at komme igennem en højdebane, ved friluftsinstruktør Ronni Haugaard. Derefter skal de løse en OECE test på otte minutter. 8) Simulationsambulance Ved Søren Holmgaard. Hjertestops-scenarie.

10 Redderen 36. årgang På studietur til Randers To Fredensborg-reddere vil etablere Elevgame i Region Hovedstaden til maj næste år Af Flemming F. Kyster Theis Hansson og Martin Egegaard fulgte interesseret med i begivenhederne i Langvang. Selv om de to Fredensborg-reddere var langt hjemmefra, så var studieturen til Kronjylland yderst relevant, for de planlægger nemlig at lave en Elevgame i Region Hovedstaden til maj. - Det er tydeligt, at arrangørerne her har prøvet det før. Det hele fungerer rigtig godt, og vi vil uden tvivl tage meget med os hjem. Det er jo for elevernes skyld, vi gør det, og der ingen grund til at opfinde den dybe tallerken på ny, konstaterer Theis Hansson. Dog pusler de med en ide om at gøre arrangementet todages, således at der bliver ekstra meget tid og lejlighed til at dyrke det sociale aspekt. Jonstruplejren Ifølge Martin Egegaard har duoen mødt stor opbakning fra regionsledelsen, Jordemoder Liv Liæker agerede afdød med en imponerende dødsstivhed, efter at hun og kollegaen Lone Holst var røget i dammen i deres bil i scenarie nummer tre. "Lægens bord" er et fast punkt på programmet i Elevgame vest.

Nr. 8 Oktober 2013 11 ambulancechefen og fra kollegerne til at afholde et hovedstads-elevgame. - Vi har endnu ikke mødt lukkede døre, så nu vil vi ud og sondere interessen blandt eleverne - blandt andet tænker vi på at besøge skolen i Hillerød og præsentere initiativet der, beretter Theis Hansson. Hvis Elevgame i Region Hovedstaden som forventet bliver en realitet, bliver det sandsynligvis Jonstruplejren i Ballerup, som kommer til at danne rammen om arrangementet. Søren Holmgaard styrede simulationsambulancen i øvelse otte. Andreas Gorm Nielsen (th) og Rasmus Kannegaard kunne se tilbage på endnu et vellykket Elevgame. Hvis man ønsker at hjælpe med at stable Elevgame på benene i hovedstaden, eller bare har gode råd, ideer eller input, så er man meget velkommen til at skrive til Theis Hansson: theis.5386@gmail.com Charlotte Roued, Sisse Holdgaard, Nete Holm, Maj Kristensen og Malene Hartvig udgjorde et rent pigehold.

Redderen 36. årgang FALCK I NIGERIA Salget af en brugt brandbil med udstyr og ny Cobra skæreslukker på en trailer til Falcks træningscenter Prime Atlantic i Nigeria kom i stand efter 2 besøg i Randers (stationen og Langvang) i foråret 2013. Der blev brugt meget tid af Henning Per Andersen fra indkøb på udregning af priser, og udrykningsleder Brian Lund Nielsen fra station Randers fik forsendelsen på plads og dokumenteret. Ligeledes var materielafdelingen involveret i projektet, ligesom stationen og centralværkstedet var i gang med klargøring af brugt brandbil, materiel, samt opbygning af Cobra på trailer. Den brugte brandbil var en M.A.N 10.150. der startede sit liv i Falck som første sprøjte på station Farum. Siden blev den 3. sprøjte på station Randers og endte sit liv i Danmark som sprøjte for de frivillige i Randers med hjemsted på Langvang. Sprøjten blev oppakket med en del brugt, men brugbart udstyr samt en del nyt - slanger med Engelske koblinger, luftpuder, stiger og ny trailer med Cobra. Alt løst udstyr og trailer med Cobra pakkes i 20 container til afsendelse til Nigeria, og brandbilen køres til havnen i Esbjerg til afsendelse. Der fulgte træning og instruktion med til Cobra skæreslukkeren i hele denne pakke. Instruktionen skulle foregå på Falck Prime Atlantis træningscenter i Nigeria. Falcks Uddannelsescenter Langvang i Randers er godkendt Cobra Akademi med 2 godkendte instruktører, daglig leder Henrik Peder Pedersen og stationsleder Bjarne Jørgensen. Det blev stationsleder Bjarne Jørgensen, der tog til Nigeria. Mandag den 2. september gik turen mod Lagos i Nigeria. Tirsdag morgen den 3. september blev jeg afhentet på hotellet af en chauffør og kørt få hundrede meter til Falck Prime Atlantics kontor. Jeg blev bedt om og sætte mig om på bagsædet i bilen, og jeg troede vi skulle have en fra kontoret med ud på træningscenteret, som ligger i Ipara ca. 1 ½ times kørsel fra Lagos. Jeg tog helt fejl. Det var en bevæbnet vagt, der skulle med på turen, en tur jeg sent vil glemme med vildt trafik og rigtig mange mennesker alle steder. Vi ankommer til Træningscentret sidst på formiddagen - en kæmpe port går op, og der er en del vagter. Jeg bliver indskrevet og præsenteret for chefen på stedet, får en meget fin rundvisning, får tildelt et super værelse i en næsten ny værelsesfløj. Det jeg har set den første time er helt overvældende. Jeg er kommet til et træningscenter langt fra civilisationen, men sikke et sted. Fantastisk flot overalt, meget søde og venlige mennesker, og alle steder hænger de samme Falck billeder, som vi har på stationerne herhjemme - det går direkte i mit gamle Falck hjerte. Efter frokost får jeg og 2 medarbejdere vores gamle 3 sprøjte gjort ren efter den lange tur, samt pakket alt udstyr til den. Cobraen skal vi også have afprøvet denne første dag på træningscenteret.

Nr. 8 Oktober 2013 13 I starten troede de gode mennesker at det kun var en enkelt hylde, der skulle rengøres. Men vi fik så på plads hvordan og i hvilken hastighed jeg mente vi skulle klare det de var godt nok ved deres mester om ham der mr. Cobra var på stoffer. Det blev der en del morskab ud af. Denne tirsdag aften var alt klar til undervisning dagen efter, så det var tidlig i seng efter en dag med helt vildt mange indtryk. Onsdag den 4. september var det første hold klar til gennemgang og praktisk afprøvning samt vedligeholdelse af Cobra skæreslukkeren. Alle var ivrige efter at lære og helt opsatte på og skulle blive superbrugere af Cobra skæreslukkeren. De gik til undervisningen med gejst og optimisme. Planen holdt, og de første havde fået det praktiske forløb om formiddagen, og over middag var der undervisning et nyt hold. Efter aftensmaden var der kun en vej nemlig i seng og være klar til næste dag, hvor vi skulle have gang i noget temperatur. Torsdag den 5. september var vi så klar til det, der skulle blive til en helt igennem fantastisk dag. Først fik vi tændt op i en container, men der kom ikke helt så meget temperatur på som jeg havde håbet. Vi fik indsat Cobraen til sænkelse af temperaturen med minimal vandforbrug til følge. Alle var begejstrede, og de havde ikke set noget lignende før. Jeg havde udset mig et af deres brandhuse i flere etager, hvor der var mulighed for og lave en god optænding. De gode mennesker bar brandstof til, og kiggede lidt da jeg bad om mere end de plejede og fyre op med. Det viste sig og være lige som det skulle være, og vi fik en fin udvikling i branden, hvor temperaturen kom på ca. 700 grader. Jeg tog dem alle med ind i brandhuset, så de kunne mærke at temperaturmåleren viste rigtig, ud igen og der blev gjort klar med indsættelse af Cobra. Der skæres igennem stålplade med vand og abrasiv (metalspåner) med et tryk på 300 bar. Branden køles ned med denne kraftige vandtåge, der bare pumpes ind af det lille 5 mm hul. Efter 50 sekunder og et forbrug på 50 liter vand er temperaturen faldet til ca. 60 grader. Der slukkes for Cobraen og alle fra holdet går nu oprejst ind i brandhuset for ved selvsyn og kan føle og mærke denne store temperatur nedsættelse. De var begejstrede efter indsatsen i containeren, men efter anvendelse af cobraen var de helt overvældende over cobraens evner og fra da var mit navn kun Mr. Cobra. Efter første hold skulle andet hold gennem samme seance med Cobraen og det blev en stor succes, hvor alle var meget, meget positive. En helt igennem fantastisk, men også en hård dag i en anden temperatur end vi har i Danmark. Så Mr. Cobra var fuldstændig færdig til aften, men også meget glad for hele dagen, hvor alt var gået fuldstændig perfekt. Fredag den 6. september var sidste dag på træningscenteret. Denne dag ville jeg bruge på to af de dygtigste med henblik på superbruger - så vi fik alt på plads med vedligeholdelse af Cobra m.v. Alt udstyr på Cobra og sprøjte blev rengjort og pakket. Jeg pakkede mit grej og blev afhentet og kørt tilbage til hotel i Lagos. En fantastik uge var gået, på et helt igennem super godt træningscenter. Man kan kun blive stolt over at være ansat i et firma der breder sig ud over hele verden, jeg tænker selvfølgelig også på hvor fedt det er og få lov og være en del af sådan et projekt, der startede med et besøg på stationen i Randers og Langvang. Turen tilbage til Lagos gik over stok og sten, med et ophold i en kæmpe kø, grundet et trafikuheld med en bus og lastbil. I Nigeria stopper man ikke op og tilbyder sin hjælp. Godt tilbage på hotellet i Lagos var der nu kun og vente på at der skulle blive lørdag hvor der var hjemrejse. Efter en noget speciel oplevelse med at blive tjekket ind i lufthavnen, var jeg fremme ved gaten og turen gik via Amsterdam til Billund. Bjarne Jørgensen Stationsleder Fakta: Nigeria ligger nord for Guineabugten i den centrale del af Vestafrika og er Afrikas folkerigeste stat med godt 152 millioner indbyggere. Den største by er Lagos med 13 millioner indbyggere.

14 Redderen 36. årgang Rasmus was here Status fra Redder Af Verden, som ærer bortgået medlem med en særlig hilsen Af Jarl Udsen, formand for RAV Redder af Verden mistede den 2. juni et af vore aktive medlemmer, Rasmus L. Christensen. Han fik vist verden, at han ville gøre denne til et bedre sted at være på flere måder. Fx ved bisættelsen, hvor Rasmus i stedet for blomster, havde ønsket at pengene skulle doneres til en konto, der skulle deles mellem børneafdelingen på Aalborg Sygehus og Redder af Verden. Beløbet blev på ca. 11.000,- kr. som hans efterladte siden forhøjede til det dobbelte, og som i juli måned tilgik Redder af Verden. Bestyrelsen har besluttet at ære Rasmus, og sørge for at hans navn alligevel kommer ud i verden. Dette vil vi gennemføre på flere måder. Bl.a. ved at finde et projekt i et af projekterne og navngive det efter Rasmus. Kilroy was here Baggrunden for ideen er nogenlunde som beskrevet her: Midt i 1940 erne gik en fortvivlet jernbane arbejder (Kilroy) rundt i Portugal. Hans største drøm var at komme ud at rejse, men han var meget fattig. På et tidspunkt får han en lys ide og begynder at skrive "Kilroy was here" på mange af de kasser, han sætter i toget og på nogen af de mange togvogne, der kommer forbi på stationen. På den måde kommer hans navn rundt i verden. Redder af Verden sørger for, på samme måde, at "RASMUS WAS HERE" ved at skrive i gæstebøger, på projekttavler, bannere og flere andre legale steder rundt i verden på vore projekter. På den måde vil Rasmus alligevel komme ud i verden. I vore tanker og i hans ånd, vil han komme rundt som hans store ønske var. Bestyrelsen har på det seneste banner med sponsorer, også skrevet Rasmus was here Vi håber således, at have bidraget til at Rasmus ånd lever videre med det som han brændte for... at hjælpe andre. Ambulanceprojekt Rwanda Den 27. september rejste Morten Mølgaard, st. Struer og Niels Erik Dalsgaard, st. Skive, til Rwanda. Ambulanceprojektet Holdet i Senegal, Thomas Holst, Dennis Pedersen og Ejnar Nielsen med Taffa, en vigtig samarbejdskontakt.

Nr. 8 Oktober 2013 15 Niels Erik Dalsgaard har lavet autoelektroarbejdet på den donerede Ford Granada. Den fik I øvrigt nyt batteri, nye støddæmpere, og den blev hævet med 10 centimeter. Rasmus was here - også i Nicaragua. i Rwanda er, i skrivende stund, i den afsluttende fase. Hovedformålet var at oprette en ambulance og transportmulighed af syge og tilskadekomne patienter i den fattige del af byen, Kigali. Projektet blev til på en forespørgsel fra NGO Little Children on Earth, Danmark og blev opstartet i december 2012 af Rasmus Lanng st. Hvidovre og Frank Thisgaard, st. Silkeborg. Morten var senere i 2012, sammen med Preben Poulsen, st. Thisted, i Kigali for at videreføre dette projekt. Nu er muligheden oprettet, og ambulancefolkene er trænet og uddannet i ambulancens udstyr. Ambulancen er en Ford Granada, og den er med ekstra meget plads i taghøjden. Vognen er lige blevet hævet ca. 10 cm. for at den bedre kan køre på det sandede og ujævne terræn. Kursisterne har fået diplom på afholdte kurser, således styrken fremtidigt kan varetage transporten og give den fornødne præhospitale førstehjælp. ASSEAD. Strukturen og hele projektet bliver pudset af, kontakter bliver opdateret, og kommunikationen bliver styrket, således alle involverede projektdeltagere holder sig ajour. En lille bonus for hospitalet denne gang, var at holdet fandt en Siemens Ultralydsscanner i gemmerne, som der har været lidt berøringsangst for at få hentet frem, da den jo krævede nogen undervisning. Den er nu hentet frem til fødeafdelingen, og personalet er undervist i brugen af den. Stor fremgang for byen Bignonas hospital og kommunens borgere. Det forventes at førstehjælpsprojektet i Senegal opstarter 2014. Ambulanceprojekt Tanzania RAV er inviteret til Arusha, Tanzania, for at hjælpe med at udvikle og træne færdigheder i ambulancetjenesten, ved at deltage i ambulanceseminar. Gennem 3 år har RAV haft en stående forespørgsel om projektdeltagelse, og vi har presset på for at imødekomme denne mulighed, og det er nu lykkedes. Vi vil samtidigt Førstehjælpsprojekt Senegal Ejnar Nielsen, st. Struer, Thomas Holst, st. Hjørring og Dennis Pedersen st. Hjørring er hold 4, der er opfølgningsholdet. De følger op på ambulanceprojektet med repetition og supplerende undervisning og de gennemgår det fremtidige førstehjælpsprojektet med RAVs samarbejdspartnere der er lokalt forankret. Førstehjælpsprojektet er undervisning i førstehjælp til civilbefolkningen i Bignona, i Casamancheprovinsen Ziguenchor. Ligeledes afrejste hold 4 den 28. september. Ejnar, der er projektansvarlig, holder møder med RAVs samarbejdspartner I Bignona er en Siemens ultralydsscanner kommet til ære og værdighed på fødeafdelingen.

16 Redderen 36. årgang Sådan ser den hævede Ford Grenada ambulance ud. halskraver, men er der en rejseprojektor til uddannelsesbrug eller andre særligt brugbare sager, kan det sendes eller afleveres med TYDELIGT modtager RAV v. ATT: depotforvalter Thomas Holm, Falcks Uddannelsescenter, Langvang. rekognoscere, indhente informationer, undersøge kontakter, og vurdere infrastrukturen geografisk og kulturelt. Ambulanceseminaret er planlagt af NGO Arushas Venner Danmark, NGO Save the Children, Tanzania og Redder af Verden Danmark (RAV). Dette gennemføres i samarbejde med NGO Arushas Venner, Danmark og NGO Save The Children fra Tanzania, som har den lokale forankring og dermed viden om de lokale forhold. Projektet er en naturlig fortsættelse af et længerevarende arbejde fra NGO Arushas Venner, der i perioden 1999-2003 sendte 5 danske VW LT ambulancer fra Falck til byen i samarbejde med Falck Silkeborg. Målet er at gennemføre undervisning og uddannelse i basal ambulancetjeneste. Udsendelsesholdene skal bestå af 2-4 ambulancereddere fra RAV. (Instruktører eller lignende.) Det er essentielt, at gøre områdets ambulancetjeneste bæredygtigt, ved at iværksætte årlige øvelser, eventuelt superviseret af yderligere undervisningshold fra RAV. Målet på sigt er at uddanne lokale ambulanceinstruktører/supervisorer således, at en egentlig uddannelse og repetition kan finde sted lokalt i region eller kommune. fremtiden at kunne bistå med mandskab og vigtig information idet RAV i forvejen er involveret i Tanzania ambulanceprojekt i Arusha. RAV råder over mange brandfolk, mekanikere, vagtcentralmedarbejdere, ambulancefolk, ledere, og eksterne samarbejdspartnere nationalt og internationalt. Der er stadig et brandprojekt på tegnebrættet, ambulanceprojekt på Filipinerne, og flere kommer til. Depot Depotet bugner af materiel. Derfor er det nødvendigt at opsummere hvad vi indsamler. Vi indsamler KUN fødepakker og Bomberos En Acción til Sjælland Bomberos En Acción, (den spanske pendant til RAV) kommer til Danmark for at besøge RAV. Siden RAVs begyndelse, har vi haft tæt samarbejde og udveksling med den spanske søsterorganisation Bomberos En Acción. I skrivende stund har RAVs sjællandske medlemmer et lækkert program til uge 43, hvor de spanske brandmænd og evt. sygeplejersker kommer på udveksling til Sjælland. Meget mere om besøget, kan læses på www.redderafverden.dk Samtlige projekter kan ses på RAVs hjemmeside på www.redderafverden.dk, hvor også medlemmer af RAV kan gå ind på et lukket forum og debattere og udveksle erfaringer og viden vedr. projekterne og andet. Det er også i dette forum, at man direkte følger med i den røde tråd på projekterne. Endvidere kan man følge med i projekterne direkte på facebook, blot man har været inde og synes godt om Redder Af Verden. Husk: Alle kan melde sig ind på hjemmesiden. Brand I Tanzania, har gennem mange år eksisteret et brandprojekt. Det er Nykøbing Kommune, der i tæt samarbejde med Falck, Nykøbing Mors og Morsø Ulandsforening kører dette fantastiske projekt. Nykøbing Kommune er venskabsby med byen Bukoba. RAV er desværre ikke involveret i dette projekt, men vi håber i Rasmus L. Christensen blev også mindet i Bignona, Senegal.

Konferencer om psykiske påvirkninger i Ambulancetjenesten Torsdag d. 14/11 hos 3F, Sommervej 5, Århus V. Fredag d. 15/11 hos 3F, Kampmannsgade 4, København V. Fra kl. 10.00 til 14.00 Reddernes Udviklingssekretariat inviterer til to konferencer om de psykiske påvirkninger i ambulancetjenesten. Autoriseret psykolog Pernille Andrés Blidsøe fremlægger sine resultater efter mere end 170 timers vagt på stationerne Slagelse, Tårnby og Hinnerup. Pernille har haft mange maraton-snakke med ambulancereddere, stationsledere og faglige repræsentanter, som har tegnet et billede af, hvordan danske ambulancereddere håndterer psykiske påvirkninger i arbejdslivet. Formålet med konferencerne er at kunne diskutere resultaterne og komme med forslag til 3F, Falck og hinanden. Desuden er der mulighed for at komme hjem med ny viden om håndtering af psykiske påvirkninger. Pernille Andrés Blidsøe vil komme med praktiske anvisninger ud fra de udfordringer, faget har oplevet de seneste år. Tilmelding til Anja.jaque@3f.dk senest d. 4. november. Husk at skrive, hvilken dag du deltager. Der udbetales ikke daglønstab eller transportudgifter

18 Redderen 36. årgang Allan Skjøth, Frede Jensen og Leif Christiansen er klar til valgkampen om få uger. Lokalpolitik trives på station Toftlund Paramediciner, stationsleder og pensioneret redder stiller op til byrådet i Tønder Kommune Af Flemming F. Kyster Falckfolk er ofte aktive mennesker, som engagerer sig i skolebestyrelser, sportsklubber, foreninger, musikfestivaler og lignende. Også på den politiske front er ikke mindst redderne godt repræsenteret. Det er ikke noget særsyn at finde reddere i diverse byråd og regionsråd, og i Hjørring er det eksempelvis tidligere redder Arne Boelt (S), som besætter borgmesterposten. Station Toftlund i Sønderjylland er et godt eksempel på en politisk aktiv station. Her er to nuværende samt en pensioneret Falckmand opstillet til byrådet i Tønder Kommune. Tilmed var en fjerde mand, stationsleder ambulance Anders Madsen, opstillet for Venstre i Fredericia Kommune, men han måtte trække sig af tidsmæssige årsager. Tidligere PF-formand Veteranen blandt de tre opstillede med Falck-baggrund er 66-årige Frede Jensen (S). Han gik på pension sidste år efter hele 43 år på station Toftlund. Han har også 18 år som tillidsmand og 10 år som formand for Falcks Personaleforening på CV et.

Nr. 8 Oktober 2013 19 Og så er den aktive pensionist såmænd også formand for den lokale Ældre Sagen-afdeling. Frede Jensen har siddet i byrådet i den tidligere Nørre Rangstrup Kommune og blev også valgt til den nye Tønder storkommune. Den garvede socialdemokrat er blandt andet oppe imod to Venstrefolk: Stationsleder assistance Leif Christiansen og paramediciner Allan Skjøth. Førstnævnte har tidligere haft sæde i Nørre Rangstrup byråd, mens Allan Skjøth er debutant som byrådskandidat. Frede Jensen har fuld fart på, selv om han er pensionist efter et par og fyrre år i Falck. Landbrug og sundhed - Jeg stiller blandt andet op for at give Toftlund en røst i den store kommune. Ikke at jeg vil bedrive sognerådspolitik og KUN tænke lokalt, men jeg synes, det er vigtigt med lokale repræsentanter i Tønder Kommune, fortæller Allan Skjøth. Også erhvervslivets og ikke mindst landbrugets tarv er han optaget af, og så fylder social- og sundhedspolitikken meget, blandt andet på grund af jobbet. - Jeg kan i mit daglige arbejde se, hvor skoen trykker. Man taler jo med alle mulige typer patienter og får et billede af, hvordan det går med eksempelvis hjemmeplejen. Jeg er optaget af, om vi kan gøre tingene bedre og smartere, lyder det fra paramedicineren. Falck-briller Frede Jensen lægger ikke skjul på, at han blandt andet gik ind i politik med Falck og kollegerne i baghovedet. - Jeg har kæmpet for kollegerne og arbejdspladsen. Hvis jeg kan være med til at sikre arbejdsopgaver til Falck, så gør jeg det. Det har korpset nok også sat pris på jeg har i al fald aldrig fået nej til at bruge tid på politiske møder, fortæller Frede Jensen. Men der er naturligvis utallige andre emner, som den 66-årige brænder for blandt andet har han medvirket til at få ventetiden på genoptræning bragt markant ned. Som medlem af Teknik- og Miljøudvalget er der også mange emner dér, som kræver tid og energi. Sluger meget tid Netop det med tiden afholder nok mange fra at begynde en lokalpolitisk karriere. Allan Skjøth stiller op til byrådet for første gang. Ifølge Frede Jensen er den tid, man skal bruge på at sætte sig ind i sagerne, flerdoblet på få år. Netop derfor har 47-årige Allan Skjøth søgt og fået familiens fulde opbakning til kandidaturet. For bare det at stille op kræver mange kræfter, og bliver man valgt ind, ryger der utallige timer ind i den politiske kalender, selv om han som døgnvagt har en ret politik-egnet arbejdsform. Op til kommunalvalget den 19. november ofrer paramedicineren et par ferieuger på at føre kampagne. Som ny kandidat må man sammen med familie og venner selv ud at hænge valgplakater op, opdatere sociale medier etc. Håb om valg Er det et plus over for vælgerne at være redder/falckmand? - Jeg mener da, vi står for noget troværdighed og generelt er meget velansete. Men jeg tror ikke, effekten er så markant, som den måske var tidligere, lyder det fra Allan Skjøth. Blandt kollegerne er hans kandidatur blevet taget positivt imod. Der falder naturligvis lidt drillende bemærkninger, men de respekterer, at han forsøger, lyder vurderingen fra paramedicineren. Han tror selv på, at han kan blive valgt ind, og håbet er at få mindst 200 personlige stemmer. - Og så håber jeg selvfølgelig at få flere stemmer end Leif, lyder det med et smil fra den debuterende byrådskandidat.

20 Redderen 36. årgang Moderniseret personalepolitik Blandt andet mediepolitikken har fået en mere tidssvarende udformning Hovedsamarbejdsudvalget i Falck har udarbejdet et antal nye og mere up to date formuleringer af forskellige områder i personalepolitikken. Blandt andet er Mediepolitikken fra 2009 blevet moderniseret. Der har i perioden været nogle tilfælde, hvor den gamle politik er blevet overtrådt, hvilket har medført skriftlige advarsler og en enkelt afskedigelse. Nu er politikken tilrettet og bør ikke give anledning til misforståelser i fremtiden. Healthcare Misbrugspolitikken har også været udsat for en gennemgang, nu arbejder vi mere sammen med Healthcare, i forhold til at kunne tilbyde hjælp ved misbrug. I forlængelse af misbrugspolitikken har vi også indtænkt KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress), hvor det er meningen, der skal tages hånd om medarbejdernes sundhed. Og endelig er der lavet en arbejdsfastholdelses politik, hvor vi har lavet brugervejledning til både den enkelte medarbejder, lederen og tillidsrepræsentanten. Fælles for alle politikker er, at de om ganske kort tid kan findes på Redder.dk