Opgave 1 Fritz og Olga Schmidt, der boede i Tyskland, købte i 2010 et helårshus i Sønderborg. Baggrunden herfor var, at Olga Schmidt gennem nogle år havde arbejdet på Als, og familien ville nu flytte dertil. Huset skulle overtages den 1. januar 2011, og familien flyttede planmæssigt ind lige efter nytår. De måtte dog konstatere, at sælgeren, Søren Sørensen, havde taget alle hårde hvidevarer med. Søren Sørensen, der var flyttet til Odense, benægtede ikke, at han havde fjernet husets hårde hvidevarer, men mente ikke, at de fulgte med i handlen. Dette begrundede han med, at de ikke havde indgået særskilt aftale om det, og hvidevarerne var meget dyre. Familien Schmidt mente derimod, at hvidevarer altid fulgte med, da de var en del af ejendommens tilbehør. Da parterne ikke kunne nå til enighed, anlagde advokat Ole Olsen på vegne af Fritz og Olga Schmidt sag ved Retten i Odense mod Søren Sørensen med påstand om betaling af en erstatning på 100.000 kroner. Familien Schmidt ville gerne opleve noget af Danmark og ville derfor købe en campingvogn. På nettet fandt de en annonce fra campingforhandler Carl Carlsen, der havde forretning og boede i Kolding. De besigtigede campingvognen i Carl Carlsens forretning. Carl Carlsen fortalte, at campingvognen var hans private, som han ikke længere ville bruge. Han havde for nylig købt en campingplads ved Hjørring, og han ville derfor ikke få tid til at campere mere. Desuden ejede han en campingplads på Fanø. Fritz og Olga kunne godt lide campingvognen, men syntes, at den var for dyr, så der blev ikke indgået nogen aftale. To dage senere ringede Carl Carlsen og tilbød rabat på campingvognen og tilbød tillige, at de kunne bo en uge på hans nyerhvervede campingplads ved Hjørring til halv pris og endda på den bedste beliggenhed på pladsen med udsigt over vandet. Dette accepterede Fritz og Olga, og de hentede dagen efter campingvognen, der blev betalt kontant. Fritz og Olga tog i maj 2011 på tur til campingpladsen ved Hjørring. Det viste sig imidlertid, at næsten alle pladser var optaget, og de fik derfor anvist en dårlig plads uden udsigt. Ved afrejsen blev de desuden afkrævet fuld betaling, idet bestyreren ikke havde hørt om aftalen, og det ikke var muligt at træffe Carl Carlsen. Efter hjemkomsten anmodede de advokat Ole Olsen om at anlægget sag mod Carl Carlsen med påstand om dels erstatning for den dårlige beliggenhed og dels refusion af halvdelen af pladslejen. Ole Olsen udtog herefter stævning mod Carl Carlsen med påstand om betaling af i alt 15.000 kroner. Han anmodede samtidig om, at der blev udmeldt syn og skøn til vurdering af tabet ved den dårligere beliggenhed. Stævningen blev sendt til Retten i Hjørring. 1. Var Retten i Odense eller Retten i Sønderborg rette værneting for kravet mod Søren Sørensen? 2. Er der værneting for sagen mod Carl Carlsen ved Retten i Hjørring? 3. Kunne sagen mod Carl Carlsen være anlagt ved Retten i Sønderborg? 4. Hvilke overvejelser bør retten gøre, før der eventuelt udmeldes syn og skøn i sagen mod Carl Carlsen? 1
Opgave 2 Petersen, der var ingeniør, havde i længere tid ønsket at arbejde i udlandet, og i efteråret 2008 blev han ansat i et egyptisk firma, der skulle bygge en bro over Nilen. Han havde ikke nogen familie, så han solgte sit hus i Aarhus, og han flyttede herefter med alle sine ejendele til Kairo. Såfremt det gik godt med det nye arbejde, havde han ikke til hensigt at komme tilbage til Danmark, men han var en forsigtig mand, så han fik i første omgang blot orlov i en periode på et år så kunne han altid vende tilbage, hvis det ikke gik som ventet. Han blev hurtigt glad for sit nye arbejde, og i efteråret 2010 startede han sideløbende med sit arbejde en personligt drevet konsulentvirksomhed, der rådgav danske virksomheder, der ville ind på det egyptiske marked. Han henvendte sig i den forbindelse til sin tidligere arbejdsgiver som han ellers ikke havde haft kontakt med efter orlovsperiodens udløb idet han muligvis kunne skaffe selskabet en ordre i forbindelse med en dæmning, der skulle regulere vandstanden i Nilen. Der var tale om et stort projekt, så hans gamle arbejdsgiver, selskabet DanCement A/S beliggende i Aarhus, var meget interesseret. Petersen og DanCement aftalte herefter, at Petersen skulle have et honorar på 500.000 kroner, såfremt han skaffede ordren, og han skulle have refunderet samtlige omkostninger, der var forbundet med forhandlingerne, herunder udgifter til bestikkelse på op til 300.000 kroner. Petersen forhandlede herefter med bygherren, og et par måneder senere placerede bygherren en stor ordre på cement hos DanCement. Han sendte herefter en faktura på honoraret på 500.000 kroner og anmodede om at få refunderet 250.000 kroner, som han havde brugt til bestikkelse. DanCement betalte honoraret på 500.000 kroner, men afviste at refundere udgifterne til bestikkelse. Selskabet oplyste i den forbindelse, at Hansen som Petersen havde forhandlet med ikke var berettiget til at indgå aftaler om bestikkelse, og det var ikke i overensstemmelse med selskabets etiske regelsæt at deltage i bestikkelse. Hansen havde på det tidspunkt gennem sin personligt drevne konsulentvirksomhed udført en række opgaver for DanCement, herunder indgået den omhandlede aftale med Petersen, men samarbejdet blev efterfølgende afbrudt, og Hansen var flyttet til Berlin. De egyptiske medier begyndte efterfølgende at skrive om den udbredte bestikkelse i forbindelse med dæmningsbyggeriet, og skandalen voksede sig efterhånden så stor, at bygherren annullerede bl.a. ordren til DanCement. DanCement ønskede ikke at forfølge et eventuelt krav mod bygherren, men bad Petersen om at tilbagebetale honoraret. Det afviste Petersen, og han fastholdt, at DanCement skulle refundere ham de 250.000 kroner, som han havde brugt på bestikkelse. DanCement udtog herefter stævning mod Petersen ved Retten i Århus med påstand om tilbagebetaling af honoraret på 500.000 kroner. Stævningen blev forkyndt for Petersen, der blev pålagt at indlevere svarskrift inden en bestemt dato. 2
DanCement udtog samtidig stævning mod Hansen ved Retten i Århus med påstand om solidarisk betaling af honoraret på 500.000 kroner. Stævningen blev forkyndt for Hansen på dennes bopæl i Berlin, og Hansen blev pålagt at indlevere svarskrift på samme tidspunkt som Petersen. Petersen påstod i et rettidigt indleveret svarskrift afvisning, idet der ikke var værneting for sagen i Aarhus, mens Hansen ikke indleverede svarskrift inden for fristen. Retten afviste efter yderligere skriftveksling mellem DanCement og Petersen værnetingsindsigelsen, og den afsagde samtidig udeblivelsesdom over Hansen. 1. Har Petersen hjemting ved Retten i Århus? 2. Er der på et andet grundlag værneting for sagen mod Petersen ved Retten i Århus? 3. Burde retten have afsagt udeblivelsesdom over Hansen? 4. Kan Hansen appellere dommen over sig? 3
Rettevejledning opgave 1 1. Var Retten i Odense eller Retten i Sønderborg rette værneting for kravet mod Søren Sørensen? Det skal indledningsvis fastslås, at Domsforordningen ikke finder anvendelse. Familien Schmidt har på tidspunktet for sagsanlægget bopæl i Danmark, hvilket er det afgørende. Sagen kan anlægges ved Retten i Odense, der er sagsøgtes hjemting, jf. rpl. 235. Desuden kan sagen anlægges ved Retten i Sønderborg, såfremt sagen vedrører en rettighed over fast ejendom, jf. rpl. 241. Der er i givet fald tale om et supplerende værneting (modsat sager om fast ejendom i henhold til DF). Hårde hvidevarer er en del af den faste ejendom og dermed i udgangspunktet omfattet af 241. Påstanden vedrører imidlertid ikke selve de hårde hvidevarer, men erstatning for fjernelse af disse. Dette erstatningskrav er nærmere en påstand om erstatning for mangler, og et sådant krav omfattes ikke af 241. DCR, side 184f. Da påstanden i realiteten er en påstand om levering af en mangelfri ejendom, antages det, at der er opfyldelsesværneting, hvor den faste ejendom er beliggende, jf. U1991.779 Ø og DCR, side 187. 2. Er Retten i Hjørring rette værneting for sagen mod Carl Carlsen? Sagsøgte er Carl Carlsen, der ikke har hjemting i Hjørring. Kravene hidrører fra aftalen om køb af campingvognen. Denne aftale omfatter både levering af en vare campingvognen og en tjenesteydelse opholdet på campingpladsen. Da sagen knytter sig til opholdet på campingpladsen, er der formentlig værneting for sagen i Hjørring, jf. 242. Det kan også diskuteres, om der vil være virksomhedsværneting efter 237. Dette afhænger af, hvilken af Carlsens virksomheder kravet anses for rettet mod. Kravet grundes på kontrakten om købet af campingvognen, hvilket giver virksomhedsværneting i Kolding. Da kravet skal opfyldes af en anden virksomhed campingpladsen kan det dog også diskuteres, om sagen ikke også angår denne virksomhed i relation til 237. Diskussionen og ikke resultatet er afgørende. 3. Kunne sagen mod Carl Carlsen være anlagt ved Retten i Sønderborg? Hjemlen for at anlægge sagen ved Retten i Sønderborg skal i givet fald være 244 om forbrugerværneting. Kravene stammer fra kontraktindgåelsen om campingvognen. Carl Carlsen forhandler campingvogne, og familien Schmidt skal bruge campingvognen privat. Selv om Carl Carlsen oplyser, at campingvognen er hans private sker salget via forretningen. Der er derfor ikke tale om et privat salg. Det er derfor et forbrugerkøb. 4
Den første kontakt sker via nettet, og herefter er der personligt fremmøde på den erhvervsdrivendes forretningssted, men aftalen sluttes først efterfølgende. Spørgsmålet er derfor, om fremmødet er tilstrækkeligt til ikke at anse 244 for opfyldt. Formålet med bestemmelsen er at beskytte den forbruger, der ikke har været i kontakt med den erhvervsdrivendes forretningssted. I opgaven har familien Schmidt været på besøg hos Carl Carlsen, og en stor del af forhandlingerne er foregået der. Der er derfor ikke samme beskyttelseshensyn. Der kan dog også argumenteres for, at selve aftalen først afsluttes ved den senere telefoniske drøftelse, som Carl Carlsen tager initiativ til. Diskussionen og ikke resultatet er afgørende. Campingvognen afhentes af køber, og der er derfor ikke opfyldelsesværneting i Sønderborg. 4. Hvilke overvejelser bør retten gøre, før der eventuelt udmeldes syn og skøn i sagen mod Carl Carlsen? Sagsgenstanden er 15.000 kroner, og dermed er der tale om en småsag, jf. 400. Adgangen til sagkyndige vurderinger i småsager er mere begrænset end i sædvanlige civile sager. Der kan ikke udmeldes syn og skøn, men derimod eventuelt udpeges en sagkyndig, jf. 404. Rammerne for bevisførelsen er i det hele taget mere begrænset i småsager, jf. 403. Det skal på denne baggrund diskuteres, om der henset til sagens karakter og størrelse bør udmeldes syn og skøn. 5
Rettevejledning opgave 2 1. Har Petersen hjemting ved Retten i Århus? Petersen er flyttet til et land uden for EU. Det skal således afgøres efter Rpl 235, om Petersen stadig har hjemting i Aarhus, eller om han alene kan sagsøges i Danmark efter Rpl 246. Han har umiddelbart opgivet sin bopæl i Aarhus, han har etableret sig i Kairo, og han får ikke orlovsperioden forlænget. Han har således formentlig opgivet sit domicil i Danmark, jf. herom DCR, s. 175, og han har dermed ikke hjemting ved Retten i Århus. 2. Er der på et andet grundlag værneting for sagen mod Petersen ved Retten i Århus? Det skal særligt diskuteres, om der er godsværneting efter Rpl 246, stk. 3. Petersen har en påstået fordring refunderingen af udlægget til bestikkelse mod DanCement, der driver sin virksomhed i Aarhus. Der er således som udgangspunkt godsværneting, men der er tale om en fordring, der efter omstændighederne vil blive afvist som stridende mod lov og ærbarhed, jf. DCR, s. 85 f. Det skal således diskuteres, om en sådan fordring kan danne godsværneting. 3. Burde retten have afsagt udeblivelsesdom over Hansen? Da Hansen ikke afgiver svarskrift, skal retten ex officio påse, om der er værneting for sagen, jf. DF art. 26. Hansen har bopæl i Berlin, og han skal derfor efter DF art. 2 som udgangspunkt sagsøges i Tyskland. Da Hansen som selvstændig har udført det pågældende arbejde for sagsøger i Aarhus, er der formentlig værneting efter DF art. 5.1. Såfremt Petersen har bopæl i Aarhus, er der formentlig værneting efter DF art. 6.1, idet der foreligger tilstrækkelig sammenhæng mellem kravene. Det bør endvidere diskuteres, om ikke sagen mod Hansen under alle omstændigheder burde udsættes med henblik på at følge sagen mod Petersen, jf. DCR, s. 360 f. 4. Kan Hansen appellere dommen over sig? 6
Hansen kan efter Rpl 369, stk. 4, anke dommen, såfremt han påberåber sig en sagsbehandlingsfejl, jf. herom DCR, s. 365, ellers må han begære genoptagelse, jf. Rpl 367. 31.8.2011 7