KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af faktura for formidling af salg af klagers ejendom.

Transkript

1 1 København, den 17. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ole Gregers Hansen Perlegade Sønderborg Nævnet har modtaget klagen den 16. maj Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af faktura for formidling af salg af klagers ejendom. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klager er et dødsbo med 3 arvinger. De 3 arvinger ønskede at sælge en andelsbolig, som havde tilhørt afdøde. Den ene af dødsboets arvinger, arving 1, var ansat hos indklagede. I forbindelse med at boet ønskede at sætte boets andelsbolig til salg, forespurgte arving

2 2 1 indklagede, om han måtte sætte ejendommen til salg gennem indklagedes forretning. Den 16. april 2012 blev arving 1 imidlertid bortvist fra indklagedes forretning. Den 24. april 2012 sendte indklagede en faktura til boet ved arving 1. Det fremgik af fakturaen bl.a.: Den 12. maj 2012 skrev indklagede til arving 1 vedrørende forskellige poster, som indklagede mente, at arving 1 skulle betale tilbage i forbindelse med sit ansættelsesforhold. Indklagede medtog endvidere i dette brev sit krav i henhold til den fremsendte faktura til boet. Indklagede meddelte, at indklagede havde foretaget fradrag for de nævnte ydelser i arving 1 s lønkrav. Klager har udtaget stævning mod indklagede vedrørende bortvisningen. I den forbindelse har han gjort gældende, at indklagede ikke kan foretage modregning med kravet vedrørende boets ejendom. Klager har bl.a. anført:

3 3 Indklagede har modregnet fakturabeløbet i arving 1 s lønkrav. Indklagede har ikke krav på betaling af sin faktura, og indklagede skal tilbagebetale de uretmæssige ydelser. Det er korrekt, at arving 1 havde været ansat hos indklagede frem til 16. april Arving 1 s faglige organisation har klaget over hans bortvisning, som forbundet finder uberettiget, men dette har ikke noget med den konkrete sag at gøre. På grund af indklagedes sygdomsfravær gennem størstedelen af 2011 har boets salg aldrig være drøftet med indklagede, idet arving 1 dog på et tidspunkt nævnte, at han havde taget ejendommen i kommission mod afholdelse af de faktiske dokumenterede omkostninger. Firmaet brugte som standard Solgt eller gratis for så vidt angik salær og markedsføringsbidrag. Det er ikke korrekt, at arving 1 har fjernet dokumenter fra indklagedes forretning. På grund af arving 1 s begrænsede it-tekniske evner, har han ikke været i stand til at slette oplysninger eller dokumenter fra indklagedes forretnings it-systemer, hvorfor manglende fysiske sagsakter må findes elektronisk hos indklagede. Boet har selv indhentet manglende oplysninger direkte fra andelsboligforeningen, og betalt disse kontant. Indklagede har uretmæssigt opkrævet kr. for fotopakke. Den faktiske udgift hertil udgjorde 1.562,50 kr. Indklagede har videre krævet betaling for kommunalt oplysningsskema med 400 kr. og tingbog med 175 kr., som ikke har været afholdt. Beløbene er trukket fra arving 1 s løntilgodehavende, selvom boet var en selvstændig juridisk enhed. Der er således tale om et mellemværende, der ikke udspringer af ansættelsesforholdet, hvorfor modregning ikke lovligt har kunnet finde sted. Der er videre ikke udfærdiget formidlingsaftale eller lavet en specificeret aftale om markedsføring. Ejendommen blev ikke solgt. Indklagede har bl.a. anført: Indklagede har krav på betaling af sin faktura. Arving 1 oplyste i efteråret 2011 indklagede om, at han bestyrede boet efter sin far, og at boet ønskede at sætte boets ejendom til salg. Arvingen spurgte indklagede, om han måtte anvende indklagedes personalerabat på kr. + moms og sædvanlig markedsføring og dokumentationsomkostninger. Dette accepterede indklagede, idet arving 1 dog skulle følge indklagedes normale procedure for salg af boliger herunder indgåelse af formidlingsaftale. Den 16. april 2012 blev arving 1 bortvist fra indklagedes forretning med omgående

4 4 virkning på grund af forskellige forhold. I forbindelse med sin bortvisning medtog han hele sagsmappen med boets ejendom, hvilket 2 af indklagedes medarbejdere kan bevidne. Indklagede har således ikke haft mulighed for at se sagens status for så vidt angår omkostninger, hvorfor indklagede fulgte normal procedure. Der er således ikke indgået aftale om rabat udover salær. Det er således arving 1, som har forestået det samlede sagsforløb, herunder kommissionering, fremvisning og normal sagsbehandling herunder bestilling af diverse dokumenter. Nævnet udtaler: Det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om indklagede var berettiget til at modregne et tilgodehavende mod boet i arving 1 s lønkrav, hvorimod nævnet som udgangspunkt kan afgøre, om indklagede har et krav mod dødsboet. Det fremgår af klagers oplysninger, at salget af ejendommen på grund af indklagedes sygefravær gennem det meste af 2011 ikke blev drøftet med indklagede, idet arving 1 på et tidspunkt dog nævnte, at [han] havde taget ejendommen i kommission mod afholdelse af de faktiske, dokumenterede omkostninger. Indklagede har heroverfor anført, at arving 1 fik lov til at sætte boets ejendom til salg gennem indklagedes butik med personalerabat. Det var dog en betingelse, at firmaets normale procedure for salg af boliger skulle følges, herunder skulle der udarbejdes formidlingsaftale. Det er i lov om omsætning af fast ejendom 10, stk. 3, bestemt, at en formidler ikke kan gøre krav på vederlag på andet grundlag end en aftale, som er i overensstemmelse med lovens krav. Samme lovs 10, stk. 1, fastslår, at en aftale om formidlingsopdrag skal være skriftlig. Der ses ikke at være indgået en skriftlig formidlingsaftale mellem parterne. Nævnet kan ikke på baggrund af de ovennævnte oplysninger afgøre, hvem der bærer ansvaret for, at der ikke blev udarbejdet en formidlingsaftale, og om indklagede kan rette noget krav mod dødsboet. Nævnet afviser derfor sagen. Afvisningen sker under henvisning til Vedtægter for Klagenævnet for Ejendomsformidling 14, stk. 2, ifølge hvilken bestemmelse nævnet kan afvise klager bl.a. på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger. Konklusion: Klagen afvises fra nævnsbehandling. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2.

5 5 P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand